Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
08-12-2020 14:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Fritids- og Idrætsudvalget |
Sted: |
KUC, konference 0 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/32356
Resumé
Projektleder Anette Hvidtfeld giver på mødet orientering om status på projektet ”Bevæg dig for livet”.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 8/12 2020.
Forslag
Senior- sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 08-12-2020
Godkendt.
Sagsnr.: 19/32356
Resumé
Repræsentanter fra Lunderskov Boldklub m.fl. samt center- og sektorleder Paul Frandsen giver på mødet orientering omkring status på anlæggelse af kunstgræsbane i Lunderskov.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 8/12 2020.
Forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 08-12-2020
Godkendt.
Sagsnr.: 20/9279
Resumé
I forbindelse med Covid-19 nedlukningen henover foråret igangsatte forvaltningen en kortlægning af foreninger og idrætsfaciliteters eventuelle udfordringer heraf. Da Covid-19 fortsat er blandt os, har forvaltningen endnu engang igangsat en ny undersøgelse og kortlægning af konsekvenserne blandt idrætsfaciliteterne.
Der er november 2020 udsendt spørgeskemaer til idrætsfaciliteter.
Kortlægningen vil blive præsenteret for Fritids- og Idrætsudvalget.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 8/12 2020.
Forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 08-12-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
For at kortlægge idrætsfaciliteters nuværende udfordringer i forbindelse med Covid-19 har de fået tilsendt endnu et spørgeskema.
Spørgeskemaet er udsendt i november 2020 og indeholder bl.a. spørgsmål om:
- Hvilke områder faciliteten er økonomisk påvirket af Covid-19
- Er der søgt hjælpepakker
- Er der iværksat alternative aktiviteter
Idrætsfaciliteterne har svarfrist til d. 30. november 2020.
Resultatet af den nye kortlægning vil blive præsenteret for Fritids- og Idrætsudvalget.
Sagsnr.: 20/29797
Resumé
Der fremsendes udkast til lejekontrakt mellem Kolding Kommune og foreningen Lunderskov Boldklubs Venner vedrørende leje af areal til opførelse af kunstgræs fodboldanlæg i Lunderskov.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget (orientering) og Økonomiudvalget
Forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at udkast til lejekontrakt indstilles til godkendelse, endvidere
at sagen fremsendes til Børne- og Uddannelsesudvalget til orientering.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 08-12-2020
Indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Baggrunden for lejekontrakten er Byrådets beslutning af 15. maj 2020 om godkendelse af anlægsbevilling til etablering af kunstgræs fodboldanlæg i Lunderskov på kommunens grund. Beslutningen understøtter den strategi for anlæggelse af kunstgræsbaner, der er udarbejdet af fodboldsamarbejdet i Kolding (FSK).
Foreningen Lunderskov Boldklubs Venner ønsker at indgå en 10 årig uopsigelig lejekontrakt for det udlagte areal. Lejeaftalen administreres af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, idet der er tale om en ejendom, der anvendes til folkeoplysende foreninger og fritidsformål. Den kommunale grund hører under Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, derfor sendes sagen til orientering i Børne- og Uddannelsesudvalget.
I uddrag fremgår følgende af det udarbejdede udkast til lejekontrakt (bilag):
Lejemålet omfatter ca. 10.027 m2 af matr. nr. 13eo, hvor boldbanerne i Lunderskov samt Kongsbjergskolen er beliggende.
Lejemålet træder i kraft den 1. januar 2021 og henstår uopsigeligt for begge parter i 10 år indtil den 31. december 2031, hvor lejemålet ophører uden yderligere varsel. Lejekontrakten kan genforhandles inden udgangen af 2030.
Det lejede må af lejeren alene anvendes til opførelse af et kunstgræsanlæg til fodbold med faciliteter, heriblandt en 11-mands bane, 5 mands bane, lysanlæg, hegn mv.
Der indgås brugsaftale mellem Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen og Lunderskov Boldklubs Venner der regulerer aftaler om drift, forbrugsafgifter, vedligehold, brug, lejevilkår m.v. af kunstgræsanlægget.
Arealet udlejes vederlagsfrit.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Bilag
Sagsnr.: 20/9452
Resumé
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen fremsender forslag til mulige måder at afvikle Fritid og Idræt Award 2020.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 8/12 2020.
Forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at der træffes beslutning om, hvordan Fritid og Idræt Award 2020 afvikles.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 08-12-2020
Fritids- og Idrætsudvalget besluttede, at Fritid og Idræt Award 2020 afvikles som ”Lokal hyldest”.
Sagsfremstilling
Næste års Fritid og Idræt Award, der er en hyldest til fritids- og idrætsområdet, er planlagt til at skulle afholdes på Kolding Teater den 11. februar 2021 som et stort anlagt show.
Der skal uddeles 6 priser, op til 10 ungdomslederpriser og mestrene skal fejres.
Ved sidste Fritid og Idræt Award deltog ca. 750 personer, og der var 78 mestre fra 20 forskellige foreninger. Antallet af mestre i 2020 vil være betydeligt mindre, da mange mesterskaber ikke har været afholdt pga. COVID-19.
COVID-19 og de deraf følgende restriktioner gør det nødvendigt at træffe en beslutning om, hvordan Fritid og Idræt Award næste år skal afvikles.
Det gældende forsamlingsforbud gør det muligt at samle max. 500 personer til arrangement, med primært siddende deltagere. Det vurderes, at signalværdien ved at afvikle arrangementet med op til 500 deltagere vil være dårlig, når Kolding Kommune samtidig opfordrer alle foreninger m. fl. til at aflyse social arrangementer.
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen foreslår 2 alternative muligheder for at hylde fritids- og idrætslivet.
Lokal hyldest
Repræsentanter fra Fritids- og Idrætsudvalget, Talentrådet for idræt og Fritidsrådet tager ud i de enkelte foreninger og overrækker priser og gaver. Det giver mulighed for at markere prismodtagerne lokalt ved et mindre lokalt arrangement. Det vurderes, at det vil være muligt at gøre dette i februar/marts, hvilket tidsmæssigt ligger tæt på det oprindelige arrangement.
Publikumsprisen afgøres via en afstemning online.
Det kan efterfølgende laves en lille film ud fra et sammenklip fra de lokale uddelinger.
Mindre fælles arrangement for prismodtagere
Prismodtagerne samles til et mindre arrangement på Kolding Teater i maj måned. Hvor mange, der vil kunne deltage i arrangementet, og om der kan åbnes for publikum, vurderes ud den aktuelle situation omk. COVID-19. Arrangementet ligger senere end det oprindelige og dermed tidsmæssigt længere fra de opnåede mesterskaber.
Arrangementet vil evt. kunne livestreames.
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har været i dialog med udvalgte foreninger for at afdække deres holdning til de to forslag. Der er enighed om, at begge forslag vil kunne fungere, og der er opbakning til det uanset, hvilken mulighed, der vælges.
Enkelte foreninger foretrækker et mindre arrangement, hvor man samles, da en hyldest på scenen anses som vigtig. Et flertal foretrækker en lokal uddeling, da 2020 på mange måder har været anderledes, de er trætte af aflyste arrangementer og ingen ved, om situationen har ændret sig i maj ift. restriktioner og afvikling.
Sagsnr.: 19/88
Resumé
Deltagelse i ekstraordinære kommunale aktiviteter, medlemmer af Fritids- og Idrætsudvalget.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 8/12 2020.
Forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at udvalget på mødet drøfter om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 08-12-2020
Der forelå intet til drøftelse.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af protokolleret beslutning.
Bilag
Sagsnr.: 19/37755
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 8/12 2020.
Forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 08-12-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsnr.: 19/37765
Resumé
Orientering fra Fritids- og Idrætsudvalgets område.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 8/12 2020.
Forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 08-12-2020
Der blev givet orientering om:
- Status på fremrykkede anlægsprojekter 2020.
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutning under punktet, idet dette i hvert enkelt sag vil kræve en forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Der orienteres om:
- Budgetrealisering 2019 og 2020
- Status på fremrykkede anlægsprojekter 2020
Bilag