Økonomisk ordbog

Administrationsudgifter

Kommunernes udgifter til administration omfatter udgifter til kommunens politiske virksomhed, den centrale administration (herunder myndighedsopgaver), fælles IT og telefoni, drift af administrationsbygninger, jobcentret og Socialtilsynet, erhvervsudvikling, turisme og landdistriktsudvikling.
Der kan også være udgifter til tjenestemandspensioner, forsikring mod arbejdsskader m.v.

Afledt drift

Afledt drift er de driftsudgifter, der følger med et nyt anlægsprojekt. Eksempelvis medfører opførelsen af en ny daginstitution, at der kommer udgifter til rengøring og græsslåning.
Der skal altid afsættes afledt drift, når der igangsættes nyt byggeri.

Afskrivning og straksafskrivning

Afskrivning: Det er en systematisk fordeling af aktivets (se aktiver) anskaffelsespris over aktivets brugstid. Hvis der er en scrapværdi, skal denne fratrækkes anskaffelsesprisen. En scrapværdi er det, som aktivet er værd, når det ikke skal bruges mere.

Straksafskrivning: Straksafskrivning er, når man udgiftsfører hele aktivets anskaffelsesudgift i anskaffelsesåret i stedet for at afskrive over aktivets levetid.

Afstemning

Ved en afstemning sikres, at saldoen på en given konto er korrekt. Afstemningen har til formål at identificere og rette eventuelle fejl og mangler.

Akkumuleret

Sum over flere år. Akkumulerede afskrivninger er eksempelvis summen af alle de tidligere års afskrivninger.

Aktiver

I regnskabsmæssig sammenhæng er et aktiv noget, som en virksomhed kontrollerer og opnår fremtidige fordele ved. Et aktiv angiver dermed værdien af en beholdning eller et tilgodehavende.

Et anlægsaktiv er en langsigtet værdi som eksempelvis en bygning eller transportmiddel.

Materielle anlægsaktiver kan eksempelvis være en bil, en kopimaskine eller en fast ejendom.
Immaterielle anlægsaktiver er aktiver, som er anskaffet til eje eller brug, uden de er fysiske eller finansielle. Eksempler på disse kan være investeringer i systemudvikling og patenter/licenser til software.

Finansielle anlægsaktiver kan være diverse former for værdipapirer og kapitalandele – generelt pengemæssige aktiver.

Et omsætningsaktiv omfatter grunde og bygninger bestemt til videresalg samt varebeholdninger.

Anlæg

Anlæg er karakteriseret ved, at der er tale om en større investering, som er tidsmæssigt afgrænset. I regnskabsmæssig forstand er det det modsatte af drift.

Anlægsbevilling

Anlægsbevilling er den samlede økonomiske ramme/budget, som et anlægsprojekt skal holdes indenfor.
Anlægsbevillinger kan være et- eller flerårige og bevilliges af Byrådet til anlægsudgifter og -indtægter.

Anlægskartotek

Den detaljerede registrering af kommunens fysiske aktiver sker i et særskilt anlægskartotek. Anlægskartoteket indeholder forskellige oplysninger om det enkelte aktiv; blandt andet om typen af aktivet, hvilket område (funktion) aktivet anvendes til, aktivets værdi og akkumulerede afskrivninger.

Anlægsloft

I Økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen kan der indgås et loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge på anlæg, hvilket er anlægsloftet.
Formålet er at forhindre overophedning af økonomien ved at begrænse kommunernes anlægsinvesteringer. Der er også et loft på serviceudgifterne.

Anlægsoversigt

Dette er en oversigt over samtlige anlægsprojekter, der er bevilget penge til i budgetåret og budgetoverslagsårene, samt om midlerne er frigivet. Det er frivilligt, om kommunen vil udarbejde oversigten til årsregnskabet.

Anlægsregnskab

Anlægsregnskaber aflægges særskilt i Byrådet senest i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for det år, hvor det pågældende anlægsregnskab regnskabsmæssigt er afsluttet.

Anlægsudgifter

Dette er udgifter til eksempelvis byggeri af nye ejendomme, større renovering samt anlæg af veje og anden infrastruktur. Det kan også være immaterielle ting såsom køb af IT-systemer.
Anlægsudgifter afsættes som rådighedsbeløb i budgetterne, men de skal besluttes særskilt af Byrådet som anlægsbevillinger, inden de sættes i gang.

Art

Arterne skal anvendes til registrering af kommunens indtægter og udgifter, således de centrale myndigheder kan opgøre det ressourceforbrug, som kommunernes aktiviteter giver anledning til.
Den kommunale kontoplan er inddelt i 8 hovedarter, der igen er inddelt i en række underarter. Arterne består af to tal. Eksempelvis angiver art 2.2, at der er tale om fødevarer.

