Dagsorden

Indledning

Kontanthjælp er oprindeligt tænkt som en midlertidig ydelse, men over årene har det inden for beskæftigelsesområdet udviklet sig til at blive en mere permanent forsørgelse, som borgerne modtager, fordi de er syge eller endnu ikke klar til at gå i arbejde. Over de sidste år har der derfor været igangsat flere indsatser for at finde en afklaring sammen med borgerne, så de enten fik en førtidspension eller et (fleks-)job.

Det er derfor en gruppe af borgere, hvor der er behov for, at vi sammen kommer omkring hele deres livssituation, så vi nu kan beslutte, hvilke skridt der skal tages for at ændre på situationen, så de kan komme videre i deres liv. Og det kan her være både personlige ting eller behov i relation til deres sociale eller familiære liv, der kan være behov for, hvis det skal lykkes denne gang. 

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på deres møde i januar 2021 at igangsætte et projekt for langvarige kontanthjælpsmodtagere, hvor fokus er at få dem afklaret til job. Målgruppen for projektet er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der har været på kontanthjælp i 8 ud af de sidste 10 år. Dvs. det er en gruppe af borgere, der er langt væk fra arbejdsmarkedet og som har personlige eller sociale udfordringer.

I denne sag kan læses den første status på projektet og de forventede resultater, og der lægges op til, at udvalget kan drøfte de opnåede indsigter og samarbejdet med borgerne. Der vil blive holdt et oplæg på mødet med erfaringer fra de første møder med borgerne.

En plads til alle på arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedsudvalget har med vedtagelsen af ”Politik for det rummelige arbejdsmarked” sat fokus på, at alle mennesker skal have mulighed for at være en aktiv del af arbejdsmarkedet. Et af de strategiske pejlemærker er, at

”i det rummelige arbejdsmarked er der fokus på kompetencer og potentialer frem for diagnoser og begrænsninger”.

Med afsæt i politikken og de strategiske pejlemærker arbejdes der derfor på jobcentret med, at i mødet med borgeren skal der være fokus på at finde og udvikle potentialer for job – også selv om erfaringerne med at være på arbejdsmarkedet er små og/eller ligger langt tilbage.

En af de grupper af borgere, dette er relevant for, er de borgere, som i en længere årrække har modtaget kontanthjælp, og hvor der er behov for en afklaring af, om de reelt har en mulighed for at komme ud i et ordinært job, eller om der i stedet skal arbejdes på, om et fleksjob, en førtidspension eller et ressourceforløb er løsningen for at få en afklaring af deres situation.

Borgeren vælger vejen

Projektet tager udgangspunkt i borgerens ønsker og forventninger til deres fremtidige arbejdsliv. I overensstemmelse med ”Borgerens centrum” skabes et dialogbaseret møde (step-up møder), hvor borgere og et tværfagligt team tager udgangspunkt i borgernes ønsker og forventninger til job og fremtid.

Tilgangen på møderne er at møde borgeren med en åben tilgang; hvilke job kan de se sig selv i? og hvad drømmer de om at arbejde med? Denne tilgang er valgt for at få deres vurdering af, hvad der skal til, for at de kan lykkes med at komme ud i job. På den måde kan der lægges en plan sammen med borgeren, som de har ejerskab til.

Projektets indsats består af tre dele:

• Et møde med borgeren hvor det afklares, om der skal arbejdes videre hen mod ressourceforløb, førtidspension eller fleksjob/ordinært job (intensiv straksafklaring)
• Hvis fokus er på et job, lægges der en plan for praktik/job, og der arbejdes med cv og kompetencer (afklaringsforløb)
• Hvis borgeren ikke er kommet i praktik eller job inden for 6 mdr. fortsætter arbejdet i den retning, eller der forberedes en sag til rehabiliteringsteamet (genbehandling).

De første erfaringer fra projektet

Erfaringerne fra de første seks step-up møder er:

• Tværfagligheden i møderne giver en oplevelse af effektive arbejdsgange på tværs, da alle relevante parter høres allerede i mødet med borgeren
• Borgeren bliver hørt og er i centrum for samtalerne
• Konkrete aftaler med alle borgere
• Potentiale og læringsrum for udlevelse af ”Borgerens centrum”.

Forventede resultater

Jobcenter Kolding har fået midler til projektet, hvor 284 borgere forventes at blive afklaret over de kommende to år. Målet er at 80 % af borgere tilknyttet projektet er afklaret til job, praktik med lønnede timer, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension i 2022 og derved ikke længere vil modtage kontanthjælp.

Projektet forløber i tæt dialog med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som har gennemgået borgerne i de tilmeldte kommuner og udvalgt dem, der skal deltage. Dvs. at de 284 borgere er udvalgt af STAR. Undervejs i projektet bliver dette tal reguleret, både pga. projektets resultater, men også ved fraflytning fra kommunen, overgang til pension eller andre årsager.

