Dagsorden eller referat

Låsbyhøjprojektet er gået ind i de sidste faser og byggeriet er godt i gang. Der har de seneste måneder, ud over selve byggeriet, været arbejdet med, hvordan det skal være, at være borger i huset. Der har været en designproces, hvor borgerne blev spurgt indtil, hvilket hus de gerne vil have, og hvordan det skal være at komme ind og finde rundt. Resultaterne fra designprocessen er overdraget til en interiørarkitekt, som vil sørge for at borgernes ønsker også bliver indfriet.

Projektleder Karsten Aagaard fra By- og Udviklingsforvaltningen, samt Karin Storm, interiørarkitekt fra BaseIt orienterer på mødet om status på projektet.

Formålet med indsatsen er at øge borgernes (60+) viden om konsekvenserne ved at drikke alkohol, så de kan træffe et aktivt valg i forhold til deres alkoholvaner. Indsatsen handler ikke om forbud, men om at drikke mindre alkohol, og derved i højere grad kunne bevare sit gode helbred, egenomsorg og sociale relationer. 

Alkohol er en stor del af den danske kultur og er forbundet med at nyde livet. Især de højtuddannede/mellemuddannede borgere 60 + har et øget alkoholforbrug og dermed en øget sundhedsmæssig risiko.

Det er ikke alment kendt i befolkningen, at kroppen reagerer anderledes på mængden af alkohol, når man er blevet 60 år. Derfor har indsatsen primært fokus på at informere målgruppen om dette, og give gode bud på at ændre sit forbrug i overensstemmelse hermed.                 

Der udarbejdes en plakat og postkort, som stort set er identisk med henblik på genkendelighed til brug på cafeer og ved forskellige arrangementer og anden relevant kampagnemateriale.

På mødet vil de tiltænkte indsatser og events blive præsenteret.

I følge Sundhedsprofil 2017 er der 13.400 daglige rygere og 6.500 storrygere (dvs. mennesker, der ryger over 15 cigaretter dagligt) i Kolding Kommune. Tre ud af fire borgere, der ryger, oplyser i Sundhedsprofilen, at de gerne vil stoppe med at ryge, og lidt over halvdelen af storrygerne oplyser, at de gerne vil have hjælp til rygestoppet.

Kolding Kommune har siden 2007 tilbudt forskellige former for rygestopindsatser, herunder en særlig rygestopindsats til udsatte borgere (Slå Tobakken), hvor deltagerne er blevet tilbudt individuelle rygestopforløb med betalt rygestopmedicin eller nikotinerstatning. Sideløbende hermed har der været tilbudt rygestopforløb til kommunens øvrige borgere i form af holdforløb, hvor deltageren selv har betalt rygestopmedicin eller nikotinerstatning.

Sundhedscenter Kolding har siden juni 2017 testet gruppeforløb, hvor alle deltagerne på forsøgsbasis kunne få betalt deres rygestopmedicin og/eller nikotinerstatning. Den faglige inspirationen var dels de erfaringer, der har været med rygestop i Kolding Kommune, dels erfaringerne fra ”Storrygerpuljen”, som er et projekt under Sundhedsstyrelsen, med fokus på rygestopindsatser til storrygere.

Anbefalingerne baseret på erfaringerne fra Storrygerpuljen er, at kombinationen af rygestopmedicin og holdforløb er en succesfuld metode til at få personer, der ryger mere om 15 cigaretter om dagen, til at gennemføre og holde fast i et rygestop.

Formålet med at teste gruppeforløb med gratis nikotinerstatning og rygestopmedicin i Kolding Kommune var, at rekruttere flere og andre deltagere til holdene, samt at flere borgere lykkes med at blive og forblive røgfri. Dette lykkedes da mere end 80 procent var røgfri ved kursets afslutning.

I en evaluering har deltagerne peget på flere årsager til, at de er lykkes med rygestoppet:
 

• rygestopinstruktørens forberedelse af deltagerne inden start,
• tæt, løbende opfølgning,
• gruppedynamikken på holdet og
• den finansierede rygestopmedicin/nikotinerstatning - især muligheden for at afprøve forskellige former og dosis, inden den enkelte deltager har fundet ud af, hvad der fungerer for ham eller hende.
   

Erfaringerne fra testforløbet peger på, at alle fire faktorer er vigtige for gennemførslen af et rygestop og understøttes af de faglige erfaringer fra ”Storrygerpuljen”.

Det foreslås, at midlerne fra kræftplan IV anvendes til at udvide viften af rygestop tilbud i Kolding Kommune med holdforløb, hvor den enkelte deltager ydes et tilskud på 900 kr. til rygestopmedicin og nikotinerstatningsprodukter.
Målgruppen vil være alle interesserede borgere i Kolding Kommune, der ønsker rygestop, og det vurderes, at der vil blive afholdt 8 hold á 15 deltagere i 2018 og 9 hold i 2019.

Øvrige rygestop indsatser – herunder Slå Tobakken – fortsætter uændret med ca. 300 deltagere årligt.

Seksuelt overførte sygdomme er meget udbredt, især blandt unge i alderen 15-29 år, da 8 ud af 10 tilfælde findes blandt denne aldersgruppe. I 2017 blev i alt 32.737 unge på landsplan testet positive for klamydia, dette er et fald fra 2016 hvor tallet var 34.134.
 

Klamydia smitter gennem ubeskyttet sex og fra mor til barn ved fødsel. Kun hver fjerde smittede kvinde og hver anden smittede mand har symptomer.
 

Ifølge Sundhedsstyrelsen er klamydia den hyppigste seksuelt overførte sygdom i Danmark. Ubehandlede klamydia infektioner kan bl.a. føre til ufrivillig barnløshed.
 

Ifølge den seneste opgørelse for klamydiatilfælde og antal klamydiatests fra Sundhedsstyrelsen, indtager Kolding Kommune en første plads i forekomsten af Klamydiatilfælde blandt de 15 – 29 årige pr. kommune i 2017. Opgørelsen indeholder antallet af diagnosticerede klamydiatilfælde og antal klamydiatests pr. 1.000 borgere i alderen 15 – 29 år fordelt på kommuner.
 

I Kolding Kommune blev 134 pr. 1.000 15 – 29 årige testet. Der blev konstateret 31,6 klamydiatilfælde pr. 1.000 testede (I alt blev 2.359 15 – 29 årige testet i Kolding Kommunen).
 

Til sammenligning blev der testet 217 pr. 1000 i København (28,3 pr. 1.000 testet havde klamydia), i Esbjerg blev 132 pr. 1.000 testet (24,4 pr. 1.000 testet havde klamydia) og i Odense 163,2 (26,6 pr. 1.000 testet havde klamydia).
 

Det har ikke været muligt at få fat i kommuneopdelte tal for øvrige seksuelt overførte sygdomme.
 

I følge Sundhedsstyrelse er der en halv snes meget forskellige seksuelt overfør bar sygdomme, som varierer i smitsomhed, udbredelse og farlighed:
 

• Fnat er en ufarlig sygdom, men kræver behandling
• Kondylomer kræver behandling lige som klamydia. Der behandles cirka 12.500 personer årligt for kondylomer, og af disse er ca. 10 procent under 25 år
• Gonoré - siden 2004 er der konstateret en stor stigning i forekomsten af gonoré, og der konstateres årligt 3.500 nye tilfælde
• Syfilis - blev stort set udryddet i Danmark i midten af 1990’erne, men sygdommen er nu atter i stigning, og der konstateres årligt ca. 750 nye tilfælde, hvoraf 98 procent forekommer blandt mænd, der hyppigst er smittet af andre mænd
• HPV-infektion - er meget hyppig og mere end 80 procent af alle seksuelt aktive borgere bliver i løbet af deres liv smittet med HPV. HPV kan udover kønsvorter hos begge køn bl.a. føre til udvikling af forskellige former for kræft.
• Hepatitis B er særligt udbredt blandt indvandrere, intravenøse stofbrugere og mænd, der har sex med mænd. Der registreres årligt ca. 300 tilfælde af kronisk hepatitis. 
   

De seksuelt overførte sygdomme bekæmpes med en forskellige række initiativer i Kolding Kommune:

• I 2017 havde Kolding Kommune et samarbejde med AIDS-Fondet, der har leveret ”Ung-til-ung”- og ”Ung-til-Yngre”-undervisning på folkeskolens ældste årgang samt på Ungdomsuddannelserne.
• Kolding Kommune deltager hvert år i ”Kun med Kondom”-kampagnen. Indsatserne har været på almindelige folkeskoler, specialskole, Ungekontakten, Produktionsskolen, Hansenberg, IBC og CSV. 
• I 2016 og 2017, var Kolding Kommune blandt udvalgte kommuner der fik en 2 ½ meter is-penis skulptur foræret af Sundhedsstyrelsen. I 2017 blev denne opstillet til StudieRock.
• I 2018 deltog Kolding Kommune i Studiestartfesten KONTUR med forskellige aktiviteter som ”cock-fighting duel” og ”ram tissemanden” ringspil.
• Hvert år modtager alle ungdomsuddannelser en opfordring til at tilmelde sig ”Kun med kondom”-kampagnen.
• Alle folkeskoler i Kolding Kommune opfordres per mail til at deltage i ”Uge Sex”.
• Ved sundhedsplejens udskolingssamtaler kan seksuel sundhed, og herunder klamydia, indgå som emne.

Kolding Kommune har igangsat et nyt talentudviklingskoncept, der skal hjælpe unge på en ny måde. Målgruppen er unge, der kan være i risiko for ikke at blive selvforsørgende og livsduelige. 

De unge mødes af en talentudvikler i udskolingen. De udvikler sammen et individuelt talentudviklingsforløb, hvor fokus er på den unges styrker og potentialer frem for ”mangler”.

Der blev ansat 6 talentudviklere, som startede d. 1. juni 2018. Siden da har de arbejdet med at justere konceptet, og fra august har de været rundt på skolerne og talt med lærere, forældre og elever.

Modtagelsen

Forældre og elever har modtaget tilbuddet meget positivt, og allerede nu har enkelte forældre og elever selv henvendt sig, fordi de ønskede at modtage et talentudviklingsforløb. Eksempelvis skrev en ung en uopfordret ansøgning, som den unge gav til sin lærer i håb om at få et talentudviklingsforløb. En anden ung kontaktede talentudviklerne via Facebook, og en talentudvikler kørte med det samme ud for at mødes med den unge.

Forældre og elever vægter højt, at det er et anderledes tilbud, der tager udgangspunkt i den unges behov og ønsker, og at talentudviklerne er tilgængelige, når den unge har behov for det.

Samtalerne mellem talentudvikler og unge foregår på den unges præmisser, og det øger tilliden i relationen. Et par eksempler på dette er:

• En talentudvikler oplevede at en ung var fåmælt ved en samtale. Derefter gik de ud og spillede lidt fodbold sammen. Efter kort tid slappede den unge af, og begyndte selv at fortælle om dybe, personlige udfordringer.
• En anden talentudvikler fik kontakt til ung, som tidligere har haft stor kontakt med kommunale systemer. Den unge havde ikke tillid til systemet. Talentudvikleren tog udgangspunkt i den unges fritidsinteresse, og deltog et par timer i at udøve interessen. Den unge åbnede sig op og har efterfølgende taget imod et talentudviklingsforløb.

Modtagelsen på skolerne har også været positiv. Men der har også været udfordringer, idet at kommunikationen ikke er nået helt ud til de relevante lærere. Derfor er det fortsat nødvendigt at udbrede kendskabet til konceptets tilgang og indhold blandt personalet på skolerne.

Samlet set går implementeringen godt, og i oktober vil der blive udført en kort evaluering, der viser, om der er behov for at justere konceptet, så det bedre møder de unges behov. Det er en del af den designdrevne implementering, som vil forløbe frem til juni 2019.

Vurderinger af økonomisk potentiale

Vurderingen af de økonomiske potentialer ved talentudviklingskonceptet skal ses over flere år. Det skyldes, at konceptet starter i 8. klasse, men de store kommunale besparelser først opnås efter flere år, hvis den unge fx undgår at komme på uddannelseshjælp eller undgår at modtage socialpædagogisk støtte og lign.

Derfor tager vurderingen udgangspunkt i forskellige livsbaner, som en ung kan følge i det 14. til 25. år.

En livsbane kan være, hvor den unge har et ”mindre støttebehov” fra kommunen. En anden livsbane kan være, hvor den unge har et ”stort støttebehov” i hele perioden.

Hvis det via talentudviklingen kan lykkes at hjælpe en ung fra en livsbane med et ”stort støttebehov” til en livsbane med et ”mindre støttebehov”, vil det være en stor fordel for både den unge og for kommunen.

Beregningerne i bilaget viser, at hvis det hver år lykkes af hjælpe 6 unge fra en livsbane med ”stort støttebehov” til et ”mindre støttebehov”, så vil investeringen være tjent hjem igen efter 5 år.

Efter 10 år vil de samme 6 unge give en samlet gevinst på 2,5 mio. kr.

Det betyder, at der skal flyttes relativt få unge for at investeringen tjener sig selv hjem. Men det skal nok forventes, at det først sker efter 4-6 år, alt efter hvor mange, der bliver hjulpet.

Til gengæld vil gevinsten bare vokse år for år, hvis det lykkes at få unge væk fra en livsbane, der fører til kontanthjælp og andre offentlige ydelser.

Forudsætningerne for beregningerne er fremlagt i bilaget.

Ultimo september 2018 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:
 

Socialpolitik, serviceudgifter:
 

• Regnskabet forventes at være 5 mio. kr. højere end det korrigerede budget på 288.628.000 kr.  Årsagen hertil er overførslen fra 2017 til 2018 på -3,4 mio. kr. samt et udgiftspres som følge af 4 - 5 dyrere enkeltsager.
  
  Der er indført midlertidig ansættelsesstop, gennemgang af personsager, kontrol af data, der arbejdes intenst på budgetoverholdelse.
    
• Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2019, men et foreløbigt skøn er, at der overføres ca. -5 mio. kr.
   

Socialpolitik, overførsler:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 8.476.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2019.
   

Sundhedspolitik, serviceudgifter:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 114.020.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2019.
   

Aktivitetsbestemt medfinansiering

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 347.688.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2019.

Der ansøges om følgende korrektioner for Social- og Sundhedsudvalgets bevillingsområde:

• I forbindelse med pålagte reduktionsbeløb foretages der en teknisk budgetkorrektion, hvor der flyttes 461.000 kr. fra Sundhedspolitik, service til Socialpolitik, service i 2019 og fremefter.
• I forbindelse med flytning af fleksjobpuljen foretages en teknisk budgetkorrektion, hvor der flyttes 177.000 kr. fra Arbejdsmarkedspolitik, service til Socialpolitik, service i 2019 og fremefter.
• Der foretages en teknisk budgetkorrektion i 2019 og fremefter vedr. overførsel i forbindelse med organisationsændringer. Der flyttes 356.000 kr. fra Socialpolitik, service til Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik, service.

I forbindelse med budget 2019 besluttede Social- og Sundhedsudvalget den 29. august 2018, at den pålagte reduktion af serviceudgifter realiseres under Selvværd og Sammenhæng.
 

Udvalget besluttede, at udvalget månedsvis forelægges, tager stilling til og godkender fremtidige initiativer og effekt under Selvværd- og Sammenhæng.
 

På den baggrund har forvaltningen udarbejdet et skema, som viser en afrapportering af budgetreduktioner ud fra Selvværd og Sammenhæng. Skemaet er vedhæftet som et lukket bilag, da det kan indeholde personhenførbar oplysninger.

8 gode fortællinger om Selvværd og Sammenhæng

I udfoldelsen af Selvværd og Sammenhæng er der desuden allerede mange gode eksempler på, hvordan en ny tilgang har skabt øget borgeroplevet kvalitet for mange borgere, samtidig med at driftsøkonomien kan forbedres.

Selvværd og Sammenhæng har brudt med den tidligere tilgang, hvor vi som kommune nogle gange var for hurtige til at konkludere på borgernes vegne, og i mange tilfælde tilbyde en løsning, som ikke gav mening for mange borgere. Eksemplerne i de 8 gode fortællinger illustrerer, hvordan forvaltningen udfordrer sig selv i det tværfaglige samarbejde med nye løsningsforslag, som alle har sit udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for borgeren og ikke blot er mere af det, som forvaltningen altid har gjort. 

De økonomiske gevinster er beregnet ud fra en konkret vurdering af de enkelte borgersager. Gevinsterne baserer sig på et her og nu billede, og forvaltningen er derfor meget opmærksom på at sikre en varig effekt af Selvværd og Sammenhæng tilgangen ved at følge borgersagerne tæt.

Siden april har der været 14 henvendelser i Børnefamiliehuset om psykologsamtaler, og udviklingen følges månedligt.
 

Tilbuddet er gratis og tilbydes til unge;
 

• i alderen 15-25 år,
• der har psykiske problemer, som påvirker hverdagen,
• der ikke har mulighed for psykologhjælp f.eks. henvist af egen læge eller via uddannelsesinstitution.

Der kan bevilges op til 5 samtaler. Samtalerne er anonyme, og der er tale om et rådgivningstilbud i henhold til Servicelovens §10. Psykologen guider den unge videre, hvis det

vurderes, at den unge hører til i behandlingspsykiatrien.

Det er lykkedes at komme godt i gang, og det vil altid tage lidt tid før tilbuddet bliver kendt. Der er udarbejdet informationspjecer, som er uddelt relevante steder.

Endvidere kan det oplyses, at regionerne har et særligt tilbud om gratis psykologhjælp til unge.

Hidtil er der givet 60% tilskud til psykologbehandling af let til moderat depression og angst for bl.a. unge mellem 18-20 år. De 60 pct. er regionernes tilskud til patientens behandling.

I perioden 1. juli 2018 til 31. december 2021 er det aftalt at fjerne den nuværende egenbetaling på 40% til psykologbehandling af let til moderat depression eller angst for 18-20-årige. De unge skal henvises af egne læge, som det gælder ved de øvrige persongrupper.

Fokus på udfordringsretten er en del af regeringens sammenhængsreform. Formålet er at udvikle nye løsninger i det offentlige, skabe mere rum til god ledelse og større frihed i opgaveløsningen og afskaffe unødvendige proceskrav og dokumentation.
 

Fra regeringens side er den udvidede udfordringsret planlagt til at løbe frem til udgangen af 2021, og det vil således være muligt løbende at fremsende forslag til udnyttelse af udfordringsretten.

Senior- og Socialforvaltningen foreslår, at der fremsendes ansøgning til ministeriet om anvendelse af udfordringsretten på nedenstående 3 områder:
 

1. Brug af velfærdsteknologi og digitale redskaber

Afprøvning af nye velfærdsteknologier og digitale redskaber udfordres af lovgivningen, da brugen af disse ifølge lovgivningen betragtes som overvågning frem for omsorg.

Reglerne om magtanvendelse begrænser og forhindrer i flere situationer, at velfærdsteknologi kan anvendes til at understøtte borgerens behov for tryghed, omsorg, værdighed, sikkerhed, bevægelsesfrihed samt frihed til selv at vælge. Ligesom reglerne forhindrer, at kommunerne kan afprøve og udvikle nye velfærdsteknologiske løsninger sammen med markedet.

Regeringen har varslet en revision af reglerne om magtanvendelse, som blandt andet i højere grad skal åbne mulighed for brug af velfærdsteknologiske løsninger, som kan registrere borgernes bevægelser. Det er uvist hvilken formulering, hjemmel og vejledning, der præcist vil blive givet til brugen af velfærdsteknologi.

Det foreslås, at der ved fremtidig lovgivning gives en generel hjemmel til at gøre brug af velfærdsteknologiske løsninger til fremme af omsorgen og borgers værdighed, forudsat at der forud for anvendelsen ligger en faglig og omsorgsmæssig vurdering af borgers funktionsniveau, som også har taget hensyn til personalets kendskab til borgerens livsværdier og holdninger og under inddragelse af pårørende.

Blandt de hjælpemidler, som kan fremme plejen af borger og dermed borgers livskvalitet og værdighed, kan nævnes sengesensorer og andre bevægelsessensorer i boligen.

Lovområde der udfordres: Servicelovens § 124-127 om magtanvendelse og § 81-85 om hjælp og støtte.

2. Adgang til sundhedsdata

For at sikre en helhedsorienteret pleje og indsats overfor borgerne er det nødvendigt at styrke betingelserne for anvendelse og udveksling af data i forbindelse med tværsektorielt samarbejde.

Den nuværende sundhedslov kræver samtykke, hvis en ikke-sundhedsfaglig person fra en kommunal forvaltning skal indhente oplysninger til brug for en helhedsorienteret pleje og indsats. Det er derfor ikke muligt at sammenstille sundhedsdata med data fra andre indsatsområder i f.eks. analyse og effektmålings øjemed.

Det vanskeliggør planlægningen af den rette indsats for borgeren, eksempelvis i tilfælde hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om en person er arbejdsløs fordi vedkommende er syg, eller om sygdommen er fremkaldt af en manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den manglende hjemmel er et tiltagende problem, idet kommunen yder en kombineret servicelovs, arbejdsmarkedslovs og sundhedslovsindsats til et stigende antal borgere.

Der er knyttet stort administrativt arbejde ved indhentning og opdatering af samtykker, og borgerne er i flere situationer uforstående overfor, at oplysningerne ikke allerede kan deles uden samtykke. Det medfører, at det er vanskeligt for kommunen at yde borgerne en helhedsorienteret og sammenhængende indsats på tværs af fagområder og forvaltninger, men også på tværs af sektorer.

For at kunne tilbyde den rette indsats på det rigtige tidspunkt foreslås det, at anvende udfordringsretten til at sikre et informationsgrundlag, der baserer sig på oplysninger fra både sundheds-, social-, og arbejdsmarkedsområdet fra både kommune og region.

Lovområde der udfordres: Sundhedslovens kap. 9 om tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger. 

3. Flytning uden samtykke

Kommunen visiterer løbende borgere til kommunens plejeboliger, botilbud og almene boliger.

Ofte vil borgers funktionsniveau udvikle eller ændre sig under borgerens ophold. Dette gør sig særligt gældende for borgere i botilbud og almenboliger, hvor borger kan bo næsten hele livet og hjælpen, f.eks. på grund af alder, ændrer sig fra f.eks pædagogisk støtte (servicelovens §85) til personlig pleje og omsorg (servicelovens § 83). Det kan f.eks være en borger på et socialpædagogisk botilbud der med alderen bliver dement og hjælpen til borgeren bedre kan varetages på et plejehjem. I dette tilfælde kan en flytning af borger være en fordel for borgers trivsel da det nye tilbud i bedre grad kan varetage omsorg og pleje relateret til borgerens demens (og fordi behovet for socialpædagogisk støtte er kraftigt reduceret/ faldet bort som følge af aldersudviklingen/ demenssygdommen). 

I nogle tilfælde kan borger ikke samtykke til en flytning eller kan – til trods for klare omsorgsmæssige fordele og pædagogiske indsatser – ikke indse fordelene ved en flytning og modsætter sig en flytning.

Det medfører, at der opstår en meget sammensat beboergruppe, hvilket kan gøre det vanskeligt for personalet at yde en kollektiv rehabiliterende eller social indsats for beboerne. Dette gør sig især gældende for de mere specialiserede tilbud med beboere med komplekse funktionsnedsættelser. 

De nuværende regler for flytning uden samtykke i serviceloven giver ikke mulighed for at flytte borgere til andre tilbud uden samtykke i ovennævnte situationer.

Det foreslås, at der indføres mulighed for flytning af borgere når der kan påvises en klar og vedvarende omsorgsmæssig fordel ved flytning, og det ligeledes er dokumenteret at borger ikke længere er omfattet af målgruppen for det eksisterende botilbud. Formålet med det eksisterende botilbud er opnået eller formålet kan ikke opnås og derved tilgodeser botilbuddet ikke borgerens behov.

Udgangspunktet skal derfor altid være borgerens aktuelle situation og at det tilbud borgeren flyttes til i væsentlig højere grad kan yde den relevante hjælp til borgeren.

Flytning uden samtykke er indgribende og skal derfor alene ske når hensynet til omsorgen for borgeren taler væsentligt herfor og mulighederne for at indhente samtykke til flytning er udtømte.

Samtidig skal borgeren, borgerens pårørende og eventuel værge oplyses om at en flytning uden samtykke kan påklages til relevant klageinstans og at afgørelsen vil have opsættende virkning så flytningen ikke kan effektueres uden anden myndighed har været inde over, og borgerens retssikkerhed hermed sikres.  

Ovenstående forslag kunne naturligt indføres som et led i regeringens varslede revision af magtanvendelsesområdet.

Børne- og Socialministeren offentliggør hvert år en oversigt over sidste års omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service. Omgørelsesprocenterne fremgår af et kommuneopdelt danmarkskort.

Ved lovændring, der trådte i kraft 1. juli 2018, har Folketinget vedtaget, at danmarkskortet skal behandles og drøftes i Byrådet senest ved det efterfølgende års udgang. Som led i lovændringen er det ligeledes besluttet, at Byrådet ikke kan delegere kompetencen til stående udvalg.

Formålet med lovændringen er ”samlet at sikre politisk fokus på og ansvar for kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. I og med, at danmarkskortet skal behandles i den enkelte kommunalbestyrelse, vil der således skulle ske en aktiv politisk drøftelse af, om kommunens omgørelsesprocent er tilfredsstillende, eller om der bør iværksættes tiltag til forbedringer af kvaliteten i sagsbehandlingen. Forslaget bygger på den forventning, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med danmarkskortet får større opmærksomhed på sagsbehandlingen på socialområdet og derfor vil træffe foranstaltninger til at forbedre denne.”

I Kolding Kommune har det gennem flere år været praksis, at de stående udvalg med ansvar for Socialområdet har modtaget orientering om klagesager i forlængelse af, at Ankestyrelsen har offentliggjort deres årlige rapport med statistik over resultaterne for det foregående års indklagede afgørelser. Social- og Sundhedsudvalget samt Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget har således allerede i deres møder den 16. maj 2018 drøftet statistikken for 2017.

Der er udarbejdet bilag, hvor statistikken for de enkelte afdelinger under hvert udvalg fremgår. Der er tale om gentagelse af sagerne fra møderne i maj.  

Overordnet kan oplyses, at Kolding Kommunes samlede omgørelsesprocent på Socialområdet ifølge danmarkskortet udgør 41 %, heraf er 11 % ændringer og 31 % hjemvisninger. Til sammenligning er den gennemsnitlige omgørelsesprocent på landsplan 38 %.

Der vil altid være et vist antal sager, som bliver ændret af Ankestyrelsen, da den sociale lovgivning indeholder gråzoner, hvor retsgrundlaget er uklart, eksempelvis på grund af ny eller ændret lovgivning, offentliggørelse af ny praksis på området eller hvis der har manglet praksis på området. Når disse tvivlstilfælde bliver forelagt Ankestyrelsen, vil der ind i mellem være sager, hvor Kolding Kommunes afgørelser bliver ændret.

Afgørelserne fra Ankestyrelsen bliver fulgt nøje af afdelingerne således, at det er muligt hurtigt at reagere på antallet af ændrede og hjemviste sager. Såfremt antallet af ændrede sager, hjemviste sager eller sager ændret ved genvurdering er meget højt vil Retssikkerhedsafdelingen i Senior- og Socialforvaltningen kunne inddrages med henblik på en nærmere undersøgelse af det berørte område.

Kolding Kommune har i 2017 især haft et stigende antal sager og en høj omgørelsesprocent (71 %) på børnehandicapafdelingens ansvarsområde. Der er iværksat en række indsatser på området i foråret 2018, som ligeledes blev præsenteret for Social- og Sundhedsudvalget den 16. maj 2018. Indsatserne bestod bl.a. i, at der blev foretaget en systematisk gennemgang af alle ændrede og hjemviste afgørelse i 2017 med det formål at trække læring ud, og derved forbedre den fremtidige sagsbehandling på området. Fremadrettet vil hver sag desuden blive gennemgået og analyseret af en fagkonsulent med sparring fra Retssikkerhedsafdelingen i forvaltningen, med henblik på at løfte kvaliteten i sagsbehandlingen og kompetencerne på området.

Effekten af indsatsen forventes ikke at slå igennem i statistikken for børnehandicapafdelingen i 2018, idet Ankestyrelsens sagsbehandlingstid i klagesagerne er op til 7 måneder, og Ankestyrelsen derfor stadig træffer afgørelser fra før kompetenceløftet og fokusarbejdet i afdelingen i foråret. Det kan dog allerede nu konstateres, at indsatsen i børnehandicapafdelingen har medført en langt bedre sagsbehandling, hvilket bl.a. har betydet en markant reduktion i klagesager, som indbringes for Ankestyrelsen. Således er der kun sendt i alt 9 klagesager til Ankestyrelsen fra 1. januar 2018 til 23. oktober 2018. I 2017 blev i alt 39 sager sendt til Ankestyrelsen.

Link til danmarkskortet:

https://kort.interkort.dk/embed/AXH7U1GGPMBJ29QG761P

Odense Kommune har undersøgt muligheden for, om heroinen kan leveres i Kolding Kommune fremfor at skulle transportere den mellem henholdsvis Odense og Kolding misbrugscentre. Det har vist sig, at det godt kan lade sig gøre.

På den baggrund er der arbejdet videre med placering af heroinklinikken på Låsbyhøj i sammenhæng med den øvrige stofmisbrugsbehandling.

Overslag på forventede udgifter til etablering af sikringsrum med sikringsskab, til opbevaring af heroin, samt etablering af rum, til indtag af heroin i henhold til sikringsniveau 60, vil udgøre en etableringsudgift svarende til 385.000 kr.

Tilbuddet, som det vil se ud i Kolding:
 

• Visitationskompetence og medicinsk/sundhedsfagligt ansvar varetages af Odense Kommunes heroinklinik
• Det anslås, at der vil være 10-12 borgere som kan benytte tilbuddet om heroin i en satellit afdeling i Kolding Kommune
• Formålet med heroinbehandling i Kolding er at kunne inkludere både de dårligst og bedst fungerende i behandling. De dårligste kan eksempelvis være forhindret i at komme til Odense af fysiske årsager. De bedst fungerende kan eksempelvis være forhindret i at komme til Odense, hvis der er et arbejdsliv, der skal fungere
• Som udgangspunkt vil tilbuddet være åbent 1 gang om dagen (formiddag) 365 dage om året. Hvis nogle borgere gerne vil have heroin 2 gange, må anden gang eller hele tilbuddet være i Odense

Heroinbehandlingen foreslås varetaget af sygeplejersker fra Heroinklinikken i Odense samt sygeplejerske fra stofmisbrugsbehandlingen Kolding Kommune, hvilket indebærer følgende merudgifter årligt:

Forventede udgifter til Odense kommune 104.000 kr. om året

Forventede udgifter til Kolding kommune 589.000 kr. om året

Udgifterne til sygeplejerske og læge er baseret på de udgifter, der vil være udover Kolding Kommunes Misbrugscentrets åbningstider, altså sygeplejerske og lægebemandingen lørdag og søndag.

Samlet set forventes udgifterne til heroinklinikken i år 1. at udgøre 1.078.000 kr. og de efterfølgende år 693.000 kr.

Tilskud til frivilligt socialt arbejde gives efter bestemmelserne i Servicelovens § 18.

Herudover er kriterierne for støtte til det frivillige sociale arbejde følgende:

• Der ydes som hovedregel kun tilskud til aktiviteter, der i det væsentlige bæres af frivilligt arbejde.  
• Tilskuddet kan gives både som ét- og flerårige bevillinger.
• Foreninger eller organisationer skal være hjemmehørende i Kolding Kommune. Der kan i specielle tilfælde ydes støtte, når en forening eller organisation ikke findes i Kolding Kommune.  
• Tilskuddet kan ikke søges af enkeltpersoner.  
• Tilskuddet ydes fortrinsvis til aktiviteter/projekter, der ikke kan udføres uden støtte og ikke opfylder betingelserne for at modtage andre former for offentlig støtte.  

 Desuden tages der ved tildelingen hensyn til: 

1. Omfanget af sammenhængen og synergien med selvværdsstrategiens elementer.
2. Omfanget af den frivillige indsats. 
3. Beskrivelse af målgruppens behov og omfang samt aktivitetens/projektets evne til at opfylde dette.
4. Sammenhæng med lokalt prioriterede områder.

Tildelingen af tilskud efter § 18 sker under forudsætning af, at der ikke udøves religiøs aktivitet.  
 

Ansøgningerne:     

*) De etniske foreninger fik for 2018 tildelt midler fra Integrationspuljen under Arbejdsmarkedsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Samlet set om tilsagnene:

Der er i indstillingerne lagt vægt på, at der arbejdes efter selvværdsstrategiens principper om inddragelse af pårørende, hjælp til selvhjælp og desuden retter flere af foreningerne sig imod børn og unge, såvel i forhold til målgrupperne for initiativerne som i forhold til at mobilisere unge som frivillige, ligesom flere af initiativerne retter sig mod flygtninge. 

Kolding Kommune har indgået samarbejdsaftaler med:

• Folkekøkkenet
• Café Paraplyen
• Gademix
• Børnekontakten
• Home-Start
• Kolding Selvhjælp.

De 6 foreninger har fået bevilget tilskud fra § 18 midlerne i perioden 2017-2020, fordelt således:

Tilskuddet til frivilligt socialt arbejde gives efter bestemmelserne i Servicelovens § 18.

Herudover er de udmeldte kriterier for støtte til det frivillige sociale arbejde følgende:

• Der ydes som hovedregel kun tilskud til aktiviteter, der i det væsentlige bæres af frivilligt arbejde.  
• Tilskuddet kan gives både som ét- og flerårige bevillinger.
• Foreninger eller organisationer skal være hjemmehørende i Kolding Kommune. Der kan i specielle tilfælde ydes støtte, når en forening eller organisation ikke findes i Kolding Kommune.  
• Tilskuddet kan ikke søges af enkeltpersoner.  
• Tilskuddet ydes fortrinsvis til aktiviteter/projekter, der ikke kan udføres uden støtte og ikke opfylder betingelserne for at modtage andre former for offentlig støtte.  

Desuden tages der ved tildelingen hensyn til: 

1. Omfanget af sammenhængen og synergien med selvværdsstrategiens elementer.
2. Omfanget af den frivillige indsats. 
3. Beskrivelse af målgruppens behov og omfang samt aktivitetens/projektets evne til at opfylde dette.
4. Sammenhæng med lokalt prioriterede områder.

Tildelingen af tilskud efter § 18 sker under forudsætning af, at der ikke udøves religiøs aktivitet.

Om Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding:

Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding er en selvstændig foreningen, som har til formål at medvirke til fremme af flygtninge og indvandreres integration i lokalsamfundet, og skabe dialog, forståelse og tolerance mellem flygtninge og indvandrere og den øvrige befolkning.

Frivilliggrupperne er lokaliseret flere forskellige steder i Kolding, og udgjorde pr. 31. december 2017 følgende grupper:

• Café med hverdagsrådgivning/sprogtræning/lektiehjælp i Frivillighuset.
• Madklub.
• Rådgivningsgruppe.
• Lektiecafé Skovparken.
• Lekticafé på Sprogskole.
• Lektiecafé på Munkebo.
• Pigeklub i Skovparken.
• DFUNK – Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk.
• Barselsgruppe i samarbejde med Kolding Kommune.
• Modtagekorps.

Status for de enkelte grupper fremgår af vedhæftet bilag.

I 2017 har Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding registreret over 6.400 besøg/deltagere i foreningens permanente aktiviteter, hvilket er en stigning i forhold til 2016, hvor der blev registreret 6.100 besøg.

Der er tilknyttet 248 aktive frivillige.

Økonomi:

Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding modtog for 2017 415.000 kr. i tilskud fra Kolding Kommune, og regnskabet viser indtægter på 448.000 kr. og udgifter på 449.624 kr, hertil kommer en hensættelse/overførsel fra 2016 på 2.078 kr., hvilket giver et resultat på 454 kr. for 2017.

Bevillingen for 2018 udgjorde 445.000 kr.

Tilskuddet til frivilligt socialt arbejde gives efter bestemmelserne i Servicelovens § 18.

Herudover er de udmeldte kriterier for støtte til det frivillige sociale arbejde følgende:

• Der ydes som hovedregel kun tilskud til aktiviteter, der i det væsentlige bæres af frivilligt arbejde.  
• Tilskuddet kan gives både som ét- og flerårige bevillinger.
• Foreninger eller organisationer skal være hjemmehørende i Kolding Kommune. Der kan i specielle tilfælde ydes støtte, når en forening eller organisation ikke findes i Kolding Kommune.  
• Tilskuddet kan ikke søges af enkeltpersoner.  
• Tilskuddet ydes fortrinsvis til aktiviteter/projekter, der ikke kan udføres uden støtte og ikke opfylder betingelserne for at modtage andre former for offentlig støtte.

Desuden tages der ved tildelingen hensyn til: 

1. Omfanget af sammenhængen og synergien med selvværdsstrategiens elementer.
2. Omfanget af den frivillige indsats. 
3. Beskrivelse af målgruppens behov og omfang samt aktivitetens/projektets evne til at opfylde dette.
4. Sammenhæng med lokalt prioriterede områder.