Autoriserede kontoplan

Det kommunale budget er bygget op omkring Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan (strukturkontoplanen), der indeholder nogle regler for, hvordan kontoplanen skal opbygges. Der henvises til Budget- og Regnskabssystem for kommuner for en nærmere beskrivelse: Budget- og regnskabssystem for kommuner (im.dk)

Balance

I budgetlægningen er balancen udtryk for forholdet mellem årets indtægter og udgifter. Den kan såvel være positiv som negativ. Balancen svarer til, om der budgetteres med en forøgelse af kassebeholdningen eller et fald i kassebeholdningen.

I regnskabet består balancen af materielle og immaterielle aktiver samt finansielle aktiver og passiver. Balancen indeholder oplysninger om værdien af kommunens bygninger og grunde, tekniske anlæg, maskiner mv.

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger består af årets stigning og/eller fald i kommunens tilgodehavender og kortfristet gæld.

Balancetilskud og betinget balancetilskud

Balancetilskuddet er en del af bloktilskuddet. Balancetilskuddet sikrer, at der er balance mellem det udgiftsniveau, der aftales i økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) for kommunerne under ét og de kommunale indtægter.

En andel af bloktilskuddet er gjort betinget af, at kommunerne efter finansministerens vurdering har budgetteret i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer vedrørende serviceudgifterne. Endvidere kan finansministeren for det enkelte år beslutte, at en del af bloktilskuddet gøres betinget af, at kommunerne budgetterer bruttoanlægsudgifterne inden for de aftalte rammer. Hvis dette ikke er tilfældet, kan finansministeren undlade at udbetale tilskuddet.

Befolkningsprognose

Hvert år i første kvartal laves en ny prognose over befolkningsudviklingen i kommunen. Prognosen baseres i høj grad på den forventede udvikling i boligmassen. Prognosen er opdelt på planområder, børnedistrikter og ældredistrikter. Se også demografi.

Beskæftigelsestilskud

Staten yder årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Det indebærer, at kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for de kommunale nettoudgifter til indsatsen for de forsikrede ledige.
Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov.

Bevilling

Bevillingen (også kaldt budget) er Byrådets bemyndigelse eller tilladelse til, at der afholdes udgifter eller modtages indtægter enten vedrørende anlæg eller drift.

Bevillingsniveau

Bevillingsniveauet udtrykker, hvilket organisatorisk niveau budgettet er lagt på.

Der er mulighed for selv at disponere indenfor den tildelte bevilling, eksempelvis ved omplacering af budgetbeløb indenfor bevillingen.

Bevillingsoversigt

Den viser samtlige bevillinger givet af Byrådet, jf. styrelsesloven.
Bevillingsregler Regler for blandt andet forhøjelse af bevillinger, anlægsbevillinger, overførselsadgang og bevillingskontrol.

Bevillingsrammer

Bevillingsrammerne er de økonomiske rammer, som et udvalg må anvende pr. år i de kommende 4 år. Rammerne tildeles af Økonomi & Strategi.
Bevillingsrammerne indeholder politisk godkendte korrektioner, tillægsbevillinger og korrektioner mellem politikområder. Centralforvaltningen ajourfører løbende oversigten, indtil de politiske budgetforhandlinger i september.

Bevillingsrammerne godkendes foreløbigt i marts og juni og godkendes endeligt ved førstebehandlingen af budgettet. I forbindelse med den endelige godkendelse forelægges udvalget en oversigt over de foretagne justeringer af rammerne.

Bloktilskud

Kommunernes indtægter kommer primært fra egne skatteindtægter og fra bloktilskud fra staten.
Bloktilskuddet er sammensat af følgende dele:

• Det videreførte bloktilskud fra året før
• Pris- og lønregulering
• Budgetgarantien på overførselsområdet
• Kompensation for mer- eller mindreudgifter som følge af nye eller ændrede opgaver (DUT)
• Balancetilskud

Bloktilskuddet finansierer primært landsudligningen og tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Resten af bloktilskuddet vedrører andre tilskud og endelig et beløb, som fordeles til kommunerne efter andelen af indbyggertal.

Størrelsen af næste års bloktilskud fastlægges i økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen.
De senere år har vist en stigende tendens til, at der også i forbindelse med finansloven aftales aktiviteter eller finansiering, der har betydning for kommunernes bloktilskud. Eksempelvis i form af puljer som kommunerne kan søge om at få andel i.

Brugerfinansieret område

Det brugerfinansierede område består af de kommunale forsyningsvirksomheder, som er:

• Affald
• Rotter

Brugerfinansierede områder er fuldt ud finansierede af brugerbetaling. Der indgår ikke skattekroner i området.

Budget

Årets samlede bevillinger. Et budget udtrykker maksimale udgifter eller omkostninger, der må være på et givent område.
Byrådet vedtager hvert år et budget for det kommende år samt overslag for de tre efterfølgende år.

Budget- og Regnskabssystem for Kommuner

Budget- og Regnskabssystem for Kommuner (også kaldet ”Den Gule”) er Indenrigsministeriets regler for registrering af kommuners økonomi. Reglerne omfatter bl.a. regler for

• Årsbudget, flerårige budgetoverslag
• Regnskab
• Kontoplanopbygning
• Kontering
• Moms

Der henvises til Budget- og Regnskabssystem for kommuner for en nærmere beskrivelse: Budget- og regnskabssystem for kommuner (im.dk)

Budgetbidrag

Økonomi & Strategi har ifølge styrelsesloven en ret til at pålægge udvalgene at udarbejde et delbidrag til det samlede budget. Budgetbidraget er således de stående udvalgs konkrete budgetlægning inden for den økonomiske ramme, de har fået af Økonomi & Strategi. Når udvalget vedtager sit budgetbidrag, står de inde for, at de kan a) holde rammen og b) opretholde det vedtagne serviceniveau. Ønsker til forøgelse af serviceniveauet eller udvidelse af budgetrammen skal udarbejdes som ændringsforslag og vil indgå i budgetforhandlingerne. De er derfor ikke en del af budgetbidraget.

Budgetgaranti

Budgetgarantireguleringer er et beløb, der tillægges eller fratrækkes statens generelle tilskud (bloktilskud) til kommunerne. Beløbets størrelse bestemmes af de reelle kommunale mer- eller mindreudgifter på konjunkturafhængige udgiftsområder. På denne måde sikres det, at den kommunale økonomi under ét ikke påvirkes af udgifter, som er nært forbundne med konjunkturudviklingen.

Eksempler på udgiftsområder, der indgår som grundlag for opgørelsen af budgetgarantien, er kontant- og uddannelseshjælp, arbejdsløshedsdagpenge, revalidering og førtidspension. Link: Budgetgaranti og øvrige overførsler G.3-3

Budgetlov

Budgetloven sætter helt faste grænser for, hvor mange penge der må bruges samlet set i den offentlige sektor. For kommunerne er der udgiftsloft på serviceudgifterne.
Sideløbende med udgiftslofterne er der sanktionslovgivning, som muliggør sanktion i forhold til udgiftslofterne både i budgetsituationen og i regnskabssituationen på serviceudgifterne. Endvidere er der sanktion i forhold til budgetlægning af anlæg.

Budgetopfølgning (bevillingskontrol)

Budgetopfølgning gennemføres i Kolding Kommune hvert kvartal og afsluttes med regnskab efter 4. kvartal.

På budgetopfølgningerne skal det gennemanalyseres, hvad det forventede regnskab for året bliver. Dette skal sammenholdes med det korrigerede budget.

Budgetrammer

Budgetrammen udgør den samlede sum penge, som det enkelte udvalg skal udarbejde budget indenfor.

Budgetreserven

Det er en betegnelse for de økonomiske midler, der ikke er disponeret til konkrete områder endnu. Budgetreserven udgør sammen med investeringsfonden det økonomiske råderum i Kolding Kommune og anvendes i forbindelse med politisk prioritering af investeringer mv.

Budgetstrategi

Budgetstrategien fastlægger rammer og tidsplan for budgetlægningen. Der udarbejdes en ny budgetstrategi hvert år forud for påbegyndelse af budgetprocessen for næste års budget.

Decentralisering

Decentralisering er et udtryk for, at ansvaret for drift og økonomi er lagt ud til kommunens forvaltninger, skoler og institutioner m.v.
Kolding er en stærkt decentraliseret kommune.

Demografi

På visse områder i budgettet i Kolding kommune reguleres der for den demografiske udvikling, dvs. befolkningsudviklingen.
Det sker for at tage højde for de mer- eller mindreudgifter, der skyldes demografiske ændringer. På den måde sikres det, at det økonomiske serviceniveau ikke sænkes på områder med en befolkningstilvækst i kommunen. Tilsvarende sikres det, at det økonomiske serviceniveau ikke stiger på områder med fald i befolkningstallet.

Demografiregulering

Demografiregulering er en tildeling/regulering af budget i forhold til alderssammensætningen på et givet område.
I Kolding Kommune sker der eksempelvis demografiregulering på dagpasnings-, skole-, ældre- og socialområdet.

"Den Gule"

Se også "Budget- og Regnskabssystem for Kommuner".

Deponering/deponerede midler

Kommunerne er underlagt særlige regler i forbindelse med leje og leasing af anlægsaktiver. Kommunen er forpligtet til at deponere et beløb svarende til det lejedes værdi/anlægsudgiften ved det lejede eller leasede. Beløbet refunderes, når lejen/leasingen ophører.

Dranst

Dranst er et begreb, der anvendes i den kommunale kontoplan. Betegnelsen er et kunstigt skabt begreb bestående af de første to bogstaver fra hvert af ordene drift, anlæg og status.

Med dransten opdeles de kommunale udgifter og indtægter mv. efter type. Dranst 1-3 afgrænser den egentlige drifts- og anlægsvirksomhed, dranst 4-7 vedrører de finansielle poster, og dranst 8-9 vedrører balancen:

1. Drift
2. Statsrefusion
3. Anlæg
4. Renter
5. Balanceforskydninger
6. Afdrag på lån og leasingforpligtelser
7. Finansiering
8. Aktiver
9. Passiver

DUT

DUT står for ”Det Udvidede Totalbalanceprincip”. Det indebærer, at når ny lovgivning eller lovændringer har betydning for kommunernes udgifter, så kompenseres/modregnes kommunerne. Eksempelvis vil en lovændring, der pålægger kommunerne at udføre nye opgaver, medføre, at kommunerne under ét får en økonomisk kompensation svarende til det skønnede udgiftsbehov i kommunerne. Kompensationens størrelse forhandles mellem det pågældende ministerium og Kommunernes Landsforening (KL).
Efterfølgende indgår reguleringen i fastsættelsen af bloktilskuddet, og det fordeles til kommunerne efter indbyggertal.

