Dagsorden eller referat

Brugernævn og Dialogforum er mødefora på hhv. skole- og dagtilbudsområdet, hvor der deltager repræsentanter fra Børn og Uddannelse, faglige organisationer, forældrebestyrelser, ledere fra skoler og dagtilbud samt andre interessenter.

Det er et lovkrav på skoleområdet, at kommunalbestyrelsen mindst to gange årligt afholder et møde mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og kommunen til drøftelse af spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling, jf. folkeskoleloven § 46 a. I Koldings skolevæsen betegnes dette fora ”Brugernævnet”. Børn og Uddannelse skal godkende en mødeplan for Brugernævnets møder i denne udvalgsperiode.

Etablering af Dialogforum er besluttet af det tidligere udvalg i september 2018. Børn og Uddannelse skal drøfte og beslutte, om forummet skal videreføres i denne udvalgsperiode og i givet fald godkende en mødeplan for et videreført forum.

I sagen præsenteres formålet med de to fora samt et forslag til en kommende mødeplan.

Formål

På Brugernævnsmøder drøftes spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling, jf. folkeskoleloven § 46 a. 

Dagtilbudsområdets Dialogforum har til opgave at drøfte alle spørgsmål af fælles interesse for dagtilbudsområdet i Kolding Kommune og komme med forslag til initiativer på området. Herunder kan Børn og Uddannelse forelægge Dialogforummet spørgsmål til høring, jf. retningslinjer for Dialogforum godkendt af udvalget den 12. september 2018.

Forslag til mødeplan

I den tidligere udvalgsperiode har skoleområdets Brugernævn afholdt fire møder årligt, mens Dialogforum har mødtes tre gange årligt.

Der foreslås en mødeplan i indeværende udvalgsperiode, hvor der årligt afvikles to møder i hhv. Brugernævn og Dialogforum, jf. årshjul herunder. Baggrunden for det reducerede antal møder er, at forvaltningen på skoleområdet har fået tilkendegivelser fra flere skoleledere om, at mange repræsentanter fra forældrebestyrelserne synes, at fire møder er for meget. På børneområdet er der i juni 2021 gennemført en evaluering af Dialogforum. Her angiver 47% af dem, der har deltaget i evalueringen, at der skal være to årlige møder.

Møderne kan afvikles på tværs af skole- og børneområdet, når det giver mening. Det foreslås endvidere, at møderne i Brugernævn og Dialogforum evalueres af de to forums forældrerepræsentanter og øvrige medlemmer i foråret 2023.

Årshjul for møder i Brugernævn og Dialogforum

Private skoler og dagtilbud

Repræsentanter fra private skoler og dagtilbud inviteres til at deltage i ét af de to årlige møder i hhv. Brugernævn og Dialogforum til drøftelse af emner af fælles relevans. På skoleområdet er der ingen lovgivning eller andre bestemmelser til hinder for, at private skoler inviteres med som gæst til møder i Brugernævnet. Det vil kræve en ændring af Styrelsesvedtægten for Kolding Kommunale Skolevæsen, hvis de private skoler skal være medlemmer af Brugernævnet. På dagtilbudsområdet er der ingen lovgivning eller andre bestemmelser til hinder for, at private dagtilbud inviteres med til møder i Dialogforum.

På udvalgsmødet i juni 2021 godkendte det forhenværende Børne- og Uddannelsesudvalg det fælles børne- og ungesyn. Et arbejde som blev igangsat af selvsamme udvalg i efteråret 2020. Arbejdet med et børne- og ungesyn udspringer af de politiske ambitioner på børne- og uddannelsesområdet, som også blev vedtaget i efteråret 2020, og hvor én af de fire ambitioner netop er et fælles børne- og ungesyn.

Et fælles børne- og ungesyn er en fælles tilgang og måde at møde alle børn og unge på. Der er mange potentialer ved at arbejde med afsæt i et fælles børne- og ungesyn. Det kan bl.a. være medvirkende til at sikre et fælles sprog på tværs af lokale enheder og fagområder samt bidrage positivt til at lykkes endnu bedre med de overgange, som børn og unge oplever i deres liv. Det kan f.eks. være overgangen fra børnehave til skole samt overgangen til det videre ungdomsliv.

Indeværende sagsfremstilling giver en kort introduktion til børne- og ungesynets indhold og afsæt, samt rammerne for det videre arbejde. På udvalgsmødet deltager udviklingskonsulenterne Anja Krag Boysen og Line Scott Bjerre med et uddybende oplæg.

Det fælles børne- og ungesyn

Overskriften for Kolding Kommunes fælles børne- og ungesyn er: ”Alle børn og unge gør det bedste, de kan.” Hertil er der tilknyttet tre værdier, som udfolder betydningen af overskriften. De tre værdier er:

• At være barn og ung er en værdi i sig selv.
• Alle børn og unge har de bedste intentioner og ønsker at klare sig godt i livet.
• Alle børn og unge har ret til at være medskabere af egen udvikling, læring og liv.

Hver af de tre værdier har ligeledes tilknyttet en række praktiske pejlemærker, som mere konkret skal være medvirkende til at guide i retning af, hvad børnene og de unge gerne skal opleve i mødet med medarbejderne. Den fulde version af Kolding Kommunes fælles børne- og ungesyn fremgår som bilag. 

