Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
30-05-2016 19:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Byrådet |
Sted: |
Byrådssalen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/7600
Resumé
Viceborgmester Søren Rasmussen foreslår på vegne af Dansk Folkeparti følgende:
”at den administrativt indførte praksis med at flygtninge/migranter ikke skal betale indskud ved indflytning i to kommunalt ejede boliger bringes til ophør.
Sagen behandles i
Beslutning Økonomiudvalget den 23-05-2016
Følgende blev besluttet med 9 stemmer mod 2:
”Forvaltningen har fortsat frihed til at benytte de nødvendige indsatser for at fastholde mulighederne for at flygtninge der kommer til Kolding Kommune integreres hurtigst og bedst muligt, ligesom man har på øvrige områder i kommunen.
Der orienteres løbende i Arbejdsmarkedsudvalget om indsatser og udvikling på integrationsområdet.”
Imod stemte Søren Rasmussen og Kristina Jørgensen.
Søren Rasmussen og Kristina Jørgensen begærede herefter sagen i Byrådet.
Beslutning Byrådet den 30-05-2016
Følgende blev besluttet med 21 stemmer mod 3:
Forvaltningen har fortsat frihed til at benytte de nødvendige indsatser for at fastholde mulighederne for at flygtninge, der kommer til Kolding Kommune, integreres hurtigst og bedst muligt, ligesom man har på øvrige områder i kommunen.
Der orienteres løbende i Arbejdsmarkedsudvalget om indsatser og udvikling på integrationsområdet.
Imod stemte Søren Rasmussen, Kristina Jørgensen og Hans Erik Adsbøl.
Sagsnr.: 16/7138
Resumé
Socialistisk Folkeparti v/formand Lis Ravn Ebbesen fremsender ved mail af 20. april 2016 følgende:
”I Kolding Kommune har vi været foregangskommune, når det gælder forebyggelse af misbrug af sociale ydelser, ved at kontrollere og kræve tilbagebetaling af ikkeberettigede ydelser. Ligesom Kolding Kommune ved borgmesteren hurtigt har meddelt Kolding Kommune selv vil stå for at gældsinddrive.
At udlade at betale sin skat ved hjælp af kreative løsninger og skuffeselskaber er for SF at se ligeså meget social bedrageri, som det er at modtage ikkeberettigede sociale ydelser.
Den store skatteskandale, der for nyligt har afsløret Panama som globalt centrum for massiv skatteunddragelse afslørede at Nordea og Jyske Bank har hjulpet kunder med at gemme penge i selskaber for at unddrage sig skattebetaling. Det mener SF er bekymrende. Det er dårlig bankmoral.
Derfor er der behov for, at byrådet sender et klart signal om, at byrådet tager afstand fra skatteunddragelse. Ikke kun når det handler om den enkelte borger, men så sandelig også når det handler om systematisk skatteunddragelser via umoralsk bankrådgivning.
Derfor er der behov for, at byrådet sender et klart signal om, at byrådet tager afstand fra skatteunddragelse. Ikke kun når det handler om den enkelte borger, men så sandelig også når det handler om systematisk skatteunddragelser via umoralsk bankrådgivning.
Kolding Kommune har vedtaget en selvværdsstrategi, hvoraf det fremgår alle har pligt til at bidrage til fælleskabet med de resurser den enkelte har. Det bør ikke kun gælde for kommunes svageste borgere, men alle kommunes borgere.
SF foreslår derfor byrådet at pålægge økonomiudvalget at få udarbejdet en politik, der fastslår at Kolding Kommune:
- undgår at handle, samarbejde og indgå kontrakter med firmaer, selskaber og organisationer, som unddrager sig skattebetaling i Danmark eller andre EU-lande.
- undgår at investere i selskaber, der benytter sig af eller bidrager til skatteunddragelse.
-og at Kolding Kommunes investeringsforening ikke administreres af selvstændige investeringsforeninger og andre lignende selskaber, som benytter, bidrager til eller vejleder om skatteunddragelse.
- undgår at investere i selskaber, der benytter sig af eller bidrager til skatteunddragelse.
-og at Kolding Kommunes investeringsforening ikke administreres af selvstændige investeringsforeninger og andre lignende selskaber, som benytter, bidrager til eller vejleder om skatteunddragelse.
Sagen behandles i
Beslutning Byrådet den 30-05-2016
Kolding Kommune accepterer ikke ulovlig skatteunddragelse. Derfor ønsker Byrådet at understrege følgende:
- At Kolding Kommunes investeringspolitik tilrettes således, at der ikke investeres i virksomheder og andre, som er dømt for skatteunddragelse inden for de seneste 4 år.
Sagsnr.: 16/7348
Resumé
Byrådsmedlem Lis Ravn Ebbesen, Socialistisk Folkeparti, anmoder ved e-mail af 3. maj 2016 om orlov i perioden 8. juni til 30. juli 2016 på grund af nærtståendes sygdom.
Lis Ravn Ebbesen anmoder samtidig om, at 2. stedfortræder på SF’s liste Hans Holmer indkaldes til at tage sæde i Byrådet i den pågældende periode.
Sagen behandles i
Forslag
Borgmesteren foreslår, at
Lis Ravn Ebbesens anmodning om orlov imødekommes, og at
Sagsfremstilling
Et byrådsmedlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab af Byrådet, såfremt medlemmet pga. sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.
Borgmesteren skal, når han får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned af de nævnte grunde, indkalde stedfortræderen til førstkommende møde i Byrådet.
Sagsnr.: 15/14397
Resumé
Formand for Venstres byrådsgruppe, Birgitte Kragh, anmoder ved e-mail af 3. maj 2016 om, at
Tanya Buchreitz Jensen genindtræder i Social- og Sundhedsudvalget, og
Sagen behandles i
Beslutning Økonomiudvalget den 23-05-2016
Beslutning Byrådet den 30-05-2016
Sagsnr.: 14/20743
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Hovedbestyrelsen for Alminde-Viuf GIF oplyser, at i forbindelse med udbygningen af Alminde-Viuf Hallen ønsker man til indretning af den nye multisal med blandt andet springgrav, at gaveoverdrage 502.670 kr. til projekt nr. 4732 – Udbygning af hal, Alminde Viuf. Der skal svares moms af gavebeløbet (17,5%), så nettobeløbet til supplement til Byrådets anlægsbevilling vedtaget på møde den 30. november 2015 er 415.000 kr. Den samlede anlægssum bliver herefter på 4.915.000 kr.
Ansøgningen indeholder en anlægsbevilling på 415.000 kr., hvor rådighedsbeløbet i budget 2016 udgør:
| Udgift 2016: | 415.000 |
| Indtægt 2016: | 415.000 |
Ansøgningens materielle indhold:
Det samlede projekt indeholder etablering af multisal og depotrum.
Tillægsbevillingen er udgiftsneutral for Kolding Kommune.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 16/2689
Resumé
Som et led i Kolding Kommunes bæredygtighedsindsats og en årelang tradition for at gennemføre energibesparende tiltag i kommunens egne bygninger fremsættes hermed forslag til udmøntning af Energihandleplan III med fastsættelse af konkrete mål for reduktioner på el-, vand- og varmeforbruget samt forslag om udvidelse af investeringen frem til og med 2022.
Anlægsbevillingen skal anvendes til energibesparende foranstaltninger.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Energihandlingsplan III godkendes med de foreslåede reduktionsmål for henholdsvis el, vand og varme,
at bevillingsansøgningen godkendes med en forhøjelse på 2,925 mio. kr. årligt frem til og med 2022 og
Sagsfremstilling
Et væsentligt element i Kolding Kommunes bæredygtighedsindsats er reduktion af el-, vand- og varmeforbruget i kommunens ejede og lejede bygninger.
Bæredygtighedsstrategien arbejder med bæredygtighed på to områder, nemlig:
Det bæredygtige potentiale, som er den måde, man fagligt kortlægger og redegør for de bæredygtige konsekvenser. Her har man ikke taget stilling til niveauet af bæredygtighed og hvilke resultater, der skal nås. Det handler alene om at sikre, at der er tænkt på tværs, når Kommunen laver projekter. Det betyder, at når der er et projekt inden for f.eks. social bæredygtighed, så er projektets indflydelse på miljø og økonomi også tydeliggjort, og i det omfang, det er muligt, er der positive effekter på alle områder.
og
2: Det bæredygtige resultat
Det bæredygtige resultat er det bæredygtighedsniveau, man når frem til efter en balanceret afvejning af de forskellige hensyn. Niveauet af det bæredygtige resultat er en politisk og faglig prioritering.
Når Kolding Kommune arbejder med energiforbrug i de kommunale ejendomme, er det det bæredygtige resultat, der arbejdes med. Her er konkrete mål og aktiviteter, der fører til et givent resultat.
I forbindelse med godkendelsen af budget 2015 bevilligede Byrådet ekstra midler til energibesparende foranstaltninger med følgende budgettal:
2015: 4,000 mio. kr.
2016: 7,075 mio. kr.
2017: 7,075 mio. kr.
2018: 7,075 mio. kr.
2019: 7,075 mio. kr.
2020: 7,075 mio. kr.
2021: 7,075 mio. kr.
2022: 7,075 mio. kr.
Der blev i den forbindelse ikke revideret/opsat nye sparemål, men tilbagebetalingstiden for energiinvesteringerne blev fastsat til max. 10 år.
Historik
Der har siden 1997 været arbejdet målrettet med energihandleplaner med indsatser på energi- og vandbesparelser via henholdsvis adfærdsændringer samt energi- og vandbesparende tiltag.
Den første strategiske indsats – Energihandleplan I – var gældende i perioden 1998-2006. Der blev i perioden afsat i alt 20,525 mio. kr. til gennemførelse af energi- og vandbesparende foranstaltninger uden at dette medførte reduktion af komfort eller funktion blev reduceret. Målet var at overholde Aalborg Chartret og regeringens overordnede målsætning (Energi 21).
I 2006 blev det konstateret, at der var opnået følgende besparelser med 1988 som referenceår:
| Varme: | 24% |
| El: | 15% |
| Vand: | 58% |
På baggrund af de overbevisende resultater – både miljømæssigt og økonomisk - blev Energihandleplan I fulgt op af Energihandleplan II, som var gældende i perioden 2008 til 2015. Der blev i perioden afsat i alt 12,56 mio. kr. til gennemførelse af energiinvesteringer og adfærdstiltag. I 2015 blev der givet en ekstra bevilling, så der i alt var 10,1 mio. kr. til rådighed i 2015 til gennemførelse af energibesparende tiltag - det hidtil højeste beløb i energihandleplanernes levetid.
Der blev for Energihandleplan II vedtaget følgende sparemål for el, vand og varme i kommunens ejede og lejede bygninger:
| Varme: | 11,5% |
| El: | 8% |
| Vand: | 10% |
Reduktionen skulle opnås i 2015 med 2006 som referenceår.
I 2012 var ovenstående mål for el- og vandforbrug allerede opnået. Derfor blev der fastlagt mere ambitiøse mål for den resterende del af energihandleplanens dækningsperiode, så målene for perioden 2013 – 2015 var:
| Varme: | 11,5% |
| El: | 15% |
| Vand: | 28% |
Reduktionen skulle også her opnås i 2015 med 2006 som referenceår.
I 2015 er følgende resultater opnået:
| Varme: | 7,5%* |
| El: | 17,8% |
| Vand: | 32,3% |
* Graddagekorrigeret beregning. Ses på det faktiske forbrug, er der sparet 12,1%.
Forslag til konkrete mål – Energihandleplan III
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til udmøntning af Energihandleplan III i perioden 2016-2022 i form af fastsættelse af konkrete sparemål for el, vand og varmeforbruget.
Som en forudsætning for målfastsættelsen er der taget udgangspunkt i en tilbagebetalingstid på max. 10 år på de energibesparende tiltag. Den interne projektledelse finansieres via bevillingen, men indgår ikke i beregningen af tilbagebetalingstiden.
Ved en øget koordinering med gennemførelse af det planlagte bygningsvedligehold kan forvaltningen med færre midler opnå energibesparelser, der ellers ikke ville være mulige grundet en for høj tilbagebetalingstid. Der vil dermed reelt være tale om en form for ”Intern-ESCO” (uden fordyrende mellemled), hvor midler fra energihandleplanen delvis er medvirkende til optimering af den planlagte bygningsvedligehold.
Varme:
Forventningen til den teknologiske og økonomiske udvikling er, at det vil være muligt at udføre tiltag, der tidligere ikke ville have en tilstrækkelig god tilbagebetalingstid.
El:
Forventningen til reduktion af elforbruget baseres på den teknologiske og økonomiske udvikling. Især LED og lysstyring er under kraftig pris- og kvalitetsmæssig udvikling.
Vand:
Målet for besparelse på vand foreslås at være knap så ambitiøst som i tidligere energihandleplaner. Dette skyldes primært, at der allerede er opnået et markant fald i vandforbruget. Blandt andet er der i 2015 opnået en besparelse på ca. 19% i forhold til forbruget i 2010. Det forventes dog, at der ved effektiv overvågning af vandspild i årene fremover stadig vil kunne opnås betydelige besparelser på området.
Nedenfor ses de konkrete forslag til besparelsesmål i 2022 med 2015 som referenceår:
| Varme: | 10% |
| El: | 17% |
| Vand: | 20% |
Forøgelse og forlængelse af energiinvesteringen
Erfaringerne fra Energihandleplan II viser, at den nuværende bevilling med fordel kan forhøjes med 2,925 mio. kr. årligt.
Der foreslås derfor, at den nuværende årlige investering forhøjes fra 7,075 mio. kr. til 10 mio. kr. frem til og med 2022.
Den øgede investering vil give en øget besparelse på 250.000 kr. ekskl. moms pr. år på energiforbrug samt en øget indtægt på salg af energibesparelser til forsyningsselskaberne på ca. 62.000 kr. ekskl. moms på årsbasis, således at det fremtidige årlige salg af energibesparelser til forsyningsselskaberne bliver på 237.000 kr. ekskl. moms.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| Udgift | 48.775.000 kr. |
| Indtægt | 1.134.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb:
| År: | Nuværende rådighedsbeløb | Tillæg til rådighedsbeløb | Rådighedsbeløb I alt |
| 2016: Udgift | 7.075.000 kr. | 2.925.000 kr. | 10.000.000 kr. |
| Indtægt | 175.000 kr. | 62.000 kr. | 237.000 kr. |
| 2017: Udgift | 7.075.000 kr. | 2.925.000 kr. | 10.000.000 kr. |
| Indtægt | 175.000 kr. | 62.000 kr. | 237.000 kr. |
| 2018: Udgift | 7.075.000 kr. | 2.925.000 kr. | 10.000.000 kr. |
| Indtægt | 175.000 kr. | 62.000 kr. | 237.000 kr. |
| 2019: Udgift | 7.075.000 kr. | 10.000.000 kr. | 10.000.000 kr. |
| Indtægt | 175.000 kr. | 237.000 kr. | 237.000 kr. |
| 2020: Udgift | 7.075.000 kr. | 10.000.000 kr. | 10.000.000 kr. |
| Indtægt | 175.000 kr. | 237.000 kr. | 237.000 kr. |
| 2021: Udgift | 7.075.000 kr. | 10.000.000 kr. | 10.000.000 kr. |
| Indtægt | 175.000 kr. | 237.000 kr. | 237.000 kr. |
| 2022: Udgift | 7.075.000 kr. | 10.000.000 kr. | 10.000.000 kr. |
| Indtægt | 175.000 kr. | 237.000 kr. | 237.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
Nettoudgiften på årligt 2,863 mio. kr. lånefinansieres i henhold til lånebekendtgørelsens bestemmelser. Ydelse på lån vil kunne afholdes inden for den samlede ramme til ydelse på optagne lån. Den sparede udgift til forsyningsudgifter opgøres årligt og vil tilgå effektiviseringsmålet og derefter det politiske udviklingsrum.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Sagsnr.: 15/13860
Resumé
Projektet omfatter hegning og nyhegning af i alt ca. 37 ha naturarealer ved Hejls Nor, og rydning af knap 3 ha pilekrat i samme område.
Naturerhvervsstyrelsen har givet tilsagn om finansiering af projektomkostningerne.
Sagen behandles i
Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen sender ansøgning om anlægsbevilling for nedenstående miljøprojekt.
Projektet omfatter hegning og nyhegning af i alt ca. 37 ha naturarealer ved Hejls Nor, og rydning af knap 3 ha pilekrat i samme område. Projektet er en implementering af natura2000 handleplanen for området, og er en videreførelse af samme indsats som sidste projekt i området, bare med de næste arealer.
Projektet går i gang fra ca. maj måned i år og løber frem til 1. juni næste år, hvor alt skal være etableret.
Projektet går i gang fra ca. maj måned i år og løber frem til 1. juni næste år, hvor alt skal være etableret.
De ansøgte anlægsbevillinger er udgiftsneutrale i 2016 og 2017.
P.nr. 4814 Hejls Nor - Rydning og forberedelse til afgræsning, arealer ved Hejls Nor, N2000 Lillebælt
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| Udgift | 421.000 kr. |
| Indtægt | 421.000 kr. |
| Rådighedsbeløb fordeles således | Udgift | Indtægt |
| 2016 | 380.000 kr. | 0 kr. |
| 2017 | 41.000 kr. | 421.000 kr. |
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 16/4384
Resumé
Lejerbo Kolding har den 13. april 2016 ansøgt Kolding Kommune om godkendelse af låneoptagelse med tilknyttet kommunegaranti i forbindelse med udskiftning af tag i afdeling 165-6. Der er tale om en almen erhvervsafdeling til institutionsformål. Ejendommen har siden opførelsen i 1972-73 været udlejet til Kolding Kommune. Ejendommen huser i dag en SFO samt Pinjevejens Børnehus, der er en integreret daginstitution.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at låneoptagelse på 6 mio. kr. og udstedelse af pantebrev godkendes,
Sagsfremstilling
Lejerbo Kolding har ved henvendelse af 13. april 2016 ansøgt Kolding Kommune om tilladelse til optagelse af kreditforeningslån på 6 mio. kr. til finansiering af udskiftning af tag i afdeling 165-6, beliggende Pinjevej 2, Kolding. Der er tale om et 20-årigt kontantlån med en anslået årlig ydelse på 380.000 kr. Der søges ligeledes om 100% kommunegaranti for låneoptagelsen. Der gøres opmærksom på, at der er tale om et budgetteret beløb, som vil blive endeligt reguleret i forbindelse med udarbejdelse af byggeregnskabet.
Optagelsen af det nye lån medfører ingen huslejestigning, da ydelsen kan finansieres inden for det allerede godkendte budget, der bl.a. dækker over et eksisterende lån til tag, som udløber i 2016, ligesom afdelingens henlæggelser til fremtidig tagudskiftning kan reduceres.
Der er tale om en almen erhvervsafdeling, som siden opførelsen i 1972-73 har været udlejet til Kolding Kommune til institutionsformål, og ejendommen huser i dag en SFO samt Pinjevejens Børnehus, der er en integreret daginstitution. Det samlede lejede areal udgør 1.835 m2.
Idet der er tale om en institutionsejendom, findes der ingen afdelingsbestyrelse. Lejerbos organisationsbestyrelsen har på møde den 26. januar 2016 godkendt forslaget til udskiftning af tag.
Gennemførelse af projektet forudsætter ligeledes kommunens godkendelse af låneoptagelsen og kommunegarantien.
I medfør af almenboliglovens § 29 stk. 1 samt bekendtgørelse om drift af almene boliger mv. kan udstedelse af pantebreve i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation kun ske med Byrådets godkendelse.
Da den ansøgte kommunegaranti ikke ydes til boligformål jf. lånebekendtgørelsens § 3, stk. 2, men til institutionsformål og således til løsning af en kommunal opgave, vil en eventuel kommunal garanti skulle indgå i kommunens låneramme.
Centralforvaltningens bemærkninger
Garantistillelsen medfører en mindre lånemulighed i 2016 på 6,0 mio. kr., der i givet fald finansieres ved forbrug af likvide aktiver. Den mindre låneoptagelse i 2016 medfører en mindre årlig ydelse fra 2017 og frem på 0,35 mio. kr., der indregnes i de foreløbige bevillingsrammer for budgetperioden 2017 – 2020.
Sagsnr.: 16/8585
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
I henhold til kommunestyrelseslovens § 32 skal dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser underskrives af kommunalbestyrelsens formand eller næstformand og en person, der er bemyndiget dertil at Byrådet.
Sagsnr.: 16/7025
Resumé
I 2012 besluttede kommunaldirektørkredsen i Syddanmark, at der skulle udarbejdes et oplæg om fremtidens kompetencer på tværs af de 22 kommuner og Regionen. Det resulterede i et fælles kommunalt og regionalt strategipapir om tværsektoriel kompetenceudvikling på social- og sundhedsområdet, som blev drøftet med uddannelsesinstitutionerne i januar 2015.
På baggrund af uddannelsesinstitutionernes indtræden i samarbejdet blev det fælles strategipapir redigeret, og den 22. juni 2015 blev papiret endeligt godkendt af repræsentanter fra de syddanske kommuner, Region Syddanmark, Syddansk Universitet, UC Lillebælt, UC Syddanmark og de fire social- og sundhedsskoler i Syddanmark.
Sagen behandles i
Forslag
at Kolding kommune underskriver partnerskabsaftalen.
Sagsfremstilling
Formål med arbejdet
Udgangspunktet for opstarten af arbejdet med tværsektoriel kompetenceudvikling er den store udvikling, der gennem de seneste år er sket i kommuner og regioner såvel på sundhedsområdet som på socialområdet. Disse ændringer er blandt andet sket på baggrund af strukturreformen, den demografiske udvikling samt økonomiske udfordringer.
Udviklingen stiller nye krav til kompetencerne hos medarbejderne på social- og sundhedsområdet. Fremtidens medarbejdere skal have en stærk faglighed og samtidig kunne skabe sammenhæng og bygge bro på tværs af sektorer og fagligheder. Fremtidens medarbejder skal i samspil og dialog med borgeren arbejde for, at borgeren opnår det bedst tænkelige funktions- og mestringsniveau i sit hverdags-, arbejds- og familieliv.
At skabe relevante og kompetencegivende uddannelsesforløb for elever og studerende, og at udbyde relevante tilbud om efteruddannelse, er et fælles ansvar og en fælles interesse for uddannelsesinstitutionerne, kommuner og region. Det er baggrunden for samarbejdet og den udarbejdede partnerskabsaftale.
Ved tiltrædelse af partnerskabsaftalen forpligter den enkelte kommune sig til aktivt at indtænke det tværsektorielle og tværfaglige i sine aktiviteter og at bidrage til arbejdet med udvikling af tværsektoriel kompetenceudvikling på social- og sundhedsområdet. Det kan både være i form af initiativer fælles i hele regionen eller ved lokale samarbejder.
Organisering af arbejdet
Tværsektoriel kompetenceudvikling er igangsat af kredsen af kommunaldirektører med opbakning fra KKR Syddanmark.
Der er løbende blevet orienteret om arbejdet i kommunaldirektørkredsen, Socialdirektørforum og Sundhedsstrategisk Forum. Direktørforaerne skal være med til at sikre en bred implementering af arbejdet og sikre at arbejdet bevæger sig i den rigtige retning.
En række kommuner er desuden konkret involveret i arbejdet i henholdsvis Round Table-kredsen, styregruppen og de nedsatte arbejdsgrupper, som i øjeblikket arbejder på at gennemføre de første konkrete aktiviteter i samarbejdet. I vedlagte bilag ses, hvem der deltager i arbejdet.
Round Table:
De overordnede rammer for arbejdet udstikkes på et årligt tilbagevendende mødefora, hvor repræsentanter for kommuner, region og uddannelsesinstitutioner mødes. Seks kommuner er på direktørniveau repræsenteret ved disse årlige møder.
Styregruppe og arbejdsgrupper:
Styregruppen sørger for den daglige koordinering og fremdrift af de aktiviteter, som igangsættes i regi af det tværsektorielle kompetenceprojekt. I øjeblikket er der igangsat tre aktiviteter på det fælles regionale niveau, henholdsvis et arbejde med at kortlægge og designe nye uddannelseselementer med større kompetenceudvikling af tværfaglige og tværsektorielle kompetencer, et kommunikationsarbejde og endeligt et arbejde omhandlende dialog med de faglige organisationer.
Under styregruppen nedsættes der løbende arbejdsgrupper til at føre de vedtagne aktiviteter ud i livet. I arbejdsgrupperne er alle parter involveret, det vil sige kommunerne, Regionen og uddannelsesinstitutionerne.
Beslutning Seniorudvalget den 04-05-2016
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-05-2016
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 23-05-2016
Beslutning Byrådet den 30-05-2016
Bilag
Sagsnr.: 16/5581
Resumé
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Mungo Park skal ifølge den indgåede egnsteateraftale årligt fremsende budget og aktivitetsplan for den kommende sæson til Kolding Kommunes orientering.
Der er afsat 1.517.000 kr. til egenproduktioner. Til genopsætninger er der afsat 376.715 kr., endvidere er der afsat 431.000 kr. til gæstespil.
Mungo Parks sæson samt regnskabsår løber fra 1. juli til 30. juni.
Det fremsendte budget indeholder udgifter på i alt 9.366.132 kr. og indtægter på i alt 9.430.071 kr. Derudover kommer afskrivninger, så det forventede resultat bliver på 21.439 kr.
Mungo Park budgetterer med indtægter fra Kolding kommune på i alt 7.250.000 kr. for perioden 1. juli 2016 – 30. juni 2017. Kolding Kommune yder tilskud til Mungo Park Kolding i 2016 med i alt 7.518.316 kr., og Kolding Kommune modtager statsrefusion på 2.743.128 kr. fra Kulturstyrelsen, som skal modsvare Kolding Kommunes driftstilskud, hvilket betyder et nettotilskud fra Kolding Kommune på 4.775.188 kr. Tallene er ikke sammenlignelige, da regnskabsperioderne er forskellige.
Byrådet har i marts godkendt en ny egnsteateraftale gældende for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2020. Aftales baseres på den gældende aftale for 2016.
Der er budgetteret med indtægter fra billetsalg, salg af forestillinger, sponsorater m.v. på i alt 1.320.516 kr. svarende til ca. 17,56% af det tilskud som teatret modtager fra Kolding Kommune.
Besøgstallet viser mere end en fordobling over de sidste år fra 5.547 i sæson 2010/11, 6.355 i sæson 2011/12, 9.388 i sæson 2012/13, 10.797 i sæson 2013/14, 16.104 i sæson 2014/15, og i denne sæson har der hidtil været 18.849 besøgende.
By- og Udviklingsforvaltningen har ingen bemærkninger til den fremsendte aktivitetsplan. Den følger de aftaler, der ligger i den nyligt indgåede samarbejdsaftale – bl.a. er der planlagt salonaktiviteter i hele Trekantområdet, og dermed også i hele Kolding Kommune.
Bilag
Sagsnr.: 16/198
Sagen behandles i
Forslag
Elitekoordinatoren foreslår,
Sagsfremstilling
Forslaget til vedtægtsændringer omhandler alene en reduktion af antallet af repræsentanter fra erhvervslivet fra 3 til 2. Eliteidrætsrådet foreslås dermed reduceret fra 12 til 11 deltagere.
I Eliteidrætsrådet er der udpeget tre repræsentanter fra erhvervslivet, da rådet har fokus på at kunne tilbyde fleksible jobs og uddannelsesstillinger til talenter og trænere. Det er lykkedes at oprette et samarbejde med Jobcentret, der varetager en ordning, hvor talenter og trænere tilbydes vejledning og støtte til at finde fleksible jobs og uddannelsesstillinger.
Såfremt anmodningen fra TUS-fonden imødekommes, vil store dele af erhvervsindsatsen være placeret i en ny forening. Den erhvervsrettede indsats forventes derfor at få et mere driftsorienteret fokus, og det vurderes, at to repræsentanter fra erhvervslivet er et passende niveau. Naturlig afgang betyder, at der ikke skal fravælges aktuelle medlemmer af Eliteidrætsrådet.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Beslutning Eliteidrætsrådet den 12-04-2016
sammensætningen af Eliteidrætsrådet ændres således, at 1 repræsentant for idrætsskoler ændres til 1 repræsentant fra idrætsskoler med eliteidrætsklasser.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 04-05-2016
Beslutning Byrådet den 30-05-2016
Bilag
Sagsnr.: 15/12744
Resumé
Mobilitetsplanen for Kolding Kommune 2015 – 2027 har været i høring i 8 uger, frem til den 3. december 2015. Forvaltningen har i høringsperioden modtaget 53 høringssvar. Der har især være fokus på en ny forbindelse fra Fynsvej/Nr. Bjertvej til Skovvangen, men også stor opmærksomhed på trafiksikkerhed, krydsudvidelser og kollektiv trafik.
Høringen har givet anledning til en række mindre justeringer og præciseringer af Mobilitetsplanen.
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Forslag
at Mobilitetsplanen for Kolding Kommune vedtages med de i sagsfremstillingen beskrevne ændringer og tilføjelser.
Nyt forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Mobilitetsplanen 2015 - 2022 for Kolding Kommune bygger på Kolding Kommunes Vision 2012 – 2022 samt de politikker og planer, der regulerer kommunens udvikling.
Generelt er der stort fokus på at binde Mobilitetsplanen sammen med Kommuneplanen, så mobilitet indtænkes i kommende byomdannelses- og byudviklingsprojekter.
Mobilitetsplanen understøtter Teknikudvalgets overordnede politik: ”For at skabe optimale muligheder for udvikling og vækst vil vi arbejde for bæredygtige trafikformer. Vi vil gennem infrastrukturudbygninger sikre fremkommeligheden på det overordnede vejnet med trafiksikkerhed i højsædet, ligesom vi vil arbejde for et veludbygget og sammenhændende cykelstinet. ”
Kolding Kommune ønsker at sikre rammevilkårene for kommunens fortsatte vækst gennem en tilpasning og udbygning af infrastrukturen i kommunen. Dette skal sikre mobilitet for arbejdskraften og for varer. Derfor skal der arbejdes strategisk med byudvikling og mobilitet i tæt kombination.
I Mobilitetsplanens handlingsplan er der forslag til en række investeringer i infrastrukturen på:
Kort sigt, 0 – 5 år
Mellem sigt, 5 – 10 år
Lang sigt, over 10 år
En del af projekterne finansieres gennem Infrastrukturpuljen på kort sigt, mens de øvrige projekter skal søge finansiering gennem de årlige budgetforhandlinger og eventuelle statslige støtte og finansieringspuljer.
Planen har været i høring i 8 uger frem til den 3. december 2015. Forvaltningen har i høringsperioden modtaget 53 høringssvar fra henholdsvis 16 foreninger og 37 enkeltpersoner. Der har især været fokus på forslaget om en ny forbindelse mellem Nr. Bjertvej og Fynsvej men også stor opmærksomhed på trafiksikkerhed, krydsudvidelser og kollektiv trafik.
Høringssvarene har givet mange gode input og forslag til Mobilitetsplanen. Overordnet set giver høringssvarene ikke anledning til større ændringer i Mobilitetsplanen.
Høringssvarene kan opdeles i 7 kategorier, som relaterer sig til Mobilitetsplanen. Flere af høringssvarene kommenterer på flere emner i planen som f.eks. krydsudvidelser, cykelfremme, trafiksikkerhed og handicappedes muligheder i trafikken. De 53 høringssvar kommenterer på i alt 100 forhold i mobilitetsplanen. Oversigtsmæssigt fordeler kommentarerne sig som vist i nedenstående skema.
| Kategori | Væsentligste betragtninger |
| Nye veje og vejlukninger | 49 kommentarer i alt og underskriftsindsamling på Facebook med 1.419 underskrifter. 38 af kommentarerne og underskriftsindsamlingen på Facebook handler om, at forbindelsen mellem Fynsvej/Nr. Bjertvej og Skovvangen ikke skal etableres. Forbindelsen trækkes ud af Mobilitetsplanen. 5 kommentarer vedr. ønske om lukning af Plovfuren når kapaciteten i krydset Vestre Ringgade/Tøndervej og Tøndervej Seest Bakke forbedres. Mobilitetsplanen ændres så ønsket imødekommes. 1 kommentar til den østlige Ringvejsforbindelse fra Østerbrogade over banen til Ndr. Ringvej. Forbindelsen trækkes ud af Mobilitetsplanen. 1 kommentar vedr. ny tilslutning til E45 ved Vranderupvej. Mulighederne for tilslutningsanlæg undersøges. Dette forudsætter udvidelse af Tøndervej – Sydbanegade – Skamlingvejen til 4 spor, der optages som langsigtet projekt i Mobilitetsplanen. |
| Krydsudvidelser og trafiksikkerhed | 19 kommentarer til ønsker om krydsudvidelser, der skal forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden. Kommentarerne giver anledning til at følgende kryds optages i Mobilitetsplanen: - Vejlevej/Nørreskovgårdsvej: Forslag om signalregulering medtages i Handlingsplanen til udførelse på mellem sigt (5 – 10 år). - Signalregulering af krydset Højvangen/Korsvej: Projektet fremrykkes I handlingsplanen til udførelse på kort sigt. |
| Parkering | 4 kommentarer til mere parkering i byens udkant. Kommentarerne giver ikke anledning til ændringer af Mobilitetsplanen. Dog vil forvaltningen se nærmere på muligheder for rabat på betalt parkering ved samkørsel samt muligheder for handicapparkering med fokus på liftbusser. |
| Kollektiv trafik | 11 kommentarer vedr. kollektive trafik. Kommentarerne giver ikke anledning til ændringer i Mobilitetsplanen. |
| Cykelfremme | 9 kommentarer vedr. cykelfremme. Ønske om cykelsti mellem Lunderskov og Vamdrup optages i Mobilitetsplanen. |
| Handicappede | 6 kommentarer om handicappedes vilkår i byen. Kommentarerne giver anledning til, at forvaltningen i samarbejde med handicaprådet og Senior- og Sundhedsforvaltningen udarbejder retningslinjer for vores infrastruktur, så handicappede kan benytte transportmidler på lige fod med borgere uden handicap. Formuleringen er medtaget i Mobilitetsplanen. |
| Øvrige | 1 kommentar om rute til landbrugskøretøjer i Kolding by. Kommentaren giver anledning til, at det indføjes i Mobilitetsplanen at: I forbindelse med vej- og krydsudvidelserne skal det sikres, at der på udvalgte ruter i byerne fortsat kan køres med landbrugskøretøjer. 1 kommentar om reduktion af fossile brændsler. Kommentaren giver anledning til, at det indføjes i Mobilitetsplanen at: Kolding Kommune ønsker at fremme udviklingen af alternative drivmidler. Derfor vil Kolding Kommune deltage i aktiviteter, der har til formål at fremme anvendelsen af el- og brintdreven transport for at reducere udledningen af fossile brændsler. |
En nærmere gennemgang af kommentarerne til de enkelte kategorier, høringssvar og den endelige Mobilitetsplan er vedlagt som bilag.
Tilføjelse til sagsfremstilling
På Økonomiudvalgets møde den 14. marts 2016 blev sagen sendt tilbage til Teknikudvalget med henblik på at genvurdere handicapområdet. Forvaltningen har efterfølgende uddybet en række forhold på handicapområdet samt et par redaktionelle ændringer. Ændringerne er markeret med rødt i Mobilitetsplanen på side 5, 8, 12, 21 og 25.
Beslutning Teknikudvalget den 01-02-2016
Beslutning Teknikudvalget den 07-03-2016
Beslutning Økonomiudvalget den 14-03-2016
Beslutning Teknikudvalget den 02-05-2016
Beslutning Økonomiudvalget den 23-05-2016
Beslutning Byrådet den 30-05-2016
Bilag
Sagsnr.: 14/2022
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at tillæg nr. 8 til spildevandsplan 2012-2019 vedr. kloakering af Elvighøj og Drejensvej vedtages,
at der dispenseres fra kloak ved de ejendomme, der har et eksisterende godkendt spildevandsanlæg og ikke ønsker en kloakløsning pt.,
at dispensationen skal gælde så længe ejendommens eksisterende spildevandsanlæg fungerer miljømæssigt forsvarligt og lever op til gældende rensekrav for området, og
Sagsfremstilling
Tillæg nr. 8 til Kolding Kommunes spildevandsplan 2012-2019 er udarbejdet for at åbne op for muligheden for gennemførelse af en spildevandskloakering ved Elvighøj og langs Drejensvej. Kloakeringen vil ske fra Elvighøj og frem til eksisterende kloakopland ved Ærøvænget.
Spildevandskloakeringen anlægges og drives af BlueKolding A/S.
Et forslag til spildevandsplantillægget har været fremlagt i 8 ugers høring fra den 4. februar til den 31. marts 2016. Endvidere har der været afholdt et informationsmøde den 23. februar 2016, hvor alle berørte grundejere og lodsejere var indkaldt.
Tillægget omfatter i alt 40 ejendomme. På informationsmødet var der fremmødt repræsentanter for 19 ejendomme. I høringsperioden er der kommet bemærkninger fra 10 af ejendommene, heraf er der 5 ejendomme, der ikke ønsker en kloakløsning.
| Ejendom | Bemærkning |
| Drejensvej 45 | Negativ over for projektet - både kloak og ledningstracé. Ejendommen har et eksisterende spildevandsanlæg fra 2003 bestående af en nyere bundfældningstank med udledning til vandløb, der afvander til fjorden. |
| Drejensvej 49 | Ejer kan ikke komme til infomøde, men er positiv over for projektet. |
| Drejensvej 66 | Positiv over for projektet, men har et nyere sandfilteranlæg - ønsker muligvis dispensation. |
| Elvighøjvej 2 A | Ønsker dispensation fra kloak. Ejendommen har et sandfilteranlæg fra 2003, som er lavet på baggrund af et tidligere påbud. |
| Elvighøjvej 8 A | Ønsker dispensation. Huset er sat til salg, og ejendommens spildevandsanlæg består af en lukket opsamlingstank (samletank). |
| Elvighøjvej 10 | Ønsker at komme med i kloakprojektet trods nyt godkendt spildevandsanlæg fra 2010 (samletank). |
| Elvighøjvej 12 | Positiv over for kloak. Ønsker hurtigst muligt en kloakering. |
| Elvighøjvej 29 | Ønsker dispensation fra kloak. Ejendommen har en samletank. |
| Elvighøjvej 31 | Ønsker dispensation fra kloak. Ejendommen har en samletank. |
| Elvighøjvej 41 | Offentlig toiletbygning. Positiv over for projektet. |
Da projektet er sat i gang på baggrund af et frivilligt ønske fra Elvighøj Hus- og Grundejerforening, foreslår By- og Udviklingsforvaltningen, at der dispenseres fra kloakering ved de ejendomme, der ikke ønsker en kloakløsning pt. Dispensationen skal gælde, så længe ejendommens eksisterende spildevandsanlæg fungerer miljømæssigt forsvarligt og i øvrigt lever op til gældende rensekrav for området.
Endvidere foreslår forvaltningen, at ledningstracéet flyttes til andre placeringer der, hvor lodsejere ikke ønsker at lægge jord til.
BlueKolding forbeholder sig ret til at udsætte projektet, hvis det - i forbindelse med modstanden mod kloak og placering af kloakledning - ikke vil være teknisk muligt at etablere en kloakering i området.
Endvidere forbeholder BlueKolding sig ret til at disponere over planlægningen af eventuelle fremtidige kloaktilslutninger ved de ejendomme, der har fået dispensation og senere ønsker en kloakering. Her tænkes særligt, at det vil være mere hensigtsmæssigt, hvis BlueKolding kan samle flere kloaktilslutninger ad gangen, så de ikke skal igangsætte gravearbejder ved enkelte ejendomme.
Bilag
Sagsnr.: 16/7066
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede kommunaldirektør foreslår,
at Kolding Kommune fremadrettet tillader etablering af forsyningsledninger mv. i kommunalt ejede arealer på vilkår, at forsyningsledningerne ligger efter gæsteprincippet,
at kommunen undlader at stille krav om, at ledningsejer skal betale servituterstatning, men at kommunen i øvrigt stiller vilkår som nævnt nedenfor i sagsfremstillingen for ledningsplaceringen og tinglysning af servitut på kommunens ejendom,
at der gælder særlige vilkår for etablering af forsyningsanlæg, som kun forsyner kommunens egen ejendom – eller kun forsyner en kommunal udstykning – jfr. nedenfor i sagsfremstillingen, og
Sagsfremstilling
Baggrund og historik
For så vidt angår placering af forsyningsledninger i vejarealer fremgår det af vejloven og lov om private fællesveje, at gæsteprincippet gælder. Gæsteprincippet indebærer, at vejejeren ikke oppebærer servituterstatning, når en ledning etableres i et vejareal, men ledningsejeren bekoster til gengæld en fremtidig ledningsflytning eller anden nødvendig foranstaltning. Med servituterstatning forstås en erstatning, der betales for at have en tinglyst råden over anden mands grund.
Når ledninger placeres i vejarealer, tinglyses der ikke servitut om ledningens tilstedeværelse. Ledningsejerne sørger dog for, at anlægget bliver registreret i LER (ledningsejerregistret).
Når ledninger placeres i andre arealer end vejarealer, vil ledningsejeren ønske at få tinglyst en servitut om ledningens tilstedeværelse.
Principielt er der tale om et privatretligt anliggende, hvor det er kommunens privilegium som grundejer at træffe beslutning om og på hvilke vilkår, kommunen vil stille sine arealer til rådighed for etablering af forsyningsledninger – naturligvis med respekt af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed og lighed.
Den 14. maj 2012 besluttede Byrådet – i forbindelse med en konkret sag, hvor BlueKolding A/S (som dengang hed Kolding Spildevand A/S) ønskede at etablere en ny kloakledning i et kommunalt ejet areal fra Floravej og frem til forrenseanlægget i Kolding Åpark – at By- og Udviklingsforvaltningen fremadrettet kunne indgå aftaler om placering af kloakledninger i kommunalt ejede arealer mod spildevandsselskabets betaling af en servituterstatning fastsat efter retningslinjerne i den mellem Danva og de danske landbrugsorganisationer indgåede Landsaftale om erstatninger for anbringelse af vandforsynings- og spildevandsanlæg i almindelig landbrugsjord. Det var et led i aftalen med spildevandsselskabet, at gæsteprincippet ansås for fraveget som følge af at der blev betalt en servituterstatning.
I praksis er ledningsomlægninger imidlertid ofte ensbetydende med betydelige omkostninger, som sjældent står mål med den servituterstatning, der er fastsat efter landsaftalen indgået mellem landsorganisationerne.
Forvaltningen har da også erfaret efterfølgende, at det af servitutter, som BlueKolding A/S aftaler med private lodsejere, fremgår, at BlueKolding A/S forpligter sig til at bekoste evt. ledningsomlægninger. Det vil sige, at BlueKolding A/S i forhold til private lodsejere har en praksis, hvor gæsteprincippet opretholdes.
Forvaltningen har da også erfaret efterfølgende, at det af servitutter, som BlueKolding A/S aftaler med private lodsejere, fremgår, at BlueKolding A/S forpligter sig til at bekoste evt. ledningsomlægninger. Det vil sige, at BlueKolding A/S i forhold til private lodsejere har en praksis, hvor gæsteprincippet opretholdes.
Praksis i andre kommuner
Forvaltningen har undersøgt praksis i andre kommuner i forhold til vilkår for etablering af forsyningsledninger på kommunalt ejede arealer, som ikke er vejarealer.
Undersøgelsen viser, at der er en tendens til, at kommunerne tillader placering af forsyningsledninger m.v. i kommunalt ejede arealer på vilkår, at gæsteprincippet gælder, og uden at kommunen oppebærer servituterstatning. Det gælder således blandt andet Vejle Kommune og Fredericia Kommune.
Forslag til ny procedure
Det foreslås, at Kolding Kommune fremadrettet tillader etablering af forsyningsledninger mv. i kommunalt ejede arealer på vilkår, at forsyningsledningerne ligger efter gæsteprincippet – og at kommunen undlader at stille krav om servituterstatning i forbindelse med etablering af ledningerne på ejendommen. Ved en evt. senere flytning af ledningerne vil det dermed være ledningsejeren, som skal bekoste flytningen.
Der vil naturligvis blive stillet krav om, at ledningsejer skal sørge for behørig retablering efter etablering af en ledning. For landbrugsjord skal der endvidere betales afgrødeerstatning og strukturskadeerstatning – efter en konkret opmåling af skadens omfang – fastsat efter landsaftalen indgået mellem landsorganisationerne.
Ledningsejerne skal selv bekoste tinglysning af deklaration med skitse, der viser placeringen af ledningen. Af deklarationsteksten skal det fremgå udtrykkeligt, at ledningen er omfattet af gæsteprincippet, uanset en eventuel modtaget erstatning. Ledningsejerne skal sørge for, at anlægget bliver registreret i LER (ledningsejerregistret).
Som hidtil gennemfører forvaltningen – inden der gives tilladelse til placering af en ledning – en intern høring med henblik på at kunne identificere, om der er planlægningsmæssige interesser, salgsmæssige interesser el. lign. i den pågældende ejendom og/eller andre specifikke interesser, der skal tages hensyn til. I samme forbindelse vil mulighederne for en for kommunen mere hensigtsmæssig placering blive undersøgt, herunder mulighederne for placering af ledningen i vejareal, hvor gæsteprincippet gælder i medfør af vejloven og lov om private fællesveje.
Forvaltningen har et par konkrete sager liggende, som afventer principbeslutningen i nærværende sag.
Loyalitetsforpligtelse
En konsekvens af gæsteprincippet er, at det er ledningsejeren, som skal bekoste en evt. senere flytning af ledningen, hvis kommunen ønsker at anvende det pågældende areal til f.eks. et nyt byggeprojekt.
Uanset dette udgangspunkt så er det dog sådan, at kommunen har en almindelig loyalitetsforpligtelse over for ledningsejeren. Det vil sige, at kommunen i sin projektering skal forsøge at tage hensyn til ledningsejerens interesser.
Særligt om forsyningsanlæg som kun forsyner en kommunal ejendom eller en kommunal udstykning
Hvis et anlæg kun forsyner kommunens egen ejendom – eller en kommunal udstykning – er det ikke rimeligt, at kommunen som grundejer forlanger, at anlægget skal ligge efter gæsteprincippet, og kommunen har som grundejer heller ikke krav på servituterstatning. Anlægsejeren bør dog stadigvæk sørge for tinglysning af servitut og registrering i LER.
Hvis anlægget i fremtiden også skal forsyne andre ejendomme end den kommunale, skal anlægget fra tidspunktet for tilslutning til andre ejendomme være omfattet af gæsteprincippet. Den deklaration, som kommunen som grundejer tiltræder i forbindelse med anlæggets placering, skal derfor beskrive, at gæsteprincippet er fraveget så længe anlægget kun betjener den pågældende ejendom, men at gæsteprincippet træder i kraft, når og såfremt andre ejendomme kobles på anlægget.
Hvis anlægget i fremtiden også skal forsyne andre ejendomme end den kommunale, skal anlægget fra tidspunktet for tilslutning til andre ejendomme være omfattet af gæsteprincippet. Den deklaration, som kommunen som grundejer tiltræder i forbindelse med anlæggets placering, skal derfor beskrive, at gæsteprincippet er fraveget så længe anlægget kun betjener den pågældende ejendom, men at gæsteprincippet træder i kraft, når og såfremt andre ejendomme kobles på anlægget.
Gamle utinglyste ledningsanlæg
Hvis kommunen får en henvendelse fra en ledningsejer, som nu ønsker at få tinglyst et ældre utinglyst ledningsanlæg, gælder der en formodning for, at gæsteprincippet er gældende for det pågældende ledingsanlæg. Og det vil sige, at forvaltningen vil påse, at det kommer til at fremgå udtrykkeligt af deklarationen, som ledningsejeren ønsker tinglyst, at gæsteprincippet er gældende, medmindre ledningsejeren kan bevise, at ledningsejeren har betalt en ikke ubetydelig erstatning i forbindelse med ledningsanlæggets etablering og/eller at ledningsanlægget er etableret udelukkende for at forsyne kommunens egen ejendom, og at der ikke senere er koblet andre ejendomme på anlægget.
Hvor det af tidligere tinglyste servitutter udtrykkeligt fremgår, at gæsteprincippet er fraveget, skal dette naturligvis respekteres.
Særligt vedrørende transformerstationer
Den beskrevne procedure omfatter ikke transformerstationer og lignende anlæg over jorden. Der vil senere blive forelagt en sag med forslag til vilkår for placering af transformerstationer og lignende i kommunalt ejede arealer og procedure for sagsbehandling af sager herom. Forvaltningen er i dialog med TRE-FOR om en procedure for sådanne anlæg.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 14/7943
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Byrådet drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af Byrådet varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.