---
title: "1. Fysiske enheder på Socialområdet og Seniorområdet"
description: "Politisk budgetnote"
date: "2025-11-17"
created: "2025-10-08"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.kolding.dk/om-kommunen)

                    [Økonomi](https://www.kolding.dk/om-kommunen/oekonomi)

                    [Budget 2025](https://www.kolding.dk/om-kommunen/oekonomi/budget-2025)

                    [Budgetnoter 2025 - Afsluttede](https://www.kolding.dk/om-kommunen/oekonomi/budget-2025/budgetnoter-2025-afsluttede)

                [1. Fysiske enheder på Socialområdet og Seniorområdet](https://www.kolding.dk/om-kommunen/oekonomi/budget-2025/budgetnoter-2025-afsluttede/1-fysiske-enheder-paa-socialomraadet-og-senioromraadet)

# 1. Fysiske enheder på Socialområdet og Seniorområdet

I forlængelse af budgetstrategi 2025 ”Strukturelle forandringer” pålægges social- og arbejdsmarkedsdirektøren sammen med seniordirektøren at analysere muligheden for at optimere kapacitetsudnyttelsen på seniorområdet og socialområdet.

Analysen udarbejdes med udgangspunkt i at sikre bæredygtige løsninger med en god anvendelse af de fysiske rammer. Ligeledes skal behovet for forskellige typer af pladser på socialområdet og seniorområdet vurderes i forhold til den tilgængelige kapacitet med inddragelse af kapaciteten på friplejehjem i kommunen og udviklingen i ventelisterne.

Analysen skal blandt andet afsøge følgende:

-    mulighederne for at optimere pladsudbuddet på socialområdet som beskrevet i de fysiske udviklingsplaner og anlægsforslagene på området. Herunder prioriteres især SOC-A-01 vedr. Centervej, SOC-A-03 vedrørende fremtidssikring af kapaciteten i Hyttebyen og SOC-A-05 vedrørende etablering af et nyt center for Socialpsykiatri frem for det nuværende      Marielund.

Endvidere inkluderes SOC-A-07 og SOC-A-08.

-    muligheden for at optimere størrelsen af kommunens plejehjem mhp. på mere hensigtsmæssig anvendelse af kapacitet, kvadratmeter og personaleressourcer.

-    muligheden for at tilpasse antallet af ældre- og handicapvenlige boliger til efterspørgslen, så der kan ske nedbringelse af udgifterne til tomgangshusleje på lokationer, som fravælges af borgerne.

-    mulighederne for at imødekomme behovene i de fysiske udviklingsplaner på seniorområdet

Der afsættes et anlægsbudget på 90 mio. kr. til gennemførelse af analysens anbefalinger. Herunder skal beløbet også finansiere gennemførelsen af selve analysen.

Noten afrapporteres senest i juni 2025 til Seniorudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

## Status, oktober 2025:

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Senior-, Sundheds- og
Fritidsforvaltningen har igangsat et arbejde med de forskellige tilpasninger
til bygningsmassen på social- og handicapområdet og på seniorområdet.

Renoveringen af Rytterskolevej og SOJA er igangsat, ligesom er er
indhentet tilbud på etablering af to nye hytter i Hyttebyen. Renoveringen af
Centervej er i sin indledende fase og forventes igangsat i 2026.

 Arbejdet med etablering af et nyt døgncenter for socialpsykiatrien
er igangsat, og det afklares, hvorvidt centeret kan flyttes til eksisterende
kommunale bygninger med renovering. I tilknytning til døgncenteret for
socialpsykiatri forventes det, at der etableres en ny boform til mennesker med
psykiatriske lidelser, hvor der ikke forventes væsentlig udvikling af
funktionsevnen, men som samtidig oplever behov for hjælp til personlig pleje og
praktisk hjælp.

 I perioden 2025-2031 åbner tre nye plejehjem i Kolding Kommune med
i alt 220 plejeboliger. I Kolding Kommunes plejeboligplan vurderer
forvaltningen, at der er behov for 170 nye plejeboliger. I 2031 vil der derfor
forventeligt være en overkapacitet på 50 plejeboliger i Kolding Kommune. På
denne baggrund kan det blive aktuelt at lukke et 1-2 af de mindre plejehjem
eller finde alternativ anvendelse til pågældende mindre plejehjem. Dette
scenarie er ligeledes skitseret i sag i senior 8. maj 2024. Behovet for mere
differentierede plejehjemspladser drøftes mellem social- og handicapområdet og
seniorområdet. Forskellige muligheder er i spil, men der er endnu ikke truffet
beslutning om mulige løsninger.

 Der ansættes ultimo 2025 en medarbejder, der målrettet skal
arbejde med at nedbringe tomgangshuslejen i ældreboligerne, blandt andet ved at
sikre at ældreboligerne fremstår og fremvises præsentabelt. Medarbejderen skal
ligeledes styrke dialogen med boligselskaberne om, hvordan ældreboligerne kan
udlejes, eller hvordan tomgangshuslejen i ældreboligerne på anden vis kan
nedbringes.

 På baggrund
af økonomisk bevilling i byrådet 23. september 2025 vil der ske fysiske
tilpasninger, der understøtter den nye organisering af Hjælp i Hjemmet. Det
betyder, at der sker lokale tilpasninger/flytning for Hjælp i Hjemmet på
Basagerhus i Nr. Bjert, Lindely i Vamdrup, Kirsebærhaven i Kolding og
Multihuset i Lunderskov. Derudover vil en afledt effekt være etablering af
selvtræningsmulighed i det brugerstyrede hus Toften i Bramdrupdam.

**Ansvarlig:** Social- og Arbejdsmarkedsdirektøren, og Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren

**Afsluttet:** 4. kvartal 2025

 ****
