---
title: "Kom og vær med til at fejre Sindets Dag"
description: "Sindets Dag er ikke bare en lokal begivenhed i Kolding. 10 oktober er hvert år en verdensomspændende mærkedag, hvor der bliver stillet skarpt på, hvad der skaber trivsel, mening og tilhørsforhold i hverdagen."
date: "2025-10-02"
created: "2025-10-02"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.kolding.dk/om-kommunen)

                    [Nyhedsarkiv](https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv)

                [Kom og vær med til at fejre Sindets Dag](https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv/kom-og-vaer-med-til-at-fejre-sindets-dag)

# Kom og vær med til at fejre Sindets Dag

                ![Plakat for Sindets Dag 2025](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/cf58b391-b849-4cb9-fbc3-08de013c75e2?width=800)

Plakat for Sindets Dag 2025

Sindets Dag er ikke bare en lokal begivenhed i Kolding. 10 oktober er hvert år en verdensomspændende mærkedag, hvor der bliver stillet skarpt på, hvad der skaber trivsel, mening og tilhørsforhold i hverdagen.

I Kolding sætter vi fokus på værdier som identitet, selvaccept, gensidig respekt og håb. Derfor bliver Sindets Dag 2025 i Kolding også en dag fuld af kunst, musik og stærke fortællinger, der på en nærværende måde giver indblik i det at være menneske.

I år byder programmet på musikalske og visuelle indblik i livet med psykiske lidelser og historiefortællinger fra livet i socialpsykiatrien.
Det hele foregår i EWII House: Sct. Jørgens Gade 1, 6000 Kolding, hvor vi fra klokken14.00 til 20.00 byder på en eftermiddag og aften i sindets tegn.

## PROGRAM:

**Klokken 14.00** *Officiel åbning med åbningstale v. Iben Lehmann Rasmussen*
Herefter kan du gå på opdagelse i to udstillinger:

- UDTRYK – Kunstværker og musik skabt af brugere på værestedet Vækststedet
- INDEFRA – En dokumentarisk kunstudstilling baseret på bogen INDEFRA, skabt af beboerne på Marielund – Døgncenter for Socialpsykiatri

**Klokken 15.30**
*INDEFRA - En bog-opførelse i lyd, lys, musik og ord*
Bog-opførelsen levendegør bogen INDEFRA og skabes af Marielund med hjælp fra Alexander Dyring, Irmelin Rysgaard, Louise Barfoed og Mira Bertelsen samt pårørende og koret LIVETS STEMME.

**Klokken 19.30**
*Koncert med Joakim Lykke Duo*
Musiker og sangskriver, Joakim Lykke, bevæger sig med sin nærværende og poetiske stil i krydsfeltet mellem folk, pop og indie. Hans musik kredser om følelser, fællesskab og menneskelige fortællinger – et perfekt match til arrangementets tema. Joakim Lykke har flere gange arbejde med SIND, Landsforening for psykisk sundhed. Dagens koncert arrangeres af SIND.

Vi glæder os til at se dig. 😊
