Nyt pensionssystem: Ikke muligt at udbetale tillæg i en periode
Oprettet 18. januar 2022
Her i starten af det nye år overgår alle landets kommuner til et nyt pensionssystem. I forbindelse med flytningen vil det i en periode på godt 14 dage ikke være muligt at udbetale diverse tillæg (personlige tillæg, helbredstillæg, enkeltydelse, m.m.). Udbetalingen af den faste pension bliver ikke berørt og sker helt som normalt.
Der lukkes midlertidigt for udbetaling af personlige tillæg, helbredstillæg, enkeltydelser, m.m. i perioden 21. januar-8. februar, mens indholdet af det gamle it-system bliver flyttet over i det nye.
”Vi beklager, at vi i en periode ikke vil have mulighed for at udbetale de pågældende tillæg. Men så snart flytningen er overstået, sørger vi selvfølgelig for så hurtigt som muligt at overføre pengene,” understreger Jette Møller, afdelingsleder i Borgerservice.
Normalt sker udbetalingen af tillæg løbende i takt med, at kommunen modtager og behandler borgernes ansøgninger.
Udbetalingen af den faste pension sker via Udbetaling Danmark og bliver ikke berørt af kommunernes overgang til nyt system.
Hvis du har spørgsmål til din udbetaling af personlige tillæg, helbredstillæg, enkeltydelser, m.m. i denne periode, er du velkommen til at ringe til Kolding Kommune på tlf. 79 79 79 79.
Seneste nyheder
-
Frederik skal løbe med Mary
18. maj 2022 -
Storstilet idrætsfestival indtager Kolding
18. maj 2022 -
Skamlingvejen spærret for gennemkørsel i aften- og nattetimer
17. maj 2022 -
Bæredygtighedshuset holder 1 års fødselsdag
17. maj 2022 -
Succes med nyt koncept på Puljens Dag
12. maj 2022