---
title: "Petersmindevej spærres under motorvejen ved Kolding - vigtig opdatering til cyklister og gående"
description: "Fra den 31. maj til den 31. juli spærres den tunnel, der fører Petersmindevej under Sønderjyske Motorvej i Kolding. De lokale må i perioden ud på en omkørsel, hvis de ønsker at krydse motorvejen."
date: "2026-06-03"
created: "2026-05-21"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.kolding.dk/om-kommunen)

                    [Nyhedsarkiv](https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv)

                [Petersmindevej spærres under motorvejen ved Kolding - vigtig opdatering til cyklister og gående](https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv/petersmindevej-spaerres-under-motorvejen-ved-kolding-vigtig-opdatering-til-cyklister-og-gaaende)

# Petersmindevej spærres under motorvejen ved Kolding - vigtig opdatering til cyklister og gående

        ![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/b9cc702b-e2f8-473f-3613-08deb4ddfbdb?width=800)

Sønderjyske Motorvej ved Kolding Ø hvor Petersmindevej krydser under.

Fra den 31. maj til den 31. juli spærres den tunnel, der fører Petersmindevej under Sønderjyske Motorvej i Kolding. De lokale må i perioden ud på en omkørsel, hvis de ønsker at krydse motorvejen.

*Pressemeddelelse udsendt af Vejdirektoratet*

***Opdatering den 3. juni 2026:** Af hensyn til sikkerheden har Vejdirektoratets entreprenør besluttet at spærre tunnelen under Petersmindevej for cyklister og gående frem til og med den 24. juni 2026. Spærringen skyldes arbejde med nedbrydning af eksisterende konstruktion og etablering af store stænger på tværs af tunnelen. Efter nærmere gennemgang er det vurderet, at det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at holde passagen åben under denne del af arbejdet. Ændringen er godkendt af Kolding Kommune. Der vil være skiltet omkørsel for cyklister og gående via Kokmose, Kokholm, Vejlevej og Nørreskovgårdsvej. Vejdirektoratet beklager de gener, som ændringen medfører.*

--

Som en del af udvidelsen af E45/E20 Sønderjyske Motorvej ved Kolding skal broer og tunneller langs strækningen udvides, så der bliver plads til de ekstra spor.

Arbejdet betyder, at flere kommunale veje spærres i kortere eller længere perioder.

Den 31. maj går arbejdet i gang ved tunnelen for Petersmindevej i Kolding, der i første omgang vil være spærret i to måneder.

Vejdirektoratet har forsøgt at planlægge spærringerne af de lokale veje, så omkørselsruterne ikke bliver alt for lange. Det kan dog ikke undgås, at arbejdet vil give gener for de lokale trafikanter i form af en længere rejsetid.

Spærringen er godkendt af Kolding Kommune.

## Trafikale konsekvenser

Petersmindevej vil være spærret under motorvejen fra søndag den 31. maj til fredag den 31. juli 2026.

I hele perioden vil der være omkørsel for bilister via Nørreskovgårdsvej – rundkørslen ved Fynsvej - Højvangen.

Fra den 3. juni til og med den 24. juni vil være omkørsel for cyklister og gående via Kokmose - Kokholm - Vejlevej - Nørreskovgårdsvej. Resten af perioden vil det være muligt for cyklister og gående at passere gennem tunnelen

Der vil være skiltet med spærringsperiode og anbefalet rute til omkørsel i området.

Da det ikke er muligt at arbejde på begge sider af tunnelen samtidig, vil adgangen under motorvejen blive lukket igen på et senere tidspunkt. Nærmere information udsendes på forhånd.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og de nærmeste beboere til arbejdet.

Læs mere om [Udbygning af Sønderjyske Motorvej ved Kolding E45/E20](https://www.vejdirektoratet.dk/vejprojekter/udbygning-af-E45/udbygning-af-soenderjyske-motorvej-ved-kolding-e45e20 "Udbygning af Sønderjyske Motorvej ved Kolding E45/E20").
