Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
07-04-2022 15:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Handicaprådet |
Sted: |
Mødelokalet mod Skolegade, Nicolaiplads 6, 4. etage |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 20/33394
Resumé
På landsplan har psykiatriområdet de seneste år været under pres som følge af en stigende gruppe af borgere med psykiske lidelser og udfordringer. Det har bevirket, at der både nationalt og regionalt har været igangsat en række initiativer, som skal imødekomme det stigende og ændrede behov for hjælp og støtte hos denne målgruppe.
I Kolding Kommune arbejder vi med forskellige tilbud til psykisk sårbare, og der sker løbende en tilpasning og udvikling af vores tilbud og arbejde med borgerne. Dette til trods har vi også i Kolding Kommune oplevet en række udfordringer og uforløste potentialer på området. Derfor igangsatte den daværende Socialforvaltning i foråret 2021 en designproces, som havde til hensigt at udvikle en strategi specifikt for dette område. Hensigten var at sikre en klarere fælles og strategisk retning, hvor Selvværd og Sammenhæng blev omsat til en konkret strategi for socialpsykiatrien. Strategien er langsigtet og sætter retningen for området de næste 10 år.
Det var fra starten af dette arbejde tydeligt, at der ud over en langsigtet strategi også var behov for en plan med mere kortsigtede handlinger, der specifikt adresserer de udfordringer, som blev identificeret gennem indsigtsarbejdet. I tillæg til strategien er der derfor udarbejdet et katalog med 19 initiativer, der skitserer, hvordan udfordringer kan løses. Initiativerne er sat ind i en handleplan.
Strategien og initiativkataloget blev godkendt af det daværende Social- og Sundhedsudvalg i december 2021. Handleplanen forelægges nu Social og Arbejdsmarked med anmodning om godkendelse foråret 2022.
Udviklingskonsulent Rikke Frederiksen deltager på mødet og giver en orientering.
Sagen behandles i
Social og Arbejdsmarked
Forslag
Socialdirektøren forslår,
at handleplanen godkendes.
Nyt forslag
Social- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Social og Arbejdsmarked den 08-03-2022
Social og Arbejdsmarked godkendte handleplanen.
Jan Schjerning
Beslutning Handicaprådet den 07-04-2022
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Handicaprådet bakker op om initiativerne i handleplanen og foreslår, at Handicaprådet får en tilbagemelding på indsatserne hvert halve år eller når væsentlige indsatser iværksættes.
Handicaprådet beklager den manglende inddragelse i forløbet og ønsker at blive mere involveret og arbejde aktivt i det videre forløb.
Sagsfremstilling
I initiativkataloget er der skitseret 19 initiativer, som hver især har til mål at arbejde med en eller flere af de problemstillinger, som blev identificeret gennem designprocessen.
Af hensyn til andre processer, projekter, den daglige drift og økonomien, er det ikke muligt at gå i gang med alle 19 initiativer på samme tid. Der er derfor udarbejdet en handleplan, som tager højde for at:
- alle ti fokusområder bliver tilgodeset jævnt fordelt over den kommende årrække
- ressourcetrækket ikke bliver for stort på det enkelte center, men at vi samtidig sikrer, at hvert center påbegynder arbejdet med et eller flere relevante initiativer inden for det først år
- arbejdet med de initiativer, som passer sammen med andre tiltag, sættes først i gang
- der planlægges en god proces for de initiativer, som er omfattende i forhold til personale, ressourcer og økonomi
Nogle initiativer kan løses inden for de eksisterende økonomiske rammer, mens andre kræver ekstra tilførsel af midler, hvorfor enkelte af disse vil indgå i de kommende budgetforhand-linger.
Handleplanen fremlægges på mødet.
Bilag
Sagsnr.: 21/26610
Resumé
På Kolding Kommunes hjemmeside kolding.dk arbejdes der på at udvikle en oversigt, der kan give et samlet overblik over tilgængelige naturområder med handicapvenlige faciliteter i Kolding Kommune.
Projektkoordinator fra projekt Troldhedestien - Mødesteder og oplevelser for alle, Karen Tønning vil på Handicaprådsmødet orientere om indsatsen.
Oversigten er udviklet i samarbejde med Outdoor- og formidlingskonsulent, Nanna Winbladh fra Natur og vand, By- og Udviklingsforvaltningen.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Social- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 07-04-2022
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Handicaprådet tog imod opfordringen til at komme med gode bud på at udvikle oversigten på Natur for alle og stiller gerne op til afprøvning af faciliteterne.
Handicaprådet lægger vægt på, at informationerne på hjemmesiden omkring tilgængelighed til f.eks. toiletter ved strandene m.v. er opdaterede.
Sagsfremstilling
På Kolding Kommunes hjemmeside kolding.dk arbejdes der på at udvikle en oversigt, der kan give et samlet overblik over tilgængelige naturområder med handicapvenlige faciliteter i Kolding Kommune.
Oversigten har til formål at sikre, at flere borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse får lettere adgang til viden og oplysninger om naturområder med mulighed for gode naturoplevelser. Oversigten kobles til oplevkolding.dk, der er Kolding Kommunes webside, der præsenterer alle kommunens faciliteter og oplevelser i det fri.
Da oversigten til hjemmesiden er under udvikling, er der mulighed for at Handicaprådet kan komme med input, viden og særlige opmærksomhedspunkter til den videre proces.
Baggrund for dette tiltag:
- Fra projekt Troldhedestien Mødesteder og oplevelser for alle ved vi, at jo større viden den enkelte bruger har, om hvilke faciliteter der venter derude, jo større tryghed og motivation er der for at den enkelte kommer ud i naturen. Formidling og information er vigtig for at den enkelte bedre kan planlægge sin tur.
- Danske Handicaporganisationer publicerede i juli 2021 en rapport om adgang til naturen – Friluftsliv blandt personer med handicap i Danmark. Her har en rundspørge blandt 1.722 personer – der enten selv har et handicap eller er pårørende – undersøgt, hvad der står i vejen for, at folk med handicap kommer ud i naturen. Rapporten viser bl.a. at praktiske forhold udgør barrierer for, at personer med handicap kan være mere friluftsaktive, og peger som en af grunden på manglende kendskab til tilgængelig friluftssteder, inden for overkommelig afstand.
- En undersøgelse, som Ulykkespatientforeningen – som repræsenterer mennesker med fysik handicap – har foretaget, peger på at få kommuner har et overblik over handicapfaciliteter i naturen på deres hjemmesider. Undersøgelsen viser at 88 procent af landets kommunen ikke har eller ved om det er muligt at finde ét samlet overblik på kommunens hjemmeside over handicapvenlige faciliteter i naturen.
Det landsdækkende projekt Natur for alle – tilgængelighedsmærkning af naturstier er et samarbejde mellem Danske Handicaporganisationer, Friluftsrådet, Sammenslutningen af Unge med Handicap og Videnscenter om handicap. Ønsket er at flere mennesker med funktionsnedsættelser kan komme ud i naturen. Projektleder Lærke Falstaff har givet en række input og råd i forhold til Kolding Kommunes ny formidlingsindsat.
Sagsnr.: 22/4936
Resumé
Socialtilsyn Syd fører tilsyn med Kolding Kommunes sociale tilbud og udarbejder to gange årligt en tilsynsrapport. De halvårlige tilsynsrapporter for døgninstitutionen Tinghøj for anbragte børn og aflastningsinstitutionen Toppen, der har børn med handicap som målgruppe, afrapporteres til Børn og Uddannelse.
Den gennemsnitlige bedømmelse af de forskellige temaer ligger generelt på et højt niveau.
Leder af Tinghøj, Janne Thiel Doctor fortæller på mødet om resultaterne af tilsynsbesøgene og om, hvordan tilsynets anbefalinger vurderes, og hvordan der er arbejdet med dem. Udvalget introduceres kort til tilbuddet Kernen, et bosted for unge med handicap der åbnede d. 1. marts 2022.
Tilføjelse til resumé
Handicaprådet orienteres om sagen. Leder af Tinghøj Janne Thiel Doctor deltager i mødet.
Sagen behandles i
Børn og Uddannelse d. 9. marts 2022.
Forslag
Den konstituerede Børne- og Uddannelsesdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Nyt forslag
Social- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Børn og Uddannelse den 09-03-2022
Godkendt.
Merete Due Paarup
Beslutning Handicaprådet den 07-04-2022
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Rådet foreslår, at der tages initiativ til en dialog med Det Sociale Tilsyn, i forhold til udfærdigelse af tilsynsrapporterne idet indikatorer, som ikke kan måles eller ikke er relevant, udgår af ”spindelvævet”. Derudover skal det ligeledes påpeges, at studerende ikke skal tælle med i personaleomsætningen da det giver et misvisende billede.
Sagsfremstilling
Tilsyn med sociale tilbud er siden 2012 organiseret i fem tilsynskommuner, én i hver region. Tilsyn med Kolding Kommunes sociale tilbud foretages af Socialtilsyn Syd, som er hjemmehørende i Faaborg-Midtfyn Kommune, og der laves tilsynsrapport to gange årligt. Tilsynsrapporterne afrapporteres til Børn og Uddannelse to gange årligt, fremover i januar og august. På mødet orienteres Børn og Uddannelse om tilsynsrapporter fra 2. halvår 2021.
På området for Børn og Uddannelse gælder det døgninstitutionen Tinghøj for anbragte børn og aflastningsinstitutionen Toppen, der har børn med handicap som målgruppe. Tilsynsrapport for Tinghøj og Toppen for 2021 er vedlagt sagen som bilag.
Hvad indeholder tilsynet
Ved driftsorienteret tilsyn vurderer Socialtilsyn Syd, om tilbuddet opfylder kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier. Tilrettelæggelsen af driftsorienteret tilsyn tager altid udgangspunkt i de oplysninger, som tilbuddet har fremsendt.
Socialtilsyn Syd fører driftsorienteret tilsyn med tilbud for at sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet og opfylder de faglige, økonomiske og organisatoriske betingelser for godkendelse.
Både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg har til formål at sikre, at tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, ligesom tilsynsbesøgene er dialogbaserede og kvalitetsudviklende.
Anmeldte tilsynsbesøg kan have et på forhånd fastlagt tema, som tilbuddet forbereder sig på, og Socialtilsyn Syd sender også dagsorden forud for tilsynsbesøget. Efter tilsynsbesøget bearbejdes materialet, og der foretages en vurdering af tilbuddets kvalitet. Vurderingen samles i en tilsynsrapport, som lægges på Tilbudsportalen.
Uanmeldte tilsynsbesøg tilrettelægges altid, så der udvises hensyn til de borgere, der bor i tilbuddet.
Generelt ligger den gennemsnitlige bedømmelse af de forskellige temaer på et højt niveau.
Oplæg
På mødet indleder leder af Tinghøj, Janne Thiel Doctor, kort med en introduktion til Tinghøj og Toppen og fortæller derefter om resultaterne af tilsynsbesøgene og om, hvordan tilsynets anbefalinger vurderes, og hvordan der er arbejdet med dem.
D. 1. marts 2022 åbnede tilbuddet Kernen. Kernen er et bosted for unge med handicap og har fastsat sin målgruppe til 12-25 år. Kernen er også omfattet af Socialtilsynet og vil derfor indgå i de fremtidige afrapporteringer til udvalget vedr. tilsyn. I oplægget introduceres udvalget kort til Kernen.
Bilag
Sagsnr.: 21/18132
Resumé
Forvaltningen gennemførte i efteråret 2021 en kvalitativ foreningsanalyse med fokus på inkluderende aktiviteter til borgere med funktionsnedsættelser og sindslidelser i foreningerne i Kolding Kommune. I alt blev 263 foreninger kontaktet, hvoraf 108 (41 %) deltog i Foreningsundersøgelsen 2021.
Tilføjelse til resumé
Handicaprådet orienteres om sagen. Projektleder Anette Hvidtfeldt, orienterer om arbejdet med parasport under ’Bevæg dig for livet’.
Sagen behandles i
Sundhed og Fritid.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Nyt forslag
Social- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Sundhed og Fritid den 28-03-2022
Orienteringen blev taget til efterretning.
Ole Martensen
Beslutning Handicaprådet den 07-04-2022
Punktet flyttes til næste Handicaprådsmøde den 12. maj 2022.
Sagsfremstilling
Baggrund for Foreningsundersøgelsen i Kolding Kommune 2021
Kolding Kommune er ’Bevæg dig for livet’-visionskommune til ultimo 2023. Herunder har Kolding Kommune indgået en partnerskabsaftale med ’Bevæg dig for livet – Parasport og Idræt for sindet’ frem til 2020, og fik i 2021 penge til at finansiere aktiviteter for borgerne. Med partnerskabsaftalen ønskedes det at afprøve en metode, der kunne øge idrætsdeltagelsen og bevægelsesniveauet for mennesker med funktionsnedsættelser og psykiske lidelser.
Aftalen tog udgangspunkt i Kolding Kommunes Fritids- og Idrætspolitiks indsatsområde om, at flest mulige borgere, uanset forudsætninger og funktionsnedsættelser, kan deltage i meningsgivende fællesskaber i fritidslivet.
Erfaringer fra Vejle Kommune
I 2018 og 2022 foretog Vejle Kommune to foreningsundersøgelser med fokus på borgere med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Undersøgelserne viste, at der var stor opbakning og interesse fra foreningernes side i at inkludere borgere med funktionsnedsættelser i foreningslivet. Dertil gav det Vejle Kommune et indblik i hvilke foreninger, der er åbne for at samarbejde om at inkludere målgruppen. Undersøgelserne viste, at 89 (59 %) af foreningerne i Vejle Kommune havde et aktivitetstilbud til målgruppen og/eller havde interesse i et samarbejde eller tanker om at udbyde aktivitetstilbud.
Undersøgelsens formål
Foreningsundersøgelsen vil klarlægge, hvilke foreninger i Kolding Kommune, der er åbne for at inkludere målgruppen, og derved hvilke foreninger, der vil være oplagt at sætte et samarbejde i gang med i første omgang. Herunder også, hvor ressourcerne skal lægges, og hvilke barrierer, der skal nedbrydes for, at foreningerne har de bedste forudsætninger for at igangsætte aktivitetstilbud til målgruppen. Denne viden er brugbar for et eventuelt kommende Parasportråd.
Undersøgelsens resultater
Foreningsundersøgelsen er blevet gennemført af to studentermedhjælpere, som har kontaktet 263 foreninger i Kolding Kommune i efteråret 2021. I alt har 108 (41 %) foreninger deltaget i undersøgelsen. Heraf har 23 foreninger allerede et tilbud til målgruppen og ønsker et samarbejde med kommunen. 52 foreninger har ikke et tilbud i dag, men ønsker et samarbejde, mens 33 foreninger ikke har et tilbud og ønsker heller ikke et samarbejde herom.
Studentermedhjælperne, Luna Steen Hansen og Marie Lunde, orienterer på mødet om Foreningsundersøgelsens resultater, og projektleder, Anette Hvidtfeldt, orienterer om arbejdet med parasport under ’Bevæg dig for livet’.
Sagsnr.: 21/27404
Resumé
I november 2021 blev det politisk besluttet at oprette et nyt trin på indsatstrappen for voksne med handicap, som giver mulighed for at oprette og visitere borgere til opgangsfællesskaber med bostøtte.
Formålet med opgangsfællesskaber er at skabe en tryg og kendt tilværelse hos voksne med handicap med gode rammer for fællesskab. Målgruppen er borgere, som kan for meget selv til at bo i et almindeligt botilbud, men som samtidig kan have så meget brug for guidning, tryghed og fællesskaber, at det ikke er nok med støtte i egen bolig.
Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen redegør her for planerne for at etablere et nyt opgangsfællesskab for unge voksne med handicap.
Tilføjelse til resumé
Handicaprådet orienteres om sagen.
Sagen behandles i
Social og Arbejdsmarked
Forslag
Social- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at planerne for etablering af et nyt opgangsfællesskab drøftes.
Nyt forslag
Social- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Social og Arbejdsmarked den 08-03-2022
Social og Arbejdsmarked drøftede og tog planerne for etablering af et nyt opgangsfællesskab til efterretning.
Jan Schjerning
Beslutning Handicaprådet den 07-04-2022
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Handicaprådet bakker op omkring projektet og ser med tilfredshed, at projektet bliver udført og vil meget gerne være med i det videre forløb.
På mødet var der debat om størrelsen af huslejen og en opmærksomhed på, at der kan være et problem omkring fællesarealerne- og lejlighedernes størrelse. Derudover gør Rådet opmærksomhed på, at det er vigtigt, at se på de forskellige beboeres behov og sammensætning ved indflytningen.