Drift

I kommunen skelnes der mellem drift (serviceudgifter) og anlæg. Drift er karakteriseret af at være varige midler til kommunens drift af eksempelvis daginstitutioner, skoler, plejecentre, mens anlægsudgifter er engangsmidler.

Dækningsafgift

Dækningsafgift er en afgift, som kommunalbestyrelsen kan pålægge offentlige ejendomme, der er fritaget for kommunal grundskyld, samt private kontor- og forretningsejendomme som bidrag til dækning af de udgifter, som ejendommene påfører kommunen.

ECO-Nøgletal

ECO-Nøgletal er et nøgletalssystem, der giver kommunerne mulighed for at sammenligne sig med andre kommuner, der minder mest muligt om ens egen kommune med hensyn til finansielle-, geografiske-, demografiske- og socioøkonomiske betingelser.

Effektmål

I kommunerne er der kommet et øget fokus på, om der opnås de ønskede effekter af indsatsen, som kommunen leverer. Effektmål er derfor udtryk for den effekt, som man ønsker at opnå ved en given indsats.

Ejerforhold

Ejerforhold er det 7. ciffer i den autoriserede kontoplan. Ejerforhold bruges til at beskrive, hvem der står som ”overordnet” ejer af kontoen. Her er følgende muligheder:

1. Egne
2. Selvejende/private
3. Andre offentlige myndigheder
4. Private leverandører af ikke momsbelagte tjenesteydelser (bruges i forbindelse med en særlig slags momsrefusion – positivlisten)

Faseopdelt budgetlægning

Den faseopdelte budgetlægning betyder, at alle kommuner skal foretage en gradvis tilpasning af deres budgetter under hensyntagen til en landsprognose, der sammenholder den aktuelle budgetprognose med økonomiaftalens måltal. Tilpasningen foregår under intensiv dialog borgmestrene imellem. På tilsvarende vis følges det forventede regnskabsresultat også løbende igennem året.

Faste priser/løbende priser

Når udgifter og indtægter sammenlignes over flere år, kan udviklingen opgøres på to måder – enten i løbende priser eller i faste priser.

• En opgørelse i løbende priser viser en udvikling i udgifter eller indtægter uden at tage højde for, at priser og lønninger ændrer sig over tid. En opgørelse i løbende priser viser altså en udvikling i de faktiske udgifter.
• En opgørelse i faste priser viser derimod en udvikling i udgifter og indtægter, hvor der er taget højde for udviklingen i priser og lønninger.

Se også "Prisniveau".

Finansforskydninger

Ændringer i beholdningen af aktiver og passiver indgår i regnskabet som udgifter og indtægter. Sådanne udgifter og indtægter betegnes finansforskydninger. Finansforskydninger omfatter eksempelvis ændringer i restancer, ændringer i indskuddet i Landsbyggefonden, ændringer i pensionisters henstand af ejendomsskatter, ændringer i mellemværender med staten og andre offentlige myndigheder samt ændringer i momstilsvaret m.v. Finansforskydninger er en del af balanceforskydningerne på hovedkonto 8. Finansforskydninger vedrører funktionerne 8.22.01-8.52.62.

Finansposter

Finansposterne er finansieringssiden for kommunens udgifter.
Finansposter omfatter områder som skatteindtægter, tilskud og udligning, men også renteindtægter, optagelse og afdrag på lån og generelt alle forskydninger i kommunens tilgodehavender og gæld.

FLIS

FLIS er betegnelsen for Fælles Ledelsesinformationssystem for Kommuner. Det indeholder nøgletal for de fleste kommuner i Danmark. FLIS-data kan i Kolding Kommune ses i ledelsesinformationssystemet BIK.

FLIS giver mulighed for at sammenligne mange forskellige nøgletal med andre kommuner. Der er eksempelvis nøgletal indenfor områderne: Økonomi, Fravær, Borger, Skole, Ældre, Udsatte Børn & Unge, Voksen-handicap.

Funktion

De kommunale udgifter er specificerede efter deres formål. Dette sker ved inddeling på hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner. Hovedkontoen fastlægger det overordnede formål, f.eks. hovedkonto 3 er Undervisning og Kultur. Ved hovedfunktionerne sker der herefter en opdeling på enkelte formål eller aktivitetsområder. Endelig sker der ved funktionerne en yderligere opdeling på formålsbestemte aktiviteter. Funktion 3.01 angiver f.eks. udgifter vedr. folkeskoler.
Der henvises til Budget- og Regnskabssystem for kommuner for en nærmere beskrivelse: Budget- og regnskabssystem for kommuner (im.dk)

Fysiske udviklingsplaner

Ved fysisk udviklingsplan forstås en samlet udviklings-, vedligeholdelses-, udbygnings- og investeringsplan for et områdes fysiske rammer. Det er praksis, at der med mellemrum udarbejdes flerårige fysiske udviklingsplaner for de store serviceområder i kommunen. De er til for at synliggøre behovet for fremtidige udgifter til drift og anlæg, da de giver oplysninger om fremtidige investeringsbehov.

Grundskyld og grundskyldspromille

Grundskyld er en skat på selve jorden. Grundskylden beregnes som en andel af ejendommens grundværdi, som den fremgår af den offentlige ejendomsvurdering. Skatten tilfalder den kommune, hvor grunden eller ejendommen ligger.

Grundskyldspromillen fastsættes af Byrådet.

Gruppering

Gruppering er en dimension i kommunens kontoplan, der anvendes til opdeling af udgifter og indtægter inden for den enkelte funktion. Kontoplanen indeholder en række autoriserede grupperinger, dvs. grupperinger, kommunerne skal anvende. Det drejer sig især om tilfælde, hvor de centrale myndigheder ønsker at kunne uddrage specifikke oplysninger om de kommunale budgetter og regnskaber. På de funktioner, hvor der ikke er autoriseret grupperinger, eller hvor de autoriserede grupperinger ikke omfatter alle de udgifter/indtægter, der registreres på den pågældende funktion, kan kommunerne selv foretage en ønsket opdeling af funktionerne ved hjælp af individuelt fastlagte grupperingsnumre.

Eksempler på grupperinger indenfor folkeskole og dagtilbud er ledelse og administration, forældrebetaling, udgifter til befordring, løn m.v.

Hovedfunktion - Hovedkonto

De kommunale udgifter er specificerede efter deres formål. Dette sker ved inddeling på hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner. Hovedkontoen fastlægger det overordnede formål.
Der er følgende ti hovedkonti:

0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger
1. Forsyningsvirksomheder m.v.
2. Transport og infrastruktur
3. Undervisning og kultur
4. Sundhedsområdet
5. Sociale opgaver og beskæftigelse m.v.
6. Fællesudgifter og administration m.v.
7. Renter, tilskud, udligning og skatter
8. Balanceforskydninger
9. Balance

Indekstal

Indekstal viser de procentvise ændringer i en talrække. Indekstal er således en omregning af de absolutte tal til procenttal. Man laver indekstal ved først at vælge et basisår eller et udgangspunkt for sammenligningen. Denne værdi sættes til 100 (som i 100%). Derefter udregner man de andre indekstal ved at finde ud af, hvor mange procent den pågældende værdi udgør af værdien i basisåret eller udgangspunktet. I kommunale nøgletal sættes landsgennemsnittet ofte til indeks 100, således man kan se, hvordan kommunen ligger i forhold til hele landet.

Investeringsoversigt

Det er en oversigt over samtlige anlægsprojekter, der er bevilget penge til i budgetåret og i budgetoverslagsårene.

Investeringspuljen

Investeringspuljen er den del af anlægsbudgettet, der ikke er disponeret til konkrete anlæg endnu.

Kassekreditreglen

Kassekreditreglen betyder, at kommunens gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder skal være positiv. Det vil sige, at kommunens kassebeholdning, bankindestående og lignende likvide midler skal overstige kommunens kortfristede lån i form af kassekreditter m.m.

Kassebeholdning (kassen)

En opgørelse over kommunens samlede likvide midler, dvs. indeståender i banker og forskellige typer af værdipapirer i depoter (og kontanter, hvor dette er nødvendigt).

Kassefinansierede tillægsbevillinger

En kassefinansieret tillægsbevilling er, når budgettet ændres, og ændringen finansieres af kassebeholdningen.

Kommunal medfinansiering af sundhedsudgifter (KMF eller Aktivitetsbestemt medfinansiering)

Kommunerne medfinansierer en del af udgifterne til borgernes lægebesøg og aktiviteter på sygehusene.

Dette er gjort for at give kommunerne et større (økonomisk) incitament til at fremme sundhed gennem eksempelvis forebyggelse, træning og pleje og herunder et styrket samarbejde mellem regioner og kommuner.

Konkurrenceudsættelse

Konkurrenceudsættelse sker, når det besluttes at skabe konkurrence om udførelsen af en kommunal opgave eller indkøb af en vare eller ydelse, eksempelvis gennem tilbudsindhentning, annoncering eller et EU-udbud. Konkurrenceudsættelse er ikke det samme som udlicitering. Hvis kommunen i forbindelse med konkurrencen kan dokumentere, at opgaven udføres bedst og billigst af kommunen, forbliver opgaven hos kommunen.

Kontoplan

Den kommunale kontoplan indeholder en opsplitning af kommunens indtægter og udgifter specificeret efter deres formål ved en inddeling på hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner. Kontoplanen indeholder ligeledes en række dimensioner, der er givet af det anvendte økonomisystem. Se også under ”Budget- og Regnskabssystem for kommuner”.