Tildelingen af tilskud efter § 18 sker under forudsætning af, at der ikke udøves religiøs aktivitet.  
 

Om Café Mødestedet i Vamdrup:

Caféen er en social café for ensomme personer med sociale vanskeligheder, misbrugere og tidligere misbrugere.

Café Mødestedet har i gennemsnit godt 600 besøgende månedligt, svarende til 7.200 besøgende på årsbasis, bestående af en personkreds på 40-50 personer, der kommer regelmæssigt, heriblandt personer i kørestol og misbrugere. Besøgstallet ligger ret stabilt og har ikke ændret sig væsentligt i de senere år.

Udover den daglige drift afholdes der i vinterhalvåret en lørdag eftermiddag i måneden bankospil, hvilket der er god søgning til. Det fortsættes der med i 2019.

Mødestedet benyttes også af andre; AA mødes en gang om ugen på stedet, ligesom en strikke-/nørkleklub mødes på stedet også. I 2015 begyndte en gruppe af Anonyme Overspisere at bruge mødestedet til deres møder, og det kører stadig med et ugentligt møde.

Økonomi:

Resultatopgørelsen for 2017 viser indtægter på 170.708 kr., og udgifter på 136.552 kr.

Der er herudover en negativ renteindtægt på 2,00 kr., hvilket giver et samlet resultat på

34.154 kr. for 2017.

Egenkapitalen er herefter 27.582 kr.

Det forbedrede resultat skyldes dog til dels ikke-budgetterede gaveindtægter på næsten 16.000 kr., som Café Mødestedet ikke kan forvente at modtage i 2019.

Der gøres også opmærksom på, at budgettet for indeværende år forventes at skride, da der er tilkommet ekstraudgifter i forbindelse med Persondataforordningen, der giver ekstra udgifter til it-sikkerhed.

Bevillingen for 2018 udgjorde 90.000 kr.

Brændkjær Bestemmer blev afviklet for 7. gang den 6. oktober 2018.

De 5 vindende projekter var:
 

• 60+
• Brændkjær Byfest
• Brændkjær Bog
• Borussia Brændkjær
• Foreningen Sigbrit.

I 7. runde kom der i alt 6 forslag til projekter.

Kolding Kommune sætter hvert år i uge 39 fokus på fællesskab og frivillighed, samt fejrer de frivillige sociale ildsjæle med en frivilligfest, hvor der uddeles prisen ”Årets Skulderklap” til henholdsvis en forening og en frivillig.

Igennem Frivilligugen arrangeres der aktiviteter i tæt samarbejde og fællesskab med de frivillige sociale foreninger samt inddragelse af lokale virksomheder i arbejdet med fællesskaber og frivillighed.

Tilskud til frivilligt socialt arbejde gives efter bestemmelserne i Servicelovens § 18.
 

Herudover er kriterierne for støtte til det frivillige sociale arbejde følgende: 

Der ydes som hovedregel kun tilskud til aktiviteter, der i det væsentlige bæres af frivilligt arbejde.

• Tilskuddet kan gives både som ét- og flerårige bevillinger.
• Foreninger eller organisationer skal være hjemmehørende i Kolding Kommune. Der kan i specielle tilfælde ydes støtte, når en forening eller organisation ikke findes i Kolding Kommune.  
• Tilskuddet kan ikke søges af enkeltpersoner.  
• Tilskuddet ydes fortrinsvis til aktiviteter/projekter, der ikke kan udføres uden støtte og ikke opfylder betingelserne for at modtage andre former for offentlig støtte.  

Desuden tages der ved tildelingen hensyn til: 

1. Omfanget af sammenhængen og synergien med selvværdsstrategiens elementer.
2. Omfanget af den frivillige indsats. 
3. Beskrivelse af målgruppens behov og omfang samt aktivitetens/projektets evne til at opfylde dette.
4. Sammenhæng med lokalt prioriterede områder.  

 Ansøgningerne:      

*) FødevareBanken fik i 2018 bevilget 100.000 kr. fra projektmidlerne til udvikling af tilbud til udsatte målgrupper fra Arbejdsmarkedsudvalget, under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.                      

Samlet set om ansøgningerne:

Der er tale om ansøgninger, hvor der enten ikke er tale om lokale initiativer, hvor målgruppen og omfanget af det frivillige arbejde er lille.
 

Ifølge fundatsen tildeles Fælleslegatet for værdigt trængende i Kolding Kommune:

”Værdigt trængende i Stepping Sogn, i tidligere (før kommunalreformen pr. 1. januar 2007) Lunderskov Kommune og i tidligere (før kommunalreformen pr. 1. januar 2007) Kolding Kommune hvert år i december med beløb, hvis størrelse fastsættes af Socialudvalget efter et konkret skøn over den enkelte legatansøgers behov”.

Socialudvalget har den 27. juni 2012 fastlagt de administrative retningslinjer for tildeling af Fælleslegatet for værdigt trængende i Kolding Kommune for 2012 og fremover:

”Legatet tildeles personer med lav indtægt og uden formue, som på grund af sygdom eller anden uforudset begivenhed, der er opstået uden egen indflydelse, er kommet i trangssituation.

Vedrørende indtægt:

Ved lav indtægt forstås indtægt, der i størrelsesorden ikke væsentligt overstiger højeste sygedagpengebeløb (som for 2018 udgør 4.300 kr./uge.)

Husstandens indtægter vurderes samlet, således at lav indtægt for ægtepar/samlevere forstås som 2 x 4.300 kr./uge = 8.600 kr./uge.

Vedrørende formue og ejendom:

Ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever kan ikke komme i betragtning til legatet, hvis de ejer fast ejendom eller værdipapirer.

For at kunne komme i betragtning til legatet kan ansøgeren og dennes ægtefælles eller samlever maksimalt have en likvid formue på 10.000 kr. hver.
 

Vedrørende øvrige forhold:

Den personkreds, som fortrinsvis vil blive tilgodeset ved uddelingen af legatet, er:
 

1. Enlige forsørgere med børn.
2. Personer/familier ramt af alvorlig sygdom.
3. Personer i helt specielle trangssituationer, som ikke kan afhjælpes inden for lovgivningen på det sociale eller sundhedsmæssige område.
4. Pensionister med uforholdsmæssige store boligudgifter.
5. Ægtepar/samlevere med børn.
    