Afsættet for det fælles børne- og ungesyn

Børne- og ungesynet er en fælles tilgang for, hvordan ledere og medarbejdere møder børn og unge i Kolding Kommune. En tilgang, hvor ledere og medarbejdere anerkender barnets og den unges perspektiv, ressourcer og potentialer.

Afsættet for det fælles børne- og ungesyn er Borgerens Centrum, hvor der tages udgangspunkt i barnets og den unges centrum. Børne- og ungesynet anses som en konkretisering af arbejdet med Borgerens Centrum i Børne- og Uddannelsesforvaltningen – ligesom det er tilfældet med Selvværd & Sammenhæng i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen. Børne- og ungesynet understreger vigtigheden af, at medarbejdere udviser særlig stor nysgerrighed på barnets og den unges behov, og at deres relationer og omverden tages med i betragtning, når de møder og arbejder sammen med barnet/den unge.

Det tidligere Børne- og Uddannelsesudvalg besluttede i juni 2021, at børne- og ungesynet skulle gælde for alle ledere og medarbejdere i Kolding Kommune, som arbejder med børn og unge i alderen 0-25 år.

I forbindelse med den nye forvaltningsstruktur, der tager udgangspunkt i livsfaser, tilpasses målgruppen, så det fælles børne- og ungesyn fremadrettet primært gælder for alle ledere og medarbejdere i Børne- og Uddannelsesforvaltningen. Dog er det vigtigt, at børne- og ungesynet også anvendes på andre forvaltningsområder (f.eks. fritidsområdet og sundhedsområdet), hvor der arbejdes med børn- og unge og helt afgørende i de overgange, som børn og unge oplever. Dette kan bl.a. være overgangen fra folkeskolen og til det videre ungdomsliv, som for nogle unge kræver en særlig hjælp fra f.eks. en UU-vejleder, en talentudvikler og/eller en ungerådgiver.

Det betyder, at der skal foretages en konkret vurdering af hvilke områder, der skal kende og anvende børne- og ungesynet i samarbejde med lederne, som arbejder med børn og unge, i de øvrige forvaltninger. Det vil bero på en vurdering af, om børne- og ungesynet vil styrke kvaliteten i opgaveløsningen i arbejdet med målgruppen af børn og unge, og om det er meningsgivende og relevant for ledere og medarbejdere at tage udgangspunkt i eller at have kendskab til.

Rammerne for det videre arbejde

Næste skridt er, at det fælles børne- og ungesyn skal ud og leve i hverdagen i samspillet mellem Kolding Kommunes medarbejdere, børn, unge og forældre. Formålet med implementeringen er at skabe et fælles afsæt for arbejdet med børne- og ungesynet ved at sikre et bredt kendskab til børne- og ungesynet og sikre en fælles forståelse af indholdet i børne- og ungesynet. Dette på en måde, der samtidig giver plads til den lokale implementering i de enkelte forvaltninger og på de enkelte fagområder.

Implementeringen af børne- og ungesynet påtænkes derfor igangsat gennem en række fælles elementer (opstartsarrangement, introduktionsfilm og inspirationsmateriale), og herefter gives der plads til den lokale implementering med god mulighed for at kobling til eksisterende arbejde og indsatser.

Udvalget vil løbende blive holdt orienteret om arbejdet med implementeringen af børne- og ungesynet.

Behovet for dagtilbudspladser er ikke permanent. Der sker en løbende udvikling på baggrund af bl.a. boligudstykninger og ændringer i boligkvarterer, hvor nogle bliver til ’sølvbryllupskvarterer’, mens andre begynder at få tilflytning af småbørnsfamilier.

Udbuddet af dagtilbudspladser ændrer sig også over tid. Senest har det f.eks. vist sig vanskeligt at rekruttere dagplejere, og en privat daginstitution har udskudt åbningen.

Der bliver derfor arbejdet aktivt med pladskapaciteten på dagtilbudsområdet i Kolding Kommune, og Børne- og Uddannelsesudvalget har løbende taget stilling til arbejdet og udviklingen på området.

Historik

På udvalgsmødet i maj 2018 besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget, at der hvert år i maj/juni skal udarbejdes en vurdering af behovet for pladskapacitet på dagtilbudsområdet (kapacitetsanalyse) med henblik på rettidigt at vurdere kapacitetsbehovet for de kommende år.

På udvalgsmødet i september 2019 besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget, afledt af drøftelser om parallelsamfundspakken, at der skulle laves en særskilt handleplan for midtbyen, hvor kapaciteten var udfordret, og herunder også for de udsatte boligområder. Handleplanen blev behandlet på udvalgsmøder i oktober og november 2019 og igen i januar, marts og april 2020, ligesom den også blev en del af den årlige kapacitetsanalyse, som blev behandlet i maj og juni 2020.

På udvalgsmødet i maj 2021 blev Børne- og Uddannelsesudvalget præsenteret for både en vurdering af behovet for pladskapacitet (kapacitetsanalyse 2021) og en fysisk udviklingsplan for børneområdet. Den fysiske udviklingsplan for børneområdet giver et samlet overblik over alle kommunens daginstitutioner, herunder bygningsmasse, indeklimaforhold, det fysiske rum i et pædagogisk perspektiv og det forventede kapacitetsmæssige behov på tidspunktet for udarbejdelsen. Det betyder, at der i en vis udstrækning kan findes beskrivelser af mulige løsninger i den fysiske udviklingsplan. I de tilfælde, hvor der er sket ændringer i det kapacitetsmæssige behov, kan det være nødvendigt at afdække nye muligheder.

Kapacitetsmæssige markante ændringer kan på bare et år ske i form af:

• Ændret efterspørgsel efter pladser (på baggrund af ny befolkningsprognose) og
• ændret udbud af pladser (f.eks. et faldende antal dagplejere som følge af rekrutteringsudfordringer, forsinkelse af ny privat daginstitution samt børnehavegrupper, der er ombygget til vuggestuegrupper for at kunne overholde pasningsgarantien).

Som følge af et ekstraordinært pres på 0-2 års pladser godkendte Børne- og Uddannelsesudvalget d. 8. december 2021 en udvidelse af pladskapaciteten med ca. 70 vuggestuepladser og 20 børnehavepladser. Pladserne etableres ved at omdanne rum i eksisterende bygninger, herunder f.eks. omdannelse af børnehavegrupper og dagplejens gæstehuse til vuggestuegrupper. Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede endvidere på mødet d. 8. december 2021, at der skal udarbejdes en kapacitetsstrategi på dagtilbudsområdet. Sagen blev også behandlet i Økonomi og Strategi d. 25. januar 2022. Indeværende dagsordenspunkt er tænkt som første trin i denne strategi.

Indeværende dagsordenspunkt og udvalgsmødet i maj 2022

I dette dagsordenpunkt vil elementer i styringen af pladskapaciteten blive introduceret på baggrund af deres betydning for beslutninger om serviceniveau.

• Pasningsgaranti – aktuelt og på længere sigt
• Pladser i nærområdet
• Pladstyper og specifikke pladser
• Overkapacitet (ekstra pladser i reserve)
• Pladstyper og økonomi
• Muligheder for at øge pladsudbuddet.

På udvalgsmødet i maj behandles den årlige kapacitetsanalyse, som går mere i dybden med de enkelte elementer, og som kigger lidt længere frem. Her vil bl.a. fremgå:

• I hvilke områder af byen det forventes, at der vil komme til at mangle pladser de kommende år og
• forskellige muligheder for at etablere nye pladser, herunder også:
  • Rekruttering og fastholdelse af dagplejere
  • Pasning af egne børn
  • Andre tiltag besluttet af udvalget for Børn og Uddannelse i indeværende dagsordenspunkt.

I kapacitetsanalysen, som behandles på udvalgsmødet i maj, vil den aktuelle situation og primært de næste fire-fem år blive behandlet (tidsperioden for kommende budgetår med overslagsår). Prognoserne bliver mere usikre ud i tid. Analysen vil dog også indeholde afsnit med et længere tidsperspektiv.

Pasningsgaranti – aktuelt og på længere sigt

Der er pres på dagtilbudspladserne til de yngste i alle områder af kommunen. Kolding Kommune kan i skrivende stund opfylde pasningsgarantien (stille en aldersvarende plads til rådighed), men der er kun enkelte ledige 0-2 års pladser. En eventuel reduktion i udbuddet af 0-2 års pladser kan vanskeliggøre overholdelse af pasningsgarantien.

Udbud og efterspørgsel af pladser illustreres i fig. 1 nedenfor. Forenklet sagt er pladsudbuddet (den mørkegrå linje) aktuelt enkelte pladser større end efterspørgslen (den lysegrå linje). Det ses også, at der vil komme til at mangle pladser i løbet af et par år, hvis udbuddet ikke øges.

Fig. 1. Udbud og efterspørgsel - 0-2 års pladser i Kolding Kommune

Kilde: Befolkningsprognose 2021 og kommunens sagsbehandlingssystem (NEM)

Presset på 0-2 års pladser har sammenhæng med, at udbuddet af dagtilbudspladser har været mindre end forventet. Det mindre udbud af 0-2 års pladser kan især henføres til to ting, nemlig at det ikke har været muligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal dagplejere og til forsinkelsen af en privat daginstitution.

Pasningsgarantien er på nuværende tidspunkt ikke presset på 3-6 års området, men det forventes at blive nødvendigt at øge antallet af pladser til denne aldersgruppe i løbet af en årrække.

Pladser i nærområdet

Selvom kommunen kan overholde pasningsgarantien, kan der være forældre, der oplever, at de f.eks. ikke kan få den dagtilbudsplads i lokalområdet, som de ønsker, og dermed må søge en plads længere væk fra hjemmet. En problematik der både kan gøre sig gældende for de, der bor i området og har mulighed for at søge plads i god tid, men særligt også i forbindelse med tilflytning – både internt i kommunen og fra andre kommuner.

Udbud og efterspørgsel efter pladser i Dalby skoledistrikt er vist i fig. 2 nedenfor som et eksempel på et skoledistrikt, hvor mange oplever ikke at kunne få en plads i eget distrikt, da efterspørgslen (den lysegrå linje) er større end udbuddet (den mørkegrå linje). Det skal bemærkes, at det er tilfældet i flere skoledistrikter, mens der f.eks. i Ålykke skoledistrikt centralt i Kolding by er plads til flere end de, der bor der.

Fig. 2. Udbud og efterspørgsel - 0-2 års pladser i Dalby skoledistrikt

Kilde: Befolkningsprognose 2021 og kommunens sagsbehandlingssystem (NEM)

Pladstype og specifikke pladser

Selvom kommunen kan overholde pasningsgarantien, og selvom det måtte være muligt at få en dagtilbudsplads i nærområdet, er det ikke nødvendigvis den plads, forældrene ønsker til deres barn, hvis de har et specifikt ønske om f.eks. kommunal dagpleje, kommunal daginstitution, privat daginstitution eller privat pasningsordning. Eller måske en lille daginstitution, en integreret institution, en temainstitution eller der hvor søskende går eller har gået i dagtilbud.

Overkapacitet (ekstra pladser i reserve)

Jo mere lokalt og jo længere ud i tid, des sværere er det at skønne det nødvendige antal pladser. Derfor kan det overvejes at opbygge overkapacitet til at imødegå usikkerheden og dermed f.eks. øge sandsynligheden for at kunne tilbyde attraktive pladser til tilflyttere, støtte op om lokalområder, sikre pladser i nærheden af hjemmet eller give en øget valgmulighed mellem forskellige typer af pladser.

Årsager til ikke at estimere den forventede efterspørgsel korrekt kan være mange, f.eks. ændrede lokalplaner, ændringer i boligkvarterer, ændrede flyttemønstre eller ændrede fødselsmønstre.

Prognoseusikkerheden på efterspørgslen af pladser kan forenklet illustreres med nedenstående fig. 3. Det ses, at efterspørgslen efter 0-2 års pladser er ca. 20-25 pladser større, end det var forventet ved udarbejdelsen af befolkningsprognosen i starten af 2021.

Fig. 3. Vonsild skoledistrikt – forventet og faktisk efterspørgsel efter 0-2 års pladser

Kilde: Befolkningsprognose 2021 og kommunens sagsbehandlingssystem (NEM)

Det er ikke kun efterspørgslen, der kan være vanskelig at skønne præcist, det kan udbuddet af pladser også. Der har været rekrutteringsudfordringer i dagplejen de seneste måneder, og antallet af pladser i privat regi, herunder også i private pasningsordninger, ændrer sig løbende.

I nedenstående fig. 4 er Sdr. Vang skoledistrikt vist som et eksempel. I foråret 2021 var forventningen, at der ville være ca. 125 0-2 års pladser i området i starten af 2022. Der var 93 pladser. Forskellen kan primært forklares ved, at åbningen af 40 pladser i en privat daginstitution er blevet udskudt.

Fig. 4. Sdr. Vang skoledistrikt – forventet og faktisk udbud af 0-2 års pladser

Kilde: Kommunens sagsbehandlingssystem (NEM)

Pladstyper og økonomi

De årlige udgifter til de forskellige pladstyper til 0-2 årige i budget 2022 ses af tabellen nedenfor. Det skal bemærkes, at der er tale om gennemsnitsudgifter.

I private institutioner og i private pasningsordninger giver kommunen et driftstilskud pr. barn.

Hvis der skal opbygges overkapacitet i kommunalt regi, så forældre i højere grad har valgmulighed, vil udgifterne ikke umiddelbart kunne afledes af ovenstående tabel.

Ved en overkapacitet af pladser i kommunale daginstitutioner er der driftsmæssigt ikke en direkte økonomisk konsekvens, idet daginstitutionerne reguleres for det faktiske antal børn, der er indmeldt i institutionen. Udgiften vil ligge på det bygningsmæssige.

Ved en overkapacitet af pladser i kommunal dagpleje er der driftsmæssige økonomiske konsekvenser, idet overkapaciteten kun kan skabes ved at ansætte flere dagplejere. Udgiften til en dagplejers løn er gennemsnitlig ca. 384.000 kr. pr. år uafhængigt af, om dagplejeren har ledige pladser. Ledige pladser kan bruges til gæsteplaceringer, hvis andre dagplejere er syge, holder ferie eller har andet fravær. Det er dog ikke altid, at de ledige pladser kan bruges til gæsteplaceringer, uden det koster et vederlag jf. overenskomsten.

Muligheder for at øge pladsudbuddet

På udvalgsmødet i maj vil der blive redegjort for pladsbehovet i kommunens forskellige områder bl.a. med baggrund i den nye befolkningsprognose.

Udover at etablere det nødvendige antal pladser for at kunne overholde pasningsgarantien, kan det overvejes at øge antallet af pladser af hensyn til serviceniveauet og muligheden for eksempelvis at kunne tilbyde en plads i nærheden eller øge valgmulighederne mellem pladstyper.

I nedenstående tabel er oplistet muligheder for at øge pladsudbuddet i ikke prioriteret rækkefølge.

Forvaltningen foreslår, at ovenstående muligheder afdækkes i forhold til indhold og økonomi med henblik på forelæggelse for udvalget i maj og med henblik på udvalgets stillingtagen til løsninger på kommunens pladsbehov.

Fællesskaber har en essentiel betydning for børn og deres udvikling gennem opvæksten. Børns deltagelse i og oplevelse af at være en del af fællesskaber bidrager positivt til deres udvikling, bl.a. via bedre trivsel og læring. På længere sigt bidrager det også positivt i overgangen til både ungdomslivet og voksenlivet. Oplevelsen af at være en del af et fællesskab er særlig vigtig for børn i udsatte positioner, da deres sociale baggrund giver dem mere vanskelige forudsætninger for at kunne klare sig godt i livet. Det understreger vigtigheden af, at der fortsat arbejdes med det forhenværende Børne- og Uddannelsesudvalgs politiske ambition omkring lige muligheder.

Langt de fleste børn i 0-6 års alderen i Kolding Kommune er i et dagtilbud hver dag, og dagtilbuddene har dermed en vigtig rolle i forhold til at skabe trygge og udviklende fællesskaber for alle børn. Derfor er det væsentligt med en vedvarende opmærksomhed på, at dagtilbudsområdet i Kolding Kommune har de rigtige muligheder og rammer. Det kræver løbende udvikling.

I Kolding Kommune findes i dag en række indsatser til børn i udsatte positioner, som både rummer egentlige specialtilbud (f.eks. specialbørnehave), mellemformer (f.eks. specialgrupper placeret i en almeninstitution) og forebyggende indsatser i de almene dagtilbud (f.eks. gennem arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan).

På udvalgsmødet d. 6. oktober 2021 godkendte det forhenværende Børne- og Uddannelsesudvalg, at forvaltningen igangsatte et undersøgende arbejde vedrørende tidlige forebyggende indsatser til børn i udsatte positioner med specifikt fokus på at sikre læringsfællesskaber til alle. På udvalgsmødet d. 8. december 2021 godkendte udvalget forvaltningens i alt fem foreslåede fokusområder for det videre arbejde med at sikre læringsfællesskaber til alle børn.

Indeværende sag genopfrisker de fem fokusområder og følger op på forvaltningens arbejde og forslag til fremadrettede initiativer.

Initiativerne knytter sig naturligt til de fem fokusområder, og er fremkommet på baggrund af følgende:

• Dialog med arbejdsgruppen for børn og familier i udsatte positioner.
• Tæt samarbejde og løbende dialog med skoleområdet samt Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
• Oplæg fra og dialog med pædagogiske fagkonsulenter på dagtilbudsområdet i henholdsvis Aarhus og Odense Kommune med henblik på inspiration og erfaringsudveksling omkring bl.a. NEST og optimal anvendelse af ressourcer i læringsfællesskaber.

Fokusområde 1: Det fælles børne- og ungesyn

Det fælles børne- og ungesyn blev godkendt i juni 2021 og tager afsæt i, at ”alle børn og unge gør det bedste, de kan”. Forvaltningen har undersøgt, hvor og hvordan denne fælles tilgang til arbejdet med børn kan finde anvendelse og skabe værdi i forhold til arbejdet med læringsfællesskaber til alle, og følgende initiativer foreslås:

• Børne- og ungesynet inddrages aktivt i det løbende arbejde med Den styrkede pædagogiske læreplan samt Program for læringsledelse. Dette gælder alle områder, også i forhold til børn i udsatte positioner.
• Børne- og ungesynet inddrages i en række eksisterende tværgående arbejdsgrupper, der har snitflader til børn i udsatte positioner. Dette vil både ske gennem drøftelse samt afprøvning af nye arbejdsgange, som i højere grad understøtter børne- og ungesynet – f.eks. ved brug af redskabet KIDS (Kvalitetsudvikling i daginstitutioner).
• Nye metoder og tilgange, f.eks. i forhold til visitation, vil fremadrettet tage afsæt i det fælles børne- og ungesyn.

Fokusområde 2: Særlig normering afhængig af antallet af børn i udsatte positioner

I Kolding Kommune tildeles der ressourcer til daginstitutionerne ud fra en række socioøkonomiske kriterier, hvilket medfører en bedre normering i daginstitutioner, der relativt set har flere børn i udsatte positioner. Forvaltningen har undersøgt den socioøkonomiske tildelingsmodel nærmere med blik på, hvordan den ekstra normering omsættes lokalt, således at den mest hensigtsmæssigt understøtter tidlige forebyggende indsatser for børn i udsatte positioner. I forbindelse hermed foreslås følgende initiativer:

• Forvaltningen vil fortsat udbyde relevant faglig efteruddannelse til ledere og medarbejdere på dagtilbudsområdet, f.eks. i form af GROW eller lignende. Dette for at sikre aktuel faglig viden i forhold til børn i udsatte situationer.
• Formålet og anvendelsesområdet for den socioøkonomiske tildelingsmodel samt øvrige muligheder og puljer til børn i udsatte positioner genopfriskes.
• Der gennemføres et afdæknings- og opkvalificeringsforløb målrettet daginstitutionernes ledelsesteams, som gennem bl.a. drøftelser og erfaringsudveksling skal munde ud i en konkret handleplan fra hver dagsinstitution omkring institutionens brug af de socioøkonomiske midler. Der iværksættes herved en række lokale prøvehandlinger i forhold til børn i udsatte positioner, der tager udgangspunkt i mellemformer og med brug af de socioøkonomiske midler.

Fokusområde 3: Overgang fra dagtilbud til skole

Børn oplever mange overgange gennem deres opvækst, og én af disse er overgangen fra dagtilbud til skole. Forvaltningen har undersøgt, hvordan samarbejdet mellem dagtilbuds- og skoleområdet kan styrkes i forbindelse med visitation af børn til almen- eller specialskoletilbud. Formålet er at sikre en mere ensartet vurdering af børn til specialtilbud på både børne- og skoleområdet samt skabe en bedre overgang til de eksisterende specialtilbud. Følgende initiativer forslås:

• Der udarbejdes et årshjul, så visitationerne fra henholdsvis dagtilbuds- og skoleområdet tilpasses hinanden. Det får bl.a. den betydning, at arbejdsgangen harmoniseres.
• Der implementeres et fælles begrebsapparat omkring kriterier for vurdering af indsatser for børn i udsatte positioner.
• Visitationen på dagtilbudsområdet sker årligt i forhold til specialpladserne. Herudover foregår der løbende visitation således:
  • Pædagoger fra teamet for pædagogisk kvalitetsudvikling fordeles to gange årligt til understøttelse af gode læringsfællesskaber i de enkelte børnegrupper.
  • Der kan fire gange årligt søges og visiteres ressourcer til enkelte børn, såfremt der opstår akutte udfordringer med et barn, eller hvis Kolding Kommune får en tilflytter med særlige behov fra en anden kommune.

Fokusområde 4: Løbende behovsafdækning på indsatser i dagtilbud

Som nævnt indledningsvist i sagsfremstillingen kalder arbejdet med læringsfællesskaber på vedvarende opmærksomhed og løbende udvikling. Forvaltningen har undersøgt, hvordan der løbende kan følges op på behovet for indsatser i Kolding Kommunes dagtilbud. Følgende initiativer foreslås:

• Der vil fortsat gøres brug af de initiativer, som allerede virker:
  • Data fra Program for læringsledelse, der giver et billede af bl.a. børnenes trivsel og udvikling samt forældrenes oplevelse af dagtilbuddets indhold og kvalitet.
  • Den styrkede læreplan, som især har fokus på børn i udsatte positioner og deres inddragelse i fællesskaber. Det sker bl.a. ved at skabe relevante læringsmiljøer for alle børn uanset køn, alder eller særlige udfordringer.
  • Der gøres fortsat brug af kompetencehjulet og børnelinealen samt Epinions data over socioøkonomisk børnesammensætning i institutionerne.
• Det nye, systematiske og ensartede tilsyn ved anvendelse af redskabet KIDS.
• Pilotprojektet i to daginstitutioner med medarbejdere fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Skole-dagtilbuds-socialrådgivere (SKODA) og Sundhedsplejen udbredes til andre institutioner med børn i udsatte positioner. Det indebærer en hurtig rolle- og opgaveafklaring mellem parterne og hele vejen rundt om barn og familie.

Fokusområde 5: Afdækning af mulige mellemformer

I arbejdet med de ovennævnte fire fokusområder, indtil nu og fremadrettet, er der særlig nysgerrighed på initiativer og indsatser, der repræsenterer mellemformer. Hermed menes specialindsatser, som befinder sig i eller tæt på det almene miljø. Det skyldes, at mellemformer giver særligt gode muligheder for, at børn i udsatte positioner kan få den nødvendige hjælp og samtidig opleve at være en del af fællesskabet i et alment dagtilbud. Forvaltningen har gennem hele processen haft særskilt fokus herpå og har bl.a. fået god inspiration fra Odense og Aarhus Kommune. På den baggrund foreslås følgende initiativer omkring mellemformer:

• Alle dagtilbud kan fremadrettet søge om økonomisk hjælp i Teamet for pædagogisk udviklingskvalitet på børnegrupper frem for enkelte børn. Dette for at understøtte muligheden for tilrettelæggelse af læringsmiljøer, der i endnu højere grad sikrer børns deltagelse i læringsfællesskabet.
• Der etableres en forsøgsordning med to NEST-inspirerede grupper i en større daginstitution med høj andel af børn i udsatte positioner. Forsøgsordningen indledes med en forberedelsesperiode indeholdende udpegning af og planlægning med institutionen, nedjustering af pladser i de to grupper, planlægning og gennemførelse af uddannelsesforløb for ledelse og medarbejdere. Herefter igangsættes implementering forventeligt primo 2023 og afslutning ved udgangen af 2025, hvorefter projektet evalueres. 

Etableringen af de to NEST-inspirerede grupper vil ske i et alment dagtilbud, og grupperne reduceres f.eks. fra 20 til 16 børn og med samme voksennormering. 3-4 børn i hver gruppe har særlige udfordringer, og der tilknyttes yderligere en halv specialpædagogisk stilling. Pædagogikken er baseret på almen- og specialpædagogiske tiltag med opdeling i mindre grupper i løbet af dagen.

De to NEST-inspirerede grupper vil medføre en merudgift på knap 1 mio. kr. Det foreslås, at initiativet finansieres inden for rammen på Børnepasningspolitik i den 3-årige prøveperiode. Børnepasningspolitik kan finde ca. 0,6 mio. kr. på fællesområdet i en pulje til kvalitet i dagtilbud, mens de resterende midler findes på det mellemkommunale område. Der har på det mellemkommunale område været et overskud de seneste år, idet flere børn fra andre kommuner passes i Kolding Kommune, end børn fra Kolding Kommune passes andre kommuner. Det er forventningen, at der fortsat vil være et overskud på det mellemkommunale område i de kommende år i et omfang, der kan medfinansiere initiativet om NEST-inspirerede grupper.

På udvalgsmødet suppleres ovenstående sag med et oplæg om de eksisterende former for tilbud og indsatser samt tilgange i arbejdet med børn i udsatte positioner. Oplægget vil også indeholde en uddybning af de foreslåede initiativer i forhold til de fem fokusområder, og forkortelser samt fagtermer udfoldes i forbindelse hermed. Oplægget afholdes af børnechef Merete Lund Westergaard og specialpædagogisk konsulent Asta Bothilde Moldt.

Kommunerne har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for tilbud til borgere med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet, og de er samtidig ansvarlige for at sætte retningen og sikre, at der er de rette tilbud på et højt niveau til borgere inden for det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Et centralt redskab i dette arbejde er den rammeaftale, som kommunerne i Syddanmark og Region Syddanmark indgår hvert andet år om samarbejdet på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

Det er Socialdirektørforum, der har ansvaret for rammeaftalen. Det er et forum, som de 22 kommuner i Region Syddanmark har nedsat, hvor kommunernes socialdirektører følger udviklingen på det specialiserede socialområde, tager udviklingsinitiativer og arbejder med for rammeaftalen.

Rammeaftalen for 2023-2024 bliver udarbejdet i løbet af i år, og arbejdet er nu der i processen, hvor kommunernes politiske udvalg har mulighed for at bidrage med perspektiver og temaer til den kommende rammeaftale. Drøftelsen indledes i Social og Arbejdsmarked samt Børn og Uddannelse på møderne i marts, hvorefter Kolding Kommunes tilbagemelding behandles og godkendes på udvalgsmøderne i april. 

I den nuværende Rammeaftale 2021-2022 er der lagt fokus på tre områder:

• Fokus på tværsektoriel kobling til andre sektorområder
• Øget fokus på styring og kapacitet
• Øget fokus på kvalitet i indsatserne.

Arbejdet med fokusområderne har været udfordret af Covid-19-pandemiens udbredelse i Danmark. Mange ressourcer har været allokeret til Covid-19-håndtering, og omfattende nationale nedlukninger og skærpede retningslinjer for socialt samvær har vanskeliggjort arbejdet med rammeaftalens indsatser.

Det er forvaltningens vurdering, at man på den baggrund ikke er kommet tilstrækkeligt i mål med fokuspunkterne fra Rammeaftalen 2021-2022, og det er derfor forvaltningens anbefaling, at man bør lade fokuspunkterne gå igen i Rammeaftalen 2023-2024. Fokuspunkterne uddybes herunder:

Fokuspunkt 1: tværsektoriel kobling til andre sektorområder

Der opleves på det specialiserede socialområde et behov for en mere koordineret og sammenhængende indsats på tværs af sektorområder. Borgere har ofte komplekse behov, der ikke begrænser sig til én sektor. Der er i flere tilfælde brug for, at indsatserne på det specialiserede socialområde knyttes til eksempelvis sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Socialdirektørforum forpligter sig til at udvikle det gode samarbejde med de øvrige sektorområde for at gøre overgangene så gnidningsfrie som muligt for borgerne.

Fokuspunkt 2: styring og kapacitet

Der skal fortsat være et fokus på styring af udgifter og kapacitet på det specialiserede socialområde. Der ønskes et særligt fokus på vidensdeling i forhold til best practice og opnåelse af synergieffekter. Herudover skal der udvikles nye datamodeller, der kan lette styring, sikre den rette kapacitet og holde udgifterne nede.

Fokuspunkt 3: kvalitet i indsatserne

Socialdirektørforum vil løbende følge og evaluere igangsatte initiativer, som kan være med til at højne kvaliteten i indsatserne på det specialiserede socialområde.

Socialdirektørforum besluttede under udarbejdelsen af Rammeaftalen 2020-2021 at etablere et fagligt netværk for ledere af botilbud og centre i Syddanmark. Der har indtil videre været afholdt tre sådanne møder. Formålet med det faglige netværk er blandt andet at bidrage til udvikling og øget kvalitet i indsatserne, og sikre at Socialdirektørforum får praksisperspektiver på dagsordenen.

Socialdirektørforum har herudover et særligt fokus på effekt og progression. Socialdirektørforum vil afsøge muligheder for at arbejde mere systematisk med effekt og progression på tværs af de syddanske kommuner og regionen.

Den lovgivningsmæssige ramme for arbejdet med rammeaftalen er beskrevet i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (Bekendtgørelse nr. 1156 af 29/10/2014).

Rammeaftalen for 2021-2022 er vedlagt til orientering.

Børn og Uddannelse besluttede på mødet d. 9. februar 2022, at der skulle udarbejdes en procesplan for håndtering af udskudte sager vedrørende budget 2022.

Procesplanen skal tage udgangspunkt i, at udfordringen i 2022 håndteres isoleret, mens der findes en permanent løsning i forbindelse med behandlingen af budget 2023.

Forvaltningen foreslår, at udfordringen medtages i det samlede budgetbidrag, som udvalget præsenteres for i august.

Afhængigt af budgetforhandlingerne i september forelægges udvalget på mødet i oktober en sag med et forslag om håndtering af udmøntningen. Det vil enten være i form af, at udfordringen håndteres inden for en eventuel budgettilførsel eller gennem forslag til budgetjusteringer. I tilfælde af, at der skal præsenteres et sparekatalog, vil der på mødet blive præsenteret temaer til drøftelse, inden det endelige katalog udfærdiges til det efterfølgende møde.

Den endelige udmøntning besluttes på udvalgets møde d. 9. november 2022 efter 2. behandling af budget 2023.

Tidsplan:

-         August: Udvalget præsenteres for samlet budgetbidrag 2023 inklusiv udskudte sager vedrørende 2022.

-         Oktober: På baggrund af budgetforhandlingerne præsenteres udvalget for forslag til udmøntning til drøftelse.

-         November: Endelig udmøntning af budget 2023 på baggrund af 2. behandling af budgettet.

Ifølge Budget- og Regnskabssystemet for kommuner skal der for anlægsprojekter, hvor

bruttoudgiften er over 2 mio. kr., aflægges et anlægsregnskab, som Byrådet skal godkende.

Byrådet skal ikke godkende anlægsprojekter, hvor bruttoudgiften er under 2 mio. kr.

Anlægsregnskaber 2021 for igangværende og afsluttende projekter, hvor bruttoudgifterne

overstiger 2 mio. kr., fremsendes til orientering.

Anlægsregnskaberne udviser følgende:

Igangværende projekter bliver 2 mio. kr. (i 1.000 kr.)

* Bevillingen er flerårig

Note

1. Afsluttet i 2021
2. Igangværende

De enkelte anlægsregnskaber forefindes hos Børne- og Uddannelsesforvaltningen.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler. Der udarbejdes kvartalsvis opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne, som forelægges udvalget for Børn og Uddannelse. Opfølgningen fokuserer på områdets forbrug holdt op imod budgettet samt det skønnede årsforbrug.

Hyppighed for opfølgning

Der lægges i regi af budgetstrategien op til kvartalsvise budgetopfølgninger til udvalgene. Udvalgene kan dog vælge at øge frekvensen, hvis der er behov på udvalgte områder.

Forvaltningen foreslår, at der fremsendes kvartalsvise budgetopfølgninger i takt med forslaget fra Centralforvaltningen, dvs. i marts, juni, september og november/december. Derudover foreslås det, at udvalget månedsvist oplyses om udviklingen i forbrug og forventet årsresultat i tabelform, samt at forvaltningen ved større udsving fremsender en fuld budgetopfølgning.

Forventet årsresultat

I nedenstående tabel er budgettet og det forventede forbrug specificeret. Opfølgningen viser, at der forventes budgetoverholdelse på alle udvalgets områder med et mindreforbrug på Børnepasningspolitik og Uddannelsespolitik. Det forventede resultat er inklusiv forventet overførsel fra 2021, mens overførslen ikke fremgår af korrigeret budget, før byrådet har godkendt overførselssagen i april.

De enkelte politikområder er mere detaljeret uddybet i forhold til forbrug og forudsætninger i de vedlagte bilag.

(Beløb i 1.000 kr.)

Note 1

Børnepasningspolitik forventer, at budgetrammen for 2022 kan overholdes med et mindreforbrug på 14 mio. kr. Godt halvdelen af mindreforbruget forventes at ligge ved de decentrale enheder og består af opsparede midler afsat til uforudselige udgifter i budgetåret i form af eksempelvis langtidssygefravær eller behov for særlige indsatser. Mindreforbruget ved de decentrale enheder svarer til 1,8 pct. af deres budgetter.

Der er mangel på pladser til vuggestue og dagpleje på området, og udvalget har besluttet at udvide med flere vuggestuegrupper, der starter op i løbet af foråret. Forventningen er, at befolkningsprognosen overordnet set holder, så den merudgift, der er til de nye vuggestuepladser, kan findes inden for rammen, hvor der samlet set ikke er flere børn end forudsat. Der er således pr. januar færre dagplejere ansat end budgetteret på grund af rekrutteringsudfordringer, ligesom der er færre børn i private institutioner.

Note 2

For Uddannelsespolitik forventes det, at budgetrammen for 2022 kan overholdes med et mindreforbrug på 17 mio. kr. Mindreforbruget forventes hovedsageligt at ligge ved de decentrale enheder og består af opsparede midler afsat til uforudselige udgifter i budgetåret i form af eksempelvis langtidssygefravær eller behov for særlige indsatser. Mindreforbruget ved de decentrale enheder svarer til 1,9 pct. af deres budgetter.

Tilgangen af elever til specialundervisningsområdet er stigende, hvilket forventes at medføre en budgetudfordring, der ikke er indregnet i det forventede årsresultat. Det endelige omfang kendes endnu ikke, da hovedvisitationen til kommende skoleår gennemføres i marts og april. Udfordringen skønnes at være omkring 11 mio. kr. i helårseffekt og er uddybet i bilaget.

Note 3

For Familie og Børnesocialpolitik forventes på nuværende tidspunkt, at budgetrammen for 2022 kan overholdes. Det skal bemærkes, at tallene i tabellen er en foreløbig opgørelse af opdelingen af Familierådgivningen i den tidligere socialforvaltning, og at der kan komme mindre justeringer, når den endelige opdeling foretages.

Sagerne på området er gennemgået og disponeret for hele året på cpr. nummer niveau. På den baggrund er den afsatte reserve på 9 mio. kr. nedsat til 6 mio. kr. Erfaringsmæssigt sker der en stigning i løbet af året, da der kun er disponeret på kendte sager og mindre forventede udgifter. Udgifter til nye sager i 2022 forventes fortsat at kunne afholdes inden for den afsatte reserve. Dog kan enkeltsager potentielt koste millionbeløb, hvorfor der på nuværende tidspunkt er betydelig usikkerhed i det forventede årsresultat.

Note 4

For Familie- og Børnesocialpolitik, overførsler, forventes på nuværende tidspunkt, at budgetrammen for 2022 kan overholdes. Det skal bemærkes, at tallene i tabellen er en foreløbig opgørelse af opdelingen af Familierådgivningen i den tidligere socialforvaltning, og at der kan komme mindre justeringer, når den endelige opdeling foretages.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg.

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål at tilvejebringe dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.