Trivsel og medindflydelse prioriteres højt ved Kolding Kommune.
Som medarbejder får du mulighed for at leje feriehuse ejet af Kolding Kommunes Feriefond. Her er det ferieboligen i Lalandia, Billund.

Byrådets ambition er, at Kolding Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne har indflydelse på eget arbejde og mulighed for at dygtiggøre sig.

Åbenhed og respekt for forskellighed. Det er de værdier, som ifølge personalepolitikken skal gennemsyre vores arbejdsplads på tværs af forvaltninger, afdelinger og institutioner. Åbenhed og respekt bidrager både til at skabe en attraktiv arbejdsplads og den bedst mulige borgerbetjening - læs personalepolitik.

Arbejdsmiljø

Kolding Kommune er arbejdsmiljøcertificeret. Det sikrer, at vi arbejder systematisk med at opbygge en høj grad af bevidsthed om arbejdsmiljø, sikkerhed, velfærd og sundhedsfremme.

Sundhedsordning

Som ansat i Kolding Kommune er du omfattet af en sundhedsordning, som skal fremme sundhed og trivsel – og herved forebygge arbejdsrelaterede gener og fravær.

Sundhedsordningen tilbyder:

  • Massageordning
  • Fysioterapi
  • Motionscenter med diverse maskiner
  • Ergonomivejledning
  • Rygestopkurser, mv. 

Læs mere om sundhedsordningen

Medindflydelse og medbestemmelse

I Kolding lægger vi vægt på et godt samarbejde og på medindflydelse og medbestemmelse. Det sker dels i hverdagen, når vi løser vores opgaver, dels i lokale MED-udvalg og i Hovedudvalget, hvor de faglige organisationer er repræsenteret.

Opkvalificering

Hvad enten du er medarbejder eller leder tilbyder kommunen et fint forgrenet net af kurser med fokus på såvel faglige emner som medarbejderudvikling.

Nye ledere ved Kolding Kommune gennemgår umiddelbart efter ansættelsen et internt uddannelsesforløb, hvor der undervises og trænes i personalepolitiske forhold.

Elevuddannelse

Kolding Kommune ansætter hvert år ca. 100 talentfulde elever til en udfordrende uddannelse med masser af fremtid i – se elevside.

Feriefond

Kommunens medarbejdere har mulighed for at leje feriehuse, der er ejet af Kolding Kommunes Feriefond. De knap 20 boliger er placeret i Jylland, København og Berlin - besøg feriefondens facebookside.

Barsel, barnets sygedage og omsorgsdage

Som medarbejder i Kolding Kommune får du løn under barsel samtidig med, at du optjener ferie og pension. Du har mulighed for at holde både barnets 1. og 2. sygedag, og du har to omsorgsdage pr. barn om året indtil barnet er syv år. Det er med til at skabe gode rammer for både dig og din familie.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey