Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
06-05-2021 15:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Handicaprådet |
Sted: |
Skype |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/25836
Resumé
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på sit møde den 16. december 2020, i forbindelse med behandling af punktet socialøkonomiske prioriteringer 2021 og status 2020, at forvaltningen skulle belyse, hvad der skal arbejdes videre med og hvilke potentialer, værktøjer og målgrupper, der skal have fokus i 2021.
Udgangspunktet for de valgte fokusområder tager afsæt i Borgerens centrum samt de 3 hovedspor i den socialøkonomiske politik ” ”Socialøkonomi er totaløkonomi”;
- Værdien for mennesker
- Værdien for virksomheder
- Værdien for samfundet
Og med det afsæt peger forvaltningen på nedenstående 2 fokusområder:
Fokusområde 1
Understøtte socialøkonomiske virksomheder og socialøkonomiske iværksættere i deres kommercielle fokus.
Fokusområde 2
Understøtte kommercielle virksomheder i, direkte eller indirekte, at arbejde med sociale bæredygtige løsninger i deres processer og opgaver.
En systematisk tilgang og et øget fokus på hhv. den kommercielle bundlinje hos socialøkonomiske virksomheder og den sociale bundlinje hos kommercielle virksomheder kan bidrage til at flere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet får mulighed for at bidrage og indgå i arbejdslivets fællesskaber, og at virksomhedernes mulighed for fleksibel og alternativ arbejdskraft øges.
Tilføjelse til resumé
Handicaprådet ønsker en orientering i sagen. Til punktet deltager udviklingschef Birte Muhs kl. 15.30.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at prioriteringerne for 2021 drøftes og godkendes.
Nyt forslag
Socialforvaltningen foreslår,
at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 24-02-2021
Udvalget drøftede og godkendte de foreslåede prioriteringer.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 11-03-2021
Udvalget drøftede og godkendte de foreslåede prioriteringer.
Benny Dall
Beslutning Handicaprådet den 06-05-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Handicaprådet ønsker en evaluering på indsatsen i 2022.
Verner Thune
Randi Vølcker
Sagsfremstilling
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på sit møde den 16. december 2020, i forbindelse med behandling af punktet socialøkonomiske prioriteringer 2021 og status 2020, at forvaltningen skulle belyse, hvad der skal arbejdes videre med og hvilke potentialer, værktøjer og målgrupper, der skal have fokus i 2021.
Udgangspunktet for de valgte fokusområder tager afsæt i Borgerens centrum samt de 3 hovedspor i den socialøkonomiske politik ” ”Socialøkonomi er totaløkonomi”;
- Værdien for mennesker
- Værdien for virksomheder
- Værdien for samfundet
Og med det afsæt peger forvaltningen på nedenstående 2 fokusområder:
Fokusområde 1
Understøtte socialøkonomiske virksomheder og socialøkonomiske iværksættere i deres kommercielle fokus.
Fokusområde 2
Understøtte kommercielle virksomheder i, direkte eller indirekte, at arbejde med sociale bæredygtige løsninger i deres processer og opgaver.
Samspil med øvrige politiske udvalg og forvaltninger
Af den Socialøkonomiske politik ”Socialøkonomi er totaløkonomi” fremgår samarbejde på tværs af politiske udvalg, som en strategisk handling, der skal gøre socialøkonomi til et værktøj, der kan tænkes ind og understøtte politikker og strategier i andre fagudvalg og forvaltningsområder. De 2 fokusområder i 2021 understøtter nedenstående politikker og strategier:
- Bæredygtighedsstrategien ”Kolding2030 – sammen skaber vi fremtidens bæredygtige samfund”, der skaber et nyt niveau af livskvalitet og vækst baseret såvel social som materiel bæredygtighed
- Erhvervs- og vækstpolitik 2020-2024 ”Mulighedernes kraftcenter – alle veje fører til Kolding”, der introducerer mål og ambitioner for bl.a. design, innovation og iværksætteri samt bæredygtig vækst
- En ny indkøbs- og ressourcepolitik er under udarbejdelse og vil bl.a. inddrage værdierne bag bæredygtighedsstrategien, dvs. udfolde potentialerne ved bl.a. at tænke sociale effekter ind som en del af indkøb og udbud
- Arbejdsliv til Alle, herunder handleplanen for udvikling og udbredelse af det rummelige arbejdsmarked rummer både værdier for samarbejdet med den enkelte borger og med virksomhederne, med det formål at skabe og understøtte rammer for et bæredygtigt arbejdsliv og dermed også efterspurgt arbejdskraft for erhvervslivet.
Herudover kan en tilgang, som handler om at tage udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft være med til at understøtte:
- Værestedshandleplanen, der har fokus på fællesskaber, medborgerskab og hjælp til at skabe en meningsfuld tilværelse, og som understøtter udvikling og oplevelsen af at have værdi for sig selv og for andre
- Udsattepolitikken, der har til formål at sikre sagsbehandling med fokus på inddragelse af borgeren og sikre sammenhæng og helhed i sagsbehandlingen – også i komplekse problemstillinger, der forudsætter flere indsatser og måske også et samarbejde med frivillige og private organisationer
- Handicappolitikken, der har til formål at sikre helhed og sammenhæng for borgere med funktionsnedsættelse og skal samtidig sikre, at der er helhed og sammenhæng på tværs af indsatser og forvaltninger.
Fokusområde 1 - understøtte socialøkonomiske virksomheder og socialøkonomiske iværksættere i deres kommercielle fokus:
Potentialet og værdien
Mulighederne i dette fokusområde ligger i at skabe et stærkere fundament for at bringe de socialøkonomiske virksomheders erfaringer, evne og vilje i spil, i.f.t. at afprøve nye veje, som gør dem i stand til, i endnu højere grad, at bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer, skabe bæredygtige løsninger og skabe flere, varige meningsfulde jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Værktøjer, som kan understøtte fokusområde 1 i 2021:
- Systematisk dialog med Udbud- og Indkøbsafdelingen i.f.t. at afsøge konkrete potentialer, som kan sættes i spil i en socialøkonomisk kontekst
- Udvikle og udbrede det socialøkonomisk netværk til kommercielle virksomheder, således at der skabes en platform for inspiration og dialog
- Forretningsudviklingsforløb for socialøkonomiske virksomheder – forretningsudviklingsforløb, som afvikles i samarbejde med Den Sociale Kapitalfond med et skarpt fokus på den kommercielle udvikling af virksomheden
- Understøtte strategiske partnerskaber mellem socialøkonomiske og kommercielle virksomheder, f.eks. i forbindelse med behandling af ansøgninger til den socialøkonomiske udviklingspulje
- Fokus på udvikling og udbredelse af koncepter (Vielgut Studio, SheWorks og Multifoods)
- Repræsentation i Kolding Kommunes Bæredygtighedsudvalg (§17 stk. 4)
Fokusområde 2 – Understøtte kommercielle virksomheder i, direkte eller indirekte, at arbejde med social bæredygtige løsninger i deres processer og opgaver.
Potentialet og værdien i fokusområdet
Forventningerne til at erhvervslivet tager et større og større samfundsmæssigt ansvar er eksponentielt stigende såvel fra myndighedernes, kundernes og medarbejdernes side. Derfor er virksomhederne, i stigende grad, nødt til at nytænke deres jobprofiler og være fleksible og alternative i forbindelse med rekruttering og ansættelse af medarbejdere.
Værktøjer, som kan understøtte fokusområde 2 i 2021:
- Bringe social bæredygtighed i spil i udarbejdelsen af den nye Indkøbs- og Ressourcepolitik
- Kortlægge virksomheder, der i forvejen arbejder med social bæredygtighed - f.eks. virksomheder med virksomhedscenteraftaler
- Udbredelse af det socialøkonomiske netværk til kommercielle virksomheder, således at der skabes en platform for inspiration og dialog
- Vidensarrangementer, hvor bæredygtig vækst er et tema, f.eks. branche relevante temaer
- Tæt samspil med Business Koldings bæredygtighedsnetværk
- Repræsentation i Kolding Kommunes Bæredygtighedsudvalg (§17, stk. 4)
Samlet set om de 2 fokusområder
En systematisk tilgang og et øget fokus på hhv. den kommercielle bundlinje hos socialøkonomiske virksomheder og den sociale bundlinje hos kommercielle virksomheder kan bidrage til at flere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet får mulighed for at bidrage og indgå i arbejdslivets fællesskaber og at virksomhedernes mulighed for fleksibel og alternativ arbejdskraft øges.
Virksomhedsperspektivet
Herudover kan et øget samarbejde og samspil mellem socialøkonomiske og kommercielle virksomheder åbne for inspiration på tværs af virksomhederne. Der vil opstå muligheder for at genere viden på tværs, såvel i.f.t. det kommercielle som det sociale potentiale. Der vil desuden opstå mulighed for at kommercielle virksomheder kan få inspiration til at arbejde med at implementere og tilpasse deres CSR-profil, arbejde med verdensmål og bæredygtighed.
Fællesskabsperspektivet
At være en del af et arbejdsfællesskab giver mening og er vigtigt for os som mennesker og for vores dannelse og identitet. Derfor skal fokusområderne være med til at understøtte muligheden for, at alle får mulighed for at bidrage og indgå i arbejdslivets fællesskaber dette skal blandt andet ske ved at skabe og udvikle og bevare gode rammer for at rummeligt arbejdsmarked og et aktivt medborgerskab.
Sagsnr.: 20/26482
Resumé
I november 2020 fik Kulturudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget en orientering om status på arbejdet med at overflytte den 3-årige kunstuddannelse fra Nordhøj til Kulturskolen. Efterfølgende har den Covid-relaterede nedlukning af kulturinstitutioner haft indflydelse på de fremlagte planer. Udvalgene får derfor denne reviderede status fremlagt.
På mødet vil afdelingsleder på Kulturskolen Liv Grud Vestbjerg orientere om status og de videre planer.
Tilføjelse til resumé
Handicaprådet ønsker en orientering i sagen. Billedskoleafdelingsleder Liv Grud Vestbjerg deltager i mødet og giver en orientering kl. 15.50.
Sagen behandles i
Kulturudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Nyt forslag
Socialforvaltningen foreslår,
at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Kulturudvalget den 09-03-2021
Godkendt.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 17-03-2021
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Henrik Nielsen
Beslutning Handicaprådet den 08-04-2021
Punktet udsættes til næste møde.
Verner Thune
Randi Vølcker
Jakob Ville
Elvis Comic
Beslutning Handicaprådet den 06-05-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Verner Thune
Randi Vølcker
Sagsfremstilling
Baggrund og opstartsfase
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget igangsatte i februar 2019 en proces frem mod at overflytte Kunstskolen Nordhøj fra Handicapområdet til Kulturområdet. I oktober 2019 blev planerne for overflytningen af Kunstskolen endeligt godkendt i både Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget samt i Kulturudvalget.
Idet der på daværende tidspunkt ikke var aktive kursister på uddannelsen, blev der aftalt en stille og rolig opstart med en startfase med overdragelse af viden og opgaver, ansættelse af medarbejdere, indretning af egnede lokaler til uddannelsen, rekruttering af kursister og efterfølgende opstart af den egentlige kunstuddannelse.
På grund af restriktionerne i forbindelse med Coronaen har processen af flere omgange været forsinket. Dels har det været vanskeligt for Nordhøj at rekruttere nye studerende fra målgruppen udviklingshæmmede, dels har afvikling af snuseforløb været vanskeliggjort af nedlukning af kulturskolen i december 2020.
Afholdte Snuseforløb
Det har i perioden ikke været muligt at rekruttere studerende til snuseforløb fra Nordhøj. I stedet har Socialområdet etableret kontakt til en række andre målgrupper, der kan have gavn af det særlige tilbud. Det drejer sig bl.a. om psykisk sårbare, specialelever m.m. Tre borgere har fulgt 2 snuseforløb inden efteråret, og er klar til at starte på den 3-årige uddannelse, når Kulturskolen igen kan åbne for fysisk fremmøde.
Derudover har flere målgrupper henvendt sig for etablering af parallelle hold med nye snuseforløb. Kulturskolen er i dialog med Centerleder for Forebyggelse og Rådgivning, der har forespurgt på tilbud til 3-4 borgere, og med Brændkjærskolens special 10. klasse for unge med særlige behov.
Iværksættelse af undervisningen
I november 2020 blev udvalgene orienteret om, at den faste undervisning ville starte efter vinterferien. Dette er imidlertid, pga. af COVID-19 restriktionerne, ikke muligt. Det er vurderingen, at undervisningen på kunstuddannelsen ikke er egnet til on-lineundervisning, og at Kulturskolen derfor venter med at iværksætte undervisningen til fysisk fremmøde er muligt. Forventeligt efter påske.
På Kulturskolen er lokaler og forhold parat til såvel den faste uddannelse som nye snuseforløb. Der er etableret billedkunstlokale på 1. sal af skolen, og den gamle svømmehal er ombygget til atelier med ovenlys og tilhørende mørkekammerudstyr til kunstfoto-arbejde.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Sagsnr.: 21/5330
Resumé
Kolding Handicap Idræt søger om tilskud fra eventpuljen til afvikling af et hal-hockey jubilæumsstævne i oktober 2021 i Kolding i samarbejde med Parasport Danmark.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget, Handicaprådet (orientering), Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget (orientering).
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at ansøgningen om tilskud til jubilæumsstævne drøftes.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 13-04-2021
Drøftet. Kolding Handicap Idræt bevilges et tilskud på 20.000 kr. fra Eventpuljen til afvikling af et hal-hockey jubilæumsstævne i Bramdrupdam Sport- & Mødecenter, den 8.-10. oktober 2021.
Beslutning Handicaprådet den 06-05-2021
Handicaprådet bemærker og anerkender det gode tiltag og anbefaler, at der bevilges 30.000 kr. i stedet for de 20.000 kr.
Handicaprådet tog herefter orienteringen til efterretning.
Verner Thune
Randi Vølcker
Sagsfremstilling
I 2021 fylder Kolding Handicap Idræt 40 år, og samme år har Parasport Danmark 50 års jubilæum. I den anledning afvikles et stort anlagt hal-hockey jubilæumsstævne den 8.–10. oktober 2021 i Bramdrupdam Sport- & Mødecenter.
Hal-hockey i Parasport Danmark er for idrætsudøvere med et udviklingshandicap og mindre fysiske handicap. Alle hal-hockey hold fra Danmark inviteres til at deltage i jubilæumsstævnet. Arrangørerne forventer deltagelse af 300-400 spillere, trænere og officials.
Som den første idrætsgren under Parasport Danmark har arrangørerne landet en TV-aftale med kanalen SportLIVE, der dækker stævnet. I forbindelse med stævnet vil der blive afholdt en åbningsceremoni samt showkampe mellem politikere og Kolding ’kendisser’, ligesom alle borgere på kommunens bosteder og værksteder inviteres med som tilskuere.
Deltagerne overnatter på Bramdrup Skole og på Danhostel Kolding.
Det er aftalt med arrangørerne, at der i forbindelse med stævnet indarbejdes aktiviteter, der er med til at markedsføre Special Olympics Idrætsfestivallen, der afvikles i maj 2022 i Kolding.
Kolding Handicap Idræt har budgetteret med et underskud på 45.000 kr. Foreningen søger om 30.000 kr. i tilskud fra eventpuljen til arrangementet. Ansøgning og budget er vedlagt som bilag.
Fritids- og Idrætsudvalget har ikke tidligere givet tilskud fra eventpuljen til lignende arrangement under Kolding Handicap Idræt.
I forbindelse med åbningsceremonien vil Kolding Handicap Idræt gerne invitere repræsentanter fra Fritids- og Idrætsudvalget til at byde velkommen. Tidspunktet er endnu ikke fastlagt.
Det kan oplyses, at der i 2021 under Eventpuljen resterer et uforbrugt budgetbeløb på 248.500 kr.
Bilag
Sagsnr.: 20/34808
Resumé
Der foreligger fem tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Syds udførte tilsyn med Kolding Kommunes sociale tilbud i 2020.
Tilsynene er gennemført i overensstemmelse med kvalitetsmodellen, som er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af §6, stk. 2, i lov om socialtilsyn.
Generelt ligger den gennemsnitlige bedømmelse af de forskellige temaer på de enkelte sociale tilbud på et relativt højt niveau.
Lederne fra de respektive driftsområder fremlægger på mødet resultaterne af tilsynsbesøgene samt, hvordan tilsynets anbefalinger vurderes, og hvordan der er arbejdet med disse på de enkelte tilbud.
Tilføjelse til resumé
Handicaprådet ønsker sagen til orientering.
Handicaprådsmedlemmerne kan med fordel læse resumeet som giver et samlet overblik. Rapporter der vedrører Handicapområdet som Kernen og Marielund vil blive gennemgået på mødet.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at tilsynsrapporterne for 2020 tages til efterretning.
Nyt forslag
Socialforvaltningen foreslår,
At Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 20-01-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen om tilsynsrapporterne til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 08-04-2021
Punktet udsættes til næste møde.
Verner Thune
Randi Vølcker
Jakob Ville
Elvis Comic
Beslutning Handicaprådet den 06-05-2021
Handicprådet tog orienteringen til efterretning.
Verner Thune
Randi Vølcker
Sagsfremstilling
Ved driftsorienteret tilsyn vurderer Socialtilsyn Syd, om tilbuddet opfylder kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier. Tilrettelæggelsen af driftsorienteret tilsyn tager altid udgangspunkt i de oplysninger, som tilbuddet har fremsendt.
Socialtilsyn Syd fører driftsorienteret tilsyn med tilbud for at sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet og opfylder de faglige, økonomiske og organisatoriske betingelser for godkendelse.
Både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg har til formål at sikre, at tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, ligesom tilsynsbesøgene er dialogbaserede og kvalitetsudviklende.
Anmeldte tilsynsbesøg kan have et på forhånd fastlagt tema, som tilbuddet forbereder sig på, og Socialtilsyn Syd sender også dagsorden forud for tilsynsbesøget. Efter tilsynsbesøget bearbejdes materialet, og der foretages en vurdering af tilbuddets kvalitet. Vurderingen samles i en tilsynsrapport, som lægges på Tilbudsportalen.
Uanmeldte tilsynsbesøg tilrettelægges altid, så der udvises hensyn til de borgere, der bor i tilbuddet.
Generelt ligger den gennemsnitlige bedømmelse af de forskellige temaer på de enkelte sociale tilbud på et højt niveau.
Lederne fra de respektive driftsområder fremlægger på mødet resultaterne af tilsynsbesøgene samt, hvordan tilsynets anbefalinger vurderes, og hvordan der er arbejdet med disse på de enkelte tilbud.
Bilag
Sagsnr.: 21/8296
Resumé
Sundhedsstyrelsen har udgivet en række anbefalinger til organisering af indsatsen for borgere, der oplever senfølger efter Covid-19. Anbefalingerne gælder for almen praksis, regioner og kommuner. Sundhedsområdet har tilbudt at håndtere disse henvendelser for at sikre én indgang til kommunens hjælp og støtte for denne gruppe borgere.
Tilføjelse til resumé
Handicaprådet ønsker en orientering i sagen. Leder af Sundhed og Træning, Kristian Lind Olesen, deltager under behandling af punktet kl. 16.35.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Nyt forslag
Socialforvaltningen foreslår,
at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 06-05-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Verner Thune
Randi Vølcker
Sagsfremstilling
Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til organisering af indsatsen for patienter med langvarige symptomer ved Covid-19 fremgår det, at kommunen har følgende konkrete opgaver:
- At vurdere individuelle behov for indsatser forankret på tværs af sundheds-, social, beskæftigelses- og uddannelsesområdet.
- At tilbyde træning efter Servicelovens §86
- At tilbyde rehabiliterende og forebyggende indsatser på baggrund af en afklarende samtale. I Kolding Kommune hedder denne ydelse en ”Sundhedssamtale”.
Sundheds- og træningsområdet i Kolding Kommune oplever i stigende grad henvisning af borgere med senfølger efter Covid-19, hvoraf de fleste har fået en genoptræningsplan fra sygehuset. Borgere uden en genoptræningsplan kan også kontakte kommunen med henblik på en individuel vurdering og videre hjælp. Sundhedsområdets Visitationsteam fungerer i dag som indgang for disse henvendelser, og det er derfor oplagt at gøre Visitationsteamet til den samlede indgang for alle henvendelser vedrørende voksne borgere med senfølger efter covid-19.
Ifølge anbefalingerne skal kommunen sikre sammenhæng i indsatsen på tværs af sundheds-, social-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Ved at tilbyde én indgang for denne gruppe borgere sikrer kommunen en ensartet service, hvor borgerne mødes på den samme måde og præsenteres for de samme muligheder for støtte og tilbud. En anden fordel ved at skabe én indgang er at samle erfaringerne med denne nye opgave, som hele tiden udvikler sig. På den måde sikres optimal erfaringsudveksling og løbende tilpasning til gavn for de ramte borgere.
Henvendelser i forbindelse med senfølger efter Covid-19 kan rettes til Sundhedscenter Kolding, Visitationsteamet, som kan kontaktes alle hverdage i tidsrummet kl. 9.00–12.00 på tlf. 79 79 70 80.
Sundhedscenterets visitationsteam vil ugentligt koordinere henvendelser med Center for specialundervisning og rådgivning til unge og voksne (CSV).
Almen praksis er et vigtigt omdrejningspunkt i forhold til koordinering og henvisning af borgere med senfølger. Sundhedsområdet har informeret de praktiserende læger om kommunens løsning med én indgang på ”Kommunalt Lægeligt Udvalg” (KLU) den 24. marts 2021.
Nedenfor ses en oversigt over aktører og ansvar fra Sundhedsstyrelsens publikation ”Senfølger ved COVID-19 - Anbefalinger til organisering af indsatsen for patienter med langvarige symptomer ved Covid-19”.
Figur 1: Oversigt over aktører og ansvar.
Sagsnr.: 21/7527
Resumé
Leder af Sundhed og Træning, Kristian Lind Olesen, fortæller om indsatsen ”Styrk Din Hverdag”.
”Styrk Din Hverdag” er rehabiliteringsforløb efter Servicelovens §83a, som Kolding Kommune kan tilbyde borgere, der har fået et ændret behov for hjemmepleje eller står i en forandret livssituation. Formålet er at støtte borgeren i at genfinde en selvstændig og meningsfuld tilværelse og meste sin hverdag igen. Ergo- og fysioterapeuter fra Sundhed og Træning er forløbsansvarlige og i tæt samarbejde med borgeren, hjemmeplejen, sygeplejen o.a. tilrettelægges et forløb med udgangspunkt i borgerens egne ønsker og mål.
Tilføjelse til resumé
Handicaprådet ønsker en orientering i sagen. Leder af Sundhed og Træning, Kristian Lind Olesen, deltager under behandling af punktet kl. 16.45.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Nyt forslag
Socialforvaltningen foreslår,
at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-04-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 06-05-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Verner Thune
Randi Vølcker
Sagsnr.: 21/3479
Resumé
Orientering om magtanvendelser i 2020 for voksne borgere på handicapområdet, som Kolding Kommune er handlekommune for.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 21-04-2021
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 06-05-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Verner Thune
Randi Vølcker
Sagsfremstilling
Der skal årligt udarbejdes en oversigt over antallet af akutte og ansøgte magtanvendelser overfor de borgere, som kommunen er ansvarlig for.
Magtanvendelse er et fysisk indgreb i selvbestemmelsesretten. Det grundlæggende princip er, at magtanvendelse aldrig må erstatte omsorg, pleje og pædagogisk hjælp. Hvis magtanvendelse er påkrævet, skal det udøves skånsomt og så kortvarigt som muligt.
I januar 2020 trådte nye regler om magtanvendelse i kraft. De nye regler lemper og præciserer reglerne om magtanvendelse.
Reglerne er bygget sådan op, at der på nogle områder skelnes mellem to målgrupper. Den ene målgruppe består af personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne, hvor den nedsatte funktionsevne ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende svækkelse (f.eks. personer med udviklingshæmning).