Økonomi

Projektet foregår fra d. 1. december 2020 til d. 31. december 2022, og Jobcenter Kolding har fået bevilget 2.120.035 kr. til projektet. Midlerne bliver brugt på at styrke jobformidling og den virksomhedsvendte indsats i Kolding.

Det er normalt henover et år at se en variation i antallet af borgere i Alkoholbehandlingen, samt at se et udsving i borgerens misbrug. Dette udsving, med et lavere overforbrug i perioder, har ikke fundet sted det sidste halve år. Der har derimod været et konstant massivt tryk på Alkoholbehandlingen med mere behandlingskrævende borgere. Både blandt kendte borgere og nye henvendelser ses en mere selvdestruktiv adfærd end vanligt, og flere borgere kommer i medicinsk abstinensbehandling end tidligere.

Denne gruppe af borgere er ikke socialt udsatte borgere, som normalt har kommunens bevågenhed. Mange af borgerne har arbejde, familie og børn og er vant til at klare hverdagen selvstændigt, men den manglende struktur og de vaner, der normalt kan fastholde dem i sunde livsvaner, har været frataget dem under Covid-19 pandemien, hvilket har medført en mere selvdestruktiv alkoholadfærd.

Dette går ud over borgerens helbred, men det går også ud over borgeren og børnenes sociale liv. Alkoholbehandlingen oplever flere henvendelse fra borgere og pårørende, som peger på mere fysisk og social mistrivsel hos både borgerne og deres pårørende.

Alkoholbehandlingen oplever en desperation og en mangel på hverdag hos mange af disse borgere. Men der opleves også et stærkt samarbejde, hvor borgerne overholder hver eneste aftale i alkoholbehandlingen - både i forhold til deres sociale behandling - men også for afhentning af medicin. 

Det er ikke altså antallet at nye henvendelse, der har ændret sig i denne periode – men karakteren af borgernes misforbrug - og konsekvenserne heraf - hos en gruppe borgere, som måske har været lidt overset under pandemien.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der

udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne i fagforvaltningerne,

som forelægges Social- og Sundhedsudvalget.

Kvartalsvis sker der afrapportering til Økonomiudvalg og Byråd i henholdsvis april, august

og november måned.

Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Socialpolitik samlet forventes et merforbrug på 1,257 mio. kr. i 2021. Det forventede merforbrug vil have en negativ afledt konsekvens på rammerne for 2022-2024.

Familierådgivningen forventer et merforbrug på 4,4 mio. kr. som følge af nye og akutte anbringelser og sager med familiebehandling.

Et forventet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på Tinghøj kan henføres til en konkret sag, der er i overbelægning i 2021.

Mindreforbruget i Psykiatrirådgivningen på 5,1 mio. kr. vedrører færre udgifter til midlertidige botilbud.

På botilbuddet Marielund forventes et merforbrug på 1,43 mio. kr. som følge af ikke belagt akutplads og øget vikarforbrug.

Forsorgshjemsområdet forventer et merforbrug på 0,75 mio. kr. som er et forsigtigt skøn over udgiftsudviklingen for resten af 2021.

Der forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr. som følge af genopretning af Revanches budget samt medfinansiering af hygiejnesygeplejersken.

Stofmisbrugsområdet forventer en merindtægt på 0,8 mio. kr., som kan henføres til, at mange borgere fra andre kommuner vælger at få deres behandling i Kolding.

I det oprindelige budgetgrundlaget for 2021 var der indregnet en forventet overførsel fra 2020 til 2021 på 1,5 mio. kr. grundet forventet mindre forbrug i 2020. Ved afslutningen af 2020 regnskabet var der balance, og der er således ikke overført midler fra 2020 til 2021. Efter den konkrete udmøntningen af budgetterne for 2021 ses en ubalance på 1,025 mio. kr.

Socialforvaltningen har igangsat en proces med at skabe et budget i balance for 2022-2025 og har i den forbindelse iværksat flere initiativer med henblik på at reducere udgifterne fra 2022-2025.

Arbejdet pågår frem mod udvalgets temadrøftelse den 21. juni 2021 og efterfølgende behandling af budgetbidrag den 20. august 2021 med udgangspunkt i ændringsforslag og høringssvar.

Til brug for det videre arbejde med at skabe budget i balance, skal det drøftes hvilke ændringsforslag, der skal indgå i de videre forhandlinger i forbindelse med budget 2022-2025.

Nedenfor fremgår 6 ændringsforslag til budget 2022-2025. Ændringsforslagene er nærmere beskrevet i vedhæftede bilag.

(Beløb i hele 1.000 kr.)

Alle udvidelsesforslag indgår i uprioriteret rækkefølge.

Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har foretaget budgetopfølgning for driftsbevillinger under politikområdet Sundhedspolitik pr. 30. april 2021.

Det korrigerede driftsbudget inklusiv forventede budgetkorrektioner med overførselsadgang udgør aktuelt 114.641.000 kr. i 2021 og omfatter tandpleje, træning, vederlagsfri fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse, døgnrehabilitering og fællesudgifter på Sundhedsområdet.

Den aktivitetsbaserede medfinansiering på Sundhedsområdet indgår ikke i opfølgningen, da bevillingen er uden overførselsadgang og henhører under tilskud og udligning under Økonomiudvalget.

Det korrigerede driftsbudget 2021 er sammensat af nedenstående budgetposter og fremgår af Tabel 1:

Tabel 1

Budgetopfølgning 2021 pr. 30. april 2021

I nedenstående tabel 2 er bevillinger og forventet forbrug under Sundhedspolitikken specificeret på driftsområderne. Endvidere viser tabel 3 faktisk forbrug og forbrugsprocenter pr. 30/4-2021 og 30/4-2020.

Indledningsvis skal det bemærkes, at der generelt i denne budgetopfølgning er sket en opjustering af estimaterne over lønudgifterne i forhold til opfølgningen pr. 31/3-2021 som følge af indarbejdelse af nye overenskomstaftaler i lønprognoserne.

Tandplejen forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på ca. 457.000 kr., hvilket primært skyldes merforbrug på lønudgifterne, dels som følge af den ændrede lønprognose og dels fordi der forventes øgede udgifter til social-tandpleje. Der er fra 2021 ikke længere særskilt budget til tandpleje for udsatte, idet restbudgettet fra 2020 på 87.000 kroner er overført til Jobcenteret i forbindelse med overførselssagen.

På træningsområdet forventes et mindre-forbrug på ca. 976.000 kr., hvilket primært skyldes et forventet mindre-forbrug til specialiseret ambulant genoptræning på sygehuset som følge af hjemtagning af genoptræning på hjerteområdet. Endvidere forventes fortsat lavere udgifter til personbefordring som følge af lavere aktivitet grundet corona-epidemien.

For vederlagsfri fysioterapi er forventningen til årsniveauet for 2021 baseret på afregningen for januar-marts. Det ser foreløbigt ud til, at udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i starten af 2021 ligger lidt under det budgetterede niveau, og der forventes på nuværende tidspunkt et mindre-forbrug på ca. 221.000 kr.

Døgnrehabiliteringen forventer et mindreforbrug på ca. 82.000 kr., hvilket i alt væsentligt skyldes lavere personaleudgifter end forventet.

For fællesudgifter på sundhedsområdet forventes et merforbrug på ca. 130.000 kr. Denne forventning er dog behæftet med stor usikkerhed, idet der for kommunale udgifter til hospiceophold og plejetakst for færdigbehandlede patienter endnu kun er afregningsdata for januar-februar måned.

Endvidere giver udviklingen i de ikke styrebare udgifter til selvisolation i forbindelse med Covid-19 anledning til bekymring, idet det ultimo 2020 blev besluttet, at disse udgifter skulle afholdes af Sundhedsområdet uden at der fulgte budgetmidler med.

I 2020 landede udgifterne på ca. 80.000 kr., mens der i perioden januar-april 2021 foreløbigt er afholdt udgifter på 263.000 kr. Såfremt dette udgiftsniveau forsætter resten af 2021, vil årsudgiften lande på ca. 789.000 kr. og således væsentligt kunne påvirke muligheden for fremtidig budgetoverholdelse, idet der ikke er tildelt budget til dette udgiftsområde. Udvikling til isolationsudgifter fremgår endvidere af nedenstående figur.

Figur 1

Endeligt forventes et merforbrug på ca. 90.000 kr. inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Udgiftsudviklingen på området vil i 2021 i nogen grad blive påvirket af, hvad der bliver mulighed for at gennemføre af arrangementer og kampagner, såfremt der sker en lempelse af corona-restriktionerne.

Tabel 2. Specifikation af bevillinger og forventet forbrug under sundhedspolitik, 2021. (Kr. P/L 2021)

Tabel 3. Specifikation af faktisk forbrug og forbrugsprocenter pr. 30/4-2021 og 30/4-2020.

De stående udvalg har mulighed for at fremsende ændringsforslag til budget 2022. Alle ændringsforslag indgår i et katalog.

På nuværende tidspunkt foreligger der to ændringsforslag til drøftelse. Økonomien forbundet

med de enkelte ændringsforslag fremgår af nedenstående tabel. Ændringsforslagene er kort

beskrevet under tabellen og en mere udførlig beskrivelse af ændringsforslagene fremgår af

bilagene.

SUND-S-01: ABC for mental sundhed i Kolding Kommune:

Ændringsforslaget ”ABC for mental sundhed i Kolding Kommune” er en revidering af et tidligere forslag til Budget 2021 ”SUND og SOC-S-01 - Sundhedsfremmende og forebyggende indsats på tværs af social- og sundhedsområdet målrettet mennesker udfordret af angst, stress, depression og ensomhed.” Det oprindelige forslag blev vedtaget i Social- og Sundhedsudvalget den 17. august 2020. Den væsentligste ændring består i, at det reviderede forslag udelukkende omhandler sundhedspolitik og et konkret forslag om oprettelse af en ny funktion som tovholder for ABC for mental sundhed. Indsatsen er fortsat målrettet hele Kolding Kommune på tværs af forvaltninger, foreninger, samarbejdspartnere og civilsamfund.
 

Ændringsforslaget skal også ses i forlængelse af Kolding Kommunes deltagelse i partnerskabet ABC for mental sundhed for perioden 2021, som blev godkendt på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 20. januar 2021. I den forbindelse blev det besluttet at afsætte ressourcer til at arbejde med indsatsen til udgangen af 2021, og med det nye ændringsforslag ønskes denne indsats styrket og forlænget.

SUND-S-02: Genoptræning til borgere med hjernerystelse

Genoptræningsområdet i Kolding Kommune oplever en stigning i antallet af borgere med følgetilstande efter hjernerystelse og behov for genoptræning. Stigningen skyldes blandt andet, at man først inden for de senest par år er begyndt at stille en specifik diagnose for følgetilstanden i form af postcommotio syndrom (PCS) ligesom den første nationale kliniske retningslinje blev publiceret i januar 2021. Det foreslås konkret at kunne gennemføre 20 genoptræningsforløb pr. år. Det forudsætter, at genoptræningsområdet tilføres 1,2 årsværk
(fysio- og ergoterapeut med specialviden inden for området) samt ressourcer til at koble specifikke eksterne kompetencer til forløbet som f. eks. optometrist specialiseret i neurooptometri og neuropsykolog.

SEN og SUND-03: ”En tand bedre” - individuelle mundplejeplaner på plejehjem

Forslaget handler om at styrke samarbejdet mellem omsorgstandplejen og alle plejehjem i Kolding Kommune, så alle beboere får de bedste muligheder for at bevare et sundt og funktionelt tandsæt. Der er en stor sammenhæng mellem tandkødsbetændelse og både hjertekarsygdom, forværring af diabetes og lungebetændelser. Forslaget forventes at kunne spare borgere for ubehagelige sygehusindlæggelser og kommunen for de økonomiske udgifter dertil. Forslaget forventes også at bidrage til beboernes livskvalitet, da et sundt og funktionelt tandsæt blandt andet nedsætter risikoen for smerter og har betydning for den mad, man kan spise. Konkret foreslås det at indføre et tilbud om en individuel plan for mundpleje for alle beboere på plejehjem i Kolding Kommune svarende til ca. 574 borgere. Dette forudsætter en opnormering i både tandplejen og hos plejepersonalet på plejehjemmene.

Sundhedsplejen gennemfører i skoleåret 2020/2021 en prøvehandling med reduceret vejning.

Prøvehandlingen er foregået således:
 

0. Klasse: Ingen ændring i forhold til hidtidig praksis – alle børn er systematisk vejet.

5. klasse: Eleverne er ikke blevet undersøgt på grund af Covid-19 hjemsendelse.

8. klasse: Fra skoleårets start i august 2020 har Sundhedsplejen ikke som udgangspunkt vejet eleverne, med mindre der har været en specifik sundhedsmæssige årsag til at veje eleverne.

Baggrunden for prøvehandlingerne var, at erfaringer fra de andre Børn, Unge- og Ligevægt projekter viser, at vejningen har en negativ effekt på de unge. Når eleverne bliver vejet, fylder denne intervention meget mere end de andre elementer i mødet med sundhedsplejersken.

Vægten får også betydning for nogle elevers selvværd og sociale position. Hvis de ligger inden for normalen, oplever de det som en positiv vurdering af dem. Og det omvendte gør sig også gældende - en vægt over gennemsnittet opleves som nedværdigende og der kan opstå en forkerthedsfølelse.

Lederen af Sundhedsplejen vil på mødet give en status på projektet og fortælle om erfaringerne med reduceret vejning.

På udvalgets møde i juni 2021 vil Sundhedsplejen orientere om, hvordan skolesundhedsundersøgelserne forventes tilrettelagt i skoleåret 2021/2022 inden for rammerne af lovgivningen og Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger.

Baggrund

Social- og Sundhedsudvalget har igangsat et arbejde med at udvikle en ny fælles strategi for fremtidens socialpsykiatri i Kolding Kommune. På mødet i udvalget den 21. april deltog udvalget i en workshop om den politiske vision for fremtidens socialpsykiatri, hvor udvalget tilkendegav en række perspektiver på, hvor socialpsykiatrien i Kolding Kommune i fremtiden skal bevæge sig hen.

Udkast til den politiske vision for fremtidens socialpsykiatri

Med baggrund i de politiske tilkendegivelser er det udformet et udkast til den foreløbige politiske vision for området:

”I socialpsykiatrien i Kolding Kommune arbejder vi for at skabe et godt og meningsfuldt liv for borgerne med udgangspunkt i borgerens centrum. Vi tror på, at alle mennesker kan komme sig helt eller delvist fra psykiske vanskeligheder, og det vil vi arbejde for sammen med borgerne ved at erstatte ensomhed og håbløshed med fællesskab, håb og muligheder.

Psykisk sygdom skal ikke være tabubelagt, og derfor vil vi i Kolding Kommune også arbejde for åbenhed og synlighed omkring psykiske vanskeligheder

Vi ved, at alle borgere med psykiske sårbarheder er har forskellige ressourcer og udfordringer, og derfor er der behov for en individuelt tilpasset støtte til dem. I mødet med borgeren skal vi have et fokus på nemt og hurtigt at finde den rette hjælp til borgeren. Det gælder, uanset om borgeren har brug for hjælp fra kommunen eller en anden aktør. Der skal tages udgangspunkt i borgerens situation, så de mødes i trygge rammer med tid og rum til deres behov.

Samtidig skal vi også have de rette tilbud af kvalitet til både borgere og pårørende. De skal støttes i at mestre deres udfordringer og forbedre deres livskvalitet, og det skal forebygges, at der sker en negativ udvikling af borgerens udfordringer.”

Den politiske vision skal iagttages som en foreløbig vision for området, som igennem designprocessen for projektet vil blive udviklet for at nå frem til strategien for fremtidens socialpsykiatri. Visionen er således ikke statisk, men vil ændres løbende med de politiske indsigter i området.

Proces

Det foreslås, at udvalget drøfter, hvorvidt udkastet til visionen favner de politiske tilkendegivelser og ønsker til fremtidens socialpsykiatri, og godkender, at projektgruppen arbejder videre ud fra visionen.

KL og Danske Handicaporganisationer præsenterede i februar et fælles udspil, der sætter samarbejde og tillid i centrum på handicapområdet. Udspillet indeholder 5 principper og dertil hørende anbefalinger (se bilag).

Principperne bygger på borgerinddragelse og tillid og har til formål, at flere borgere føler sig mødt, hørt og set både i sagsbehandling, visitation og indsats. Centralt i udspillet er, at det er kommunen, der bliver inddraget i borgernes liv og ikke omvendt.

De fem principper for god borgerinddragelse er som følger:

Gensidig tillid og samarbejde..
 

1. Skal synliggøres og sættes i centrum i den kommunale sagsbehandling
2. Skabes gennem fælles mål og mulighed for reel indflydelse
3. Skabes gennem et fælles overblik og indsigt i hinandens præmisser, viden og ekspertise
4. Kræver tid og fleksibilitet
5. Forudsætter gennemsigtighed og tilgængelighed

Forud for udviklingen af principperne har Danske Handicaporganisationer fået VIVE, det nationale forskningscenter for velfærd, til at lave en undersøgelse. Undersøgelsen viser, at der ofte er forskel på hvordan kommuner og borgere oplever mødet med hinanden på handicapområdet. I rapporten har VIVE sammen med Det Centrale Handicapråd udvalgt Selvværd og Sammenhæng som et af fem initiativer på landsplan, som andre kommuner kan hente inspiration i, hvis de ønsker at arbejde med tillid og inddragelse på handicapområdet. Selvværd og Sammenhæng er udvalgt, fordi de vurderer, at Kolding Kommune med Selvværd og Sammenhæng allerede arbejder med de centrale dilemmaer og barrierer, VIVE finder på området.

Afsnittet om Selvværd og Sammenhæng kan læses på side 97 og frem i rapporten fra VIVE, der er vedlagt som bilag.

Forslag til procesplan

Processen starter med, at vi undersøger, hvordan de 5 principper opleves i dag på handicapområdet i Kolding Kommune. Her arbejder vi bl.a. med hvordan borgere og pårørende oplever Selvværd og Sammenhæng i praksis, og i hvilket omfang vi med leveregler og tilgang i Selvværd og Sammenhæng lykkes med at skabe tillid og samarbejde på handicapområdet.

Undersøgelsen vil herefter beskrive en række mulighedsrum ud fra de behov, udfordringer og muligheder, der er fundet sammen med borgere, pårørende og medarbejdere.

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Social- og Sundhedsudvalget vil senere på året blive præsenteret for mulighedsrummene, hvorefter der på politisk niveau kan træffes beslutning om, hvilke mulighedsrum, der arbejdes videre med. Derudover vil udvalgene blive orienteret om status på arbejdet til udvalgsmødet i december.

Opgaven vil være forankret i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget samt Social- og Sundhedsudvalget, og vil blive løst i tæt samarbejde med Handicaprådet. Derudover inddrages både borgere, pårørende, medarbejdere og Kolding Kommunes pårørendeguide og borgerrådgiver.

En mere uddybende procesplan er vedlagt som bilag.

Social- og Sundhedsudvalget har ansvaret for støtte til frivilligt socialt arbejde til foreninger, der har socialt udsatte som målgruppe. Støtten gives efter Servicelovens §18, og den enkelte kommune har meget frie rammer for at tilrettelægge støtten.

Social- og Sundhedsudvalget har på udvalgsmøderne den 18. november og den 16. december 2020 drøftet de fremtidige rammer og kriterier for støtte til frivilligt socialt arbejde på udvalgets område.

Der fremlægges på den baggrund et konkret forslag til godkendelse af en justeret proces for politisk behandling af indkomne ansøgninger til §18-puljen.

Hidtil har Social- og Sundhedsudvalget behandlet indkomne ansøgninger én gang, nemlig på udvalgsmødet i august, hvor fordelingen af §18-midler drøftes og godkendes på baggrund af en samlet indstilling fra forvaltningen.

Det foreslås, at Social- og Sundhedsudvalget fremover behandler de indkomne ansøgninger over to udvalgsmøder. Det vil betyde, at udvalget på udvalgsmødet i september drøfter de politiske ønsker til fordelingen af midlerne. På baggrund af drøftelserne udarbejder forvaltningen et forslag til fordeling af midlerne, som udvalget behandler på det efterfølgende udvalgsmøde i oktober.

Den samlede procesplan ser herefter således ud:

Tilbud hvor Kolding Kommune er driftsherre

I 2020 er der registreret 16 magtanvendelser på Tinghøj. I 2019 blev der registreret 22 magtanvendelser. Alle magtanvendelser i 2020 er foretaget efter §9, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (voksenansvarsloven). Denne bestemmelse giver mulighed for at fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet opholdsrum, fordi barnet eller den unge er til fare for sig selv.

De indberettede magtanvendelser er foretaget i forhold til nogle få børn, som havde særlige komplekse udfordringer. I de mest komplekse tilfælde har Tinghøj involveret eksterne fagpersoner i forbindelse med tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde med barnet eller den unge.

Ud over magtanvendelsen, foretaget efter reglerne i voksenansvarsloven, er der registreret 2 tilfælde af anvendelse af magt som nødværge. Anvendelse af nødværge sker ikke med hjemmel i voksenansvarsloven men med hjemmel i straffeloven. Som noget nyt vil der fremover også blive orienteret om anvendelse af magt registreret som nødværge.

* Denne oplysning er ikke tidligere indgået i orienteringer om anvendelse af magt.

Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg og den socialpædagogisk indsats overfor barnet eller den unge. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som muligt, hvor der også skal tages hensyn til andre tilstedeværende, sådan at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe af barnet eller den unge. 

Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes. Socialforvaltningen skal som driftsherre af tilbuddet modtage indberetning om magtanvendelse, ligesom den anbringende kommune og Socialtilsyn Syd skal modtage indberetning om magtanvendelse.

Socialtilsyn Syds opgave er at vurdere, om indberetningerne giver anledning til tilsynsmæssige overvejelser, herunder om tilbuddenes pædagogiske indsats understøtter at magtanvendelse så vidt muligt kan undgås, og om der sker opfølgning med henblik på løbende læring og forbedring. Tilbuddet, handlekommune og driftsherre vil blive kontaktet, hvis tilsynet finder, at der er grund til bekymring og kritik. De indberetninger om magtanvendelse, som Tinghøj har sendt til Socialtilsyn Syd, har ikke givet anledning til bemærkninger.

Tinghøj igangsatte i 2018 et arbejde for at øge viden om lovgivning om magtanvendelse og vigtigheden af dokumentation i forbindelse med magtanvendelse. Ligeledes er der i denne periode iværksat en kompetenceudvikling af personalet med henblik på at styrke de pædagogiske redskaber. Dette er blandt andet sket ved undervisning og træningsgrupper i konfliktløsning. Som det fremgår er antallet af magtanvendelser er disse i denne periode faldet fra 26 magtanvendelser i 2018 til 16 magtanvendelser i 2020. 

Tilbud uden for Kolding Kommune, hvor Kolding Kommune er handlekommune

I 2020 blev der registreret 22 magtanvendelser på børn og unge, der er anbragt på opholdssteder eller døgninstitutioner uden for Kolding Kommune.

Alle magtanvendelser i 2020 er foretaget efter §9, stk. 2, i voksenansvarsloven. Denne bestemmelse giver mulighed for at fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet opholdsrum, fordi barnet eller den unge er til fare for sig selv.
 

De 22 magtanvendelser er fordelt på 8 opholdssteder / døgninstitutioner.

Procedure

Når en henvendelse om magtanvendelse modtages i Familierådgivningens visitation, registreres og behandles den som en underretning jf. SEL § 153, stk. 1, nr. 1.

Underretningen risikovurderes, jf. SEL § 155 og efterfølgende genvurderes den på førstkommende gruppemøde, jf. SEL § 155 a. Dette er for at sikre en systematisk gennemgang af de indkomne magtanvendelser.

I genvurderingen tages der stilling til, hvorvidt den indkomne magtanvendelse give anledning til at kontakte opholdssted eller institutionen. Det vurderes ligeledes, hvorvidt den indkomne magtanvendelse giver anledning til at kontakte Socialtilsynet.

Der skal årligt udarbejdes en oversigt over antallet af akutte og ansøgte magtanvendelser overfor de borgere, som kommunen er ansvarlig for.

Magtanvendelse er et fysisk indgreb i selvbestemmelsesretten. Det grundlæggende princip er, at magtanvendelse aldrig må erstatte omsorg, pleje og pædagogisk hjælp. Hvis magtanvendelse er påkrævet, skal det udøves skånsomt og så kortvarigt som muligt.

I januar 2020 trådte nye regler om magtanvendelse i kraft. De nye regler lemper og præciserer reglerne om magtanvendelse. Reglerne er bygget sådan op, at der på nogle områder skelnes mellem to målgrupper. Den ene målgruppe består af personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne, hvor den nedsatte funktionsevne ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende svækkelse (f.eks. personer med udviklingshæmning).

Den anden målgruppe består af personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, hvor den nedsatte funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med demens).

På socialområdet er der med de nye regler etableret hjemmel til, at personalet i visse situationer akut kan træffe beslutning om at anvende magt uden en forudgående afgørelse fra kommunen. Der kan eksempelvis træffes beslutning om at anvende akut magt i en situation, når det er nødvendigt for at afværge, at en borger forårsager væsentlig ødelæggelse af fysiske genstande, som har betydelig økonomisk værdi eller affektionsværdi, ligesom personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en borger tilbage til sin bolig, når borgeren er til fare for sig selv eller andre.

Desuden er det tydeliggjort i reglerne, at personalet kan anvende fysisk guidning som en omsorgshandling.

Derudover er der efter serviceloven også mulighed for at ansøge borgerens handlekommune om tilladelse til at anvende magt overfor en bestemt borger. Serviceloven indeholder bl.a. hjemmel til at borgerens handlekommune kan træffe afgørelse om indgreb i form af særlige døråbnere, stofseler, tryghedsskabende velfærdsteknologi og optagelse i særligt botilbud uden samtykke. Andre former for anvendelse af magt er ikke tilladt, men kan eventuelt vurderes som omfattet af reglerne om nødværge eller nødret.

Magtanvendelse skal registreres og indberettes til borgerens handlekommune, hvilket er den kommune, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet. Derudover skal Socialtilsynet orienteres om magtanvendelse, der har fundet sted på tilbud som Socialtilsynet fører tilsyn med. I Socialtilsynet indgår indberetningerne om magtanvendelse i Socialtilsynets driftsorienterede tilsyn.

Voksenrådgivningen skal som borgerens handlekommune vurdere om en indberetning om akut magtanvendelse giver anledning til bemærkninger eller ændringer i kommunens afgørelse om hjælp, ligesom Voksenrådgivningen skal tage stilling til ansøgninger om tilladelse til magtanvendelse.

Magtanvendelser voksenområdet, Psykiatri 2020

Magtanvendelse – akut opståede situationer

I 2020 er der registreret 1 indberetning om akut indgreb på Kolding Kommunes egne tilbud, på private tilbud eller tilbud beliggende i andre kommuner, hvor Kolding Kommune er handlekommune.

I 2019, hvor andre regler regulerede de akutte magtanvendelser, registrerede Voksenrådgivningen 97 indberetninger om akut fastholdelse eller førelser på psykiatriområdet. Af de 97 indberetninger vurderede Voksenrådgivningen, at der i 96 tilfælde var tale om magtanvendelse efter reglerne i serviceloven eller nødret/nødværge. Det bemærkes, at hovedparten af indberetningerne om akut magtanvendelse i 2019 vedrørte en meget særlig situation.

Nedenstående tabel viser antallet af indberettede magtanvendelser, som Voksenrådgivningen har modtaget i 2020 på psykiatriområdet, hvor personalet i en akut situation har truffet beslutning om at anvende magt.

*Med ”udenbys borgere” menes borgere, der bor i botilbud i andre kommuner, og hvor Kolding Kommune er handlekommune.

Voksenrådgivningen har organiseret arbejdet med magtanvendelse i et magtanvendelsesteam, som løbende drøfter indberetninger om akut magtanvendelse og ansøgninger om magtanvendelse.

Magtanvendelsesteamet er særligt opmærksomme på, om der bliver modtaget flere indberetninger om magtanvendelse i forhold til den samme borger, eller om der bliver modtaget gentagende indberetninger fra det samme tilbud. Ligeledes er der i arbejdet fokus på om det sociale tilbuds anvendelse af magt sker i overensstemmelse med servicelovens regler.

