Skip til hoved indholdet

Nu kan du framelde dig ordning for indefrysning af ejendomsskat

Oprettet 28. april 2021

Som boligejer har du siden 2018 muligvis fået indefrosset en del af din grundskyld, dvs. ejendomsskat. Det betyder i praksis, at du i 2018-2020 ikke løbende har skullet betale en eventuel stigning i grundskylden. Det skal du først, når du sælger din bolig.

Fra andet halvår af 2021 er den midlertidige indefrysningsordning blevet gjort frivillig. Du kan derfor beslutte at framelde dig ordningen og betale eventuelle stigninger i grundskylden på din ejendom.

Fra 1. maj kan du framelde dig ordningen og indfri ejendomsskatten på www.borger.dk med din NemId. Hvis der er flere ejere af en ejendom, skal alle ind og framelde sig, før ejendommen er helt frameldt.

Du kan læse mere om ordningen på skat.dk - se temaside. Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte Kolding Kommunes ejendomsskattekontor på tlf: 79 79 16 61 eller ejendomsskat@kolding.dk.