Kontostreng

En kontostreng anvendes til fakturering. Kontostrengen indeholder informationer om stednr., afdelingsnr., politikområde, hovedkonto, omkostningstype og art.

Korrigeret budget

Det korrigerede budget er det oprindelige årsbudget justeret for de løbende tillægsbevilling og budgetomplaceringer, der kommer i løbet af regnskabsåret.

Leasing

Leasing er en finansieringsform, som kan anvendes i stedet for at købe (og betale) med det samme – med andre ord en form for leje.
Der findes to former for leasing:

• Finansiel leasing: Sidestilles med lånefinansieret anskaffelse af aktivet. Der er dog den forskel, at ejendomsretten til aktivet forbliver hos leasinggiver. Kommunen forpligter sig til at købe aktivet efter leasingaftalens ophør.
• Operationel leasing: Kommunen forpligter sig ikke til at købe det leasede aktiv efter leasingaftalens ophør. Leasingaftalen vil derfor stort set svare til at leje et aktiv.

Ledelsestilsyn/økonomisk ledelsestilsyn

Det økonomiske ledelsestilsyn er et væsentligt element i den løbende økonomiopfølgning, og alle budgetansvarlige skal mindst én gang om måneden udføre ledelsestilsyn. Formålet er at sikre ledelsesmæssig opmærksomhed på et områdes forbrug i forhold til budgettet samt at sikre mod væsentlige fejl, mod svig og mod mistænkeliggørelse af medarbejdere.

Ledelsestilsynet er tilrettelagt, så det kan udføres ved hjælp af kommunens IT-systemer og består af to ting:

• Overblik over forbrug i forhold til budget
• Stikprøvekontrol af enkeltposteringer

Likviditet

Likviditet er et udtryk for størrelsen af en kommunes kassebeholdning.

Udsvingene i en kommunes kassebeholdning kan være ganske markante fra dag til dag. Eksempelvis har kommunerne på nogle dage indtægter fra skatteafregninger og tilskud fra staten, mens de andre dage har udgifter til lønudbetalinger, indkomstoverførsler m.v.

Kommunerne skal indberette et gennemsnitligt likviditetstal til Økonomi- og Indenrigsministeriet opgjort efter den såkaldte kassekreditregel. Denne regel siger, at gennemsnitslikviditeten – opgjort som et gennemsnit af kommunens kassebeholdning over de seneste 365 dage – skal være positiv. Hvis en kommunes gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen bliver negativ, skal kommunen søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om dispensation fra kassekreditreglen – det der populært kaldes at blive ”sat under administration”.

Den gennemsnitlige likviditet giver et billede af, i hvilken retning en kommunes likviditet udvikler sig. Det er dog et gennemsnit over en lang periode, således er kan gå lang tid, før store ændringer i en kommunes likviditet kan aflæses af tallet.

Lov- og cirkulæreprogram

Lov- og Cirkulæreprogrammet er den kompensation/modregning, som kommunerne modtager eller skal betale som følge af lovændringer. Én gang om året samles alle lovændringer (DUT) på serviceudgifterne, lovbundne opgaver og øvrige reguleringer i Lov- og cirkulæreprogrammet.

Lov- og cirkulæreprogrammet indgår i Folketingets finansudvalgs aktstykke, som tiltrædes årligt i juni måned.

Løbende priser/faste priser

Når udgifter og indtægter sammenlignes over flere år, kan udviklingen opgøres på to måder – enten i løbende priser eller i faste priser.

• En opgørelse i løbende priser viser en udvikling i udgifter eller indtægter uden at tage højde for, at priser og lønninger ændrer sig over tid. En opgørelse i løbende priser viser altså en udvikling i de faktiske udgifter.
• En opgørelse i faste priser viser derimod en udvikling i udgifter og indtægter, hvor der er taget højde for udviklingen i priser og lønninger.

Se også "Prisniveau".

Låneadgang (låneramme)

Kommunernes låneadgang er begrænset til enkelte specifikke anlægsudgifter inden for bestemte sektorområder. Kommunerne kan således ikke låne til driftsudgifter.

I tillæg til den almindelige låneadgang afsættes der ofte lånepuljer i forbindelse med de økonomiske forhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Typisk er disse lånepuljer målrettet anlægsinvesteringer på bestemte områder.

Lånepuljer indeholder ikke i sig selv penge til kommunerne – de giver udelukkende kommunerne mulighed for at optage lån til bestemte formål, som de ellers ikke ville kunne låne til. Der er ikke tale om, at kommunerne låner penge af staten, ligesom staten heller ikke stiller en garanti for kommunernes lån.

Lånedispensation

Dispensation til at optage lån uden for lånerammen.
Dispensationer tildeles normalt inden for en eller flere formålsopdelte lånepuljer, der for det enkelte år afsættes i forbindelse med økonomiaftalerne med de kommunale organisationer.

Mellemkommunal afregning

Mellemkommunal afregning er den betaling, der sker, når kommunerne handler med hinanden i form af køb og salg af ydelser, eksempelvis specialundervisning eller en anbringelsesplads.