Sagsfremstilling
Social og Arbejdsmarked bad på seneste møde den 8. februar 2022 forvaltningen om at redegøre for planerne for etablering af et opgangsfællesskab for unge voksne med handicap.
Det blev muligt at oprette og visitere borgere til opgangsfællesskaber med det daværende Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgs beslutning på deres møde den 23. november 2021. Det skete på baggrund af dialog med unge voksne med handicap og deres pårørende i løbet af 2021. Her viste det sig bl.a., at nogle unge i målgruppen har behov for at bo i et fællesskab med ligesidede. De unge og deres forældres behov er nærmere beskrevet i dagsordenspunktet fra mødet i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalg den 23. november 2021 (vedhæftet som bilag).
Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er nu i gang med planlægningen af et nyt opgangsfællesskab for unge voksne med handicap.
Planlægningen sker med udgangspunkt i de behov, som forældrene og de unge selv har givet udtryk for, samtidig med at ledere og medarbejdere på området har bidraget med deres faglige viden. Derudover har forvaltningen inddraget prognoser over fremtidigt kapacitetsbehov på området.
Der er udarbejdet et notat, som beskriver de nuværende planer for etableringen af et opgangsfællesskab (vedhæftet som bilag).
Som det fremgår af notatet, arbejdes der med planer om at bygge et nyt opgangsfællesskab på den såkaldte Opelgrund ved Fynsvej, som ligger i forbindelse med det trygge miljø omkring de nuværende botilbud Levisonsvej og Kameliahuset samt aktivitets- og samværstilbuddet Kulturhuset. Samtidig indeholder notatet også et forslag om, at det nye byggeri skal huse yderligere pladser tilknyttet Levisonsvej og Kameliahuset. Der er bl.a. tale om boliger, som er egnede til særligt plejekrævende borgere med handicap, så borgerne kan blive boende i vante omgivelser, også når de bliver ældre.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Bilag
Sagsnr.: 22/5037
Resumé
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. I forbindelse med dette arbejde udarbejdes en rammeaftale, der skal godkendes af kommunalbestyrelserne og Regionsrådet i Region Syddanmark.
Rammeaftalen er kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets redskab til på tværs at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.
Rammeaftalen for 2023-2024 er ved at blive udarbejdet. I den forbindelse har de syddanske kommuner mulighed for at indsende en tilbagemelding på temaer og den politisk strategiske retning i den kommende rammeaftale. Drøftelsen blev indledt i Social og Arbejdsmarked samt Børn og Uddannelse på møderne i marts. I april behandles den konkrete tilbagemelding, som sendes til høring i Handicaprådet, hvorefter den endelige tilbagemelding godkendes i udvalgene i maj måned.
Når de syddanske kommuner har godkendt tilbagemeldingerne, sendes bidragene til Fælleskommunalt Socialsekretariat, der formulerer den nye rammeaftale. Rammeaftalen skal dernæst til godkendelse i Socialdirektørforum og KKR, inden den sendes retur til godkendelse i kommunerne og Region Syddanmark.
Sagen behandles i
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget (5. april), Handicaprådet (7. april – høring), Social- og Arbejdsmarkedsudvalget (10. maj) og Børn og Uddannelse (11. maj).
Forslag
Social- og Arbejdsmarkedsdirektøren og den konstituerede Børne- og Uddannelsesdirektør foreslår,
at Kolding Kommunes tilbagemelding om, at fokuspunkterne fra Rammeaftalen 2021-2022 skal videreføres til Rammeaftalen 2023-2024, sendes i høring i Handicaprådet.
Beslutning Social og Arbejdsmarked den 05-04-2022
Social og Arbejdsmarked godkendte, at Kolding Kommunes tilbagemelding om, at fokuspunkterne fra Rammeaftalen 2021-2022 skal videreføres til Rammeaftalen 2023-2024, sendes i høring i Handicaprådet.
Iben Lehmann Rasmussen
Beslutning Handicaprådet den 07-04-2022
Handicaprådet undrer sig over, at der i forhold til de udmeldinger der har været på landsplan, for så vidt angår manglende midler til det specialisere område, i Rammeaftalen konkluderedes, at der stilles forslag om, at fastholde det nuværende niveau og at der ikke tilføres yderligere midler til området.
Sagsfremstilling
I den nuværende Rammeaftale 2021-2022 er der fokus på tre områder:
- Fokus på tværsektoriel kobling til andre sektorområder
- Øget fokus på styring og kapacitet
- Øget fokus på kvalitet i indsatserne
Arbejdet med fokusområderne har været udfordret af Covid-19-pandemiens udbredelse i Danmark. Mange ressourcer har været allokeret til Covid-19-håndtering, og omfattende nationale nedlukninger og skærpede retningslinjer for socialt samvær har vanskeliggjort arbejdet med rammeaftalens indsatser. Det er forvaltningens vurdering, at man på den baggrund ikke er kommet tilstrækkeligt i mål med fokuspunkterne fra Rammeaftalen 2021-2022, og at fokuspunkterne fortsat er relevante, hvorfor man derfor bør lade fokuspunkterne gå igen i Rammeaftalen 2023-2024.
På den baggrund forslås det, at Kolding Kommune giver følgende tilbagemelding:
Kolding Kommune anbefaler, at de tre fokusområder fra den nuværende rammeaftale 2021-2022 videreføres i den kommende rammeaftale for 2023-2024.
Om rammeaftalen
Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Den nuværende rammeaftale gælder for 2021-2022, mens rammeaftalen for 2023-2024 skal vedtages senere i år. Rammeaftalen beskriver bl.a., hvordan køb og salg af pladser skal afregnes imellem hhv. kommunerne og kommunerne og regionen, samt hvordan takster udregnes. Det er også i Rammeaftalen, at regler for nedlukning af tilbud reguleres.
De tre fokusområder er uddybet på side 3-6 i den vedlagte Rammeaftale 2021-2022
Den lovgivningsmæssige ramme for arbejdet med rammeaftalen er beskrevet i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (Bekendtgørelse nr. 1156 af 29/10/2014).
Bilag
Sagsnr.: 22/5856
Resumé
I sammenhæng med handleplanen for Strategien for Socialpsykiatrien er det forvaltningens ønske at søge Velux Fondens temaprogram om psykisk mistrivsel.
I et samarbejde mellem Designskolen Kolding, Marielund (Center for Socialpsykiatri), private virksomheder, Kolding Selvhjælp, Sind, Bedre psykiatri m.fl. er det ambitionen at ansøge om et treårigt projekt, hvor formålet er at bidrage til en reduceret stigmatisering og et markant løft af svært psykisk udfordrede menneskers livsglæde.
Hovedfokus hos Velux Fondens temaprogram om psykisk mistrivsel er metodeudvikling af samspillet mellem indsatser i det offentlige og civilsamfundet til gavn for mennesker i alvorlig psykisk mistrivsel. Med støtte fra Velux Fonden ønsker forvaltningen at udvikle metoder samt organisations- og samarbejdsformer, som kan give mennesker inden for vores socialpsykiatri muligheden for at være en del af forskellige fællesskaber, som kan reducere oplevelsen af stigmatisering samt hjælpe og styrke dem som mennesker frem mod at indfri nogle af de ønsker og drømme, de har for deres liv.
Tilføjelse til resumé
Handicaprådet orienteres om sagen.
Sagen behandles i
Social og Arbejdsmarked
Forslag
Social- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Nyt forslag
Social- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning
Beslutning Social og Arbejdsmarked den 08-03-2022
Social og Arbejdsmarked tog orienteringen til efterretning.
Jan Schjerning
Beslutning Handicaprådet den 07-04-2022
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning og bakker op omkring ansøgningen.
Handicaprådet ønsker en orientering omkring organisationernes involvering.
Sagsfremstilling
Formålet med projektet er at hjælpe mennesker inden for socialpsykiatrien med muligheden for at være en del af forskellige fællesskaber, som kan reducere oplevelsen af stigmatisering samt hjælpe og styrke dem som mennesker frem mod at indfri nogle af de ønsker og drømme, de har for deres liv.
I dette projekt vil forvaltningen koncentrere de konkrete indsatser på Marielund - døgncenter for socialpsykiatri for voksne mennesker med svære psykiske udfordringer under §107 og §108.
Målene med projektet er:
- At beboerne på Marielund oplever øget trivsel og livskvalitet ved at være en del af forskellige fællesskaber og aktiviteter på deres præmisser.
