Skip til hoved indholdet

Kolding er taget af listen over parallelsamfund

Skovvejen / Skovparken er taget af Social- og Boligministeriets liste over parallelsamfund i Danmark.

Boligområdet Skovvejen/Skovparken i Kolding optræder ikke længere på den officielle liste over parallelsamfund i Danmark, men arbejdet med udviklingsplanen fortsætter

Nu eksisterer der officielt ikke længere noget såkaldt parallelsamfund i Kolding. Social- og Boligministeriets liste over parallelsamfund og udsatte boligområder udkom i dag 1. december, og området Skovvejen / Skovparken i Kolding er fjernet fra listen med den begrundelse, at andelen af dømte i området er faldet.

- Det er virkelig glædeligt, at Kolding ikke længere står på listen. Vi har nogle velfungerende og attraktive boligområder i Kolding, som er i en positiv udvikling – herunder Skovvejen / Skovparken. Derfor fortsætter vi med de planer, vi har for yderligere udvikling i området, slår borgmester Knud Erik Langhoff fast og forklarer:

- Det handler bl.a. om, at Skovvejen / Skovparken får gode indkøbsmuligheder i form af en REMA 1000, og at der skal bygges et plejehjem i området, som tilfører området arbejdspladser, og som gør det muligt at leve hele sit liv i området. Og så handler det om, at boligtilbuddet bliver mere varieret bl.a. med flere ældre- og ungdomsboliger. Vi er godt i gang med at fremtidssikre området, som har en af de mest attraktive beliggenheder i Kolding.

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje