Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
16-09-2021 10:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Ældrerådet |
Sted: |
KUC - lokale 107, 1. sal, Mødeleder: Bent E. Nielsen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/363
Resumé
Konstitueret leder af Senior- og Sundhedsrådgivningen Louise Dornoville de la Cour deltager i mødet og giver en orientering om kørselsordninger for ældre og takster samt orientering om visitationsordning til ældreboliger og tomgangsleje.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 16-09-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Bent Jørgensen
Inger Rotne
Sagsnr.: 18/363
Resumé
Kvalitets- og udviklingskonsulent Heidi Longmose deltager i mødet og giver en orientering om tilsynsbesøg på plejehjem og hvad de må kigge efter i borgerens bolig.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering)
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 16-09-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Bent Jørgensen
Inger Rotne
Sagsnr.: 18/360
Resumé
Formand og næstformand for Ældrerådet giver på mødet orientering om udvalgt nyt for Ældrerådet.
- Møde med Ældre Sagen den 10. september 2021
- Møde i Regions Ældrerådet den 15. september 2021
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering)
Forslag
Senior, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 16-09-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Bent Jørgensen
Inger Rotne
Sagsnr.: 18/3080
Resumé
Orientering og information fra Ældrerådets medlemmer fra underudvalg, pleje- og aktivitetscentre mv.
- Generalforsamlinger
Tilføjelse til resumé
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 16-09-2021
Margit Steenberg Jensen oplyste at Sundhedsudvalget har møde med chef for hjemmehjælp og sygeplejen Tina Andersen den 20. september 2021.
Henry Clausen har deltaget i generalforsamling på Teglgårdsparken.
Birthe Valentin oplyste, at Brugerrådet i Svinget – ønsker industriopvasker.
Gunner Nielsen og Hans Jørgen Aarøe har deltager i generalforsamling på Olivenhaven.
Orienteringen taget til efterretning.
Bent Jørgensen
Inger Rotne
Sagsnr.: 14/115
Resumé
Orientering fra Ældrerådets bisiddere.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering.
Forslag
Senior- Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 16-09-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Bent Jørgensen
Inger Rotne
Sagsnr.: 21/19008
Resumé
Budgetopfølgning pr. 31. juli 2021 for budgetområder under seniorpolitik viser følgende:
Seniorpolitik, serviceudgifter:
Regnskabsresultatet for 2021 forventes at vise et mindreforbrug på ca. 13,4 mio. kr., svarende til ca. 1,8 % af det korrigerede budget på 747,0 mio. kr.
Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammen (lejetab ældreboliger):
Regnskabsresultatet for 2021 forventes at udvise et merforbrug på ca. 2,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 1,1 mio. kr.
Seniorudvalget i alt:
Regnskabsresultatet for 2021 for Seniorudvalget forventes hermed at udvise et samlet mindreforbrug på ca. 11,1 mio. kr.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (til orientering).
Forslag
Senior-, Sundheds-, og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen om budgetopfølgning pr. 31. juli 2021 tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 07-09-2021
Orienteringen om budgetopfølgning pr. 31. juli 2021 tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 16-09-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Bent Jørgensen
Inger Rotne
Sagsfremstilling
Budgetopfølgning pr. 31. juli 2021 for budgetområder under seniorpolitik viser følgende:
Seniorpolitik, serviceudgifter:
Regnskabsresultatet for 2021 forventes at vise et mindreforbrug på ca. 13,4 mio. kr., svarende til ca. 1,8 % af det korrigerede budget på 747,0 mio. kr. I forhold til opfølgningen pr. 30. juni 2021 er det forventede resultat forbedret med 7,0 mio. kr. De væsentligste årsager hertil er tilførsel af midler til ’Flere hænder og højere faglighed i ældreplejen’, og større sikkerhed i vurderingen af de reelle niveau for udgifter til sommerferieafløsere.
Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammen (lejetab ældreboliger):
Regnskabsresultatet for 2021 forventes at udvise et merforbrug på ca. 2,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 1,1 mio. kr. I forhold til opfølgningen pr. 30. juni 2021 er resultatet forværret med 0,6 mio. kr., hvilket skyldes flere tomgangsboliger. Området har forvaltningens bevågenhed, og der arbejdes fortsat på at iværksætte initiativer, der kan skabe balance mellem budget og forbrug.
Seniorudvalget i alt:
Regnskabsresultatet for 2021 for Seniorudvalget forventes hermed at udvise et samlet mindreforbrug på ca. 11,1 mio. kr.
Sagsnr.: 21/18808
Resumé
Orientering om Seniorområdets sager i Danmarkskortet for 2020.
Danmarkskortet er udarbejdet af Social- og Ældreministeriet, og viser i hvilken grad Ankestyrelsen omgør de klagesager, som Ankestyrelsen modtager på socialområdet, herunder seniorområdet.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 07-09-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 16-09-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Bent Jørgensen
Inger Rotne
Sagsfremstilling
Danmarkskortet viser, i hvilken grad Ankestyrelsen omgør de klagesager, som Ankestyrelsen modtager på socialområdet, herunder seniorområdet, for de enkelte kommuner.
Danmarkskortet giver gennemsigtighed i forhold til, hvor mange sager de enkelte kommuner får omgjort, og gør det muligt at sammenligne kommunerne.
Danmarkskortet er reelt opdelt i tre kort:
• Et overordnet for socialområdet
• Et specifikt for børnehandicapområdet
• Et specifikt for voksenhandicapområdet.
De to sidstnævnte kort gennemgås i sagsfremstillinger til Social- og Sundhedsudvalget, og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
I oversigterne anvendes tre begreber:
Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.
Hjemvisning: Kommunen skal genoptage sagen og afgøre den på ny. Det kan eksempelvis
ske, hvis Ankestyrelsen mener, at der mangler oplysninger i en sag, eller at den indeholder formelle mangler.
Ændring: Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen, og ændrer den.
Det fremgår af det overordnede Danmarkskort for 2020, at Ankestyrelsen har taget stilling til 127 sager fra Kolding Kommune, og at den samlede omgørelsesprocent for 2020 i Kolding Kommune er 32 %, heraf er 10 % ændringer, og 22 % er hjemvisninger.
Til sammenligning var Kolding Kommunes samlede omgørelsesprocent, ifølge Danmarkskortet for 2019 39 %, heraf er 14 % ændringer og 25 % hjemvisninger.
Seniorområdet udgør en lille andel af det samlede socialområde/det overordnede Danmarkskort, men for god ordens skyld orienteres om, at Seniorområdet v/Senior- og Sundhedsrådgivningen, står for i alt 3 af disse 127 klagesager i Ankestyrelsen i 2020. 2 er stadfæstet, 1 er hjemvist. Klagesagerne har vedrørt hjemmehjælp og pasning af nærtstående.
I 2019 blev 8 sager indbragt, og 3 omgjort.
Senior- og Sundhedsrådgivningen arbejder kontinuerligt med læring ud fra omgjorte afgørelser.
Link til omgørelsesprocenter for socialområdet generelt:
https://sm.dk/danmarkskort/2021/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2020
Danmarkskortene skal behandles og drøftes i Byrådet inden udgangen af 2021.
Socialforvaltningen udarbejder punkt til Byrådet vedrørende Danmarkskortene.
Sagsnr.: 10/25473
Resumé
Visionen i seniorpolitikken er, at andelen af selvhjulpne borgere over 65 år stiger. Dvs. en større andel af borgere over 65 år klarer sig uden hjemmehjælp, sygepleje, plejehjemsplads eller andre indsatser fra seniorområdet.
Andelen af selvhjulpne borgere er steget fra 76,4 % i 2010 til 78,6 % i 2016. Siden 2016 har andelen af selvhjulpne borgere været svagt faldende. I september 2021 er andelen af selvhjulpne borgere 75,7 % jf. tabel nedenfor.
Ovenstående udvikling skyldes primært, at der siden 2016 er sket en markant stigning i antallet af 80+ årige i Kolding Kommune. Borgere over 80 år har brug for mere hjemmehjælp, sygepleje, plejehjemspladser og andre indsatser end 65-79 årige borgere.
Seniorudvalget besluttede den 9. marts 2021, at der skulle udarbejdes en analyse vedrørende selvhjulpne borgere. Analysen er vedlagt som bilag.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 07-09-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 16-09-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Bent Jørgensen
Inger Rotne
Sagsfremstilling
Seniorpolitikken hviler på visionen om, at andelen af selvhjulpne borgere over 65 år stiger. Udviklingen i antal selvhjulpne borgere ses i nedenstående skema.
| Antal borgere over 65 år* | Antal borgere visiteret til hjælp | Antal selvhjulpne** | Andel selvhjulpne*** |
01-10-2010 | 14.212 | 3.358 | 10.854 | 76,4 % |
01-07-2011 | 14.656 | 3.342 | 11.314 | 77,2 % |
01-01-2012 | 14.875 | 3.357 | 11.518 | 77,4 % |
01-07-2012 | 15.157 | 3.401 | 11.756 | 77,6 % |
01-01-2013 | 15.372 | 3.374 | 11.998 | 78,1 % |
01-07-2013 | 15.587 | 3.404 | 12.183 | 78,2 % |
01-01-2014 | 15.780 | 3.376 | 12.404 | 78,6 % |
01-07-2014 | 15.972 | 3.406 | 12.566 | 78,7 % |
01-01-2015 | 16.105 | 3.460 | 12.645 | 78,5 % |
01-07-2015 | 16.274 | 3.517 | 12.757 | 78,4 % |
01-01-2016 | 16.410 | 3.510 | 12.900 | 78,6 % |
01-07-2016 | 16.599 12.869 (65-79 år) 3.730 (80+ år) | 3.620 1.522 2.098 | 12.979 11.347 1.632 | 78,2 % 88,2 % 43,8 % |
01-01-2017 | 16.728 12.925 (65-79 år) 3.803 (80+ år) | 3.682 1.610 2.072 | 13.046 11.315 1.731 | 78,0 % 87,5 % 45,5 % |
01-07-2017 | 16.928 13.059(65-79 år) 3.869 (80+ år) | 3.895 1.716 2.179 | 13.033 11.343 1.690 | 77,0 % 86,9 % 43,7 % |
01-01-2018 | 17.134 13.200 (65-79 år) 3.934 (80+ år) | 3.795 1.687 2.108 | 13.339 11.513 1.826 | 77,9 % 87,2 % 46,4 % |
01-07-2018 | 17.321 13.328 (65-79 år) 3.993 (80+ år) | 3.816 1.647 2.169 | 13.505 11.681 1.824 | 78,0 % 87,6 % 45,7 % |
01-01-2019 | 17.517 13.466 (65-79 år) 4.051 (80+ år) | 3.858 1.697 2.161 | 13.659 11.769 1.890 | 78,0 % 87,4 % 46,7 % |
01-07-2019 | 17.663 13.521 (65-79 år) 4.142 (80+ år) | 3.964 1.796 2.168 | 13.699 11.725 1.974 | 77,6 % 86,7 % 47,6 % |
01-01-2020 | 17.826 13.594 (65-79 år) 4.232 (80+ år) | 4.072 1.837 2.235 | 13.754 11.757 1.997 | 77,2 % 86,5 % 47,2 % |
01-07-2020 | 17.992 13.667 (65-79 år) 4.325 (80+ år) | 4.200 1.913 2.287 | 13.792 11.754 2.038 | 76,7 % 86,0 % 47,1 % |
01-01-2021 | 18.159 13.792 (65-79 år) 4.367 (80+ år) | 4.307 1.990 2.317 | 13.852 11.802 2.050 | 76,3 % 85,6 % 46,9 % |
01-07-2021 | 18.314 13.850 (65-79 år) 4.464 (80+ år) | 4.444 2.052 2.392 | 13.870 11.798 2.072 | 75,7 % 85,2 % 46,4 % |
* Udtræk fra Danmarks Statistik.
** Antal selvhjulpne borgere er defineret som borgere, der ikke modtager visiteret hjælp fra seniorområdet i Kolding Kommune.
*** Andel selvhjulpne er opgjort som antal unikke borgere over 65 år, der ikke er visiteret til hjælp de forudgående 6 måneder, og sammenholdt med antal borgere i Kolding Kommune over 65 år. Opgørelsen omfatter såvel servicelovsydelser som sundhedslovsydelser.
Bilag
Sagsnr.: 11/10980
Resumé
Synlighed og kommunikation fra Ældrerådet og Ældrerådets 60+ avis.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 16-09-2021
2 vindere fundet til 60+ avisen.
Orientering taget til efterretning.
Bent Jørgensen
Inger Rotne
Sagsnr.: 18/363
Resumé
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen giver på mødet en orientering om udvalgt nyt til Ældrerådet.
- Venteliste til plejeboliger ultimo august 2021
- Opfølgning på spørgsmål fra sidste møde vedr. Handicapkørsel og vedligeholdelse af rickshaws
- Status på nyt plejehjem i Munkebo
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering)
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 16-09-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Bent Jørgensen
Inger Rotne
Sagsnr.: 20/15336
Resumé
Analyse og Udvikling har fremsendt 1. behandling af budgetforslag 2022-2025 til høring til råd og nævn. Høringssvar skal fremsendes senest den 17. september 2021.
Sagen behandles i
Ældrerådet.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår,
at Ældrerådet drøfter forslag til høringssvar.
Beslutning Ældrerådet den 16-09-2021
Udfordringerne med rekruttering af faglært personale, frafald på uddannelserne og personale der søger væk fra ældreområdet er dybt bekymrende. Det psykiske arbejdsmiljø og sygefravær er en anden udfordring. På trods af økonomi i aftalen mellem KL og regeringen til at imødegå den demografiske udvikling med mange flere borgere over 80 år, der har brug for pleje/omsorg, så fastholdes grønthøstermetoden med effektiviseringer/besparelser på 0,5% årligt. Budgettet viser besparelser år efter år på seniorpolitikområdet, således at der i 2025 er ca. 10 mio. mindre til området end i dag.
Det finder Ældrerådet fuldstændig uacceptabelt.
Inger Rotne
Bent Jørgensen
Bilag