Se de første idéer til Vamdrups fremtidige bymidte
Hvordan kan Vamdrups bymidte se ud i fremtiden? Mandag den 3. november kan man se de allerførste skitser, når projektet Frie Bymidter inviterer til åbent hus i Vores Hus.
Mandag den 3. november præsenteres de første skitser til, hvordan Vamdrups bymidte kan udvikle sig i de kommende år. Det sker ved et åbent hus-arrangement i Vores Hus, Kinovej 1, Vamdrup, fra kl. 14.00 til 20.00 som en del af projektet Frie Bymidter.
Her vil rådgivere fra FLÅK, repræsentanter fra Kolding Kommune og medlemmer af styregruppen for Frie Bymidter vise og fortælle om de foreløbige idéer til bymidten.
Arrangementet er åbent hele dagen, og besøgende kan komme forbi på det tidspunkt, der passer bedst.
For børn vises Smølferne (filmen) kl. 16.00, så der er mulighed for en hyggelig pause under besøget. (Børn under 7 år skal dog være sammen med en voksen).
Projektet Frie Bymidter har samlet idéer og ønsker fra borgere, foreninger og erhvervsliv i Vamdrup. De første helhedsskitser viser nu, hvordan bymidten kan tage form gennem fælles udvikling og lokal inddragelse.
Yderligere information om Frie Bymidter Vamdrup findes på: Vamdrup - Frie bymidter
.