Velkommen til Kolding.
De ansatte ved Kolding Kommune arbejder på mange forskellige adresser spredt ud over hele kommunen. Det smukke gamle rådhus på Akseltorv rummer kun en lille del af administrationen.

Som medarbejder ved Kolding Kommune kommer du helt tæt på dagligdagen for borgerne i kommunen. Den borgernære service, som kommunen har ansvaret for, er forudsætningen for, at hverdagen kan hænge sammen for rigtigt mange familier, sådan som vores moderne samfund er skruet sammen.

Med omkring 7.500 medarbejdere er Kolding Kommune områdets største arbejdsplads. Arbejdsopgaverne spænder vidt – børnepasning, undervisning, ældrepleje, renovation, sundhed, kultur, fritid, handicap, misbrug, integration, jobskabelse, rekruttering, fysisk planlægning, miljø og meget mere.

De ansatte ved Kolding Kommune arbejder på mange forskellige adresser spredt ud over hele kommunen. Daginstitutioner, folkeskoler, plejehjem og andre institutioner er naturligvis placeret, hvor borgerne bor og lever.

Det meste af administrationen ligger i Kolding by. Det smukke, gamle rådhus kan kun rumme en lille del af administrationen. Resten af medarbejderne er placeret på en håndfuld forskellige adresser i midtbyen. Det meste af administrationen ligger inden for gåafstand fra hinanden.

I temaet Organisation kan du se, hvordan Kolding Kommunes administrative organisation er bygget op med fem forvaltninger og en direktion.

Dynamisk vækstområde

Kolding Kommune ligger midt i Trekantområdet – centralt placeret i et af Danmarks mest dynamiske vækstområder.

Antallet af indbyggere er steget uafbrudt gennem flere end 10 år. Kommunen huser nu over 92.500 indbyggere, og Kolding er i dag Danmarks syvendestørste by.

Kommunen har et levende kulturliv med fyrtårne som Koldinghus, Trapholt, Geografisk Have og UNESCO-byen Christiansfeld. Hertil skal tilføjes en smuk og varieret natur med både skove og strande.

Hvis du overvejer at flytte til Kolding, så tag et kik på temasiden Velkommen til Kolding Kommune. Har du en jobsøgende partner, så er Koldings centrale placering et stort plus med flere end 500.000 job inden for en times kørsel.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey