Skip til hoved indholdet

Ejendomsbidragsopgørelser er på vej ud

Ejendom

Ejendomsbidragsopgørelsen for 2026 bliver udsendt i starten af februar måned 2026.

Betaling af ejendomsbidrag opkræves nu i én rate, med sidste rettidige forfald den 01.04.2026, som Byrådet har vedtaget den 17.06.2025.

Husk at tjekke din Digitale postkasse, da ejendomsbidragsopgørelsen sendes digitalt.

Hvis du betaler med girokort, så vær opmærksom på, at girokort sendes ud særskilt til din Digitale postkasse umiddelbart inden forfald.

Hvis du melder ejendomsbidrag til Betalingsservice, så husker Betalingsservice dine regninger for dig, og du vil ikke risikere at få en rykker fra kommunen.

Mere information findes på bagsiden af ejendomsbidragsbilletten.

Ved spørgsmål om ejendomsbidrag, ring venligst 79 79 76 61.

Affaldsgebyr

Alle husholdninger i Kolding Kommune, herunder sommerhuse, skal betale gebyr for affaldsplanlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger.

Gebyrets størrelse hænger sammen med størrelsen på din bolig, og det opkræves én gang om året på ejendomsbidragsopgørelsen.

Hvis du har lavet ændringer vedrørende din affaldsbeholder eller er flyttet ind i et nyt hus i 2025, er prisændringen ikke med i denne bidragsopgørelse for 2026.

Vi forventer, at du vil modtage en ekstra opkrævning eller få penge tilbage i første kvartal 2026.

Se mere om Affaldspriser – se hvad du betaler for

Har du spørgsmål til dit affaldsgebyr, kan du ringe til Redux – Affald og Genbrug på tlf: 79 79 71 00.

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje