---
title: "Budget 2027"
date: "2026-04-23"
created: "2026-03-26"
---

# Budget 2027

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.kolding.dk/om-kommunen)

                    [Økonomi](https://www.kolding.dk/om-kommunen/oekonomi)

                [Budget 2027](https://www.kolding.dk/om-kommunen/oekonomi/budget-2027)

![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/fbc940d0-970b-4f1c-bcc3-08de89a9b64c?width=800)

Byrådet har vedtaget en budgetpolitik, der sætter retning for udarbejdelsen af budget for 2027.

Med overskriften "Langsigtet økonomisk balance i en reformtid" sætter Kolding Kommune fokus på at sikre en økonomi i balance – også på den lange bane. Det forudsætter, at udfordringer skal løses, når de kendes, allerede besluttede besparelser skal realiseres, og reformerne skal implementeres økonomisk neutralt.

Budgetlægningen for 2027 finder sted i en tid præget af betydelige forandringer og usikkerheder. Nye reformer på centrale velfærdsområder, demografiske forskydninger og fortsat pres på det specialiserede socialområde stiller øgede krav til prioritering og styring. Samtidig er der forventninger til, at kommunen kan opretholde og udvikle serviceniveauet inden for de givne økonomiske rammer. Regeringsdannelsen efter folketingsvalget den 24. marts 2026 får ligeledes betydning for de rammer, budget 2027 skal udarbejdes indenfor.

Det er derfor afgørende, at der arbejdes med en langsigtet og robust økonomistyring, hvor der skabes råderum til både at håndtere aktuelle udfordringer og investere i fremtidens velfærd. Budget 2027 skal således balancere hensynet til økonomisk ansvarlighed med behovet for udvikling og kvalitet i kommunens tilbud. Det kræver tydelige prioriteringer og et fortsat fokus på at skabe sammenhæng mellem politiske mål og økonomiske rammer.

###

                                    Tidsplan

[Tidsplan.pdf](https://www.kolding.dk/p/Om kommunen/Oekonomi/Tidsplan.pdf "Tidsplan.pdf")

###

                                    Budgetpolitik 2027-2030

[Budgetpolitik-2027-2030.pdf](https://www.kolding.dk/p/Om kommunen/Oekonomi/Budgetpolitik-2027-2030.pdf "Budgetpolitik-2027-2030.pdf")
