Af stadsarkivar
Birgitte Dedenroth-Schou, 2012

  

Kolding har haft et rådhus siden ca. 1500 beliggende på det sted, hvor Kolding Rådhus ligger i dag.

Historisk rådhus 1  Det vides ikke, hvordan det første rådhus så ud, men i 1582 forærer kong Frederik II Kolding by en rådhusbygning. Det var ikke en ny bygning, men tømmeret fra Viuf Hovedgård, som kongen havde mageskiftet sig til for at kunne drive jagt på gårdens jorder. Denne bindingsværksbygning fungerede med en større renovering i 1740 som rådhus helt frem til 1839. I 1920erne udarbejdede arkitekt Ernst Petersen en rekonstruktionstegning af dette rådhus på grundlag af studier i regnskaber og breve i byens arkiv udført af kæmner og lokalhistoriker J.O. Brandorff. Denne tegning hænger i rådhusets forhal sammen med tegninger af de tre efterfølgende rådhusbygninger.
Historisk rådhus 2 Koldings tredje rådhus stod færdigt i 1839 og blev indviet i 1840. Det blev bygget af en lokal murer, Johannes Nielsen fra Nr. Bjert, der fik sin inspiration fra C.F. Hansens domhusbygning på Nytorv i København. Borgerne i Kolding betalte ved aktietegning størstedelen af de 8000 rigsdaler, rådhuset kostede.
Historisk rådhus 3.jpg Kun godt 30 år efter opførelsen af dette rådhus, besluttede Byrådet at bygge et nyt mere stateligt rådhus efter tegninger af kgl. bygningsinspektør L. A. Winstrup. De otte sognes indlemmelse i Kongeriget efter 1864 var den direkte årsag til byggeriet, da deres herredsfoged også skulle have lokaler på Kolding Rådhus, der ejedes i forening af Kolding By og Ribe og Vejle Amter. På rådhuset var i forvejen lokaler til herredsfogeden for Andst, Slaugs og Jerlev herreder, byfogeden, der også var borgmester, samt byrådet, der efter Købstadskommunalreformen fra 1869 bestod af 9 medlemmer valgt af byens borgere. Det nye rådhus blev bygget i tidens historiske stil inspireret af norditaliensk renæssance.
I forbindelse med 50-årsjubilæet for slaget ved Kolding den 23. april 1849 skænkede brygger Carl Jacobsens Carlsbergfondet Kolding By et monumentalt maleri til erindring om begivenheden malet af Otto Bache, der ophængtes i Rådhusets festsal.
Historisk rådhus 4.jpg Efter retsreformen i 1919 flyttede rets- og politivæsenet i 1921 til det nybyggede Kolding Domhus. Kolding Kommune overtog derefter hele rådhusbygningen, og Domhusets arkitekt, Ernst Petersen, fik til opgave at ombygge rådhuset til Kolding Kommunes formål. Arrestgården ud mod Torvegade blev revet ned og omdannet til et åbent anlæg, og resten af huset blev gennemgribende ændret, hvorved det tunge, fæstningsagtige indtryk blev ændret til en mere enkel arkitektur i nyklassicistisk stil. Kun de røde mure og de tre rundbuer over indgangen fra Akseltorv bibeholdtes. Huset forhøjedes, så der blev plads til hele den kommunale administration, og der kom tårn til rådhusuret. Arkitekt Ernst Petersen gjorde også meget ud af udsmykningen af rådhusets indre - han tegnede paneler, møbler og lamper og skabte plads til Otto Baches maleri ovenfor den anselige hovedtrappe. Det ombyggede rådhus toges i brug i januar 1925.
Det lykkedes aldrig den tyske besættelsesmagt at få lokaler på Kolding Rådhus, men etableringen af et kommunalt vagtværn efter suspenderingen af det danske politi den 19. september 1944, og dette vagtværns forbindelse til modstandsarbejdet medførte i januar 1945 en schalburtageaktion mod Vagtværnets bil, der var parkeret ved Rådhuset.
Alle kommunale kontorer var efter 1925 samlet på rådhuset, men allerede ti år senere søgte Socialforvaltningen om mere plads, og efter krigen blev pladsmangelen stadig mere udtalt. I 1956 nedsattes et embedsudvalg, der skulle vurdere de fremtidige kontorbehov, og det førte til et forslag om bygning af en ny administrationsbygning. I 1962 besluttede Byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence om bygning af et helt nyt rådhus på grunden vest for Bredgade og syd for Sct. Nicolai Kirke, men med udsigten til kommunesammenlægningen i 1970 ændrede forudsætningerne sig hele tiden, og byggeriet kom aldrig i gang. I stedet flyttede fagforvaltningerne en efter en ud fra rådhuset til egne adresser i byen.
I 1979 vedtog Byrådet at bygge en ekstra administrationsbygning til Økonomisk Forvaltning på hjørnet af Torvegade og Bredgade. Arkitektfirmaet Holm & Andersen stod for byggeriet, der stod færdigt i 1982.
Med dette nybyggeri blev der mulighed for en delvis nyindretning af Rådhuset, som arkitekterne Anton Holm og Alfred Andersen også stod for. I stueetagen indrettedes en kantine for personalet og en gæstekantine, flere nye kontorer og mødelokaler blev indrettet.
Byrådssalen2 1989-90 stod arkitektfirmaet Mejeriet ved arkitekt Clara Rigenstrup for en renovering af Byrådssalen med ny farvesætning, ny balkon og paneler. Siden har salen fået nyt inventar. Overalt på Rådhuset er farvesætningen moderniseret, og der er anskaffet nye klassiske møbler og moderne malerier til mødelokaler og repræsentative rum.
I dag rummer Kolding Rådhus de dele af den kommunale administration, der har tættest forbindelse med borgmester og kommunaldirektør, samt borgerrådgiveren. 

