Dagsorden eller referat

Baggrund:

En gruppe repræsentanter fra forskellige grundejerforeninger/vejlaug i sommerhusområdet Grønninghoved-Binderup henvendte sig i 2016 med et ønske om at få undersøgt mulighederne for at få etableret en højvandssikring af området.

I henhold til kystbeskyttelsesloven er kommunen procesmyndighed på en sådan henvendelse, kaldet et kommunalt fællesprojekt (tidligere kaldet kapitel 1A i projektet). Kommunen er ligeledes myndighed på en afgørelse af, om der kan meddeles tilladelse til højvandssikringen.

I juni 2017 besluttede Byrådet at bevilge 1 mio. kr. til gennemførelse af en teknisk forundersøgelse af behov og muligheder for højvandssikring, herunder estimering af de økonomiske omkostninger til etablering og vedligeholdelse af en eventuel højvandssikring. Bevillingen var bl.a. baseret på Kystdirektoratets udtalelse om, at der er et behov for højvandssikring i området.

Den tekniske forundersøgelse er nu gennemført, og der er fremsat 2 forskellige løsningsmodeller, klitdigeløsning med bred sandstrand og traditionelt jorddige.

Begge diger giver en beskyttelse op til en højvandshændelse på 2,2 meter over daglig vande.

En eventuel etablering af diget vil betyde, at 150 huse statistisk set har materiel nytte af projektet op til 30 gange og 73 huse op til 6 gange i perioden frem til år 2050.

Der blev afholdt informationsmøde den 6. april 2019 på Design- & Idrætsefterskolen Skamling med over 400 deltagere. Efterfølgende er der gennemført en forhøring blandt alle sommerhusejerne. Forhøringen blev gennemført med henblik på af få en tilkendegivelse af meninger og interesse for de fremlagte forslag til højvandsikring.

I det følgende beskrives resultatet af forhøringen, og der redegøres for de muligheder og forpligtelser, som kommunen har, blandt andet i relation til kystbeskyttelseslovens bestemmelser.

Resultat af forhøring

Der er udsendt forhøringsbreve til sommerhusejere i det udpegede projektområde, svarende til 543 sommerhuse.

Der er indkommet individuelle høringssvar dækkende 216 sommerhuse. Der er desuden indkommet 2 forskellige underskriftsindsamlinger sammen med høringssvarene, svarende til yderligere 139 sommerhuse. Både de individuelle høringssvar og svar via underskriftsindsamlingerne er medregnet i nedenstående tabel.

Høringssvarene er vedlagt som bilag 1-14 og breve med de 2 underskriftsindsamlinger er vedlagt som henholdsvis bilag 15 og 16.

Nedenstående figur med tabeller (figur 1) viser en opgørelse over høringssvarene 1) opgjort samlet for hele området, 2) opgjort for området nord for Sørens Krogs Vej og 3) syd for Søren Krogs Vej.

Desuden fremgår svarene opgjort i forhold til, om sommerhuset ligger højt i terræn - over sikringsniveau på 2,2 meter over havet - eller i det lave område, hvor den foreslåede højvandssikring vil beskytte huset.

I høringssvarene ses, at den overordnede holdning i området er, at der ikke ønskes en højvandssikring på nuværende tidspunkt. Det fremgår særligt blandt de, der ligger højt i området, og derfor har meget lille eller ingen risiko for, at deres sommerhus bliver direkte oversvømmet, samt blandt en gruppe sommerhusejere nord for Søren Krogs Vej. Der er i alt afgivet 263 negative, 76 positive og 16 neutrale svar.

Hvis besvarelserne opgøres med udeladelse af den nordlige del af projektområdet ved Søren Krogs Vej, er der stadig flest negative svar, også selvom opgørelsen kun dækker det lave område under 2,2 i terrænniveau, som har størst risiko for oversvømmelse. Se også tabellerne nedenfor.

Figur 1

På figur 2 er høringssvarene visualiseret. Den røde streg er indtegnet 2,2 meter over havet. De grønne prikker svarer til positive svar (ja-sigere), de gule til negative svar (nej-sigere) og de lilla til neutrale svar.

Det ses, at der er flest positive høringssvar syd for Sørens Krogs Vej i de lavtliggende områder, hvor husene ligger under sikringsniveauet på 2,2 meter over havets overflade.

Figur 2

En del af de høringssvar, der er indkommet, er uddybet. Nedenfor kommer nogle generelle indtryk af svarene.

Blandt de, der ligger højt i terræn, mener nej-sigerne, at de, der har behov for højvandssikring selv må betale. De, der er positive, mener ikke, at økonomien er urimelig, og de fleste går ind for klitdiget, som de mener, tilfører merværdi til området.

Blandt de, der ligger lavt i terræn, er ja-sigerne bekymrede for fremtiden og ønsker en højvandssikring gennemført snarest, mens nej-sigerne mener, at det er folks individuelle problem, og at der endnu ikke er et alvorligt trussels-billede for de fleste.

Generelt for hele området gælder, at flere ikke ønsker ændring af det udtryk stranden har i dag og er bekymrede for, om et dige vil ødelægge indtryk og udsigt eller naturværdier.

Blandt de, der aktivt har ytret sig om hvilken løsningsmodel, der ønskes, har 43 ønsket klitdige og 30 jorddige.

Blandt de, der er positive over for en højvandssikring, er stort set alle enige i, at den fremlagte bidragsfordelingsmodel er i orden. Dog er der rigtig mange, der mener, at kommunen skal bidrage med et større samlet bidrag til projektet, end det foreslåede.

Nej-til-dige liste med 276 navne (bilag 15)

Listen er indsendt af en af sommerhusejerne og angives at være opdateret efter informationsmødet den 9. april 2019. Af de, der står angivet på listen, har 140 også afgivet et individuelt høringssvar. Af de individuelle svar fremgår, at 8 af dem er klart positive, og 6 er neutrale, selvom de står på nej-listen. Disse er registreret i henhold til det individuelle svar. Alle svar er medregnet i tabellerne ovenfor, dog er der udeladt 20, som fremgår af listen, men som ikke ligger inden for projektafgræsningen og dermed forhøringen.

Nej-til-dige liste med 36 navne fra nordlige ejendomme (bilag 16)

Listen er indsendt af 4 repræsentanter for sommerhusene. 30 har også afgivet individuelt svar. En af dem på nej-listen har bedt repræsentanterne om at blive fjernet fra listen, da han er positiv. Alle svar er indregnet i tabellerne ovenfor.

Anlæg af højvandssikring i Natura2000 område

I Binderup-Grønninghoved sommerhusområdet er arealerne fra vejen langs vandet og ud i bugten omfattet af Natura2000 beskyttelse.

Man må som udgangspunkt ikke påvirke et Natura2000 område negativt og forhindre, at området kan bevare eller opnå en gunstig bevaringsstatus. Hvis der skal gennemføres en højvandssikring, skal der derfor gennemføres en nærmere naturkonsekvensvurdering.

Indledningsvis har kommunen vurderet, at naturværdien i anlægsområdet er lav, og det har været vurderingen, at det ville være sandsynligt, at der kunne opnås de nødvendige tilladelser til et dige. En endelig vurdering kan dog først gennemføres, når et anlægsprojekt kendes ret præcist.

Da et dige ved Grønninghoved-Binderup ikke kan etableres uden en eller anden grad af påvirkning af Natura2000 området, vil der være behov for, at kommunen som myndighed på en VVM-tilladelse, skal gennemføre det, der kaldes en fravigelse. Ved en fravigelse skal miljøministeriet høres og medlemsstaten skal underrette EU, blandt andet om hvilke kompensationsforanstaltninger, der gennemføres, og den samfundsmæssige og økonomiske interesse skal være tilstrækkelig nødvendig. Da projektet ikke er besluttet, er denne proces ikke igangsat.

Jyllinge-Nordmark digesagen i Roskilde Kommune, som også ligger i et Natura2000 område, har været nævnt i medierne flere gange og sammenlignet med et dige ved Grønninghoved-Binderup.

Roskilde Kommune har meddelt VVM-tilladelse uden en fravigelsesproces. Tilladelsen er blevet påklaget, og Miljø- og Fødevareklagenævnet har hjemvist tilladelsen til fornyet behandling. Årsagen er dels nogle mangler i afgørelsen, dels procesmæssigt, idet EU-Kommissionen har skærpet fortolkninger af habitatdirektivet, så selv procentvis mindre arealpåvirkninger udløser behov for at gennemføre en fravigelsessag, hvilket ikke er sket.

Der er altså ikke truffet nogen juridisk afgørelse om, at projektet ikke kan opnå tilladelse. Roskilde Kommune er i dialog med Miljøministeriet om, hvordan den videre proces mest optimalt kan planlægges, enten som en fravigelsessag eller via en anlægslov.

Den videre proces, såfremt nej-til-dige

Hvis byrådet beslutter, at der ikke skal arbejdes videre med det kommunale fællesprojekt, skal kommunen træffe en afgørelse om det efter kystbeskyttelsesloven. Afgørelsen sendes ud til sommerhusejerne, der har mulighed for at påklage afgørelsen, men kun for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den videre proces, såfremt ja-til-dige

Hvis byrådet beslutter, at der skal arbejdes videre med det kommunale fællesprojekt, skal projektets tekniske detaljer og den endelige bidragsmodel fastsættes, hvorefter disse forslag sendes i høring. Projektet skal herefter godkendes. Derefter kan der igangsættes myndighedsarbejde og de forskellige tilladelser skal meddeles. Tilladelserne kan påklages.

Hvordan er grundejernes situation ved et nej-til-dige

Hvis kommunen træffer afgørelse om, at der ikke skal etableres et kommunalt fællesprojekt, har den enkelte husejer eller en gruppe i et afgrænset område mulighed for at søge om tilladelse til højvandssikring efter kystbeskyttelsesloven.

Såfremt det kommunale fællesprojekt nedlægges, vil kommunen holde et informationsmøde for sommerhusejerne efter byrådsmødet. På mødet vil kommunen informere om beslutningen, og hvilke muligheder sommerhusejerne har for at højvandssikre sig fremadrettet.

Individuelle løsninger

Hvis en enkel husejer søger om tilladelse til højvandssikring, er det dog en vanskelig løsning, der kræver opførsel af dige/vægge hele vejen rundt på grunden. Der vil oftest være problemer med plads. Anlægget vil ofte visuelt påvirke området og naboer negativt, og det skal sikres, at afvandingen af de omkringliggende huse er uændret, både til daglig, under regnvejr og ved særlige højvandssituationer. Det vil være løsninger, som det vurderes, at forvaltningen ofte ikke vil kunne meddele tilladelse til.

Fælles løsninger

En gruppe husejere i et udsat del-område kan i fællesskab søge om tilladelse til højvandssikring. En ansøgning skal være underskrevet af alle implicerede og skal indeholde den løsning, der ønskes anvendt, og hvordan fordelingen af udgifter til anlæg og drift er fordelt.

Udarbejdelse af den tekniske løsning vil normalt kræve, at husejerne anvender en rådgiver. I den situation har kommunen ofte mulighed for at meddele tilladelse, medmindre en nabohøring giver væsentlige indsigelser, eller der er væsentlige negative påvirkninger af naturen.

Det vurderes umiddelbart, at kommunen vil kunne meddele tilladelser til mindre fælles højvandssikringer, der ligger tæt op til husene og uden for Natura2000 området. Anlæg uden for Natura2000 området vil blive væsentlig nemmere og billigere for ansøgere at gennemføre, da der er mindre krav til miljø- og konsekvensvurderinger. Sådanne højvandssikringer kan afhjælpe de hyppigst forekommende mindre højvandshændelser.

Kommunen kan dog ikke anbefale denne type løsninger som en god langtidsholdbar helhedsløsning.

Når det oftere er muligt at meddele tilladelser til fællesløsninger, end til individuelle løsninger, skyldes det i høj grad hensynet til de omkringliggende naboer, men også til helhedsindtrykket for området. Ved fællesløsninger kan der skabes helheder, der fysisk falder ind i landskabet, og der kan nemmere findes løsninger, der sikrer alle uændrede afvandingsforhold.

I situationer med ansøgninger om enkeltmandsløsninger vil kommunen udelukkende fungere som myndighed på en ansøgning om tilladelse. Ved mindre fællesprojekter og mindre midlertidige lokale højvandssikringer vil kommunen i udgangspunktet ligeledes udelukkende fungere som myndighed, og kan ikke fungere som procesmyndighed.

Mulige midlertidige højvandssikringer, som husejerne selv kan arbejde videre med, er kort beskrevet nedenfor.

Eksempler på midlertidige lokale højvandssikringer

?         Midlertidige højvandssikringer kan f.eks. lægges i 1,57 meter over havet, idet det svarer til en 20 års hændelse, der er stormflodsrådets grænse for, hvornår der kan udbetales forsikringserstatninger.

?         Løsningen kan f.eks. bestå i at forhøje vejkassen 20-40 cm, forhøje det eksisterende å-dige i syd, etablere sandsæk-lager samt leje pumper til håndtering af de større bække samtidig med, at der udarbejdes lokale beredskabsplaner, som husejerne selv tager ansvar for og igangsætter ved højvandshændelser.

På kortet er vist et groft estimat af 5 delstrækninger med et antal huse, hvor man for hver delstrækning kan vælge at arbejde videre med en midlertidig højvandssikring.

Disse løsninger vil samlet beskytte ca. 77 af de lavest liggende sommerhuse mod oversvømmelse og i alt ca. 148 ejendomme vil være beskytte mod vand på terræn.

Med baggrund i en klimafremskrivning ses det, at de 148 ejendomme statistisk set vil opleve op til 30 oversvømmelser frem til år 2050, hvis der sikres til 1,57 m.

Det anbefalede beskyttelsesniveau på 2,20 m i det kommunale fællesprojekt vil modsat betyde, at ejendommene statistisk set vil opleve 0,1 oversvømmelse frem til år 2050.