I Kolding står vi sammen om bosætning og byliv, og derfor udgør det også vores pejlemærke, når det kommer til bæredygtige lokalsamfund. Vi skal understøtte de politiske målsætninger om fx bæredygtig vækst, og løfte projekter hvor der er potentiale for stor effekt.
Det skal være godt at bo og leve i Kolding – og netop derfor er det vigtigt, at vi sætter fokus på SAMMEN. De frivillige ildsjæle, lokale foreninger og landsbyerne er garant for det bæredygtige fællesskab og står for en stor del af den lokale vækst og udvikling. Det ser Kolding Kommune og derfor står vi også klar med en hjælpende hånd.
Det gør vi blandt andet ved
• Grundlæggende rådgivning og sparring omkring fundraising til lokalforankrede/frivillige projekter
• Videndeling og kompetenceudvikling til frivillige/foreninger
• Styrket indsats til projekter med politisk og strategisk potentiale
At rejse midler til et lokalt forankret projekt kan være en ressourcekrævende opgave. For at gøre opgaven overskuelig har vi udviklet et visuelt værktøj, der hjælper frivillige ildsjæle med at forstå de enkelte trin i fundraising processen. Og så er vi fra fundraising-enhedens side naturligvis med hele vejen, fra projektets idé opstår til projektet er realiseret.
Mange frivillige foreninger og lokalråd har stor og bred erfaring med fx sponsorering, men efterspørger ofte viden om fundraising og alternative finansieringsmetoder såsom crowdfunding og folkeaktier. Derfor udvikler og udbyder Kolding Kommune små seminarer og webinarer, hvor vi klæder de frivillige på med nyeste viden på området.
Understøttelsen af lokalforankrede projekter med politisk og strategisk potentiale skal styrkes. Det gør vi ved, at stille som et hold med alle de nødvendige ressourcer og kompetencer. Konkret betyder det, at projekter der indfrier udvalgspolitiske mål og/eller strategier vil opleve, at flere kommunale kompetencer og ressourcer stilles til rådighed for projektet.
Fondsrejsen

Fondsrejsen - klik her for at se en forstørrelse af billedet.
Beskrivelse af fondsrejsen

1. I får en ide
Foreningen og/eller lokalområdet får en god ide til et projekt. Projektet er ikke helt færdigudviklet endnu, men foreningen og/eller lokalområdet ved allerede nu, at der er behov for et økonomisk tilskud, enten fra kommunen eller fx fonde.

2. I kontakter Kolding Kommune
Foreningen og/eller lokalrådet tager kontakt til kommunen med henblik på, at aftale et møde. Der sættes et møde op med en af kommunens fundraiseren og evt. andre relevante personer fra kommunen. Det kan fx være en konsulent fra Fritids- og Idræt eller kommunens landsbykoordinator. Forud for mødet kan kommunens fundraiser bede om, at der fremsendes lidt oplysninger om projektet pr. mail.

3. Vi laver en projektbeskrivelse
På mødet med kommunens fundraiser er der lagt en plan for det videre forløb, og det er aftalt hvem der gør hvad. Hvem der laver projektbeskrivelsen færdig, hvem indhenter tilbud fra fx entreprenør, hvem der laver et udkast til en ansøgning osv.

4. Vi sender en ansøgningen
Når projektmaterialet er færdigt skal vi have sendt den første fondansøgning afsted. Det er foreningen og/eller lokal-området der skal sende ansøgningen, da det oftest skal ske via internettet og ved hjælp af foreningen og/eller lokalområdets NemID. Kommunens fundraiser læser gerne det hele igennem inden og sikrer alt er i orden, men foreningen skal selv sende det afsted.

5. Vi modtager bevilling/afslag
Efter ca. 4-6 måneder får I svar på fond-ansøgningen. Hvis fonden vil støtte projektet får I en bevilling. Hvis ikke giver de et afslag. Får I en bevilling og den dækker det beløb i manglede for at kunne komme i mål med projektet, er projektet nu fuldt finansieret. Får I en bevilling men mangler stadig en sum penge for at kunne komme i mål med projektet, sendes endnu en ansøgning afsted til en ny fond. Dette gør I sammen med kommunens fundraiser. Får I et afslag lægges der en ny plan for projektet og hvordan vi rejser midler, sammen med kommunes fundraiser.

6. Projektet fuldt finansieret
I har nu rejst de penge I havde brug for, for at kunne komme i mål med projektet. Er det et anlægs projekt skal det muligvis i udbud. Er det tilfældet kan I få hjælp til udbudsprocessen af Kolding kommune. Fundraiseren vil sørge for dette.

7. Vi bygger/udvikler – projektet bliver til
Alt omkring projektet er nu på plads, I har både de penge I skal bruge, eventuelle byggetilladelser, ansat en projektleder osv. Projektet sættes derfor i gang.

8. Vi er i mål - projektet afsluttes
Når projektperioden på fx et udviklingsprojekt er slut eller i har bygget jeres nye facilitet færdig, så skal projektet afsluttes. Her er det vigtigt at tjekke om fondene skal have tilsendt en afrapportering, det kan fx være et regnskab der viser hvordan pengene er brugt. Hvis I er i tvivl, kan I altid spørge kommunens fundraiser om hjælp.