Markante historiske genstande på Rådhuset:

I hallen:

  • Fire akvareller tegnet af arkitekt Ernst Petersen, der viser de fire rådhuse, Kolding har haft og har på dette sted.
  • Kolding Bys kæmnerkasse fra 1827.
For foden af hovedtrappen:
  • Prospekt af Kolding fra 1580erne, en malet og forstørret gengivelse af kobberstikket i Braun og Hogenbergs bog om Europas betydelige byer. 
På 1. sal ved indgangen til byrådssalens forværelse:
  • Kopi af sandstenstavle, der i 1609 blev opsat på Kolding Rådhus. I midten Koldings byvåben og til venstre lensmanden på Koldinghus, Caspar Marckdanners våben. Den originale sandstenstavle opbevares på Museet på Koldinghus.
  • Kopi af sandstenstavle fra 1740, der har siddet på det gamle rådhus facade ovenover tavlen fra 1609. Den viser stiftamtmand Gabels og borgmester Jens Riis' navnetræk. Jens Riis var borgmester fra 1723-1759.
  • Kopi af to egetræsskjolde, malede og delvis forgyldte, der bærer henholdsvis Frederik IIs og dronning Sophies våben. De stammer fra det gamle rådhusarkiv og har hængt i rådhusets festsal. De originale egetræsskjolde opbevares på Koldinghus.
  • Kopi af Caspar Marckdanners portræt fra mindetavle i Rønninge Kirke.
I byrådssalens forværelse:
  • Maleri af Hans Junghans, der var borgmester i Kolding 1759-83. 
På væggen oven for hovedtrappen:
  • Otto Baches maleri af husarangrebet på Fynsvej den 23. april 1849 skænket til Kolding By af Carlbergfonden 1899. Maleriet hang før 1924 i Rådhussalen.
På væggen over for Otto Baches maleri:
  • Efter 2. verdenskrig indrettedes i den nuværende Lykkegårdslejr en ferielejr for engelske soldater, der gjorde tjeneste i Tyskland. De første 150 soldater ankom den 20. august 1945 og kort forinden foretoges en højtidelig indvielse af lejren under forsæde af generalløjtnant E.H. Barker, chef for den britiske armés 8. korps. Ved denne lejlighed modtog Kolding By den fane, som havde vajet over korpset siden den engelske landgang i Flandern.
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey