Hver tirsdag senest klokken 12 offentliggør vi den seneste uges postlister.

For at lette borgernes og pressens adgang til kommunens post offentliggør vi den seneste uges postlister hver tirsdag senest klokken 12 på hjemmesiden. Du kan finde postlister for de seneste 4 uger.

Forvaltningernes postlister giver et kort resume af, hvad de enkelte skrivelser handler om. Hvis du ønsker at se hele indholdet af et brev eller en e-mail, skal du kontakte den enkelte forvaltning og anmode om aktindsigt. Det kan du gøre både skriftligt og telefonisk.

Du skal være opmærksom på, at ikke al post medtages på postlisterne. Undtaget er for eksempel breve, som er omfattet af tavshedspligt. 

 

Offentlig forvaltning i Danmark er baseret på åbenhed. Enhver kan derfor få indsigt i de breve, e-mails med mere, som Kolding Kommune sender og modtager.

Kun skrivelser, som bliver journaliseret, er med på postlisten. Et brev journaliseres, hvis det indgår i en sag, som er under behandling i kommunen - eller hvis dokumentet betyder, at en ny sag skal oprettes.

Det betyder, at for eksempel love, tryksager, pjecer, reklamer og dokumenter, som sendes til orientering, ikke er med på postlisten.

Fortrolige dokumenter er heller ikke med på postlisterne. Det gælder først og fremmest sager vedrørende køb og salg af fast ejendom, personsager og sager vedrørende enkeltpersoners eller virksomheders private forhold. Også interne arbejdspapirer, m.m. er undtaget offentliggørelse.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots
Denne hjemmeside bruger cookies.
privacy policy Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter
Cookies