Skip til hoved indholdet

Ændringer blandt madleverandører i Kolding Kommune

Oprettet 03. juni 2022
Der er ændringer i madservicen i Kolding Kommune pr. 1/7 2022
Der er ændringer i madservicen i Kolding Kommune pr. 1/7 2022

Asbjørns Madservice stopper som leverandør af madservice til kommunens ældre med sidste levering den 30. juni 2022.

Borgere der er visiteret til madservice og som har valgt Asbjørns Madservice skal derfor skifte leverandør til enten Det Danske Madhus eller ELBO-køkkenet pr. 1. juli 2022.

Rådgivere fra kommunens Senior- og Sundhedsrådgivning kontakter de berørte borgere pr. telefon hurtigst muligt, og absolut senest den 9. juni, for at forklare, hvad borgerne skal gøre og hjælpe dem med at skifte leverandør.

De berørte borgere behøver altså ikke aktivt at foretage sig noget endnu.

Kolding Kommune og Asbjørns Madservice beklager den ulejlighed Asbjørns ophør medfører, men vil med en ekstra indsats sørge for, at overgangen til en ny leverandør, går så nemt og enkelt som muligt.