Skip til hoved indholdet

Stem på din favorit til KulturKolding-prisen

Oprettet 03. april 2024

Hvem skal vinde årets KulturKolding-pris? Det kan du nu være med til at afgøre. 

Den 16. april uddeler Kolding Kommune dette års kulturpriser, når der holdes Kulturevent 2024 på Godset. I alt uddeles fire kulturpriser, og som noget nyt kan alle interesserede nu være med til at afgøre, hvem der skal vinde én af de i alt fire priser nemlig KulturKolding-prisen.

De nominerede er:

  • Nicolai Biograf
  • Streetfood Kolding
  • Sangkraft Kolding

KulturKolding-prisen fejrer det ekstraordinære, og den gives til en institution, et initiativ (udstilling, event, projekt e.l.), en forening, en virksomhed eller en person, der har gjort sig ekstraordinært bemærket i det forgangne år.

Sådan stemmer du

Alle der har lyst kan stemme på deres favorit via sms. Du kan kun stemme én gang.

Nicolai Biograf - Send en sms med teksten Pris24 bio til 1272
Streetfood Kolding - Send en sms med teksten Pris24 food til 1272
Sangkraft Kolding - Send en sms med teksten Pris24 sang til 1272

Det er kun muligt at stemme en enkelt gang, og der kan stemmes frem til 16. april 2024. Vinderen afsløres til Kulturevent 2024.

Det er udvalget Kultur, som har udpeget de tre nominerede på baggrund af en række forslag, som er sendt ind af borgerne. 

Kulturevent 2024 - årets fest for kulturlivet

Har du lyst til at være med, når vinderen af årets KulturKolding-pris og de øvrige kulturpriser afsløres, kan du helt gratis hente en billet til Kulturevent 2024, som finder sted tirsdag den 16. april fra kl. 17 på Godset.

Læs mere og hent din gratis billet.