Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
23-11-2021 08:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget |
Sted: |
Multisalen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 21/17435
Resumé
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelvalget besluttede på sit møde i juni måned 2021 at sætte Posthuset i spil som fysisk ramme for socialøkonomiske virksomheder, og i samme forbindelse besluttede udvalget at bevilge kr. 100.000 fra den socialøkonomiske pulje til at understøtte processen.
Udvalget har efterfølgende, løbende, behandlet dagsordenspunkter omkring Posthuset i.f.t. økonomiske konsekvenser (istandsættelse og vedligeholdelse), tilbagemeldinger på interesse, opmærksomhedspunkter, muligheder og udfordringer samt procestrin, herunder en proces med Dansk Design Center (www.ddc.dk).
I forbindelse med processen med Dansk Design Center har de potentielle lejere efterspurgt en overordnet ambition for Posthuset. En ambition, som kan være med til at tydeliggøre for lejerne, at Kolding Kommune har et ønske om at bruge den 3 årige periode på Posthuset til at høste erfaringer og indsigter, som kan danne baggrund for version 2.0 af en fælles ramme for socialøkonomiske virksomheder efter udløbet af den 3 årige periode.
Der vil på mødet være en mundligt orientering om status på Posthuset som fysisk ramme for socialøkonomiske virksomheder.
Ambitionen er vedhæftet som bilag.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at ambitionen drøftes og godkendes,
at ambitionen indgår i den videre proces med Dansk Design Center.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 23-11-2021
Udvalget drøftede og godkendte ambitionen, som indgår i den videre proces med Dansk Design Center.
Elvis Comic
Sagsfremstilling
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelvalget besluttede på sit møde i juni måned 2021 at sætte Posthuset i spil som fysisk ramme for socialøkonomiske virksomheder, og i samme forbindelse besluttede udvalget at bevilge kr. 100.000 fra den socialøkonomiske pulje til at understøtte processen.
Udvalget har efterfølgende løbende behandlet dagsordenspunkter omkring Posthuset i.f.t. økonomiske konsekvenser (istandsættelse og vedligeholdelse), tilbagemeldinger på interesse, opmærksomhedspunkter, muligheder og udfordringer samt procestrin, herunder en proces med Dansk Design Center (www.ddc.dk). En proces, som skal sikre overensstemmelse mellem rammerne for Kolding Kommunes drift af Posthuset og udviklingen af et stærkt socialøkonomisk fællesskab. Designprocessen er dels orienteret internt i Kolding Kommune og dels mod de virksomheder, der fremadrettet lejer sig ind i lokalerne på Posthuset. Processen skal resultere i en beskrivelse af et sammenhængende koncept for fællesskabet i Posthuset og samtidig danne grundlag for opstarten af Posthuset som en socialøkonomisk hub.
I forbindelse med processen med Dansk Design Center har de potentielle lejere og Dansk Design Center efterspurgt en overordnet ambition for Posthuset, en ambition, som skal tydeliggøre, at Kolding Kommune har et ønske om at bruge den 3 årige periode på posthuset til at høste erfaringer og indsigter, som kan danne baggrund for en version 2.0 af en fysisk ramme for socialøkonomiske virksomheder efter udløbet af den 3 årige periode.
Bilag
Sagsnr.: 17/4220
Resumé
Ramsdal Gruppen søgte på Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets møde d. 21. oktober 2020 midler til at undersøge og tilvejebringe et grundlag for et socialøkonomisk produktionshus i Kolding Kommune. Ansøgningen blev imødekommet og Ramsdal Gruppen har nu indsendt den gennemførte analyse til udvalgets orientering.
Analysen har haft til formål at afdække efterspørgslen efter eller behovet for et socialøkonomisk produktionshus i Kolding Kommune. Produktionshuset har til formål at etablere et samarbejde socialøkonomiske virksomheder imellem, og med det fælles udgangspunkt udvikle og udvide potentialet for på markedsvilkår at virke som underleverandør til områdets private virksomheder. Målet er derigennem at skabe jobs og fællesskaber for flere.
Analysen peger på at der både hos kommercielle og socialøkonomiske virksomheder er et ønske og et behov for at etablere et socialøkonomisk produktionshus i Kolding.
Analysens hovedkonklusioner uddybes nedenfor, er vedhæftet som bilag og gennemgås på mødet
Analysearbejdet har som resten af samfundet været præget af COVID-19, hvilket har medført en længere proces end påregnet.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at analysen drøftes og tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 23-11-2021
Udvalget drøftede analysen og tog den til efterretning.
Elvis Comic
Sagsfremstilling
Det overordnede potentiale i et socialøkonomisk produktionshus
Ramsdal Gruppen har fra starten peget på at et socialøkonomisk produktionshus skal skabes på et kommercielt grundlag og tage afsæt i de socialøkonomiske virksomheders kompetencer i.f.t. at inkludere de mest udsatte borgere i arbejdsmiljøer, hvor deres kompetencer kan komme i spil.
Herudover er det tanken at et fælles socialøkonomisk produktionshus skal skabe nye forretningsområder og samarbejdsmuligheder og derved gøre det muligt for de socialøkonomiske virksomheder i fællesskab at opbygge en kapacitet, der gør det muligt at byde ind på større ordrer og i en bredere pallette af opgaver.
Nedenstående socialøkonomiske virksomheder har deltaget i afdækningen:
- FlexFabrikken
- Huset Venture
- Special Minds
- Virksomhedsporten
- SheWorks
Med den begrundelse, at det ikke harmonerede med virksomhedens strategi, meldte en af de socialøkonomiske virksomheder tidligt i processen fra i.f.t. at indgå i den videre proces.
Udover ovenstående socialøkonomiske virksomheder har 13 kommercielle virksomheder bidraget til analysen.
Der har i processen været arbejdet med nedenstående 3 modeller:
- En decentral model – et formaliseret samarbejde uden en fælles fysisk ramme, hvor en projektkoordinator skal sikre at samarbejde udvikler sig gennem øget kendskab. Analysen peger på en forudsætning om at Kolding Kommune finansierer en projektkoordinator.
- Storcentermodel – et fælles hus, hvor de socialøkonomiske virksomheder kan leje sig ind. Her peger analysen på at modellen vil give øget mulighed for at indgå samarbejde omkring løsning af opgaver. Også i denne model peges der på at det er en forudsætning at Kolding Kommune finansierer en projektkoordinator.
- Koldingmodellen – et fælles hus med fælles stabsfunktioner Modellen indebærer som i storcentermodellen en fælles fysisk lokation. Der skal etableres bestyrelse/styregruppe m.v. Også i denne model peges der på at det er en forudsætning af Kolding Kommune finansierer en projektkoordinator.
På baggrund af den gennemførte afdækning er konklusionen på analysen samlet i nedenstående 4 overskrifter:
- Kommercielle virksomheder
- Socialøkonomiske virksomheder
- Forudsætninger for at indgå i et socialøkonomiske produktionshus
- Den videre proces med analysens resultater
- Kommercielle virksomheder
Analysen viser, at der, blandt kommercielle virksomheder er et ønske og et behov for et socialøkonomisk produktionshus, f.eks. i forbindelse med spidsbelastningsperioder og ved mangel på ufaglært arbejdskraft. Behovet skønnes at være stigende i takt med at virksomhederne får sværere og sværere ved at rekruttere arbejdskraft.
De kommercielle virksomheder ser desuden et potentiale i at samarbejde med et socialøkonomisk produktionshus i.f.t. at skærpe deres CSR-profil.
- Socialøkonomiske virksomheder
De socialøkonomiske virksomheder er p.t. ikke klar til at indgå i et forpligtende partnerskab, som Koldingmodellen lægger op til, men der er et stort ønske om en fælles fysisk ramme, hvor samarbejdet kan udvikle sig over tid.
De socialøkonomiske virksomheder peger på en model, hvor virksomhederne indgå i et fysisk fællesskab samtidig med at de kan bevare deres individuelle og særegne profil udad til. Dette er muligt, hvis Produktionshuset bliver et socialøkonomisk storcenter, hvori hver enkelt virksomhed kan vælge at flytte ind som selvstændig virksomhed og det vurderes at de socialøkonomiske virksomheder står klar, hvis de rette rammer tilbydes.
Sidste men ikke mindst har processen vist, at de socialøkonomiske virksomheder hurtigt kan indstillet sig på et kommende samarbejde/bofællesskab, og at inspiration og ideer hurtigt vokser frem i et fælles forum.
- Forudsætninger for at indgå i et socialøkonomisk produktionshus
Analysen peger på at det er en forudsætning for de socialøkonomiske virksomheder at de fortsat kan kombinere kommercielle produktionsopgaver med beskæftigelsesmæssige opgaver, hvilket er tilfældet for hovedparten af de socialøkonomiske virksomheder. Der peges desuden på at der er behov for eksterne midler til at igangsætte en udviklings- og faciliteringsproces som, blandt andet, skal være med til at udvikle fællesskabet i et socialøkonomisk produktionshus.
Som nævnt indledningsvis har Socialøkonomi- Handicap- og Hjælpemiddeludvalget bevilget midler til Dansk Designcenter (www.ddc.dk), midler som blandt andet skal bruges til at facilitere og udvikle fællesskabet på Posthuset. Herudover vil de socialøkonomiske virksomheder, som bliver en del af posthuset få tilbudt et forretningsudviklingsforløb med Den Sociale Kapitalfond (www.densocialekapitalfond.dk)
- Den videre proces med analysens resultater
Siden analysens afslutning den 28. maj 2021 har Socialøkonomi- Handicap- og Hjælpemiddeludvalget, på sit møde i juni måned 2021, besluttet at sætte posthuset i spil som fysisk ramme for socialøkonomiske virksomheder og dermed er der skabt mulighed for at de socialøkonomiske virksomheder kan etablere sig i den foretrukne model ”storcentermodellen”. Det er forventningen at der bliver indgået lejekontrakter med en række af de socialøkonomiske virksomheder med opstart primo 2022.
Herudover vil analysen blive præsenteret på det næstkommende møde i det socialøkonomiske netværk således at der kan igangsættes helt konkrete samarbejder mellem socialøkonomiske og kommercielle virksomheder og analysens resultatet kommer til at indgå i det videre arbejde med Kooperationen (www.kooperationen.dk) og Rummelig Genstart, hvor socialøkonomiske virksomheder efter ansøgning tilbydes én til én vejledningsforløb, der understøtter dem i at indgå konkrete samarbejdsaftaler med kommercielle virksomheder (beslutning på Socialøkonomi- Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets møde i oktober måned 2021).
Bilag
Sagsnr.: 21/27495
Resumé
Flyttefirmaet Staff har sendt en ansøgning til den socialøkonomiske udviklingspulje med det formål at søge støtte til videreudvikling af Staff som socialøkonomisk flyttevirksomhed. Derudover er målet at opkvalificere og etablere jobs til borgere med udfordringer ud over ledighed bosiddende primært i Munkebo.
Staff har vundet opgaven med at gennemføre ca. 600 flytninger for Alfabo i forbindelse med udviklingen af boligområdet Munkebo. Udover selve flytningerne vil der være tilknyttede opgaver i form af nedpakning af lejligheder, udlevering og afhentning af flyttekasser mv.
Der søges om kr. 129.000 til fortrinsvist til ansættelse af medarbejdere hos Staff.
Det er Staffs vurdering, at indsatsen vil medføre ansættelse af 1 ny medarbejder fra målgruppen pr. måned, et ansættelsesbehov de vurderer vil strække sig over en lang periode.
Ansøgning inkl. budget er vedlagt som bilag.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (orientering), Udvalget for Udfordrede Boligområder (orientering)
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget behandler ansøgningen.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 23-11-2021
Udvalget godkendte ansøgningen fra flyttefirmaet Staff.
Elvis Comic
Sagsfremstilling
Flyttefirmaet Staff har sendt en ansøgning til den socialøkonomiske udviklingspulje med det formål at søge støtte til videreudvikling af Staff som socialøkonomisk flyttevirksomhed. Derudover er målet at opkvalificere og etablere jobs til borgere med udfordringer ud over ledighed bosiddende primært i Munkebo.
Staff har vundet opgaven med at gennemføre ca. 600 flytninger for Alfabo i forbindelse med udviklingen af boligområdet Munkebo, flytninger der gennemføres fra 3. kvartal 2021 til 4. kvartal 2024. Udover selve flytningerne vil der være tilknyttede opgaver i form af nedpakning af lejligheder, udlevering og afhentning af flyttekasser mv.
Der søges om kr. 129.000 til ansættelse af medarbejdere hos Staff, medarbejdere der dels skal forestå en opkvalificeringsindsats af ledige med udfordringer ud over ledighed bosiddende primært i Munkebo-området, dels skal videreudvikle det socialøkonomiske forretningskoncept, der har til formål at understøtte ansættelser til varetagelse af forskellige typer af opgaver hos virksomheder i Staffs aftagernetværk.
Til opkvalificerings- og fastholdelsesindsatser ansættes 4 personer á 5 timer pr. uge i 4 måneder fra 1. december 2021 – 1. april 2022.
Til udvikling af det socialøkonomiske samarbejdskoncept dedikeres 2 personer 7 timer pr. uge i 4 måneder fra 1. december 2021 – 1. april 2022.
Det er Staffs vurdering, at indsatsen vil medføre ansættelse af 1 ny medarbejder fra målgruppen pr. måned, et ansættelsesbehov de vurderer vil strække sig over en lang periode.
Samarbejde med Jobcenter Kolding
Staff har etableret samarbejde med Jobcenter Kolding omkring rekruttering af potentielle medarbejdere til varetagelse af opgaverne. Der har bl.a. været gennemført en udsøgning af relevante kandidater og afholdt 2 lokale jobdatingarrangementer i Munkebo-området med invitation af ledige borgere fra området.
Kandidaterne kan enten ansættes direkte eller ved behov tilknyttes Staff og der blive opkvalificeret til varetagelse af de forskellige opgavetyper.
Der er ingen økonomiske aftaler mellem Jobcenter Kolding og Staff.
Den socialøkonomiske udviklingspulje
Det vurderes at Staffs ansøgning opfylder kriterierne til den socialøkonomiske udviklingspulje, særligt målsætningen om at sætte talenter og netværk i spil er vægtet i indsatsen.
Staff ønsker derudover at etablere sig i Posthuset, der er et af tre fyrtårne i den socialøkonomiske politik. Posthuset vil benyttes som ramme for bl.a. opkvalificeringsindsatsen for de involverede borgere. Indtil Posthuset er klar til indflytning er indsatsen forankret i fælleshuset Grenen i Munkebo.
Såfremt udvalget imødekommer ansøgningen resterer der i alt kr. 7000 i den socialøkonomiske udviklingspulje.
Ansøgning inkl. budget er vedlagt som bilag.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Centralforvaltningens bemærkninger
Bilag
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Orientering fra Socialøkonomiområdet;
- Webinar socialøkonomi
- Special Minds
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 23-11-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Elvis Comic
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 23-11-2021
Formandens orientering blev taget til efterretning.
Elvis Comic
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Orientering fra Handicap- og Hjælpemiddelområdet;
- Udfordringer med mangel på arbejdskraft
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 23-11-2021
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Elvis Comic
Sagsnr.: 21/1751
Resumé
Socialforvaltningen har foretaget budgetopfølgning for driftsbevillinger under
politikområdet pr. 31. oktober 2021.
Det korrigerede driftsbudget med overførselsadgang inkl. forventede budgetkorrektioner
udgør aktuelt 390,36 mio. kr. i 2021, og omfatter udgifter til forvaltningens foranstaltninger
til voksne med handicap og senhjerneskade, hjælpemidler samt socialøkonomi.
Det korrigerede driftsbudget uden overførselsadgang inkl. forventede budgetkorrektioner udgør aktuelt 0,935 mio. kr. i 2021 og omfatter udgifter til merudgifter.
Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik samlet forventes et merforbrug
på 2,534 mio. kr. i 2021. Det forventede merforbrug vil have en negativ afledt konsekvens på rammerne for 2022-2024.
I forbindelse med budgetforliget for 2021 blev der tilvejebragt en buffer til uforudsete udgifter på kr. 3,8 mio. i 2021. Bufferen til uforudsete udgifter er disponeret i budgetopfølgningen.
I forbindelse med finansloven for 2021 blev der afsat midler til at iværksætte
aktiviteter i oplevelsesindustrien målrettet udsatte og sårbare borgere. Midlerne er fordelt på døgntilbuddene og skulle ved udmøntningen anvendes i 2021. Efterfølgende er anvendelsesperioden ændret for at sikre, at alle midlerne kan udmøntes, og at det kan ske til så mange forskellige aktører som muligt, i takt med at oplevelsesindustrien åbner og større forsamlinger igen bliver mulige. Anvendelsesperioden er derfor forlænget til også at gælde til og med 30. juni 2022.
På den baggrund foreslås uforbrugte midler i 2021 til at arrangere oplevelser for udsatte borgere i forbindelse med stimulering af oplevelsesindustrien overført til 2022.
Følgende midler foreslås overført:
Bo- og støttetilbud til handicappede 683.000 kr.
Center for senhjerneskade 81.000 kr.
I alt 764.000 kr.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at udgifts- og aktivitetsstyringsnotatet med budgetopfølgning tages til efterretning,
at der overføres 764.000 kr. til 2022 til at arrangere oplevelser for udsatte borgere i forbindelse med stimulering af oplevelsesindustrien.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 23-11-2021
Udvalget tog udgifts- og aktivitetsstyringsnotatet med budgetopfølgning til efterretning og godkendte at der overføres 764.000 kr. til 2022 til at arrangere oplevelser for udsatte borgere i forbindelse med stimulering af oplevelsesindustrien.
Elvis Comic
Sagsfremstilling
Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der
udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne i fagforvaltningerne,
som forelægges Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Kvartalsvis sker der afrapportering til Økonomiudvalg og Byråd i henholdsvis april, august
og november måned.
Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Socialøkonomi-, Handicap- og hjælpemiddelpolitik samlet forventes et merforbrug på 2,534 mio. kr. i 2021. Det forventede merforbrug vil have en negativ afledt konsekvens på rammerne for 2022-2024.
Merforbruget på voksenhandicap på 10,4 mio. kr. skyldes et pres på området, som primært kan relateres til stigende udgifter i de enkelte sager. Merforbruget er reduceret med 7 mio. som følge af budgetforhandlingerne den 2. marts 2021.
Hos Bo- og Støttetilbud forventes et merforbrug på 0,4 mio. kr. som vedrører merudgifter til flytningen af aflastningstilbuddet Kernen og Ungdomskollegiet til Ryttermarksvej, og den deraf afledte kapacitetstilpasning.
På hjælpemiddelområdet forventes et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. som følge af bevilling af færre biler end forudsat i budgettet.
Center for senhjerneskadede forventer et merforbrug på 0,25 mio. kr. som følge af coronasituationen i 1. kvartal.
I forbindelse med budgetforliget blev der prioriteret en buffer til uforudsete udgifter politisk råderum på kr. 3,8 mio. i 2021. Bufferen til uforudsete udgifter er disponeret i budgetopfølgningen.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Bilag
Sagsnr.: 21/12959
Resumé
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på udvalgsmødet d. 19. maj 2021 at igangsætte et projekt for at styrke rammerne for et godt ungeliv for unge med handicaps, som bor i egen bolig med støtte.
På udvalgsmødet giver Voksenchef Gülcan Güven Grud en status for spor 1: Et godt, trygt og aktivt ungeliv for de unge, der bor i egen bolig. De øvrige spor adresseres i separate dagsordenspunkter.
Der er afsat penge i budgetaftalen for 2021-2025 for aktiviteterne i spor 1. Der er tale om 0,75 mio.kr. i 2021 og 1,0 mio.kr. i 2022.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 23-11-2021
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget tog den fremlagte status på initiativerne til efterretning.
Elvis Comic
Sagsfremstilling
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på udvalgsmødet d. 19. maj at sætte fokus på trivslen blandt unge med handicaps, der bor i egen bolig med støtte.
Udarbejdelse af handleplanen er godt på vej med gennemførelse af de aktiviteter, der blev fremlagt på udvalget i juni måned. På mødet fremlægges en status initiativerne i spor 1:
Ansættelse af en koordinator-brobygger
René Boel er ansat en koordinator/brobygger på værestedområdet. På mødet orienteres om hans rolle, og hvordan han vil støtte de unge i egen bolig i at deltage i aktiviteter og værdifulde fællesskaber i fritiden.
Mere liv på bostederne
Der orienteres om planerne for konkrete aktiviteter på bostederne og for aktiviteter uden for bostederne til samme målgruppe.
Styrkelse af Kulturhuset som værested
Processen for re-design af kulturhuset er sat i gang. På mødet orienteres om planerne og hvordan de unge involveres i at være med til at skabe deres eget ”sted” på Kulturhuset.
Grenen som værested og et sted med specifikke tilbud til unge med autisme
Der orienteres om de konkrete tilbud og aktiviteter for unge med autisme.
En nyt brugerråd
Der skal etableres ét stærkt brugerråd, som skal bestå af en bred repræsentation af de forskellige unge mennesker, vi møder på handicapområdet. Den nye centerleder for Bostøtte og Væresteder vil igangsætte denne proces, når vedkommende er ansat.
Forbindelsen og koordineringen til aktiviteter i civilsamfundet
Der redgøres for, hvordan vi sikrer dialog omkring de aktiviteter og muligheder der er for de unge i vores kultur- og foreningsliv, som vi kan imødekomme deres behov og ønsker ud over det vi kan tilbyde i kommunalt regi.
Sagsnr.: 21/27404
Resumé
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget har før sommeren 2021 ønsket en nærmere afklaring af behovene hos unge voksne med handicap, som bor i egen bolig. Socialforvaltningen har på den baggrund været i dialog med dem og deres pårørende og har identificeret et behov for at oprette opgangsfællesskaber til en række udvalgte personer i målgruppen voksne med handicap. Opgangsfællesskabet har til formål at skabe en tryg og kendt tilværelse hos voksne med handicap med gode rammer for fællesskab. Det foreslås, at udvalget godkender, at der oprettes et nyt trin på indsatstrappen for voksne med handicap, som giver Socialforvaltningen mulighed for at oprette og visitere borgere til opgangsfællesskaber med bostøtte.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget godkender et nyt trin på indsatstrappen for voksne med handicap, som giver mulighed for at oprette og visitere borgere til opgangsfællesskaber med bostøtte.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 23-11-2021
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget godkendte et nyt trin på indsatstrappen for voksne med handicap, som giver mulighed for at oprette og visitere borgere til opgangsfællesskaber med bostøtte.
Elvis Comic
Sagsfremstilling
Baggrund
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget har før sommeren 2021 ønsket en nærmere afklaring af behovene hos unge voksne med handicap, som bor i egen bolig. På den baggrund har Socialforvaltningen været i dialog med gruppen og deres pårørende, som blandt andet har peget på, at en række af borgerne ikke trives med i bo i egen bolig, idet de har vanskeligt ved at opsøge fællesskaber og venner, som fysisk bor længere væk fra dem. De er således på en række punkter ensomme og mangler aktiviteter og strukturer, som kan understøtte dem i en god og meningsfuld tilværelse.
I 2019 besluttede udvalget af lukke de sidste bofællesskaber, og borgerne bor i dag i høj grad i egen bolig. De tidligere bofællesskaber var Grenen og Gramrolighed. Bofællesskaberne var kendetegnet af lejligheder, som var fysisk tæt placeret, men også en række fællesrum til aktiviteter, som kunne mindske beboernes ønske og evne til at opsøge fællesskaber uden for bofællesskabet, og som var relativt dyre i drift.
Mens en række borgere trives med at bo i egen bolig med støtte fra pædagogisk personale, oplever en mindre gruppe borgere, at de socialt ikke trives, når der fysisk er afstand til ligesindede. Gruppen har vanskeligt ved at opsøge fællesskab, sociale relationer og overholde aftaler, hvor det ikke er let og hurtigt at tilgå. De oplever således af have et større behov for støtte til sociale fællesskaber, end de modtager i dag.
Borgernes behov
Socialforvaltningen har været i dialog med unge voksne med handicap og deres pårørende med henblik på at identificere, hvorledes deres behov bedst understøttes. Dette har mundet ud i et todelt behov:
- Et behov for aktiviteter til at understøtte et godt ungeliv for unge i egen bolig (se særkilt dagsordenpunkt herom)
- Et behov hos udvalgte i målgruppen for at bo i et fællesskab med ligesindede.
De unge voksne med handicap, som Socialforvaltningen har været i dialog med, giver udtryk for, at det er vigtigt for dem at leve et ungdomsliv sammen med andre ligesindede. De har brug for et fællesskab, hvor der samtidig er plads til og forståelse for den enkelte behov og støtte. Nogle af de unge giver eksempelvis udtryk for, at det kan være vanskeligt at overholde en aftale og har brug for en struktur omkring dem, som kan understøtte dette – eksempelvis ved at have mindre fysisk afstand til venner og ligesindede. Sluttelig giver de unge også udtryk for, at hverdagene tit er fyldt op med aftaler, mens de ikke har planlagte aktiviteter i weekenderne. Derfor har de behov for et nært fællesskab, som kan bidrage til at udfylde de tomme tidsrum.
Forældrene til de unge har gennem dialogen med Socialforvaltningen givet udtryk for, at eksempelvis opgangsfællesskaber kan bidrage til at løse de unges nuværende og fremtidige udfordringer. De oplever, at de unge bor spredt i byen og har vanskeligt ved at skabe fællesskaber. Et opgangsfællesskab, hvor de unge bor tæt på eller i opgang med nogle ligesindede, vil give tryghed og mulighed for at dele hverdag og weekender med hinanden. Samtidig kan et opgangsfællesskab styrke den voksne med handicaps udvikling og læring, da beboerne vil kunne lære af hinanden. Der kan være behov for både midlertidige og varige boformer.
Oprettelse af nyt trin på indsatstrappen til opgangsfællesskaber
Det foreslås, at der oprettes et nyt trin på indsatstrappen for voksne mellem trinnet ”Bostøtte i eget hjem” og trinnet ”længerevarende botilbud”, som giver Socialforvaltningen mulighed for at anvise boliger i opgangsfællesskaber til voksne med handicap. Opgangsfællesskabet har til formål at skabe trygge, fællesskabsgivende lejligheder til voksne borgere med betydelig fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, som har særlige sociale udfordringer med at bo i egen bolig.
Opgangsfællesskaberne skal bestå af en række lejligheder indrettet med fokus på målgruppen, og hvor voksne med handicap har mulighed for at bo tæt på hinanden. Samtidig skal opgangsfællesskabet have et fællesrum med køkken og siddepladser, som giver mulighed for fælles aktiviteter, arrangementer for de enkelte beboere med familie og venner samt adgang for §85 støtte til at have en fast gang i opgangsfællesskabet. Opgangsfællesskaberne foreslås ikke at indeholde en række yderligere rum til aktiviteter eller have særlige aktiviteter tilknyttet, som bofællesskaberne havde, idet borgerne skal understøttes og styrkes i også at kunne opsøge fællesskaber uden for opgangsfællesskabet. Det kan eksempelvis være på Væresteder eller i frivilligt regi.
Det foreslås, at opgangsfællesskabet målrettes alle aldersgrupper af voksne borgere, idet det må forventes, at borgere i målgruppen kun i mindre grad har mulighed for at udvikle sig til at kunne bo i egen bolig med § 85 støtte. Det vurderes således, at borgerne kan have brug for varigt at bo i opgangsfællesskaber, hvor de har mulighed for at have en tryg og kendt tilværelse.
Det forventes, at der løbende skal opføres opgangsfællesskaber som led i, at der kommer nye borgere i målgruppen. Der kan eksempelvis komme nye borgere i målgruppen i overgangen fra barn til voksen, i den voksne handicappedes egen udvikling eller ved tilflytning til kommunen. Opgangsfællesskaberne forventes i høj grad at blive opført som almennyttig boligbyggeri efter § 105 i Almenboligloven med tilhørende § 85 støtte. Socialforvaltningen vil derfor i samarbejde med By- og Udvikling være i dialog med almene boligselskaber om opførsel af opgangsfællesskaber, mens det vil tilfalde Socialforvaltningens myndighedsafdeling Voksenrådgivningen at visitere borgerne til pladserne.
Økonomi
Såfremt opgangsfællesskaberne opføres som almennyttige boliger, vil kommunen have en begrænset økonomisk udgift til dem. For hver lejlighed vil en person i målgruppen have en lejekontrakt direkte med den almene boligforening. Socialforvaltningen kan dog skulle finansiere tomgang på pladserne, hvilket ikke forventes at være en større udfordring, idet der på nuværende tidspunkt er omkring 15 personer i målgruppen. Dette tal vil stige de kommende år. Målgruppen modtager i dag allerede boligstøtte til at finansiere udgifter til egen bolig, ligesom de modtager §85 støtte.
Såfremt det besluttes at opføre fællesarealer som kommunalt finansierede servicearealer, kan kommunen få en varig driftsudgift hertil. Behov herfor afklares i dialog med By- og Udvikling. I forbindelse med opførelse af konkrete opgangsfællesskaber vil både anlægsøkonomi og driftsøkonomi blive behandlet i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Videre proces
Efter Socialøkonomi-, Handicap- og Hjemmemiddeludvalgets godkendelse af oprettelsen af et nyt trin på indsatstrappen, vil Socialforvaltningen:
- Revidere indsatstrappen
- Gå i dialog med By- og Udviklingsforvaltningen omkring konkrete muligheder for at opføre opgangsfællesskaber
- Afklare konkrete behov og muligheder for indretning af lejligheder, fællesrum mv.
- Udarbejde et beslutningsgrundlag til Socialøkonomi, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget - herunder belyse de økonomiske konsekvenser.
Sagsnr.: 19/23045
Resumé
Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget vedtog d. 18. september 2019 Principper for tildeling af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud.
Forvaltningen har igangsat et arbejde, hvor principperne revideres et område af gangen. Det første område er midlertidige botilbud efter Servicelovens §107, og de reviderede principper for denne paragraf fremlægges her til udvalgenes godkendelse.
Den vedlagte revision erstatter afsnittet ”midlertidigt botilbud (SEL §107) på side 10-12 i de vedhæftede Principper for tildeling af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud.
Med revisionen lægges vægt på ønsket om at støtte borgerne i at leve så selvstændigt som muligt, samtidig med at borgerens behov for støtte efter opholdet i botilbuddet afklares. Varigheden for ophold er nu i udgangspunktet 1-3 år, men det understreges også, at ophold i midlertidige botilbud kun kan afsluttes, når formålet med indsatsen er opnået.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at de reviderede principper for tildeling af midlertidige botilbud godkendes.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 23-11-2021
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget godkendte de reviderede principper for tildeling af midlertidige botilbud.
Elvis Comic
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 23-11-2021
Social- og Sundhedsudvalget godkendte de reviderede principper for tildeling af midlertidige botilbud.
Sagsfremstilling
Principperne er et redskab for sagsbehandlerne, når de visiterer borgere til støtte, samtidig med at principperne også kan læses af borgere og pårørende som en beskrivelse af, hvad Kolding Kommune lægger vægt på, når borgere visteres til støtte.
Principperne som samlet dokument omfatter både tidlig forebyggende indsats (Servicelovens §82), socialpædagogisk støtte (Servicelovens §85) og forskellige former for botilbud (Servicelovens §§107-108 og botilbud efter Almenboliglovens §105). Samtidig beskriver principperne mere overordnet, hvordan Kolding Kommune arbejder, når der bevilliges støtte til borgerne efter disse paragraffer. Principperne som de blev vedtaget i september 2019 er vedlagt som bilag.
Forvaltningen har igangsat en revision, hvor de enkelte paragraffer revideres enkeltvist. Den første der revideres og fremlægges her til godkendelse er midlertidige botilbud efter Servicelovens §107.
Principperne for midlertidige botilbud vedrører midlertidige botilbud til borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og særlige sociale problemer.
Der står nu i de reviderede principper, at et ophold i midlertidigt botilbud i udgangspunktet varer 1-3 år, hvor varigheden i de oprindelige principper var ½-1 år. Det er samtidig nu præciseret, at varigheden af opholdet i et midlertidigt botilbud afhænger af borgerens behov. Det afgørende for varigheden er, at formålet med opholdet er opfyldt, enten fordi at borgeren kan klare sig med støtte i egen bolig, et opgangsfællesskab eller fordi at borgeren flytter i et længerevarende botilbud.
Principperne beskriver samtidig, at borgerne i midlertidige botilbud skal mødes af en recovery-orienteret rehabiliterende indsats, hvor de modtager tidsafgrænsede og målrettede forløb med fokus på at sætte deres egne drømme og ønsker forrest i arbejdet med deres udvikling. Indsatsen tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, inddrager borgerens netværk og er koordineret i forhold til borgerens samledes liv, så indsatsen støtter bedst muligt op om borgeren liv.
Bilag
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Deltagelse i ekstraordinære kommunale aktiviteter, medlemmer af Socialøkonomi-,
Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget drøfter, om der er behov for at et eller flere medlemmer af udvalget varetager kommunale hverv.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 23-11-2021
Udvalget godkendte deltagelse i aktiviteter.
Elvis Comic
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg på baggrund af en protokolleret beslutning.
Bilag
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.
For at godkende skal hvert medlem underskrive ved at trykke på ”Godkendt”.