---
title: "Kolding forbereder sig på endnu en sæson med højvande"
description: "Kolding Kommune er allerede i gang med at forberede sig igen på en vinter med mulig højvande og oversvømmelser."
date: "2025-10-08"
created: "2025-10-08"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.kolding.dk/om-kommunen)

                    [Nyhedsarkiv](https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv)

                [Kolding forbereder sig på endnu en sæson med højvande](https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv/kolding-forbereder-sig-paa-endnu-en-saeson-med-hoejvande)

# Kolding forbereder sig på endnu en sæson med højvande

                ![Sands&#xE6;kke langs Kolding &#xC5;](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/517bcd15-7dfc-4124-0117-08de013c75e3?width=800)

Kolding Kommune er allerede i gang med at forberede sig igen på en vinter med mulig højvande og oversvømmelser.

Som en del af kommunens klimasikring
bliver der igen i år opsat midlertidige foranstaltninger ved centrale steder i
byen, hvor store vandmængder ofte udfordrer bygninger og infrastruktur.

De midlertidige sikringer bliver
blandt andet sat op ved de lavest beliggende områder på Vestre Ringgade og
langs åen, herunder særligt ved Ålegården. Formålet er at sikre, at kommunen
kan reagere hurtigt, når vejrudsigterne varsler kraftig nedbør eller højvande.

- Sidste år slap vi nådigt gennem
efterår og vinter, men da vi ikke er herre over vejret, så kan vi jo ikke love
at vi er lige så heldige med vandmængderne igen i år. Derfor forbereder vi os
på forhånd, så vi undgår vi at skulle stille det hele op fra bunden, når et
varsel kommer. Dog vil der ikke blive opstillet mere end nødvendigt, så trafik
og færdsel i området stadig kan forløbe uden større gener. Men det vil altså
være synligt i gadebilledet fra nu af, og indtil det sene forår, fortæller
Jonas Møller Pedersen, beredskabskonsulent ved Kolding Kommune.

Det er dog vigtigt at understrege, at
opstillingen og sikringerne stadigvæk kun er midlertidige installationer. De
skal fungere som en overgangsløsning, indtil kommunens større
klimasikringsprojekter er færdige.

Pumpe-sluse projektet ved udløbet af
Kolding Å forventes færdigt ultimo november, og selv om det er et kvantespring
i klimasikringen af Kolding By, så kan det ikke stå alene, og indtil et
oplandsprojekt til opmagasinering af vand, samt forhøjning af brinkerne langs
åen på udvalgte strækninger også er klar, vil midlertidige sikringer være
nødvendige.