Personer, som ikke opfylder kriterierne vedrørende indtægt, formue og øvrige forhold, kan ikke komme i betragtning til legatet. ”
 

Beløbet, som er til rådighed for uddelingen i 2018, udgør 130.000 kr.

Heraf skal forlods uddeles 1.800 kr. til livsvarige legatnydere i henhold til fundatsens bestemmelser.

Herefter udgør rådighedsbeløbet til fordeling i 2018 128.200 kr.
 

Uddelingen af legatet har været annonceret Kolding Kommunes informationsannonce i uge 36.

Ansøgningsskema har været lagt ud i Senior- og Socialforvaltningen, i receptionen på Nicolaiplads, i Sundhedscentret samt i Jobcentret på Dieselvej og Integrationen på Tvedvej.

Ansøgningsfristen var den 15. oktober 2018. Der er indkommet 48 ansøgninger, heraf 4, der ikke opfylder de fastlagte retningslinjer.

Blandt de resterende ansøgninger er der foretaget en konkret individuel vurdering. Udover de livsvarige legatnydere indstilles i alt 47 ansøgninger til et legat og 4 til afslag.

Afslagene er givet på baggrund af at ansøgere ejer fast ejendom, har for høj indtægt eller ikke opfylder krav om bopæl.

Historik

Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på sit møde 1. november 2017 igangsættelse af ”Projekt Råderum – Borgerens centrum”. Projektet var initieret af en ansøgning til Socialstyrelsens pulje om personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere. Formålet med puljen var at understøtte socialt udsatte borgeres vej til større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og øget livskvalitet ved at give den enkelte borger et borgerstyret budget kombineret med social støtte fra kommunen. Ansøgningsfristen for puljen var ultimo oktober 2017.

Ansøgningen til Socialstyrelsen blev udarbejdet i et samarbejde mellem Beskæftigelses – og Integrationsforvaltningen og Senior – og Socialforvaltningen. Senior – og Socialforvaltningen godkendte ansøgningen 15. november 2017.

Målgruppe – ansøgning fra Kolding Kommune

Målgruppen er unge mellem 18 og 30 år uden en kompetencegivende uddannelse, med psykiske, fysiske eller sociale problemer, og som modtager uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse. Ud af denne gruppe rettes fokus i projektet også mod de unge, som samtidig også er hjemløse eller udsatte.

Antallet af deltagere i projektet er 25 unge.

Mål på borgerniveau

Det er et mål i projektet, at deltagerne i forsøgsprojektet oplever øget livsduelighed, øget selvbestemmelse, øget livskvalitet og at de unge får en tro på, at deres liv kan forme sig anderledes, end det hidtil har gjort.

Det er også et mål, at projektet - på sigt - øger de unges chance for at blive selvforsørgende – enten via uddannelse eller beskæftigelse.

Status på projektet

Pt. er 17 unge startet i projektet, og de sidste 8 unge starter i december 2018. De nuværende deltagere er startet i maj og september 2018, og deltagerne er tilknyttet projektet i 12 måneder.

Resultaterne af projektet er, indtil videre, at én ung er startet i uddannelse og 2-3 unge forventes snarligt at starte i ordinær beskæftigelse.

De unge har fået et personligt borgerbudget på 50.000 kroner hver, som de, i tæt samarbejde med den socialfaglige medarbejder, kan bruge til aktiviteter, der understøtter målene i projektet. I projektet gøres der brug af samarbejdspartnere og åbne tilbud i Kolding som fx Business Kolding samt kurser og skoleophold. De unges budgetter er bl.a. brugt til følgende aktiviteter:

• Hundefrisørkurser
• Hestepasserkurser
• Højskoleophold
• Lyddesignerundervisning
• Tilbud som Vækststedet m.v.

Deltagerne er også blevet spurgt om egen vurdering af projektet, og resultatet af det er indtil videre:

• 94 procent oplever øget tro på positiv forandring for dem selv
• 54 procent oplever øget medbestemmelse i samarbejdet med det offentlige
• 59 procent oplever øget tillid i samarbejdet med det offentlige
• 88 procent oplever øget livskvalitet
• 82 procent oplever at deres langsigtede mål er kommet tættere på.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,
punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet
eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.

På foranledning af udsatterådet fremsættes forslag om at udvide den eksisterende +67 buskortordning til også at omfatte enlige forsørgere på kontanthjælp (med kontanthjælp forstås borgere der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse).

Forslaget lægger op til at enlige forsørgere på kontanthjælp bosiddende i Kolding Kommune kan køre ubegrænset i bybusser, lokale busser og regionale busser indenfor Koldings Kommunes grænser mod en egenbetaling.

Den type ’rabat’ rejsekort der anvendes til +67 buskortordningen må Sydtrafik dog kun udstede til +67 årige og unge mellem 15-26 år. Derfor skal buskortordningen for enlige forsørgere på kontanthjælp fungere ved at borgeren kan få tilskud til at købe et pendlerkort i de antal zoner borgeren har brug for. Det kan f.eks være et pendlerkort der dækker 3 zoner der normalt koster 6000 kr. om året.

Der er vanskeligt at skønne, hvad den kommunale udgift til ordningen vil være. Dette afhænger af hvor stor en andel af de 974 borgere der vil benytte sig af ordningen og hvad egenbetalingen fastsættes til.  Fire scenarier er:

* Til sammenligning er den kommunale udgift pr. borger der køber +67 buskortet 3-400 kr. pr. år.

Den kommunale udgift skønnes således til 0.2-1.6 mio. kr. om året stigende ud i årene i takt med at kendskabet til ordningen stiger. Den kommunale udgift er beregnet ud fra at 5-30% af de 974 borgere i målgruppen anvender ordningen, ud fra forskellig niveau for egenbetaling og at borgerne i gennemsnit har brug for pendlerkort der dækker 3 zoner.

Hvis flere borgere vælger at anvende ordningen vil udgifterne stige tilsvarende.

Ovenstående kan ligeledes medføre afledte (ikke medregnede) omkostninger til dubleringsbusser på visse ruter eller at køreplanen skal tilpasses grundet flere ind- og udstigninger.

Grunden de forskellige usikkerheder kan en buskortordningen for enlige kontanthjælpsmodtagere med fordel etableres som forsøgsordning.