Fælleslegatet for værdigt trængende
Der er åbnet for ansøgning til fælleslegatet 2024 for værdigt trængende i Kolding Kommune.
Legatet kan alene uddeles til personer, som bor i tidligere Kolding eller Lunderskov Kommune eller i Stepping Sogn. Med tidligere menes de kommuner, der fandtes før kommunalreformen pr. 1 januar 2007.
Legatet uddeles fortrinsvis til personer med lav indtægt og uden formue/ejendom, som på grund af sygdom eller anden uforudset begivenhed, der er opstået uden egen indflydelse, er kommet i en økonomisk trangssituation.
Det er vigtigt at oplyse årsagen til at legatet søges i ansøgningen.
Hvem kan søge legatet?
Legatet kan søges af personer over 18 år med lav indtægt og uden formue, som på grund af sygdom eller anden uforudset begivenhed, der er opstået uden egen indflydelse, er kommet i en økonomisk trangssituation.
Indkomstgrænsen for at komme i betragtning svarer til højeste sygedagpengesats, svarende til 4.695 kr. pr. pers. pr. uge.
Man må ikke eje fast ejendom og ens formue må ikke overstige 10.000 kr.
Sådan søger du legatet
Legatet kan søges enten digitalt eller på papir.
Digital ansøgning:
Ansøgningsskemaet kan udfyldes og indsendes elektronisk via dette link: Fælleslegat for værdigt trængende. Her kan du også vælge at vedhæfte oplysninger, som du mener er relevante for din ansøgning om støtte fra legatet. Du underskriver ansøgningen med dit MitID.
Papir ansøgning:
Ansøgningsskemaet kan udleveres enten i receptionen på Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Nicolaiplads 6, i modtagelsen på Jobcenter Kolding, Dieselvej 6 eller i receptionen på Ungecentret, Tvedvej 7.
Det udfyldte ansøgningsskema sendes med post til:
Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Nicolaiplads 6
6000 Kolding
Du kan også aflevere din ansøgning i receptionen på Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Nicolaiplads 6, 6000 Kolding.
Ansøgningsfrist
For at komme i betragtning til legatet, skal vi have modtaget din ansøgning enten elektronisk, pr. post eller i receptionen på Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Nicolaiplads 6, 6000 Kolding senest den 14. oktober 2024.
Udbetaling af legatet
Ansøgere, der tildeles legatet, vil få dette udbetalt i december måned via NemKonto.
Har du brug for hjælp eller vil du vide mere
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse på telefon 7979 2533.