---
title: "Veje i Kolding spærres søndag den 7. juni på grund af motionsløb"
description: "Søndag den 7. juni er der igen Kolding Half, og det medfører trafikale ændringer."
date: "2026-06-01"
created: "2026-06-01"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.kolding.dk/om-kommunen)

                    [Nyhedsarkiv](https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv)

                [Veje i Kolding spærres søndag den 7. juni på grund af motionsløb](https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv/veje-i-kolding-spaerres-soendag-den-7-juni-paa-grund-af-motionsloeb)

# Veje i Kolding spærres søndag den 7. juni på grund af motionsløb

        ![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/9414dea9-c8c8-4d8d-5580-08debc95e372?width=800)

Søndag den 7. juni samles op mod 5000 løbere igen i Kolding, når der er Kolding Half. Ruten går gennem Kolding og er trafikfri, og derfor vil dele af Kolding by været spærret af

På [Kolding Halfs hjemmeside](https://koldinghalf.dk/ruten/ "Kolding Halfs hjemmeside") kan du se løbsruterne, som spærres af, og du kan også se placeringen af løbets tre trafiksluser samt publikumsspot.

Løbet begynder kl. 10 fra Syddansk Universitet og sidste deltager er i mål kl. 13.

Det populære motionsløb tiltrækker løbere fra hele landet og der er lagt op til en festlig dag for både løbere og publikum. Det forreste felt i Kolding Half vil være en del af den skandinaviske elite, da Kolding Half i år er vært for de danske mesterskaber i halvmaraton

## Trafiksluser

For at afhjælpe nogle af de gener, som afviklingen af løbet kan medføre for bilister, er der etableret tre trafiksluser. Det er sluser, som er bemandet med hjemmeværnet og hvor det er muligt at passere i bil. Der må dog forventes kø ved sluser.

Du finder de tre sluser følgende steder:

- Zahnsgade / Kathrinegade
- Agtrupvej / Brændkjærgade
- Skamlingvejen / Kløvervej

Du skal forvente at byen vil blive spærret af fra kl. 6 og åbnes op igen kl. 14.00.

## Forbered dig, hvis du bor i berørt område

Bor du i de berørte områder, og skal du ud at køre den 7. juni, kan du forberede dig ved fx at overveje følgende:

- Parkér din bil uden for ruten og gå eller cykl dertil. Bor du fx på Snerlevej, kan du parkere din bil på Hertug Abels Vej eller Brændkjærgade(på den rigtige side af ruten) og så kan du gå over på løbsdagen og hoppe i bilen. Dele af byen er spærret, men Haderslevvej, Tøndervej og Vejlevej er farbare og her er det muligt at komme fra nord til syd og omvendt.
- Brug de trafikale sluserne
- Kør ud dagen før eller efter kl. 14.00.
- Tag cyklen eller gå – det er muligt at krydse ruten til fods eller trækkende med sin cykel

Tjek [løbsarrangørernes trafikkort](https://koldinghalf.dk/trafik/ "løbsarrangørernes trafikkort"), som viser et overblik over, hvordan trafikken er påvirket.

### Information om Kolding Half

Vil du vide mere om Kolding Half eller har du spørgsmål? På [arrangørens hjemmeside](https://koldinghalf.dk/faq/ "arrangørens hjemmeside") finder du mere information blandt andet på deres FAQ.

Har du spørgsmål til trafikken som rutekortet eller FAQ ikke giver svar på, kan du sende en mail til arrangørerne på trafik@krixrun.dk

Beredskab, udrykning m.m. vil naturligvis kunne passere ruten.
