Dagsorden eller referat

Der er følgende ændringer pr. 23. maj 2018 vedrørende barselsudligningspuljen:

Puljen er placeret under administrationspolitik, og overføres til konkrete ansættelsessteder under øvrige politikområder. Beløbet der overføres, er konkret beregnet for den enkelte medarbejder, der har haft barselsorlov.

Den foreløbige lånemulighed for 2018 er opgjort således:

Den endelige lånemulighed kan først beregnes i marts 2019. Såfremt den endelige lånemulighed viser sig at være mere end 50,0 mio. kr., vil der blive fremsendt forslag om yderligere låneoptagelse. Såfremt lånemuligheden viser sig at være mindre, skal det for meget optagne lån modsvares af et ekstraordinært afdrag på lånet.

Lån til styrkelse af likviditeten svarer til Koldings andel af lånemulighed jævnfør regeringsaftalen. Her er det en betingelse, at lånet har en maksimal løbetid på 10 år.

Kolding Kommune har indgået en rådgivningsaftale med Kommunekredit. Det foreslås derfor, at lånetypen fastsættes efter rådgivning herfra, dog indenfor de muligheder Byrådet har udstukket.

I Prisme 2015 sker renteberegningen ud fra forfaldsdatoen.

Forfaldsdatoen er en betalingsbetingelse, som er sat op i systemet hvilket medfører, at såfremt betalingsbetingelsen er 14 dage, og betalingen ikke forfalder rettidigt, vil der ske en renteberegning ud fra forfaldsdatoen.

Hvis betalingsbetingelsen er 30 dage, vil der først ske en renteberegning 30 dage fra forfaldsdatoen.

Loven på civilretslige regninger foreskriver, at der først må ske en renteberegning 30 dage efter regningen er bekendt for borgeren/virksomheden. Lovens bestemmelse betyder, at det er nødvendigt at ændre den nuværende betalingsfrist på 14 dage til fremover at være 30 dage.

Ændringen gælder for civilretlige regninger, der bortset fra regninger til andre kommuner ikke udgør et samlet set stort beløb.

For regninger til andre kommuner implementeres fortsat ændringer, så regninger udsendes så tidligt som muligt for så vidt muligt at sikre indtægten i samme måned, som udgiften afholdes. En tidlig udsendelse af regninger vil være medvirkende til en forbedring af kommunens gennemsnitlige kassebeholdning.

Bevillingskontrol primo 2018 er udarbejdet på baggrund af opgørelser fra de politiske udvalg. Kontrollen har medført følgende behov for ændringer i bevillinger:

Bevillinger for 2018

ANM: Intet fortegn angiver en større udgift/mindre indtægt. – før tallet angiver en mindre udgift/større indtægt.

Bevillingsrammerne for 2019 – 2022 er korrigeret for bevillingskontrollens konsekvenser for 2019 – 2022. Samlet set er korrektionerne 2019 – 2022 neutrale i forhold til den samlede budgetbalance.

I bevillingskontrollen indgår følgende forhold, der påvirker det budgetterede kasseforbrug:

• 0,523 mio. kr. i kasseforbrug vedrørende projekt nr. 4876 – Klimatilpasning, fyrtårnsprojekt, hvor der i overførselssagen blev overført en for stor forventet indtægt.
• 1,312 mio. kr. i kasseforbrug vedrørende kommunernes manglende overholdelse af skattedelen i kommuneaftalen for 2018. Det samlede bloktilskud er reduceret med 82 mio. kr. hvoraf Koldings andel udgør 1,6%.

I denne bevillingskontrol er ikke medtaget:

• Eventuel midtvejsregulering af bloktilskuddet. Specielt det samlede forbrug i kommunerne på de budgetgaranterede områder både for så vidt angår regnskab 2017 samt budget 2018 ligger under det forventede. Alt andet lige betyder det en negativ regulering af bloktilskuddet. Regeringsaftalen vil klargøre i hvilket omfang midtvejsreguleringen gennemføres idet de seneste års regeringsaftaler har indeholdt en bestemmelse om, at negative midtvejsreguleringer ikke er gennemført (Både i 2016 og 2017).
• Fejlbudgettering under ældreboliger på 4,1 mio. kr. er delvist inddækket med 2,7 mio. kr. (Se nedenfor). De resterende 1,4 mio. kr. vil blive søgt inddækket ved næste bevillingskontrol.
• Renovationsområdet er budgetteret med en forventning om mulig låneoptagelse vedrørende anlægsinvesteringer på 24,829 mio. kr.  Låneoptagelsen er kun mulig, hvis Renovationsområdet er i gæld til Kolding Kommune med et tilsvarende beløb, hvilket kræver at det korrigerede budget udnyttes fuldt ud. I 2016 og 2017 har renovationsområdet haft store afvigelser mellem budget og regnskab. Set i lyset heraf må imødeses en nødvendig reduktion af låneoptagelsen.

I bevillingskontrollen indgår en lang række udgiftsneutrale korrektioner hvor følgende fremhæves:

• Budgetteret besparelse vedrørende strategiske projekter er overført til ansvarligt udvalg, hvor besparelserne realiseres.
• Beløb vedrørende Funky Monkey Park er overført fra uddannelsespolitik til fritids- og idrætspolitik.
• Merudgift på fritvalgspriser, madservice samt Elbokøkkenet under seniorpolitik er i overensstemmelse med bevillingsnoter finansieret ved en forholdsvis besparelse under samtlige øvrige politikområder.
• Fleksjobpuljen er overført fra socialpolitik til arbejdsmarkedspolitik.
• Beløb vedrørende ”styrk din hverdag” er flyttet fra seniorpolitik til sundhedspolitik.
• Administrativt personale er flyttet til administrationspolitik fra henholdsvis miljøpolitik og seniorpolitik. (Præcisering af konteringsregler).
• Udbytte vedrørende Ejendomsselskabet Fredericiagade er anvendt til finansiering af engangsudgifter i forbindelse med etablering af afdelingen for strategisk vækst.
• Forventet regulering af beskæftigelsestilskuddet er finansieret ved en reduktion af udgifterne til forsikrede ledige.
• Overskud på grundkapital er anvendt til delvis inddækning af fejlbudgettering under ældreboliger.

Noterne er i øvrigt beskrevet i bilag. 

Ind- og afskibningen, og dermed også godsomsætningen, har til Havnens tilfredshed været stigende gennem hele 2017. I det forgangne år har Kolding Havn således for første gang i havnens 175-årige historie håndteret mere end 1,3 mio. tons gods. Samtidig er der sat rekord i antal skibe, som har anløbet havnen – målt i bruttoregister tons – idet 513 fragtskibe anløb Kolding Havn i 2017. Skibene bliver gennemgående længere og bredere, mens dybdegangen, for nuværende, ikke øges. En gunstig situation for havnen.

Kolding Havn har i 2017 håndteret væsentlige mængder af nyt stål, kunstgødning, biomasse, avispapir og recycling metal samt flere andre godstyper og den samlede fremgang i godsmængden var på omkring 8% i forhold år 2016.

Kolding Havn har i 2017 hovedsageligt investeret i optimering og vedligehold af havnens eksisterende infrastruktur. Disse investeringer kan på kort sigt fastholde Kolding Havns mulighed for at servicere havnens brugere på det nuværende niveau.

Fortsat vækst vil derimod kræve investeringer i inddragelsen af nye arealer, da der stort set ikke er ledig kapacitet på havnen i øjeblikket. Kolding Havn har derfor udforsket de tekniske muligheder for at udvide arealet samt sikret sig adgang til den nødvendige kapital til at anlægge kapacitetsudvidende anlæg, som fx kajanlæg og omniarealer. Inden investeringen kan foretages, er det dog nødvendigt for Kolding Havn at opnå de nødvendige godkendelser.

Det er Kolding Havns mission at skabe Nordens bedste og mest avancerede short sea shipping havn. En havn, der aktivt tilvælges for sine infrastrukturelle muligheder, såvel som sin kompromisløse tilgang til servicering af de virksomheder, der vælger at benytte havnen eller etablere sig på den. Kolding Havn påtager sig derved også en forpligtelse til at skabe nødvendig innovation, tiltrækningskraft og vækst til området sideløbende med en respekt for byens behov og liv. Samspillet mellem byen og havnen skal tjene som rollemodel for, hvordan komplekse havneerhverv og bynære værdier kan gå op i en højere enhed.

Det oplyses i Årsrapporten, at egenkapitalen ultimo 2017 er på 111.234.572 kr.

I forbindelse med ændring af Havneloven er der ikke længere krav om, at der udpeges suppleanter/stedfortrædere for medlemmer af havnebestyrelsen. 

Det foreslås, at § 4 i vedtægterne ændres fra:

”Havnebestyrelsen består af 7 medlemmer. 3 af disse vælges af byrådet blandt dettes medlemmer. De resterende 4 medlemmer vælges af byrådet udenfor dettes medlemskreds efter indstilling fra Havnebestyrelsen, idet der ved valget tilstræbes repræsentation af transportbrugere, transportudøvere, finans-/revisionsvirksomhed og konsulentvirksomhed med relevant markedsindsigt. For hvert medlem udpeges en stedfortræder. Valgene foregår på byrådets konstituerende møde og har gyldighed for byrådets funktionsperiode.”

til:

”Havnebestyrelsen består af 7 medlemmer. 3 af disse vælges af byrådet blandt dettes medlemmer. De resterende 4 medlemmer vælges af byrådet udenfor dettes medlemskreds efter indstilling fra Havnebestyrelsen således, at indtil 3 af de udenfor byrådets medlemskreds siddende bestyrelsesmedlemmer kan indstilles til genvalg. Der tilstræbes indstilling af personer med kompetencer inden for transport, havnedrift, økonomi, finansiering samt relevant markedsindsigt. Indstillingen skal indgives til byrådet senest 5 dage før et valg til byrådet. Valgene foregår på Byrådets konstituerende møde og har gyldighed for byrådets funktionsperiode.”

Supplerende tilføjes, at ændringen får virkning ved Byrådets godkendelse af vedtægterne, samt at der fortsat vil være suppleanter for de havnebestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af Byrådet blandt Byrådets medlemmer.

Regnskab 2017 for Sydtrafik viser for Kolding Kommune et mindrefinansieringsbehov på ca. 754.000 kr., vedrørende bustrafik og handicapkørsel.

Resultatet for bustrafik, som henhører under Teknik- og Klimaudvalget, viser et mindrefinansieringsbehov på ca. 1.122.000 kr. Beløbet vil blive beløbet udbetalt i 2018.

De ca. 1.122.000 kr. vedrørende bustrafik fremkommer ved, at Kolding Kommune har indbetalt acontobeløb på 48.809.491 kr. i 2017. For Kolding udgør de samlede indtægter 22.367.239 kr. og de samlede udgifter 70.054.546 kr., altså en nettoudgift på 47.687.307 kr., hvilket betyder, at der er betalt 1.122.184 kr. for meget.

Herudover er der i 2017 indbetalt 958.000 kr. vedrørende investering i rejsekort.

Resultatet vedrørende handicapkørsel viser, at Kolding Kommune har indbetalt ca. 368.000 kr. for lidt i bidrag. Området henhører under seniorpolitik og behandles af Seniorudvalget.

Revisionen oplyser bl.a. følgende:

”Vi har revideret årsregnskabet for Sydtrafik for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2017, der omfatter anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse, balance og noter med følgende hovedtal:

• Resultat i alt på - 0,08 mio. kr.

• Aktiver i alt på 135,2 mio. kr.

• Egenkapital i alt på 49,4mio. kr.

Årsregnskabet udarbejdes efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision m.v.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision m.v.”

Udviklingsfonden for museet på Koldinghus har til formål at udvikle Koldinghus til et lokalt, regionalt og nationalt kulturcenter med internationalt sigte ved at støtte og fremme udviklingen af aktiviteterne på Museet på Koldinghus.

Kolding Kommune har indgået en tilskudsaftale med Udviklingsfonden for Museet på Koldinghus, gældende fra 1. januar 2016 til 31. december 2018.

I henhold til årsrapporten, så har udviklingsfonden modtaget et tilskud fra Kolding Kommune på 663.521 kr. i 2017.

Årsrapporten udviser et overskud for Udviklingsfonden på 1.293.801 kr. Dette anses for at være tilfredsstillende. Overskuddet var i 2016 711.332 kr.

Udviklingsfonden for Museet på Koldinghus har ved udgangen af 2017 en egenkapital på 1.014.402 kr., hvoraf 823.907 kr. er bunden kapital.

Årsregnskabet er godkendt af bestyrelsen. Årsrapporten er revideret af PWC, og de har forsynet årsrapporten med en revisionspåtegning uden forbehold.

Den økonomiske udvikling viser en større fremgang fra 2016 til 2017, hvilket blandt andet skyldes, et øget tilskud fra andre på 600.000 kr.

Kolding Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Museet på Koldinghus, som er gældende fra 1. januar 2017 og frem til 31. december 2020.

Det er ud fra aftalen forventeligt at Koldinghus, ligesom de andre kulturinstitutioner i Kolding kommune, er med til at styrke og udvikle kulturlivet.

Det forventes samtidig af Koldinghus, at man indgår aftaler om samarbejde, som kan styrke Kolding som Danmarks Designby, da Koldinghus er et varemærke og et centralt ansigt udadtil for byen Kolding og kulturen i og omkring byen.

I 2017 modtog Koldinghus prisen for Årets Turismevirksomhed.

Indtil 2018 er der 3 fokusområder hos Koldinghus, som består af følgende: ”Slot og by”, ”Design og arkitektur” og ”Kongeslottet og Europa”.

Museet på Koldinghus har i 2017 fået et tilskud fra Kolding Kommune på 9.328.871 kr. Staten har ydet et tilskud på 2.146.985 kr.

Årsrapporten for 2017 udviser et overskud på 143.588 kr., som anses for at være tilfredsstillende. Overskuddet var på 97.073 kr. i 2016.

Museet på Koldinghus har ved udgangen af regnskabsåret 2017 en egenkapital på 2.026.852 kr.

Regnskabet er revideret af PWC og har ikke givet anledning til kommentarer af så væsentlig karakter, at det vil give sig til udtryk i revisionspåtegningen. Revisionsfirmaet har i forbindelse med revisionen ikke fundet forhold, som indikerer, at der har været utilsigtede fejl eller besvigelser. Revisionsfirmaet konkluderer endvidere, at årsregnskabet giver et retvisende billede af aktiver, passiver og finansiel stilling pr. 31. december 2017, samt at resultatet af aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven og regnskabsbestemmelserne i museumsloven.

Revisionsfirmaet påpeger samtidig, at organisationen omkring Museet på Koldinghus, samt organisationens registreringssystemer og styringsprocesser formår at dokumentere, at der for Museet på Koldinghus forekommer en sparsommelighed og en produktiv og effektiv adfærd.

Museets formål er gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde at virke for sikring af Danmarks kulturarv og at belyse tilstande og forandringer inden for kunst og kulturhistorie.

Den økonomiske udvikling har vist en mindre tilbagegang i entreindtægter på 5.882.651 kr. Tilbagegangen skyldes et mindre fald i besøgstallet på 1.640 i forhold til 2016.

Besøgstal:

Der har dog været et fald i udstillinger, hvilket har givet en mindre udgift til udstillinger. Dette har derfor i sidste ende resulteret i en stigning i årets resultat på 46.588 kr. i forhold til 2016.

Fondens formål er i fundatsen at yde økonomisk og anden støtte til Kunstmuseet Trapholt.

Fondens indtægter var i 2017 et kommunalt tilskud fra Kolding Kommune på 1.659.813 kr. og finansielle indtægter på 55.852 kr.

Med fradrag fra fondens driftsomkostninger, giver dette et overskud på 913.166 kr.

Trapholtfonden har ved udgangen af regnskabsåret 2017 en egenkapital på 57.290.544 kr., hvoraf 54.886.278 kr. er bunden kapital og 53.000.000 kr. er værdien af ejendommen Trapholt.

Det er revisionens opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2017, samt at resultatet af fondens aktiver for årsregnskabet 1. januar til 31. december 2017 er i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger og fundatsen samt årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A med de nødvendige tilpasninger.

Sønderjyllands Symfoniorkester sender årsrapporten samt revisionsprotokollat for 2017 til Byrådets tiltrædelse.

Årsregnskabet er godkendt af bestyrelsen og BDO har revideret regnskabet og forsynet dette med en påtegning uden bemærkninger.

Sønderjyllands Symfoniorkester modtager et statsligt tilskud på 39.300.000 kr. samt kommunale tilskud på 2.638.000 kr., hvoraf de 310.000 kr. modtages fra Kolding Kommune. Udover Kolding Kommune yder også Sønderborg Kommune, Sydslesvig og Tønder Kommune tilskud.

Sønderjyllands Symfoniorkester er gået fra et overskud i 2016 på 4.816.934 kr. til et overskud i 2017 på 64.577 kr. Det lille overskud i 2017 skyldes bl.a. hensættelser til projekter på 3.006.257. og færre sponsorkroner på 513.103 kr. i forhold til 2016, hvor der var sponsorstøtte for 927.356 kr.

Sønderjyllands Symfoniorkester har indtægter for i alt 45.686.385 kr.

Sønderjyllands Symfoniorkester har udgifter på 45.621.808 kr. i 2017, en stigning i forhold til 2016, hvor udgifterne var 41.373.718 kr. Stigningen i udgifterne skyldes primært lokaleudgifter i 2017 på 1.120.024 i forhold til 2016, hvor lokaleudgifterne var på 820.287 kr.

Egenkapitalen udgør 2.953.971 kr.

Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Regnskabsopgørelsen er udarbejdet for beredskabsopgaven og for sideaktiviteterne, jf. vedtægterne 16.3.

Regnskabet for beredskabsopgaven i TrekantBrand udviser et mindre forbrug i 2017 (efter fradrag af merforbruget i 2016) på 0,828 mio. kr. Mindre forbruget overføres til 2018 og bidrager dermed til at opfylde det økonomiske effektiviseringskrav på 2%, som gælder for TrekantBrand.

Samlet set har driften af knap 20 sideaktiviteter medført et merforbrug på 1,348 mio. kr. i 2017, hvilket skal ses i lyset af en omsætning på knap 40 mio. kr. Især driften af 4 brandstationer i Hedensted Kommune (som ophørte den 31. december 2017), personaleomsætning på vagtcentral og opsætning/service af låse, nødkald og video har været årsag til merforbruget.

Med dette dagsordenspunkt forelægges også Revisionens bemærkninger til årsregnskabet for Bestyrelsen og Beredskabskommissionen til udtalelse. Efter behandling i henholdsvis Bestyrelse og Beredskabskommission sendes regnskabet og revisionsbemærkningerne samt Beredskabskommissionens indstilling til godkendelse hos kommunalbestyrelserne i Kommunerne inden udgangen af juni måned, jf. vedtægterne 16.6.

Efter godkendelse i kommunalbestyrelserne skal regnskabet sammen med revisions-beretning og udskrift af beslutningsprotokol vedrørende Beredskabskommissionens og kommunalbestyrelsernes behandling af regnskabet sendes til Tilsynsmyndigheden, jf. kommunestyrelseslovens § 57.

Den daværende Regering og KL indgik i 2014 aftale om, at der gennem en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet kunne opnås en række effektiviseringsgevinster. På den baggrund dannede Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner Trekantområdets Brandvæsen som en sammenlægning af de seks kommuners beredskaber.

Der har det seneste par år været et arbejde i gang i Beredskabskommissionen med henblik på udarbejdelse af en ny dimensioneringsplan. Med udgangspunkt i den aktuelle status på dette arbejde behandlede Beredskabskommissionen på sit møde 30. januar 2018 konsekvenserne heraf for effektiviseringspotentialet i selskabet i de kommende år. Beredskabskommissionen besluttede på dette møde i enighed at bakke op om den konstituerede beredskabsdirektørs indstillinger. De foreslåede vedtægtsændringer blev vedtaget på Beredskabskommissionens møde den 23. marts 2018.

Resultat af arbejdet i 2016 og 2017 med fælles dimensioneringsplan:

Et af formålene med dimensioneringsplanen har været at skabe ro og gennemsigtighed i forhold til de økonomiske rammer beredskabet har til rådighed. En del af arbejdet har derfor været en revurdering af effektiviseringspotentialets størrelse, og den hastighed hvormed det kan realiseres på en fornuftig måde.

Denne revurdering tager udgangspunkt i, at borgerne i dækningsområdet i fremtiden skal opleve et serviceniveau på linje med det nuværende, således at de fortsat kan have fuld tillid til dimensioneringen af områdets redningsberedskab. Som følge af denne forudsætning har fokus i arbejdet været, at afdække mulige effektiviseringer i selskabets ledelse og på andre områder, der ikke vil have konsekvens for den service, selskabet leverer til områdets borgere.

Med afsæt i de fornuftige effektiviseringsresultater, som Trekantområdets Brandvæsen allerede har opnået, foreslås det, at der fremadrettet arbejdes med et årligt effektiviseringskrav på 2% af hvert års primobudget. Det foreslås endvidere, at effektiviseringskravet udløber i 2022. Det forventes, at med denne plan vil det være muligt at fastholde et stort set uændret serviceniveau over for borgerne, og selskabet vil have ro til at arbejde med effektiviseringerne.

Ovenstående er en ændring af den oprindelige aftale fra 2015 mellem kommunerne om selskabets økonomi, samt en viderebygning på den justering, der blev foretaget i 2016 vedrørende økonomien for 2016 til 2018. Disse skitseres kort nedenfor.

Oprindelig aftale fra 2015 mellem kommunerne om selskabets økonomi:

I forbindelse med aftalen fra 2014 mellem regeringen og KL blev der forventet en samlet effektiviseringsgevinst på omlægningen, hvoraf de seks kommuners andel androg ca. 12,0 mio. kr. årligt (2018-PL), svarende til ca. 13 procent af det nye selskabs oprindelige budget uden sideaktiviteter. Det blev i forbindelse med oprettelsen af selskabet besluttet, at denne effektivisering skulle realiseres fra 2016. Samtidig blev der indlagt en forventning om, at fra 2019 kunne der yderligere opnås en effektivisering på ca. 13,5 mio. kr. årligt (2018-PL), svarende til ca. 14% af det oprindelige budget (Notat udarbejdet i forbindelse med daværende aftale er vedlagt som bilag ”Aftale om økonomien i Trekantområdets Brandvæsen fra 2015”).

I 2018-PL

Justering besluttet i 2016:

I 2016 besluttede de seks byråd at konvertere effektiviseringen på 12,0 mio. kr. til et effektiviseringskrav på 2 mio. kr. i 2016 og derefter 2% årligt af budgettet hvert år i perioden 2017 til 2018. Samtidig blev det besluttet, at der i perioden frem til 2018 skulle udarbejdes en fælles dimensioneringsplan for Trekantområdets Brandvæsen (Daværende beslutning er vedlagt som bilag ”Dagsordenspunkt: Ny dimensioneringsplan for Trekantområdets Brandvæsen, Byrådet den 28.11.16”).

Kommunale budgetbidrag i perioden 2019-2022:

I den oprindelige økonomiaftale for selskabet fra 2015 var det forudsat, at gennemførsel af effektiviseringsrunde 2 i 2019 ville gøre det muligt at sænke budgetbidraget pr. indbygger, så alle kommuner ville betale et bidrag på niveau med den kommune, der i udgangspunktet havde den laveste omkostning pr. indbygger.

Det forslag som nu fremlægges af Beredskabskommissionen lægger op til, at den oprindeligt planlagte effektiviseringsrunde 2 ikke kan gennemføres. Som følge heraf indstilles en forlængelse frem til udgangen af 2022 af det hidtidige princip om, at fordelingen af budgetbidraget mellem kommunerne sker ved en fordelingsnøgle, der tager udgangspunkt i kommunernes budgetter til beredskabsområdet før selskabsdannelsen.

Samlet effektivisering i selskabet:

Med den foreslåede indstilling vil selskabets effektivisering i hvert af årene fra 2019 og frem til 2022, i forhold til selskabets oprindelige budget for 2016 uden effektiviseringer, være som angivet nedenfor:

2018-PL

I 2022 og frem vil den årlige effektivisering i forhold til udgangspunktet være på ca. 12,7 mio. kr. (2018-PL). Hermed vil den oprindelige effektiviseringsgevinst i aftalen mellem regeringen og KL være opnået.

Konsekvens for Kolding Kommune:

Nedenfor fremgår det oprindelige budgetbidrag i 2016 for Kolding Kommune før effektiviseringer, samt budgetbidraget i de kommende fire år med den foreslåede effektiviseringstakt:

Som det fremgår ovenfor, vil Kolding Kommune, når de foreslåede effektiviseringer er gennemført, have en effektiviseringsgevinst på 3,142 mio. kr. i 2022 (2018-PL), hvis der sammenlignes med omkostningerne før selskabsdannelsen.

Såfremt det videre arbejde med den risikobaserede dimensionering senere lægger op til en mere gennemgribende omstrukturering og eventuel justering af serviceniveauet, kan de økonomiske forhold tages op til fornyet vurdering.

Beredskabskommissionen behandlede den 23. marts 2018 forslag til vedtægtsændringer. Vedtægtsændringer vedrører dels fordelingsnøgle for budgetbidrag samt procedure for cirkulation af sager og beslutningstagning.

Vedtægtsændringerne fremgår af vedlagte bilag ”Forslag til vedtægtsændringer”, og det tilhørende oprindelige bilag 4 til selskabets vedtægt er vedlagt som ”Oprindeligt bilag 4, Advokatfirmaet Energi og Miljø” sammen med det tilrettede bilag 4 ”Tilrettet bilag 4 til vedtægt”.

Budget 2019 for beredskabsopgaver og for sideaktiviteter

Driftsbidrag og a conto betalingerne fremskrives med KL’s pris- og lønfremskrivningsprocent (2,4% set i forhold til 2018, jf. KL’s seneste pris- og lønudvikling 2017 – 2022 dateret marts 2018).

Flerårige budgetoverslag for beredskabsopgaverne

Beredskabskommissionen besluttede på møde den 30. januar 2018, pkt. 7, at indstille til godkendelse i ejerkommunernes byråd, at effektiviseringskravet til Trekantområdets Brandvæsen i 2019 til 2022 fastsættes til 2% hvert år af selskabets budget, hvilket er på niveau med effektiviseringskravet for 2016 til 2018.

Budgetoverslag for beredskabsopgaverne er således fremskrevet:

Koldings bidrag for 2019 udgør 21,310 mio. kr., hvilket svarer til bevillingsrammen.

Mungo Park skal, som en del af egnsteateraftalen, årligt fremsende budget og aktivitetsplan for den kommende sæson. Begge dele skal behandles i Kolding Kommune inden det fremsendes til Slots- og Kulturstyrelsen.

Der er i sæson 2018/2019 afsat 1.436.863 kr. til egenproduktioner. Til genopsætninger er der afsat 10.300 kr., endvidere er der afsat 552.500 kr. til gæstespil, samt 65.000 kr. til andre arrangementer.

Mungo Parks sæson samt regnskabsår løber fra 1. juli til 30. juni.

Det fremsendte budget indeholder udgifter på i alt 10.178.875 kr. og indtægter på i alt 10.286.434 kr. Derudover kommer afskrivninger på 41.000 kr., så det forventede resultat bliver på 66.559 kr.

Mungo Park budgetterer med indtægter fra Kolding Kommune på i alt 7.640.500 kr. for perioden 1. juli 2018 – 30. juni 2019. Kolding Kommune yder tilskud til Mungo Park Kolding i 2018 med i alt 7.640.500 kr., og Kolding Kommune modtager statsrefusion på 2.767.012 kr. fra Kulturstyrelsen, som skal modsvare Kolding Kommunes driftstilskud, hvilket betyder et nettotilskud fra Kolding Kommune på 4.873.488 kr.

Den eksisterende egnsteateraftale er forlænget for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019.

Der er budgetteret med indtægter fra billetsalg, salg af forestillinger, sponsorater m.v. på i alt 910.434 kr. svarende til ca. 11,92% af det tilskud, som teatret modtager fra Kolding Kommune.

Besøgstallet viser en markant stigning over de seneste år fra 5.547 i sæson 2010/11, 6.355 i sæson 2011/12, 9.388 i sæson 2012/13, 10.797 i sæson 2013/14, 13.158 i sæson 2014/15, 16.845 i sæson 2015/16, i sæson 2016/17 har der været 16.502 besøgende.

Mungo Park budgetterer med et overskud på 66.559 kr.

By- og Udviklingsforvaltningen har ikke bemærkninger til den fremsendte aktivitetsplan.

Med Fødevare- og landbrugspakken af 22. december 2015 er aftaleparterne under overskriften ”Smidigere husdyrgodkendelser” blevet enige om, at kortlægning af ammoniakfølsom natur skal styrkes med henblik på at understøtte og fremme en hurtigere og mere målrettet sagsbehandling i kommunen i forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelser af husdyrbrug. Aftaleteksten lyder:

”Kortlægning af ammoniakfølsom natur styrkes samtidig, med henblik på at understøtte og fremme en hurtigere og mere målrettet sagsbehandling i kommunen. ”

I Naturpakken er aftaleteksten uddybet en smule og har følgende ordlyd:

”Der skal ske en kortlægning af ammoniakfølsom natur med henblik på at understøtte etableringen af et ensartet grundlag for vurdering af udvidelser af husdyrbrug og fremme en hurtigere og mere målrettet sagsbehandling i kommunerne. ”

Sagsbehandlingen i kommunerne i forbindelse med miljøgodkendelser forudsætter for visse af de ammoniakfølsomme naturområder, de såkaldte kategori 3-arealer, viden om arealernes naturtilstand. Da der ikke eksisterer et generelt krav om, at disse arealer skal være naturtilstandskortlagt, findes der for nuværende kun sådanne data for en del af arealerne. Derfor vil en miljøgodkendelsessag ofte kræve at en kortlægning udføres ved besigtigelse af potentielt ammoniakfølsomme arealer, der berøres. Ved at gennemføre en målrettet kortlægning af ammoniakfølsomme arealers naturtilstand, vil der blive tilvejebragt data, som kan anvendes i sagsbehandlingen. Dette forventes at medføre en forkortelse af sagsbehandlingstiden for ansøgninger om miljøgodkendelse af sådanne husdyrbrug. Kortlægningen vil kunne indgå som et bidrag til kommunernes løbende vedligeholdelse af den vejledende § 3-registrering inden for en 10-årig cyklus.

Kortlægningsprojektet løber frem til og med 2019 og omfatter de 76 kommuner, der har den relevante type arealer. Opgaven med at udføre den nødvendige kortlægning har Miljøstyrelsen overdraget til kommunerne. I Kolding Kommune skal der i løbet af de 2 år projektet varer, kortlægges i alt 94 lokaliteter og til opgaven er Kolding Kommune blevet tildelt et tilskud på 128.000 kr. fordelt med 64.000 kr. i henholdsvis 2018 og 2019. Den økonomiske fordeling mellem kommunerne tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens tilgængelige viden om potentielt ammoniakfølsomme arealer i den enkelte kommune. Opgaven påfører derfor ikke Kolding Kommune direkte udgifter.

De ansøgte anlægsbevillinger er udgiftsneutrale i 2018 og 2019.

P. nr. 4950 Kortlægning af ammoniak følsom natur, for at tage stilling til hvilke tiltag, der skal iværksættes for at fjerne kvælstof.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Baggrund

I sammenhæng med Budget 2018 blev vedtaget følgende budgetnote:

”Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren og By- og udviklingsdirektøren i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og repræsentanter fra de studerende at afdække behov, ønsker og muligheder for et eventuelt studenterhus eller andre rammer for fællesskabende aktiviteter mellem de studerende.

Afdækningen skal samtidig indeholde en afklaring af mulig placering.

En drift bør sammen med aktivitetsmidler også indeholde økonomi til minimum 25 timers studieaktivitetskoordination pr. uge, og sådan at frivilligheden suppleres med en professionel koordination”

Forvaltningerne har i forlængelse heraf undersøgt i, hvilket omfang der er behov for et nyt mødested i form af et studenterhus eller andre rammer for fællesskabende aktiviteter, samt hvilke sammenhænge og snitflader der kan være til eksisterende steder, hvor byens studerende og unge er én blandt flere målgrupper.

Der har været søgt viden blandt byens videregående uddannelsesinstitutioner, repræsentanter for byens studerende, ledere og nøgleaktører fra de eksisterende mødesteder og kulturinstitutioner, samt inddraget erfaringer fra andre byer.

Arbejdet har pågået i et samarbejde mellem forvaltningerne og studiebykoordinatoren, og der har undervejs været dialog med Campusrådet (bestående af rektorerne for byens fire videregående uddannelsesinstitutioner og Børne- og Uddannelsesdirektøren). En styregruppe bestående af ledere fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen og fra By- og Udviklingsforvaltningen samt formanden for Campusrådet har undervejs foretaget nødvendige strategiske vurderinger i forhold til projektets afgrænsning og udfald.

Studiebyen Kolding

Der er fire videregående uddannelsesinstitutioner i Kolding Kommune; Syddansk Universitet, Designskolen Kolding, IBA Erhvervsakademi og UC SYD. Der er over 40 uddannelser og ca. 5.600 studerende i Kolding. 

Der er de seneste år sket en stor udvikling i Koldings manifestation som studieby. Herunder er der etableret et betragteligt antal ungdomsboliger, og campusområdet i bymidten er synligt og under stadig udbygning med IBA. De studerende fylder til stadighed mere antalsmæssigt i byen. Uddannelses- og Forskningsministeriet har bl.a. for nyligt godkendt tilflytning af to uddannelser på UC Syd; professionsbachelor i henholdsvis Grafisk Kommunikation og Medie- og Sonokommunikation. Omvendt må der forventes en nedgang i antallet af studerende på IBA grundet dimensionering af de engelsksprogede uddannelser.

Samtidig med etablering af det formelle samarbejde omkring StudiebyKolding afsatte Kolding Byråd i Budget 2014 3,5 mio. kr. i anlægsmidler til nybyggeri af et studenterhus i eller i tilknytning til campusområdet. I sammenhæng med enkelte byggeriprojekter har der været dialog mellem Kolding Kommune og bygherre om mulighed for at integrere et studenterhus i det konkrete byggeri. Initiativerne er endnu ikke nået dertil, at der er tilvejebragt en fuld finansiering af et studenterhusfunktion - hverken i forhold til anlæg eller drift, eller at der foreligger en nærmere beskrivelse af indretningen eller påtænkt anvendelse af en studenterhusfunktion.

Kort historik

Byrådet besluttede i 2006 at stille lokaler i Klostergården 16C til rådighed for foreningen ”The Missing Link”, til drift af et studenterhus. Driften af studenterhuset blev varetaget af frivillige studerende og understøttet af en forretningsfører fra Business Kolding.

Aktiviteterne i studenterhuset ophørte i november 2014 bl.a. som følge af meget dalende aktivitet og fordi Klostergården blev solgt.

Konklusioner og anbefalinger

I forhold til, om forudsætningerne for et selvstændigt studenterhusbyggeri har ændret sig siden midlerne blev afsat i Budget 2014, er der ikke noget entydigt svar på i denne kortlægning. Antallet af studerende er vokset, og samtidig har byen, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner etableret nye faciliteter og tilbud, helt eller delvist målrettet byens studerende.

Den foreliggende kortlægning af behov, ønsker og muligheder for et evt. studenterhus eller andre fællesskabende aktiviteter mellem studerende indikerer generelt set, at der er et stadig uudnyttet potentiale i byens eksisterende kulturtilbud, mødesteder, aktiviteter og værkstedsfaciliteter. På flere af stederne som fx Pakhuset, Bygning 5 (Nicolai Kulturkompleks) og Koldingbibliotekerne samt ikke mindst uddannelsesinstitutionerne selv sker der en løbende tilpasning af eksisterende tilbud og udvikling af nye tilbud i takt med studiebyens udvikling. Kortlægningen viser, at der dog kan være et potentiale i, at byens mange tilbud markedsføres og synliggøres bedre over byens studerende.

Samlet set er det derfor styregruppens anbefaling, at der etableres en studiebypulje, der kan geare aktiviteter og synliggørelse heraf over for byens studerende og potentielle studerende. I anvendelsen af puljens midler skal der være fokus på at understøtte og fremme fællesskabende aktiviteter målrettet studerende fra byens videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner. Aktiviteter kan have fx et kulturelt indhold, og der kan derfor være snitflader til blandt andet kommunens kulturpulje og dens formål. Midlerne kan også anvendes til støtte for fælleskabende aktiviteter indenfor idræts- og foreningslivet, til understøttelse af aktiviteter der hvor de studerende mødes og øvrige projekter/initiativer, der gør Kolding Kommune til en attraktiv studieby.

Vigtigst er det, at aktiviteter der støttes med midler fra studiebypuljen har særligt fokus på byens nuværende, kommende og potentielle studerende. Perspektiverne er således både indfriet i forhold til bosætning og øget søgning til byens uddannelsesinstitutioner. Kolding skal være en stadig mere attraktiv uddannelsesby. Men der er også et perspektiv i at skabe bedre rammer for, at der kan opstå nye fællesskaber i og på tværs af byens studiemiljøer. I sidste ende kan det gavne den enkelte studerendes trivsel og dermed som helhed medvirke til at fastholde de studerende i uddannelse. På sigt forventes det at kunne medvirke til, at dimittender fra byens uddannelser vil være gode ambassadører for Kolding som studieby, og forhåbentlig kan det medføre en øget bosætning af såvel studerende på byens uddannelser som dimittender herfra.

Det foreslås, at puljen etableres med i alt 1 mio. kr. til anvendelse over to år, og at midlerne finansieres fra den tidligere anlægsbevilling fra Budget 2014 på 3,5 mio. kr. til nybyggeri af et studenterhus i eller i tilknytning til Campusområdet.

Afrapportering og evaluering i forhold til den toårige pulje skal ske over for Børne- og Uddannelsesudvalget. Endvidere anbefaler styregruppen, at kriterierne for anvendelse af midler fra studiebypuljen sker i et tæt samarbejde med Campusrådet, samt at Campusrådet får en central rolle ift. uddeling af puljens midler. Konkretisering af puljens formål, kriterier for og procedure vedrørende uddeling af midler mv. vil afvente til efter Byrådets stillingtagen til forslag om etablering af en pulje.

Ved et toårigt forsøg med en pulje vil der være mulighed for at teste og få indtryk af, i hvilket omfang der efterspørges og er behov for aktiviteter på tværs af de forskellige uddannelser. Erfaringerne fra puljeordningen kan således også være input til, hvorvidt forudsætningerne for et egentligt studenterhus har ændret sig. Derfor anbefales det også, at de resterende midler på 2,5 mio. kr. i anlægsmidler øremærket formålet reserveres til, når puljen evalueres om to år.   

Det anbefales endvidere, at en afsluttende evaluering af den toårige pulje omfatter en vurdering af, om der er grundlag for at fortsætte puljen og dermed lægge op til, om der eventuelt kan være behov for at afsætte midler til en permanent pulje fra 2020.

Campusrådet har behandlet styregruppens anbefaling om etablering af en pulje. Campusrådet bakker op om forslaget og ser positivt på at indgå i et tæt samarbejde om at definere studiebypuljen nærmere, samt at udmønte de øremærkede midler. Campusrådet har i den sammenhæng givet udtryk for, at det ser perspektiver i, at puljen kan medvirke til at styrke det brede samarbejde om at gøre Kolding til en stadig mere attraktiv studie- og uddannelsesby, samt at puljen kan bidrage til at løfte en fælles indsats omkring at skabe de bedst mulige rammer om de studerendes studieliv, trivsel og uddannelse.

Kortlægning af behov, muligheder og tilbud

Bilag 1 er den samlede kortlægning, forvaltningerne har foretaget i samarbejde med studiebykoordinatoren.

Kortlægningen omfatter også beskrivelser af to scenarier for tiltag, der i processen har været afsæt for at drøfte, hvordan Kolding Kommune bedst kan understøtte sin indsats som studieby.

Det ene scenarie handler om et midlertidigt campushus som et forsøgsprojekt over to år i en eksisterende bygning og lejet lokale. Baggrunden for et forsøgsprojekt er dels, at der ikke kan konstateres et entydigt behov for mødested og faciliteter for studerende, som ikke med det eksisterende udbud i byen er dækket helt eller delvist. Ved et toårigt forsøg med et midlertidigt campushus vil der kunne indsamles nogle konkrete erfaringer om, hvorvidt der eksisterer et behov, hvilke aktiviteter der efterspørges, samt hvilke målgrupper et sådan sted kan orientere sig mod. Det anslås, at et sådan forsøg med en bemanding svarende til 25 timer ugentligt indebærer et budgetramme på 1.125.000 kr. over to år. 

Oplægget har været drøftet i processen, men vurderes samlet set at være uhensigtsmæssig set i forhold til, at byens eksisterende tilbud med blandt andet Pakhuset, Bygning 5 på Nicolai kulturkompleks samt bibliotekets og deres potentialer endnu ikke er fuldt anvendt. Fx kan fremhæves, at Bygning 5 har fungeret i godt et år og allerede har etableret en række forskellige faciliteter og tilbud baseret på brugerbehov. I udgangspunktet er stedet målrettet unge i aldersgruppen 16-36 år, men uden at det på forhånd diskvalificerer henvendelser og potentielle brugere, der falder uden for den ramme. De næste års fortsatte opbygning og midlertidige faciliteter med afsæt i en brugertilpasset tilgang vil vise, hvad stedet, dets brugere samt medvirken til lokalt, nationalt og internationalt netværksdannelse kan føre med sig. Hvor Bygning 5 har en profil orienteret mod kulturelle entreprenører, har Pakhuset og studenterdelen en profil mere orienteret mod egentlig iværksætteri. 

Dertil kommer, at forvaltningerne i forbindelse med kortlægningen oplever, at der fra forskellige sider efterspørges bedre adgang til informationer om kommunens forskellige tilbud, steder og faciliteter, som kunne være relevant for de studerende. Efterspørgslen kommer til udtryk i dialogen med både de studerende, uddannelsesinstitutioner og byens kulturinstitutioner.

Ovenstående har ført til det andet scenarie vedrørende udvikling af en digital ramme for fællesskabende aktiviteter, som er beskrevet nærmere i bilag 1 og bilag 3.

StudiebyKoldings hjemmeside indeholder i dag nyttige oplysninger til markedsføring af uddannelserne og byens mange tilbud lige såvel som den tilknyttede Facebook-profil løbende markedsfører og fremhæver aktiviteter direkte målrettet studerende samt arrangementer, koncerter, foredrag o. lign., hvor studerede og unge kan være en blandt flere målgrupper. Alligevel kan der være behov for fortsat at forbedre formidling og deling af emner, der kan have interesse på tværs af uddannelsesretninger, de studerendes interesser mv.

Med afsæt i kommunens formidling af aktiviteter gennem hjemmesiden OplevKolding.dk har der været administrative drøftelse om, hvordan den eksisterende kommunikationsindsats kan videreudvikles og forbedres. Der kan være argumenter for og i mod, at informationer målrettet studerende på byens videregående uddannelser bør ske på en særskilt kommunikationsplatform ud over hjemmesiden StudiebyKolding.dk. På baggrund af, at scenarie vedrørende udvikling af en digital ramme for fællesskabende aktiviteter anslås at koste 200.000 kr. til udvikling og 40.000 kr. til årlig drift, og at der som nævnt udvikles på en eksisterende kommunikation, anbefaler forvaltningerne, at eventuel udvikling af ny digital platform finansiers ved den foreslåede studiebypulje.

I bilag 2 og 3 beskrives de to nævnte scenarier mere konkret.

I forbindelse med budgettet for 2014 blev der via en note til forliget afsat 100.000 kr. årligt til at understøtte initiativer og markedsføring af Åbent Hus på de videregående uddannelser i Kolding Kommune.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra hver de 4 videregående uddannelsesinstitutioner, forvaltningsmedarbejdere og studiebykoordinatoren har hvert år koordinereret, tilrettelagt initiativer og markedsført dagen.

Tidspunktet for afholdelse af Åbent Hus, programmet, markedsføringen og initiativer på selve dagen har varieret år for år, bl.a. som følge af de efterfølgende evalueringer. Samlet set har der gennem årene været god tilfredshed med kommunens understøttelse af uddannelsesstedernes Åbent Hus.

I 2018 var der Åbent Hus på IBA, SDU og Designskolen Kolding Åbent Hus den 3. februar 2018, mens UC SYD holdte Åbent Hus den 5. maj 2018.

Midlerne for 2018 blev anvendt til markedsføringsmateriale (videoer, billeder, logo-tyggegummi, brochure mm.) samt målrettet annoncering på sociale medier. Markedsføringsmaterialet er designet så det er målrettet Åbent Hus, men så det også kan bruges resten af året.

Den efterfølgende evaluering har vist, et faldende antal besøgende til Åbent Hus på IBA og UC SYD, som kan skyldes at datoen lå tidligere på måneden end normalt. Mens Designskolen Kolding og SDU havde samme antal besøgende som de foregående år.

I forbindelse med evaluering af Åbent hus 2018 har arbejdsgruppen drøftet anvendelsen af de afsatte midler og vurderer, at midlerne kan bruges bedre, hvis de kan bruges med et bredere sigte f.eks. til en mere generel markedsføring af Studieby Kolding, med fokus på at få flere studerende til at bosætte sig i Kolding. Dette f.eks. ved at lave en målrettet markedsføringsindsats i forbindelse med ansøgningsfristerne på uddannelsesinstitutionerne, når de unge får svar på optagelse, i forbindelse med studiepraktik, Åbent Hus på de videregående uddannelsessteder samt ved messedeltagelse.

Evalueringen af Åbent Hus for 2018 har været forelagt Campusråde, som bemærker følgende til arbejdsgruppens forslag:

Der var enighed om, at midlerne, der er afsat Åbent Hus, var for fastlåste, men at det forsat er vigtigt, at der en fælles markedsføringsindsats. Kolding kan blive ramt af, at man ikke kan tiltrække studerende bl.a. pga. små ungdomsårgange”.  

Byrådet vedtog den 26. september 2016, at gebyrtakster på Fritids- og Idrætsområdet fremover fremskrives med KL’s aktuelle P/L- skøn med virkning fra 1. august, samt at taksterne afrundes til hele kroner.

Taksterne er pr. 1. august 2018 fremskrevet med KL P/L-skøn 2,4% og afrundet.

Foreningerne opkræves gebyr jf. Folkeoplysningsloven i forbindelse med benyttelse af:

Plejecenteret Birkebo i Christiansfeld består af 33 ældreboliger.

I forbindelse med ombygning af produktionskøkkenet på Birkebo har det været nødvendigt at inddrage en ældrebolig til serviceareal.

Samtidigt ønskes en plejebolig på kun 32,4 m² omdannet til serviceareal. Den har på grund af størrelsen været for lille til at kunne blive udlejet.

Der er tale om to boliger: Lejlighed 209 og lejlighed 24H.

Bolig 24H er en ældrebolig i samme afdeling som plejeboligerne. Dens m² er ikke tilføjet andel af fællesrum og adgangsareal, da der er egen indgang til ældreboligerne.

Lejlighed 209 er uhensigtsmæssig lille og har derfor gennem længere tid været vanskelig at udleje.

Lejlighed 24H ligger fysisk op af plejecentret og er derfor oplagt at sammenlægge med plejecentret.

Der har gennem noget tid været udfordringer med at udleje de 8 ældreboliger, der ligger i tilknytning til plejecenteret.

Der har typisk stået en enkelt ældrebolig tom. Vi har indtil videre undgået tomgangsleje ved at anvende én ældrebolig til midlertidigt boligplacering af flygtninge.

De to boliger har i sin tid modtaget støtte ved opførelsen i 1967 samt ved en ombygning og renovering i 1997.

Økonomiske konsekvenser ved omdannelse

Kommunalt ejede almene ældreboliger kan ikke nedlægges helt eller delvist, uden Byrådet har truffet beslutning herom.

Af almenboliglovens § 28, stk. 3 og 4 følger det endvidere, at såfremt det støttede areal reduceres og anvendes til andet end boligformål, indtræder der en forpligtigelse til at indberette dette til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark afgør herefter, om forudsætningerne for støtten er ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden, hvorvidt belåning kan forblive indestående, samt hvorvidt og i hvilket omfang et nettoprovenu skal indbetales som ekstraordinært afdrag på statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån.

Det støttede areal (boligarealet) er belånt med støttede lån, og når arealet reduceres, skal det støttede lån nedbringes tilsvarende efter den praksis som Udbetaling Danmark fører.

Forvaltningen har haft kontakt til Udbetaling Danmark, der har oplyst, at det støttede lån skal nedbringes med 4,32% eller 609.000 kr., svarende til det areal der omdannes fra boligareal til serviceareal.

Til støttede lån, som ydes til opførelse af støttet byggeri efter reglerne i almenboligloven, er der knyttet en forpligtigelse til indbetaling til Landsbyggefonden, når lånene udløber (er udamortiseret).

Når lånene i kommunalt ejede ældreboliger udløber, skal nettokapitaludgiften fratrukket støtte indbetales til en kommunal henlæggelseskonto, der svarer til dispositionsfonden i en almen boligorganisation. Fra den kommunale henlæggelseskonto overføres 2/3 dele af de indbetalte nettokapitaludgifter til Landsbyggefonden.

Ved fortsat anvendelse af tidligere støttede almene ældreboliger til løsning af andre kommunale opgaver – herunder eksempelvis kontorformål, finder ovenstående regler tilsvarende anvendelse, og kommunen vil fortsat være omfattet af forpligtigelsen til at indbetale til Landsbyggefonden, så længe kommunen juridisk ejer ejendommen.

Landsbyggefonden har med udgangspunkt i kommunens ønske om at omdanne 4,32% af det støttede boligareal til serviceareal foreløbigt opgjort indbetalingskravet til henlæggelseskontoen til ca. 60.000 kr./årligt, hvoraf 2/3 dele af beløbet, svarende til ca. 40.000 kr./årligt, skal overføres til Landsbyggefonden, så længe kommunen er juridisk ejer af ejendommen. Landsbyggefonden kan først opgøre det endelige indbetalingskrav, når de støttede lån er nedbragt i henhold til udmeldingen fra Udbetaling Danmark, og der således er udarbejdet et nyt ydelsesforløb på lånene fra Kommunekredit.

Finansieringen af indfrielsen sker under Seniorudvalgets budget til den fysiske udviklingsplan.

I forhold til beboerne på Birkebo har nedlæggelsen den betydning, at udgifterne til fællesarealerne fordeles på to lejere mindre.

De boliger, der har samme fællesareal som den nedlagte bolig, bliver 2,03 m² større. Dette medfører en øget husleje på ca. 195 kr. pr. mdr. Huslejestigningen vil kun gælde for nye beboere, der flytter ind. Øvrige boliger får ikke øget boligareal.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.