Midtvejsregulering/ efterregulering

En midtvejsregulering eller efterregulering er, når der kommer nye skøn fra staten for kommunernes udgifter, og kommunens indtægter eller udgifter tilpasses hertil.

Moms

Moms betyder ”meromsætningsafgift”. Der sondres i det Kommunale Budget- og Regnskabssystem mellem to former for moms:

• Registreret moms: Det vil sige moms, der afregnes med SKAT i forbindelse med momsregistreret virksomhed i kommunen.
• Købsmoms: Det vil sige moms, der indgår i momsrefusionsordningen.

Overførselssag

Det er den sag, hvor der sker politisk godkendelse af overførsel af overskud eller underskud fra de enkelte områder fra året før. Dette sker i sammenhæng med regnskabsaflæggelsen.

Overførselsudgifter

Overførselsudgifter er udgifter til indkomstoverførsler såsom:

• Sygedagpenge
• Fleksjob (inkl. skånejob)
• Personlige tillæg
• Boligstøtte
• Seniorjob
• Forberedende grunduddannelse (fordelt som kontant og uddannelseshjælp

Overførsel (mellem årene)

Mindre- eller merforbrug i et budgetår kan, jf. de vedtagne retningslinjer i kommunens overførselsregler, overføres til det efterfølgende års budget.
Der kan overføres både drifts- og anlægsudgifter.

Overslagsår

De tre år efter budgetåret. Hvis 2022 er budgetåret, er overslagsårene 2023-2025.

Passiver

Summen af forpligtelser og egenkapital i det kommunale regnskab.

Periodisering

Når der flyttes midler fra et år til et andet år, er det en periodisering.
Periodiseringer sker eksempelvis i forbindelse med udarbejdelse af budget eller ved økonomi og anlægsopfølgninger.

Prisniveau

Varepriser og lønninger udvikler sig over årerne, derfor kan der ved sammenligning mellem årene være behov for at holde udviklingen i lønninger og varepriser konstant for at vurdere, om et budget er blevet højere eller lavere over tid. Dette kaldes prisniveau.
Eksempelvis vil du kunne købe 20 is for 100 kr. i 1990 og kun 10 is for 100 kr. i 2022. Dette kan der korrigeres for ved at anvende et fastprisniveau eksempelvis 2022-priser. I dette eksempel vil 100 kr. i 1990 være 200 kr. i 2022-priser, da man derved vil kunne købe samme antal is.

Se også "Løbende priser/ faste priser".

PL – Pris- og lønudvikling

PL står for pris- og lønudvikling. I forbindelse med økonomiforhandlingerne indgår også en forhandling om skønnet for væksten i priser og lønninger fra år til år.
PL-skønnet er et meget centralt element i økonomiaftalen, da skønnet bruges til at fremskrive kommunernes samlede udgifter og dermed til at fastsætte finansieringsbehovet i det pågældende år. Se også prisniveau.

Politikområde

Kolding Kommune er inddelt i en række forskellige politikområder såsom erhvervspolitik og klimapolitik. Hvert politikområde hører under et politisk udvalg. Politikområderne fastsættes af Byrådet.

Rammestyring

Rammestyring er en styringsmodel, hvor udvalgene får en økonomisk ramme, indenfor hvilken udvalget skal løse sine opgaver.

Rammestyring giver friere hænder til udvalgene end eksempelvis detailstyring, hvor økonomien er tæt forbundet til den enkelte aktivitet. Udvalgene kan således selv prioritere og omprioritere ressourcerne indenfor eget udvalgsområde, uden at det skal godkendes af byrådet først. Kun hvis der skal flyttes penge mellem udvalg og styringsområder, skal det forbi Byrådet.

Refusioner

Refusion er, når der sker en overførsel af midler fra staten til kommunerne i forbindelse med, at kommunerne har afholdt en udgift. Normalt udgør refusion en bestemt andel af en kommunes udgifter på et givet område.

Regnskab og årsberetning

En opgørelse af udgifter og indtægter i løbet af et regnskabsår fra 1. januar til 31. december.

Årsberetningen indeholder generelle oversigter og hovedtal i forhold til kommunens regnskab samt noter, der i tekst forklarer udviklingen på områderne.

Resultatopgørelsen

Resultatopgørelsen er en opgørelse over årets faktiske udgifter og indtægter, hvilket er modsætningen til budgettet, som er de forventede udgifter og indtægter.

Revision

Revision er arbejdet, som en revisor udfører, når årsregnskabet skal gennemgås.

Revision af kommunens regnskaber er lovpligtigt. Der foretages også sagsrevision, hvor et antal personsager med udbetalinger gennemgås for at sikre, at sagsbehandling og dokumentation er korrekt.

Råderum

Det er et disponibelt beløb, der kan bruges til politiske forhandlinger og prioriteringer, samt til at imødegå økonomiske udfordringer.

I Kolding Kommune skabes råderummet fra midler fra budgetreserven og fra investeringsfonden.

