Skip til hoved indholdet

Juleparkering i Kolding midtby 2023

Oprettet 20. november 2023
P-automat Borchs Gård
P-automat i Borchs Gård

På udvalgte dage omkring jul bliver det igen i år muligt at parkere bilen på de kommunale betalingspladser i Kolding midtby uden at skulle have pungen frem.

Følgende dage er det gratis at parkere på betalingspladserne:

  • Fredag den 24. november og lørdag den 25. november
  • Alle lørdage i december frem til jul
  • Mandag den 25. december-mandag den 1. januar, begge dage inklusiv

På betalingsautomaterne opsættes information om, hvilke dage der er betalingsfrie.

I alt findes der 194 betalingspladser i Kolding midtby (Borchs Gård, Hyrdestræde, Låsbybanke og Ny Vestergade). På alle de øvrige godt 2.000 kommunale p-pladser er det i forvejen gratis at parkere.

På den mobilvenlige hjemmeside parkering.kolding.dk kan du se alle de kommunale p-pladser plus enkelte private i Kolding midtby. Herudover har kommunen lejet flere end 140 p-pladser hos virksomheder, organisationer, boligselskaber, m.fl. De kan ses og bookes i app’en Visitors. Pladserne er gratis at bruge, og de kan bookes på forhånd - læs mere.