Skip til hoved indholdet

Opkrævning af dækningsafgift sker først februar

Oprettet 20. december 2021

Normalt opkræves dækningsafgiften for erhvervsejendomme, når den almindelige ejendomsskattebillet sendes ud i slutningen af året. Sådan er det ikke i år. Opkrævningen af dækningsafgiften er udskudt nogle måneder, da Folketinget netop har vedtaget en ny beregningsmetode på baggrund af de nye ejendomsvurderinger - se lovforslaget.

Af den udsendte ejendomsskattebillet for 2022 fremgår det, at dækningsafgiften først kan opkræves senere. Første rate af ejendomsskatten for erhvervsejendomme er derfor uden dækningsafgift.

I starten af februar 2022 fremsendes en ny ejendomsskattebillet med dækningsafgift med betaling senest 1. marts. Ændret 2. rate for ejendomsskat af erhvervsejendomme vil også fremgå af den udsendte ejendomsskattebillet.

Hvis du har spørgsmål til din ejendomsskattebillet, er du velkommen til at kontakte Ejendomsskattekontoret på tlf. 79 79 16 61 eller mail ejendomsskat@kolding.dk.