Selvbudgettering og statsgaranti

Kommunen selvbudgetterer, hvis budgettet baseres på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. Foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb er beregnet på disse skøn for udskrivningsgrundlag og folketal.

Ved statsgaranti er budgettet baseret på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Den enkelte kommune kan frit vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti.

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag giver budgetsikkerhed både vedrørende skatteindtægterne og vedrørende udligningen. Ved selvbudgettering sker efterregulering 3 år efter budgetåret af udskrivningsgrundlag og tilskuds- og udligningsbeløb afhængigt af, hvordan budgetåret rent faktisk går i kommunen og resten af landet. Dette er ikke tilfældet ved statsgaranti.

Serviceudgifter

Serviceudgifterne er kommunens udgifter til service (drift).

Ud over serviceudgifter findes anlægsudgifter, brugerfinansierede områder (forsyningsvirksomhed), overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige samt udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifterne, refusion (indtægter) på særligt dyre enkeltsager på det specialiserede socialområde og udgifter til ældreboliger.

Rammen for kommunernes samlede serviceudgifter i budgetåret aftales mellem regeringen og Kommunernes Landsforening i de årlige økonomiforhandlinger (se økonomiaftalen).

Fra regeringens side styres kommunernes serviceudgifter via lovgivning, som indebærer, at kommunernes budgetter under ét skal holdes indenfor den i regeringsaftalen aftalte ramme (se evt. budgetlov og beskrivelsen om budgetloft og sanktioner), ligesom regnskabsresultatet under ét skal holde sig indenfor rammen af de vedtagne budgetter.

Skattefinansierede område

Det skattefinansierede område dækker de opgaver, hvor udgifterne finansieres via skatteindtægter, indtægter fra tilskuds- og udligningssystemet, refusioner fra staten samt betalinger fra borgerne.

Over/underskuddet på det skattefinansierede område er et udtryk for forskellen mellem de skattefinansierede indtægter og udgifter.
Et overskud eller underskud på det skattefinansierede område medfører en tilsvarende forbedring eller forværring af den finansielle egenkapital. Dette skyldes, at overskuddet eller underskuddet tildeles eller tages fra kassebeholdningen, som er en del af den finansielle egenkapital. Den finansielle egenkapital øges eller mindskes derfor.

Statsgaranti/statsgaranteret

Se forklaringen "Selvbudgettering og statsgaranti".

Supplementsperiode

Dette er den periode, hvor det er tilladt at bogføre indtægter og udgifter i et andet regnskabsår/periode. Den præcise periode bliver angivet i tidsplanen for regnskabsafslutningen for det konkrete regnskabsår.

Tillægsbevilling

En tillægsbevilling er en ændring af budgettet.
Tillægsbevilling bevilliges af Byrådet på baggrund af konkret sagsfremstilling.

Tilskuds- og udligningssystemet

På grund af de store forskelle mellem kommunerne, både i finansieringsmuligheder og i udgiftsbehov, eksisterer der et udligningssystem mellem kommunerne. Systemet har til formål at skabe nogenlunde ens vilkår for kommunerne, så det i højere grad er lokale prioriteringer, der er årsagen til forskelle i kommunernes serviceniveau.

Udligningssystemet bygger overordnet set på den enkelte kommunes strukturelle over- eller underskud. Det strukturelle over- eller underskud viser, om en kommune, hvis den opkrævede en gennemsnitlig skatteprocent, ville få overskud eller underskud ud fra et beregnet udgiftsbehov. Hvis kommunen har et strukturelt underskud, vil den modtage et tilskud i udligningssystemet.

Tilskuds- og udligningssystemet består primært af en landsudligning og en hovedstadsudligning. Hertil kommer en række udligningsordninger rettet mod vanskeligt stillede kommuner, hvoraf den vigtigste er tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud udenfor hovedstadsområdet, og udligningen af selskabsskat.

Udskrivningsgrundlag

Det er udtryk for de samlede skattepligtige indkomster i en kommune. På baggrund af udskrivningsgrundlaget kan en kommune opkræve indkomstskatter.

Ændringsforslag

Ændringsforslag er investeringsforslag for både drift og anlæg. Ændringsforslagene udarbejdes én gang årligt i forbindelse med de politiske budgetforhandlinger og samles i et katalog.

Økonomiaftalen ("kommuneaftalen"/"regeringsaftalen")

Hver sommer forhandler Kommunernes Landsforening og regeringen om rammerne for kommunernes økonomi det efterfølgende år. Forhandlingerne starter på embedsniveau i foråret og ender med politiske forhandlinger midt i juni. Resultatet af forhandlingerne er økonomiaftalen/kommuneaftalen.

Økonomiaftalen indeholder dels et loft for kommunernes service- og anlægsudgifter, dels eventuelle bestemmelser om skattestigninger og dels en fastsættelse af bloktilskud. Herudover indgår der typisk en række aftaler mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om kommunernes virksomhed det efterfølgende år, eksempelvis om arbejdsgrupper der skal se på særlige områder, om områder der skal prioriteres det kommende år eller effektiviseringer i kommunerne.