- At bidrage til afstigmatisering og nedbrydning af tabuer omkring svær psykisk sårbarhed - gennem deltagelse og formidling lokalt og nationalt gennem podcast, udstillingsvirksomhed og evt. andet. Dette gælder ikke blot beboerne på Marielund men også aktørerne i netværket, lokale borgere.
Omdrejningspunktet for projektet er at metodeudvikle gennem co-design og samskabelse af struktur, organisering og aktiviteter for og med psykisk udfordrende mennesker. Forvaltningen ønsker, i fællesskab med civilsamfundet, foreninger, uddannelsesinstitutioner og det private erhvervsliv, at etablere og drive det, vi vil kalde Nærmiljøfællesskaber.
Nærmiljøfællesskaber initieres, drives og ”ejes” i et fællesskab mellem følgende aktører:
- Private virksomheder.
- Designskolen Kolding
- Kolding Selvhjælp - frivilligcenter, Kolding
- Lokale foreninger, herunder idrætsforeningen for sindslidende i Kolding.
- Sind
- Bedre psykiatri
- Marielund - center for socialpsykiatri og botilbud under Kolding Kommune.
- Værestederne
Projektet vil involvere mange forskellige aktører, hvorfor interesser og mål kan variere, men fælles for aktørkredsen er følgende mål:
- At lave en detaljeret beskrivelse af en eksemplarisk Nærmiljøfællesskabsmodel til inspiration for andre, og dette på et detaljeringsniveau så ledelsesform, metoder og værktøjer kan omsættes i praksis til det øvrige psykiatriområde eller andre områder.
- At Nærmiljøfællesskaberne inkluderer en række forskellige former for åbne fællesskaber, der tilbydes indenfor eller uden for botilbuddet på Marielund (både i forhold til indhold og deltagelsesformer).
Behov for projektet
Indsigterne fra Strategien for Socialpsykiatrien kalder på et tydeligt behov for konkret at anvende konstruktive fællesskaber som en del af den hjælp, vi som samfund tilbyder mennesker med psykisk sårbarheder og udfordringer. Indsigter fra menneskene i undersøgelsen fortæller f.eks., at:
- Mange ønsker, at der sker en afstigmatisering af psykisk sårbarhed, hvor der i stedet kommer fokus på mennesket bag og det normale i at have en diagnose eller en psykisk sårbarhed.
- Mennesker med psykisk sårbarhed ønsker at indgå i relationer og fællesskaber med mennesker, som ikke nødvendigvis er psykisk sårbare.
- De ønsker at bidrage til samfundet på deres egne præmisser.
- Mennesker med psykiske sårbarheder kan have brug for hjælp på alle tider af døgnet og alle dage i ugen, og de kan ikke nødvendigvis nøjes med hjælp og støtte inden for kommunens almindelige åbningstider.
Behovet og motivationen for dette projekt er forstærket ved at Sundhedsstyrelsen i januar 2022 har udsendt et fagligt oplæg, initieret af aftalen om Finansloven for 2020, hvor det blev besluttet at igangsætte arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien. En af de mest grundlæggende udfordringer handler om stigmatisering.
Samarbejde om ansøgningen
Laboratoriet for Social Design på Designskolen Kolding, Marielund og forvaltningens konsulenter samarbejder om udformningen af ansøgningen. Der er ansøgningsfrist den 4. april 2022.
Sagsnr.: 21/26610
Resumé
Generel orientering til Handicaprådet fra handicaprådsformanden og administrationschefen.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Social- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 07-04-2022
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Som opfølgning på orienteringspunktet i februar, har mødet vedr. VUC/HF været afholdt ligesom møde vedr. hovedindgangen ved Ålegården har været afholdt.
Rasmus gjorde opmærksom på, at information vedr. serviceeftersyn af hjælpemidler skal gøres tydeligere.
Søren, Rasmus og Inge-Mette udpeges til deltagere i arbejdsgruppe vedr. ny plejehjem Munkebo.
Sagsfremstilling
Generel orientering til Handicaprådet fra handicaprådsformanden og administrationschefen.
Sagsnr.: 21/26610
Resumé
Handicaprådet skal godkende beslutningsprotokollen. For at godkende skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkendt.
Sagen behandles i
Handicaprådet.