Den anden målgruppe består af personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, hvor den nedsatte funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med demens).
På socialområdet er der med de nye regler etableret hjemmel til, at personalet i visse situationer akut kan træffe beslutning om at anvende magt uden en forudgående afgørelse fra kommunen. Der kan eksempelvis træffes beslutning om at anvende akut magt i en situation, når det er nødvendigt for at afværge, at en borger forårsager væsentlig ødelæggelse af fysiske genstande, som har betydelig økonomisk værdi eller affektionsværdi, ligesom personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en borger tilbage til sin bolig, når borgeren er til fare for sig selv eller andre.
Desuden er tydeliggjort i reglerne, at personalet kan anvende fysisk guidning, som en omsorgshandling.
Derudover er der efter serviceloven også mulighed for at ansøge borgerens handlekommune om tilladelse til at anvende magt overfor en bestemt borger. Serviceloven indeholder bl.a. hjemmel til at borgerens handlekommune kan træffe afgørelse om indgreb i form af særlige døråbnere, stofseler, tryghedsskabende velfærdsteknologi og optagelse i særligt botilbud uden samtykke. Andre former for anvendelse af magt er ikke tilladt, men kan eventuelt vurderes som omfattet af reglerne om nødværge eller nødret.
Magtanvendelse skal registreres og indberettes til borgerens handlekommune, hvilket er den kommune, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet. Derudover skal Socialtilsynet orienteres om magtanvendelse, der har fundet sted på tilbud, som Socialtilsynet fører tilsyn med. I Socialtilsynet indgår indberetningerne om magtanvendelse i Socialtilsynets driftsorienterede tilsyn.
Voksenrådgivningen skal som borgerens handlekommune vurdere om en indberetning om akut magtanvendelse giver anledning til bemærkninger eller ændringer i kommunens afgørelse om hjælp, ligesom Voksenrådgivningen skal tage stilling til ansøgninger om tilladelse til magtanvendelse.
Magtanvendelser voksenområdet, Handicap 2020
Magtanvendelse – akut opståede situationer
I 2020 er der registreret 34 indberetninger om akutte indgreb på Kolding Kommunes egne tilbud, på private tilbud eller tilbud beliggende i andre kommuner, hvor Kolding Kommune er handlekommune.
Af de 34 indberetninger har Voksenrådgivningen vurderet, at der i 27 tilfælde var tale om magtanvendelse efter reglerne i serviceloven eller nødværge/nødret, og i 5 tilfælde var der tale om magtanvendelse uden hjemmel.
I 2 tilfælde blev indberetningerne i stedet vurderet som fysisk guidning, og dermed en omsorgshandling, der ikke skal registreres eller indberettes, og derfor ikke indgår som en del af nedenstående tabel.
I 2019, hvor andre regler regulerede de akutte magtanvendelser, registrerede Voksenrådgivningen 58 indberetninger om akut fastholdelse eller førelser på handicapområdet. Af de 58 indberetninger vurderede Voksenrådgivningen, at der i 49 tilfælde var tale om magtanvendelse efter reglerne i serviceloven eller nødret/nødværge.
Nedenstående tabel viser antallet af indberettede magtanvendelser, som Voksenrådgivningen har modtaget i 2020 på handicapområdet, hvor personalet i en akut situation har truffet beslutning om at anvende magt.
Akutte indgreb | Afværgehjælp § 124c | Fastholdelse § 124d | Personlig hygiejne § 136a, stk. 1 | Nødret/nødværge | Uden hjemmel |
Rytterskolevej |
|
|
|
| 1 |
Sjællandsvej |
| 1 |
|
| 1 |
Udenbys borgere* | 3 | 22 |
| 1 | 3 |
*Med ”udenbys borgere” menes borgere, der bor i botilbud i andre kommuner, og hvor Kolding Kommune er handlekommune.
På de sociale tilbud i Kolding Kommune bliver der arbejdet kontinuerligt med kompetenceudvikling af personalet, ligesom der bliver ydet supervision med henblik på at skabe forståelse for den enkelte borgers ønsker, sådan at hverdagen kan tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov.
Voksenrådgivningen har organiseret arbejdet med magtanvendelse i et magtanvendelsesteam, som løbende drøfter indberetninger om akut magtanvendelse og ansøgninger om magtanvendelse. Magtanvendelsesteamet er særligt opmærksomme på, om der bliver modtaget flere indberetninger om magtanvendelse i forhold til den samme borger, eller om der bliver modtaget gentagende indberetninger fra det samme tilbud. Ligeledes er der i arbejdet fokus på om det sociale tilbuds anvendelse af magt sker i overensstemmelse med servicelovens regler.
Når Voksenrådgivningen modtager en indberetning om, at der har været anvendt akut magt overfor en borger, vil borgerens rådgiver tage kontakt det sociale tilbud. Magtanvendelsen vil indgå som en del af den næste opfølgning af borgerens indsats. Ved opfølgningen vil borgerens handleplan blive revideret således, at den fremadrettede indsats bliver tilrettelagt under hensyntagen til de forhold, som magtanvendelsen har afdækket for at forebygge gentagelser. Ved de efterfølgende opfølgninger vil der fortsat være fokus på, at indsatsen omkring den enkelte borger sker i overensstemmelse med borgerens ønsker og behov, samt, at der bliver arbejdet anderkendende og metodemæssigt korrekt omkring borgeren.
Ansøgt brug af magt
Voksenrådgivningen har på handicapområdet i 2020 modtaget 13 ansøgninger om magtanvendelse, herunder har Voksenrådgivningen behandlet 2 sager om flytning uden samtykke.
I 2019 modtog Voksenrådgivningen 12 ansøgninger om magtanvendelse på handicapområdet.
Nedenstående tabel viser antallet af ansøgte tilladelser, som Voksenrådgivningen har modtaget i 2020 på handicapområdet. Tallene for 2019 er medtaget i tabellen til sammenligning.
Ansøgte tilladelser | 2020 | 2019 |
Tryghedsskabende velfærdsteknologi | 3 |
|
Særlige døråbnere | 3 | 1 |
Fastspænding med stofsele el. lign. | 5 | 8 |
Flytning uden samtykke | 2 | 3 |
I alt | 13 | 12 |
Sagsnr.: 20/24770
Resumé
I forbindelse med ny organisering i Socialforvaltningen, hvor forvaltningen på niveau 2 fremover bliver organiseret i 2 store områder, præsenteres såvel familiechefen som voksenchefen for Handicaprådet. Til mødet deltager familiechef Kenneth Røn Christiansen og voksenchef Gülcan Güven Grud fra kl. 17.10.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at præsentationen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 06-05-2021
Handicaprådet tog præsentationen til efterretning.
Verner Thune
Randi Vølcker
Sagsfremstilling
I forbindelse med ny organisering i Socialforvaltningen, hvor forvaltningen på niveau 2 fremover bliver organiseret i 2 store områder, præsenteres såvel familiechefen som voksenchefen for Handicaprådet.
De 2 store områder er Familieområdet som ledes af familiechef Kenneth Røn Christiansen. Kenneth kommer fra en stilling som familie- og rådgivningschef i Socialforvaltningen. Voksenområdet ledes af voksenchef Gülcan Grüven Grud. Gülcan er ny i Socialforvaltningen og tiltræder sin stilling pr. 1. maj 2021.
Sagsnr.: 20/24770
Resumé
Generel orientering til Handicaprådet fra handicaprådsformanden og administrations- og hjælpemiddelchefen.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Socialdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 06-05-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Verner Thune
Randi Vølcker
Sagsfremstilling
Orientering fra handicaprådsformanden og administrations- og hjælpemiddelchefen, herunder
- Staldgården, Museum Kolding
- Flex trafik
- Bæredygtighedskontor og tilgængelighed
- Næste Handicaprådsmøde flyttes til den 24. juni 2021.
- Temamøde om fremtidens socialpsykiatri den 4. juni 2021
- Fælles tur til Troldhedestien den 25. maj 201.
Sagsnr.: 20/24770
Resumé
Rådet skal godkende beslutningsprotokollen.
For at godkende skal hvert medlem underskrive ved at trykke på ”Godkendt”.
Sagen behandles i
Handicaprådet.