Storparcellerne del 1 og del 2 ses på den grønne mark bagerst i billedet.

To storparceller i det attraktive område ved Dollerup i Lunderskov udbydes nu til salg. Storparcellerne er beliggende i et stort nybyggerområde, der kun ligger 2 km fra Lunderskov centrum og er placeret i det skønt naturområde ved Dollerup Sø.

 

Storparcellerne kan bruges til opførelse af tæt-lav boligbebyggelse og/eller åben-lav boligbebyggelse. Mindsteprisen på de to parceller er henholdsvis 2.415.000 kr. og 2.310.000 kr. plus moms, og der kan frem til d. 6. februar 2019 kl. 12.00 bydes på grundene.

”Det er endnu en udviklingsmulighed for Lunderskov, hvor der på naboparcellen allerede er godt gang i byggeriet. Der er tale om et velfungerende lokalsamfund med brugs, lokal skole og idrætsfaciliteter, og samtidig i kort afstand til både natur og motorvejsforbindelse”, siger afdelingschef for Strategisk Vækst, Anette Kold.

 

 

 

Nybyggerområdet er i lokalplanen opdelt i 7 delområder. Delområde 1 og 2 giver mulighed for at bygge åben-lav boligbebyggelse og/eller tæt-lav boligbebyggelse eksempelvis klynge-, række-, dobbelt- samt kædehuse. Kommunen har også byggegrunde til salg på Koralvænget og Sandvænget vest for storparcellerne. Der bliver dermed tale om et blandet område med både parcelhusgrunde og sammenbyggede huse.

Udbud af byggegrundene i Lunderskov er en del af en større politisk satsning, hvor der i løbet af de kommende 5 år udbydes jord til knap 900 boliger. Det sker for at give plads til vækst i hele kommunen.

Artiklen er publiceret Jan 24, 2019
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey