Skip til hoved indholdet

Budget 2023

Planlægningen af Kolding Kommunes budget for 2023 blev skudt i gang med byrådets vedtagelse af budgetstrategi for 2023-2026 i marts 2022. Med denne strategi lyder startskuddet til, at vi får sat de økonomiske rammer, der skal gøre det muligt at realisere Kolding Kommunes vision i de kommende år. Vi prioriterer at investere i borgernes velfærd på både kort og langt sigt, hvilket er afgørende for, at der kan skabes rum til udvikling af kommunen – og tværgående indsatser vedrørende designtænkning, bæredygtighedsindsatser og tidlig forebyggelse. Ro på bundlinjen og styr på de strategiske investeringer gør det attraktivt at satse på Kolding som sin bopælskommune eller virksomhedslokation og skaber glade og motiverede medarbejdere. Og fokus på det bæredygtige aspekt understøtter, at vi ikke udhuler fremtidens potentialer.

Midt i en tid præget af Covid-19, uforudsigelighed og en ny virkelighed er vi sidste år lykkedes med at øge kommunens økonomiske robusthed. Vi har taget hul på nogle af de store dagsordener omkring økonomisk planlægning af byudvikling, regulering af budgetterne i forhold til den forventede befolkningsudvikling og strømlining af de interne samarbejdsrelationer og processer. Vi skal fortsætte de gode takter fra sidste års budgetlægning.

De gode takter kan dog hurtigt udvikle sig i den forkerte retning, hvis ikke der konstant er fokus på at fastholde en robust økonomi. Her ønsker vi at være på forkant med udviklingen. Derfor sætter vi fokus på bæredygtige investeringer. Der skal være et større fokus på investeringstankegangen, når der fordeles midler til service og anlæg. Bæredygtige investeringer kan føre til fremtidige besparelser eller velfærdsgevinster.

Alle disse tråde samles op i budgetlægningen for 2023, og på årets temamøder og byrådsseminarer adresseres udfordringerne og deres løsninger løbende.

 

 

Tidsplan for budgetlægningen 2023 med tilhørende budgetoverslagsår 2024 til 2026.

14. marts 

Økonomi og Strategi: Godkender budgetstrategi for 2023-2026, herunder foreløbige bevillingsrammer og tidsplan.

22. marts

Byrådet: Godkender budgetstrategi for 2023-2026, herunder foreløbige bevillingsrammer og tidsplan.

19. april

Økonomi og Strategi: Godkender bevillingsrammer 2023-2026 opgjort i 2023-pris- og lønniveau.

2. maj

Byrådsseminar med drøftelse af:

  • Udvalgenes status for realisering af omstillingsmål 2023-2026
  • Ønsker til ændringsforslag til indarbejdelse i katalog
  • Ønsker til analyser - bedre service og/eller øget råderum
  • 12-årig anlægsoversigt - styrket anlægsstyring
  • Model for byggemodning - køb, byggemodning og salg.

Maj/juni

De stående udvalg: 

  • Godkender foreløbige bevillingsrammer 2023-2026
  • Drøfter budgetbidrag for egne områder, herunder muligheder for realisering af omstillingsmål
  • Prioriterer ændringsforslag ud fra bruttoliste.

Maj/juni (Efter udvalgsbehandling)

ForvaltningsMED orienteres om de stående udvalgs stillingtagen til:

  • Foreløbige bevillingsrammer
  • Mulighederne for realisering af eget budgetbidrag 2023 herunder realiering af omstillingsmål
  • Prioriterede ændringsforslag.

Uge 27

Centralforvaltningen udsender foreløbigt notat indeholdende skøn for regnskab 2022, overordnet vurdering af regeringsaftalens konsekvenser og status for budgetlægningen 2023-2026. Notatet fremsendes til Byrådet, Hovedudvalget og Direktionen.

August (Før udvalgsbehandling)

ForvaltningsMED orienteres om budgetbidrag for egne områder.

22. august 

Økonomi og Strategi:

  • Godkender foreløbige bevillingsrammer 2023-2026 samt procesplan
  • Behandler budgetbidrag for egne politikområder
  • Behandler budgetbidrag for de finansielle områder
  • Behandler udkast til investeringsoversigt.

24. august 

Administrativ orientering om det samlede budgetforslag 2023 FØR de politiske forhandlinger (inkl. endelig balance, herunder konsekvens af regeringsaftalen).

SENDES VIA KOMMUNE TV, Byrådssalen.

Senest 25. august 

De stående udvalg:

  • Godkendelse af eget budgetbidrag inkl. realisering af omstillingsmålet
  • Godkendelse af ændringsforslag.

Seneste 30. august

Høring af relevante Råd og Nævn.

30. august 

Drøftelse mellem Økonomi og Strategi samt Hovedudvalget om budgetforslag 2023 (høring) med høringsfrist 8. september 2022).

30. august 

Byrådsseminar med orientering om:

  • Status for den forventede regnskabsrealisering 2022
  • Status for budgetlægningen 2023 herunder regeringsaftalen.

31. august - 8. september

Byrådsgrupperne kan udarbejde egne ændringsforslag.

8. september

Seneste frist for Byrådsgruppers og Byrådsmedlemmers fremsendelse af egne ændringsforslag til Borgmesteren.

13. - 16. september

Borgmesteren forhandler med henblik på indgåelse af budgetforlig for 2023-2026.

19. september

Økonomi og Strategi: 1. behandling af budgetforslag 2023

Byrådet (ekstraordinært møde): 1. behandling af budgetforslag 2023.

11. oktober 

Økonomi og Strategi: 2. behandling af budgetforslag 2023

Byrådet (ekstraordinært møde): 2. behandling af budgetforslag 2023.

(Administrative møder mm. er anført med kursiv)