Når Voksenrådgivningen modtager en indberetning om, at der har været anvendt akut magt overfor en borger, vil borgerens rådgiver tage kontakt det sociale tilbud. Magtanvendelsen vil indgå som en del af den næste opfølgning af borgerens indsats. Ved opfølgningen vil borgerens handleplan blive revideret således, at den fremadrettede indsats bliver tilrettelagt under hensyntagen til de forhold, som magtanvendelsen har afdækket for at forebygge gentagelser. Ved de efterfølgende opfølgninger vil der fortsat være fokus på, at indsatsen omkring den enkelte borger sker i overensstemmelse med borgerens ønsker og behov, samt, at der bliver arbejdet anderkendende og metodemæssigt korrekt omkring borgeren.

Ansøgt brug af magt

Voksenrådgivningen har på psykiatriområdet i 2020 ikke modtaget ansøgninger om magtanvendelse, ligesom Voksenrådgivningen i 2020 ikke har behandlet sager om flytning uden samtykke på psykiatriområdet.

I 2019 modtog Voksenrådgivningen 2 ansøgninger om magtanvendelse på psykiatriområdet.

Nedenstående tabel viser antallet af ansøgte tilladelser, som Voksenrådgivningen har modtaget i 2020 på psykiatriområdet. Tallene for 2019 er medtaget i tabellen til sammenligning.

I Syddanmark er der stort fokus på at styrke det tværsektorielle samspil mellem Psykiatrien i Region Syddanmark og kommunerne. En af indsatserne er projektet Fremskudt Funktion, som med opkvalificering af regionale og kommunale medarbejdere skal understøtte, styrke og udvikle samarbejdet omkring børn og unge i mistrivsel i Region Syddanmark.

Projekt Fremskudt Funktion har til formål at:

• Forbedre den direkte kommunikation mellem de kommunale, regionale aktører og almen praksis samt med familierne.
• Øge og koordinere det professionelle samarbejde på tværs af sektorer og dermed øge den samlede professionelle kompetence.
• Etablere fælles behandlingsindsatser (PPR/psykiatri).
• Involvere frivillige aktører som medspillere i forhold til konkrete tilbud til børn, unge og forældre.

Syddansk Sundhedsinnovation har i efteråret 2020 gennemført en midtvejsevaluering. Evalueringen viser, at de fleksible samarbejdsmodeller, udviklet i projektet, giver stor værdi i det tværsektorielle samarbejde.

Projektet er nu gået ind i sin sidste fase, hvorfor der i løbet af 2021 skal tages stilling til en eventuel forankring af projektet. Socialdirektørforum og projektets styregruppe har derfor, med baggrund i midtvejsevalueringen, tilsluttet sig en række anbefalinger til permanentgørelse af Fremskudt Funktion.

Erfaringer fra PPR

PPR oplyser, at det tætte og forpligtigende samarbejde i Fremskudt funktion især har højnet kvaliteten i samarbejdet om de psykisk sårbare børn og deres familier, fordi Fremskudt Funktion muliggør løsninger og indsatser tættere på barnet og familiernes hverdag, f.eks. i skole/dagtilbud eller direkte hjemme i familierne.

Stillingtagen til permanentgørelse

Fremskudt Funktion sker i en dynamisk og fleksibel samarbejdsmodel med en bred ledelsesmæssig forankring med nedenstående fokus:

• Sparringsteam i hver kommune med regionale og kommunale medarbejdere
• Tilbud om rådgivning og sparring på medarbejderniveau
• Samarbejde med frivillige organisationer
• Sparringsteamet iværksætter direkte indsatser.

Fremskudt Funktion understøtter de godkendte indsatser i Børne- og Ungeaftalen mellem Region Syddanmark og regionens 22 kommuner m.fl. De fleksible samarbejdsmodeller i Fremskudt Funktion skaber koordination og sammenhæng mellem kommuner og region for børn og unge i målgruppen i respekt for hver enkelt kommunes organisering og behov.

Ressourcebehov ved en permanentgørelse

Det er estimeret, at der er behov for 20-25 timer pr. kommune pr. uge til en koordinerende rolle i PPR. Hertil kommer de timer, som Familieafdelingen og Sundhedsplejen bruger ad hoc. Udgiften til en 25-timers psykologstilling i PPR udgør ca. 430.000 kr., som skal afholdes af Kolding Kommune, hvis Fremskudt Funktion skal permanentgøres.

Region Syddanmark har midler til regionens udgift til Fremskudt Funktion, som udgør 4,5 mio. kr. (svarende til 8-9 stillinger). Indsatsen er en del af den kommende psykiatriplan.

Social- og Sundhedsudvalget har bedt forvaltningen om en løbende status på sygefraværstallene og arbejdet for at styrke arbejdsmiljøet i Familierådgivningens Afsnit for børn. Udvalget besluttede desuden på udvalgsmødet den 19. februar 2020, at denne status fremadrettet skal ske kvartalsvist.

I denne udvalgssag gives status for februar-april 2021. Status er vedhæftet som bilag.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.