Corona: Tiltag og konsekvenser

Her orienterer vi om tiltag og konsekvenser i Kolding Kommune. Siden opdateres løbende...


Få mere at vide

om Koldings historie hos Kolding Stadsarkiv

Kolding nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Hvor længe byen har eksisteret før denne tid, ved vi ikke endnu. Arkæologiske undersøgelser har påvist lag fra sidste halvdel af 1100-tallet, dateret ud fra potteskår fundet i disse lag. Fra midten og sidste halvdel af 1200-tallet stammer også den første begyndelse til Koldinghus, Skt. Nikolaj Kirke og Gråbrødrekloster, der lå, hvor nu Klostergade er. Det sidstnævnte blev nedbrudt i 1530.

 

Af Birgitte og Poul Dedenroth-Schou, 2012

Kolding var i middelalderen en betydende by. Kongen og hans følge opholdt sig jævnligt på Koldinghus, vigtige forhandlinger har fundet sted her. Byens centrale placering som grænseby til hertugdømmerne har selvfølgelig været afgørende for dette.

Fra midten af 1500-tallet til begyndelsen af 1600-tallet nød Kolding by i særdeleshed kongemagtens bevågenhed. Christian 3. udvidede Koldinghus i årene 1546-1558 og stiftede Sct. Jørgens Hospital. Hans dronning Dorothea havde efter kongens død Koldinghus som enkesæde. Hun byggede Latinskolen og grundlagde Slotsmøllen. Deres søn Frederik 2. skabte den store dyrehave nord for Koldinghus og vildtbanen, et stort jagtterræn nord og vest for Kolding, der blev til det senere Koldinghus Rytterdistrikt. I årene omkring 1600 byggede Christian 4. kæmpetårnet på Koldinghus med riddersalen og en ny, større slotskirke.

Kongefamiliens interesse for Koldinghus og hyppige ophold på slottet med et stort følge gav velstand til mange af byens borgere. Hertil kom, at Kolding Sønderbro var et af de to toldsteder for eksport af stude til Tyskland og Holland. Denne eksport bragte ligeledes mange mennesker til byen.

Krigene mod Tyskland og Sverige i 1600-årene blev afslutningen på velstanden. Krig og pest betød en betydelig befolkningstilbagegang, som byen havde vanskeligt ved at genvinde. Konsumtionen, en omsætningsafgift af al handel i byen, som Fredericia og Christiansfeld var fritaget for, og tilsanding af inderfjorden betød, at handelen i Kolding stagnerede eller gik tilbage. Det første billede viser byen i 1765, men i løbet af 1700-tallet vendte udviklingen.

Omkring 1800 var byens vigtigste næringsvej brændevinsbrænderi, den anden var jordbrug og den tredje handel. Handelen gik stærkt frem i den følgende tid. Udførslen af stude over Kolding var igen steget betydeligt i slutningen af 1700-tallet. Desuden blev kornhandelen et væsentligt aktiv i første halvdel af 1800-tallet. De bedre dyrkningsmetoder gav øget kornproduktion, og den stigende befolkning i Europa efterspurgte dansk korn. Bønder fra Vejle til Haderslev sendte deres korn til Kolding. For byens handel var det af afgørende betydning, at der i 1843 blev anlagt en egentlig havn i Kolding.

De slesvigske krige og især kampene ved Kolding den 23. april 1849 betød en kortvarig stilstand for byen, men efter 1850 gik det fremad igen. Toldgrænsen blev flyttet sydpå, konsumtionen ophævet og de første industrier etableret i byen: teglværker, jernstøberier og et møbelsnedkeri.

Det blev en vigtig forudsætning for den stigende handel, at den østjyske jernbane fra 1866 havde station i Kolding. Fra 1870'erne var der tillige jernbaneforbindelse til den nye eksporthavn Esbjerg. Efterhånden blev vejnettet omkring Kolding også udbygget, og i 1898 fik byen sin første private jernbane til oplandet, Egtvedbanen, fulgt af Sydbanerne og Troldhedebanen i henholdsvis 1911 og 1917.

Låsbygade betragtedes indtil begyndelsen af 1870erne som byens vigtigste handelsgade, men da Banegården blev placeret ved havnen, og sporføringen kom til at gå igennem den sydlige bydel, flyttedes handelscentret efterhånden til Jernbanegade/Østergade-kvarteret. Samtidig skete der en ændring i handlens karakter. Hvor den tidligere var foregået i købmandsgårdene, hvor man både handlede engros og detail, specialiserede nogle købmænd sig nu i engroshandel med bestemte varer, andre i detailhandel. Ved siden heraf skød et utal af småbutikker op på i byens gader.

Et kommunalt gasværk blev anlagt i 1861, i 1898 et kommunalt elektricitetsværk. Et vandværk fik byen i 1886.

Fra 1870erne voksede byen hastigt. De mange tilflyttere, der især kom fra oplandet og fra Sønderjylland, fandt beskæftigelse inden for handel og håndværk. Kolding blev i denne periode centrum for eksport af levende kreaturer især til Tyskland. Nye industrier opstod, bl.a. en tobaksfabrik, et bryggeri, tekstilfabrikker og maskinfabrikker. Befolkningstilvæksten gjorde behovet for flere boliger næsten umætteligt. Fra begyndelsen af 1880erne byggedes om og nyt i hele den centrale del af byen. De gamle bindingsværkshuse erstattedes af nye grundmurede og præsentable huse i flere etager. Nye kvarterer kom til på alle sider af byen, flere steder startet som haveselskaber.

Betydelige offentlige investeringer, gennemført for at mindske ledigheden under og umiddelbart efter 1. verdenskrig, resulterede i en meget tyngende skattebyrde for byens borgere i 1920rne. Indbyggertallet gik tilbage, men til gengæld steg befolkningstallet i omegnssognene, hvorfor der i 1930 blev gennemført en tvangsindlemmelse af de bymæssigt bebyggede dele af Koldings nabosogne. Købstadens indbyggertal steg og byens areal fordobledes. De gunstige følger viste sig hurtigt. Byen blev kun i mindre grad ramt af den store arbejdsløshed i begyndelsen af 1930rne. Lillebæltsbroen, der stod færdig i 1935, var til fordel for Koldings placering som handelsby og trafikcentrum.

Under den tyske besættelse 1940-45 var et meget stort antal tyske soldater stationeret i Kolding, hvor Gestapo fra 1943 havde hovedkvarter for det syd- og sønderjyske område på Staldgården. Modstandsbevægelsens Region III havde ligeledes hovedkvarter i Kolding, og krigens følger mærkedes helt til 1949, da de sidste tyske flygtninge forlod Tvedvejlejren, der var gennemgangslejr for alle tyske flygtninge i Danmark.

Efter 2. verdenskrig er mange gamle industrier lukket, og nye er kommet til. Udviklingen gik især i retning af fødevareindustri og rustfri stålindustri samt en række virksomheder, der producerede kunstindustri, bl.a. tekstiler.

I 1950erne og fremefter bestræbte man sig meget på at gøre Kolding til et uddannelsescentrum i Sydjylland. Det har resulteret i, at byen i dag har en række videregående uddannelser. I 1999 blev Kolding universitetsby med en afdeling af Syddansk Universitet. Trafikalt ligger Kolding i dag i landets 'store vejkryds' med motorvejsforbindelse til alle verdenshjørner. International lufttrafik har byen fra Billund Lufthavn.

Højkonjunkturerne i 1960erne og begyndelsen af 1970erne betød, at der blev bygget meget nyt i Koldings gamle bymidte. Men de store nedrivninger er blev senere erstattet af byfornyelse. I et stort omfang, der kun står tilbage for København. Heri indgik også et kvarterløftprojekt i Koldings sydvestkvarter.

Fra midten af 1980erne har Kolding fået gode hotel- og konferencefaciliteter og store kulturinstitutioner, bl.a. Kunstmuseet Trapholt, og det nyrestaurerede Koldinghus, hvor Museet på Koldinghus arrangerer udstillinger, der vækker interesse langt ud over byens grænser samt Kolding Bibliotek og kulturkomplekset Nicolai. Kolding Storcenter fra 1993 trækker kunder fra et stort område.

Arealer tæt ved havnen er nu udlagt til universitetsbyggeri og Design City. Desuden er igangsat et stort nyt erhvervsområde mellem Kolding og Vamdrup, Nordic Synergi Park.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey