Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
09-11-2015 08:15:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
Mødelokale 2.1 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/15978
Resumé
Børne- og Uddannelsesudvalget pålagde på møde 8. juni 2015 forvaltningen at udarbejde et oplæg til driftsstrategi, der sikrer såvel faglige, økonomiske, kompetencemæssige som forældrerelaterede hensyn i forhold til drift/samdrift af daginstitutioner.
Med baggrund heri er udarbejdet redegørelse omfattende:
Med baggrund heri er udarbejdet redegørelse omfattende:
- De overordnede, nationale årsager til fusioner
- Fusioner i Kolding Kommune
- Principperne for fusioner i Kolding Kommune
- Størrelsen på institutionerne i Kolding Kommune
- Ingen større økonomisk besparelse forbundet med fusioner
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
De overordnede, nationale årsager til fusioner
Dagtilbudsområdet har de seneste 10 - 15 år undergået markante ændringer, bl.a. på grund af stigende og mere entydige krav til den indholdsmæssige kvalitet, - jf. de mange lovændringer fra 2000 og senere. Institutionerne skal nu løse en række lovbestemte opgaver. De nye opgaver og den øgede fokus på det faglige indhold har bevirket et stigende behov for specialisering i medarbejdergruppen. På den baggrund er det blevet stadigt vanskeligere at drive en institution med et mindre antal medarbejdere.
I forbindelse med kommunalreformen blev antallet af institutioner pr. kommune meget større. Det store antal institutioner medførte i de fleste kommuner et behov for nyt strukturer, som kunne lette styringen. De overordnede ledelse- og styringsmæssige hensyn består bl.a. i at sikre fælles retning for kommunens institutioner. I undersøgelsen ”Ledelse af dagtilbud under forandring – en undersøgelse af ledelsesstruktur og lederfaglighed på dagtilbudsområdet”, Væksthus for Ledelse, 2007, fremgår, at et generelt træk i kommunerne har været etablering af større enheder. Undersøgelsen afdækkede følgende styringsmodeller, hvor den traditionelle institutionsledelse er i tilbagegang og afløses af andre strukturer:
Dagtilbudsområdet har de seneste 10 - 15 år undergået markante ændringer, bl.a. på grund af stigende og mere entydige krav til den indholdsmæssige kvalitet, - jf. de mange lovændringer fra 2000 og senere. Institutionerne skal nu løse en række lovbestemte opgaver. De nye opgaver og den øgede fokus på det faglige indhold har bevirket et stigende behov for specialisering i medarbejdergruppen. På den baggrund er det blevet stadigt vanskeligere at drive en institution med et mindre antal medarbejdere.
I forbindelse med kommunalreformen blev antallet af institutioner pr. kommune meget større. Det store antal institutioner medførte i de fleste kommuner et behov for nyt strukturer, som kunne lette styringen. De overordnede ledelse- og styringsmæssige hensyn består bl.a. i at sikre fælles retning for kommunens institutioner. I undersøgelsen ”Ledelse af dagtilbud under forandring – en undersøgelse af ledelsesstruktur og lederfaglighed på dagtilbudsområdet”, Væksthus for Ledelse, 2007, fremgår, at et generelt træk i kommunerne har været etablering af større enheder. Undersøgelsen afdækkede følgende styringsmodeller, hvor den traditionelle institutionsledelse er i tilbagegang og afløses af andre strukturer:
| Traditionel institutionsledelse | Sammenlagt institutionsledelse | Netværksledelse | Områdeledelse | Distriktsledelse |
| Mindre enheder med leder og souschef | Fusion af institutioner i en traditionel struktur | Ledelse gennem netværk | Fællesledelse af flere dagtilbud | Fælles ledelse af forskellige institutionstyper f.eks. skole og dagtilbud |
De større institutioner samt den øgede fokus på dagtilbuddenes kvalitet har efterfølgende bevirket øgede krav til ledelse og styring af dagtilbuddene. Flere undersøgelser har afdækket, at der foregår en professionalisering af institutionslederne i disse år (Klausen og Nielsen, Før og efter Strukturreformen: Professionalisering af Kommunal institutionsledelse, 2011).
Fusioner i Kolding Kommune
Siden 2007 er der sket en lang række sammenlægninger i Kolding Kommune. Fra 2007 til 2015 er 66 institutioner blevet til 40 institutioner. Alle sammenlægninger er forskellige, fordi kulturen, de fysiske rammer, afstanden mellem husene, ledelsen, medarbejderne, forældrene og børnesammensætningen er forskellig fra sted til sted. På trods af denne forskellighed er der også en lang række udfordringer og opgaver, som går igen i alle sammenlægninger. Håndteringen af disse udfordringer og opgaver er beskrevet i ”Få Fat i Fusionen”, som er en køreplan for fusioner på Børneområdet i Kolding Kommune (bilag).
Principperne for fusioner i Kolding Kommune har været:
Fusioner i Kolding Kommune
Siden 2007 er der sket en lang række sammenlægninger i Kolding Kommune. Fra 2007 til 2015 er 66 institutioner blevet til 40 institutioner. Alle sammenlægninger er forskellige, fordi kulturen, de fysiske rammer, afstanden mellem husene, ledelsen, medarbejderne, forældrene og børnesammensætningen er forskellig fra sted til sted. På trods af denne forskellighed er der også en lang række udfordringer og opgaver, som går igen i alle sammenlægninger. Håndteringen af disse udfordringer og opgaver er beskrevet i ”Få Fat i Fusionen”, som er en køreplan for fusioner på Børneområdet i Kolding Kommune (bilag).
Principperne for fusioner i Kolding Kommune har været:
- Det har ikke været gennemført som en samlet strukturændring på området. Man har derimod sammenlagt institutioner hen ad vejen, når der var en konkret anledning. Det har sikret organisatorisk ro og medejerskab – og det er alligevel lykkedes med at fusionere rigtig mange institutioner (2007: 66 institutioner, ultimo 2015: 40 institutioner).
- De konkrete anledninger til fusionsovervejelser er
- Lederen fratræder, og det vurderes konkret om fusion vil være relevant. Her ses på institutionens størrelse og kompleksitet i forhold til opgaver og børnesammensætning, er der oplagte institutioner at fusionere med, lokale hensyn f.eks. i forhold til at sikre fastholdelse af et dagtilbud i området, samling af tema-institutioner m.m.
- Henvendelser fra institutionerne selv med ønske om fusion.
- Hensynet til fortsat at have en større børne- og personalegruppe (pædagogiske hensyn og hensyn til tilstrækkeligt specialiserede personalekompetencer). De sidste 2-3 år er faldende børnetal således begyndt at give anledning til overvejelse om fusioner.
Størrelsen på institutionerne i Kolding
- I landområderne giver det sig selv, at institutionerne ikke kan være større end efterspørgslen tillader.
- I områderne med mange børn, har der ikke været et centralt ønske om at standardisere størrelsen på institutionerne. Ønske har i Kolding Kommune været at have både større og mindre institutioner ud fra tanken om et mangfoldigt tilbud til børn og forældre – mindre og større institutioner kan noget forskelligt. Dvs. nogle, veldrevne (ikke for) små institutioner har fået lov at bestå med baggrund i denne tankegang.
- Men der har været en nedre grænse for, hvornår en institution er pædagogisk, personalemæssig og økonomisk bæredygtig. Denne grænse vurderes at ligge ved 40 børn – eller 2 børnehavegrupper.
- Som nævnt ovenfor har de øgede lovkrav til opgaver og faglighed hævet kravene til specialisering blandt det pædagogiske personale. På den baggrund er det blevet stadigt vanskeligere at drive en institution med et mindre antal medarbejdere. Hertil kommer, at kvaliteten fordrer mulighed for faglig sparring. En medarbejdergruppe af en vis størrelse er således med til at give et ordentligt pædagog-fagligt miljø. Kolding Kommune har de seneste 10 – 15 år gennemført et markant løft på den pædagogfaglige indsats, idet der bestandigt er ambitioner om at sikre det enkelte barns udvikling og læring. Ambitionen er, at daginstitutioner aldrig må blive opbevaring eller pasning, men skal have et målrettet, fagligt indhold, som gør det enkelte barn så klar som muligt til opstart i skolen. Daginstitutionen skal udvikle barnet motorisk, følelsesmæssigt og kognitivt med henblik på videreudvikling i ungdoms- og voksenlivet. Det faglige niveau i institutionerne har Kolding Kommune sikret ved en målrettet indsats i forhold til lovgivningens 6 læreplanstemaer, herunder læreplaner i alle dagtilbud, udarbejde af kompetencevurderinger på det enkelte barn, støtteindsatser til børn med særlige behov og en central initieret og tværgående indsats vedr. efteruddannelse af kompetencepædagoger og faglig fastholdelse i netværksgrupper. Denne indsats ønskes fastholdt i alle Kommunens institutioner, men bliver dagtilbuddet for lille, er det ikke muligt at fastholde et fagligt acceptabelt niveau.
- Institutioner med får børn på årgang er for det enkelte barn uhensigtsmæssige. Børne har behov for at kunne vælge mellem et vist antal andre jævnaldrende børn for at finde det/de andre børn, som barnet fungerer med såvel socialt som i leg. I en 40 børns institution, hvor alders- og kønsfordelingen er helt jævn, betyder det, at der er 6 – 7 piger og 6 – 7 drenge pr. årgang.
- Bliver en institution under ca. 40 børn, bliver den også økonomisk urentabel, idet personalet ikke kan dække den samlede åbningstid. En meget lille institution skal derfor have en højere normering pr. barn end det, som ellers er tildelingsmodellen i Kolding Kommune.
- I Kolding Kommune er der 9 små institutioner (mindre end 60 børn), 12 middelstore institutioner (60 – 100 børn) og 17 store institutioner (over 100 børn). Hertil kommer 3 landsbyordninger med hhv. ca. 10 børn (Sdr. Stenderup), 20 børn (Eltang) og 60 børn (Fynslund).
Ingen større økonomisk besparelse forbundet med fusioner
Der er ikke en besparelse af nævneværdigt omfang forbundet med en fusion. Dette hænger sammen med, at økonomien tildeles institutionen pr. barn. Man kan ikke – ligesom på skoleområdet - øge klassekvotienten (”stuekvotienten”) ved en fusion. Der spares to souschefstillinger, men fordi souscheferne i små institutioner i forvejen kun har få ledelsestimer (resten af tiden er de ude hos børnene og indgår i normeringen) er denne besparelse forholdsvis lille – ca. 130.000 kr.
I Institutioner med færre end 40 børn tildeles der altid til 40 børn, idet der ellers ikke vil være personale nok til at dække åbningstiden. Hvis der sker en fusion af to institutioner, hvoraf den ene eller begge har færre end 40 børn og den fusionerede institution har over 40 børn, vil der være en reel besparelse.
Eksempel:
Institution 1 har reelt 38 børn, men får tildeling til 40 børn
Institution 2 har reelt 42 børn og får tildeling til 42 børn
Disse to får således tilsammen tildelinger til 82 børn. Ved en sammenlægning af de to institutioner, vil den sammenlagte institution få tildelinger til 80 børn (38 + 42 børn). Der kan således spares tildeling til 2 børn. Forudsætningen herfor er, at institutionen kan samles på en matrikel, hvilket sjældent er muligt.
Et 0-2 års barn koster ca. 111.000 kr., medens et 3-5 års barn koster ca. 53.000 kr. Bortset fra den nye institution i Sdr. Stenderup er der i 2015 kun fire institutioner med færre end 40 børn i Kolding Kommune. Det er Eltang Børnehave, Taps Børnehave, Børnehaven Toftebo og Børnehaven Troldebo.
Et 0-2 års barn koster ca. 111.000 kr., medens et 3-5 års barn koster ca. 53.000 kr. Bortset fra den nye institution i Sdr. Stenderup er der i 2015 kun fire institutioner med færre end 40 børn i Kolding Kommune. Det er Eltang Børnehave, Taps Børnehave, Børnehaven Toftebo og Børnehaven Troldebo.
Hvis man kan samle den fusionerede institution i en (ny) stor institution, så kan man spare lidt på driften (normeringerne og bygningsdriften) – men har en stor anlægsudgift til institutionen.
Endvidere er der institutioner, som er etableret i eksterne lejemål. Disse institutioner vil have en huslejeudgift, der øger de samlede driftsudgifter, hvilket institutioner etableret i egne bygninger, ikke har. P.t. er der 9 institutioner etableret i eksterne lejemål til en samlet årlig udgift på ca. 6 mio. kr.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 09-11-2015
Bilag
Sagsnr.: 15/18499
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Der søges om en anlægsbevilling på 1.548.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:
Der søges om en anlægsbevilling på 1.548.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:
| Udgift 2016: | 1.548.000 kr. |
Ansøgningens materielle indhold:
Projektet omfatter en ombygning af svømmesalen på Aalykkeskolen til gymnastiksal og er baseret på at 30 personer kan opholde sig i gymnastiksalen, der vil få dimensionerne 13,00 x 23,00 m og en rumhøjde på 3,6 – 3,8 m. Et af toiletterne genåbnes og sættes i stand.
I projektet indgår ikke istandsættelse af de eksisterende omklædnings- og baderum, idet der henvises til omklædningsrum ved drengenes og pigernes gymnastiksal.
Endvidere er der i projektet ikke medtaget udgifter til: Fjernelse af tanke, rør og vandbehandlingsanlæg i teknikrum, indeklimaundersøgelse for afdampning af klor fra bygningsdelene, løst og nagelfast inventar samt sportsredskaber, niveaufri adgang og handicaplifte, da bygningens funktion ikke er ændret, statisk gennemgang af udbedring af revner i facader og fundament, energirenovering, renovering af udvendig klimaskærm, ændringer i eltavle, it-installationer og føringsveje til kabling, lydberegning for eftervisning af efterklangstid. Udgifterne er ikke nødvendige at afholde, for at svømmesalen kan anvendes som gymnastiksal.
Projektet omfatter en ombygning af svømmesalen på Aalykkeskolen til gymnastiksal og er baseret på at 30 personer kan opholde sig i gymnastiksalen, der vil få dimensionerne 13,00 x 23,00 m og en rumhøjde på 3,6 – 3,8 m. Et af toiletterne genåbnes og sættes i stand.
I projektet indgår ikke istandsættelse af de eksisterende omklædnings- og baderum, idet der henvises til omklædningsrum ved drengenes og pigernes gymnastiksal.
Endvidere er der i projektet ikke medtaget udgifter til: Fjernelse af tanke, rør og vandbehandlingsanlæg i teknikrum, indeklimaundersøgelse for afdampning af klor fra bygningsdelene, løst og nagelfast inventar samt sportsredskaber, niveaufri adgang og handicaplifte, da bygningens funktion ikke er ændret, statisk gennemgang af udbedring af revner i facader og fundament, energirenovering, renovering af udvendig klimaskærm, ændringer i eltavle, it-installationer og føringsveje til kabling, lydberegning for eftervisning af efterklangstid. Udgifterne er ikke nødvendige at afholde, for at svømmesalen kan anvendes som gymnastiksal.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 15/18500
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Der søges om en anlægsbevilling på 4.450.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:
Der søges om en anlægsbevilling på 4.450.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:
| Udgift 2016: | 4.450.000 kr. |
Ansøgningens materielle indhold:
Projektet omfatter:
Projektet omfatter:
- Sikring af skrænt ved siddetrappe og montering af rutschebane
- Etablering af afløb i asfaltbelægninger
- Anlægsarbejde på det store legepladsområde omfattende etablering af bære- og afretningslag, faldunderlag, kunstgræsbane, dræn og faskiner, støttemure og kanter
- Legepladsredskaber
- Multibane inkl. Underlag, beplantning, klatresystem, hvor gynger er placeret i dag
- Terræn, belægninger, støttemure og afløb for cykelparkering, belysning og 5-dobbelte cykeloverdækninger i 2 moduler á 3 meter samt stativer.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 14/18866
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Nærværende bevillingskontrol indeholder ansøgning om overførsel under Børne- og Uddannelsesudvalgets område jf. efterfølgende.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Bevillinger for år 2015:
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Bevillinger for år 2015:
| Serviceudgifter | Note | Beløb (netto) | Heraf overførsel mellem bev.- områder |
| | - 1.000 kr. - | ||
| | | | |
| 03.22.1 | | | |
| Folkeskolen m.v. | | | |
| Drift | 1 | 3.746 | 3.746 |
| | | | |
| Nettoudgift | 3.746 | 3.746 | |
ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Restafregning for glidende overgang.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 3.746.000 kr. fra Børnepasningspolitik. Udgiften til glidende overgang i 2015 var 8.907.000 kr. Der er tidligere overført 5.161.000 kr. fra Børnepasningspolitik, hvorfor der resterer 3.746.000 kr.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger – Børnepasningspolitik:
Bevillinger for år 2015:
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Restafregning for glidende overgang.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 3.746.000 kr. fra Børnepasningspolitik. Udgiften til glidende overgang i 2015 var 8.907.000 kr. Der er tidligere overført 5.161.000 kr. fra Børnepasningspolitik, hvorfor der resterer 3.746.000 kr.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger – Børnepasningspolitik:
Bevillinger for år 2015:
| Serviceudgifter | Note | Beløb (netto) | Heraf overførsel mellem bev.- områder |
| | - 1.000 kr. - | ||
| | | | |
| 05.25.1 | | | |
| Dagtilbud til børn og unge | | | |
| Drift | 1 | -3.746 | -3.746 |
| | | | |
| Nettoudgift | -3.746 | -3.746 | |
ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Restafregning for glidende overgang.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 3.746.000 kr. til Uddannelsespolitik. Udgiften til glidende overgang i 2015 var 8.907.000 kr. Der er tidligere overført 5.161.000 kr. til Uddannelsespolitik, hvorfor der resterer 3.746.000 kr.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Restafregning for glidende overgang.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 3.746.000 kr. til Uddannelsespolitik. Udgiften til glidende overgang i 2015 var 8.907.000 kr. Der er tidligere overført 5.161.000 kr. til Uddannelsespolitik, hvorfor der resterer 3.746.000 kr.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 15/689
Resumé
For Børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo oktober 2015 vedrørende serviceudgifter 83,4, hvilket er 0,1 % højere end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo oktober 2015 vedrørende serviceudgifter 86,1, hvilket er 0,5 % højere end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 1,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,3 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 2,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,3 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo oktober 2015 vedrørende serviceudgifter 86,1, hvilket er 0,5 % højere end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 1,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,3 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 2,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,3 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo oktober 2015 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Beløb i hele 1.000 kr.):
Beløb i hele 1.000 kr.):
| Børnepasningspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Fælles formål | 42.009 | 33.762 | 80,4 | 83,3 | |
| Dagplejen | 107.215 | 91.033 | 84,9 | 83,3 | 1 |
| Daginstitutioner | 247.801 | 207.098 | 83,6 | 83,3 | 2 |
| Særlige tilbud | 13.944 | 11.326 | 81,2 | 83,3 | |
| Tilskud til puljeordninger, private klubber og institutioner | 19.811 | 15.945 | 80,5 | 83,3 | |
| I alt | 430.780 | 359.164 | 83,4 | 83,3 | |
Note 1: Dagplejen reducerer i antallet af dagplejere på grund af faldende børnetal, men fra en opsigelse er givet, og til besparelsen realiseres, kan der gå op til 6 måneder.
Note 2: Overforbruget skyldes primært en stigning i de økonomiske fripladser.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo oktober 2015 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelsespolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Almen folkeskole m.v. | 498.024 | 430.776 | 86,5 | 83,3 | 1 |
| Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning | 23.448 | 19.139 | 81,5 | 83,3 | |
| Skolefritidsordninger (SFO) | 75.739 | 62.120 | 82,0 | 83,3 | |
| Børnespecialundervisning | 168.593 | 139.120 | 82,5 | 83,3 | |
| Bidrag til statslige og private skoler | 65.530 | 65.661 | 100,2 | 100,0 | |
| Efterskoler og ungdomskostskoler | 19.129 | 18.090 | 94,6 | 100,0 | |
| Ungdommens Uddannelsesvejledning | 10.986 | 8.450 | 76,9 | 83,3 | |
| Specialpædagogisk bistand til voksne | 16.317 | 14.005 | 85,8 | 83,3 | 2 |
| Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov | 16.357 | 16.149 | 98,7 | 83,3 | 3 |
| Produktionsskoler m.v. | 629 | 549 | 87,3 | 95,0 | |
| Ungdomsskolevirksomhed | 23.645 | 17.158 | 72,6 | 83,3 | |
| I alt | 918.437 | 791.217 | 86,1 | 85,6 | |
Note 1: Overforbruget skyldes dels et overforbrug på de enkelte skoler og dels et mindre overforbrug på fælles konti.
Note 2: Der er tale om et mindre overforbrug på CSV på grund af overnormering.
Note 3: Overforbruget skyldes, at køb af uddannelser i andre kommuner er væsentligt højere end forventet.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo oktober 2015 vedrørende overførsler opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelsespolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Danskuddannelse | 3.282 | 6.567 | 200,1 | 83,3 | 1 |
| I alt | 3.282 | 6.567 | 200,1 | 83,3 | |
Note 1: Den høje forbrugsprocent skyldes primært tilgodehavende statsrefusion. Budgetopfølgning pr. 31/10 i excel-regneark viser, at budgettet overholdes.
Sagsnr.: 14/8062
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 09-11-2015
Udvalget gokendte Knud Erik Langhoffs og Merete Due Paarups deltagelse i dialogforum 16/9 2015 og Knud Erik Langhoff og Merete Due Paarups deltagelse i visionsmøde 29/10 2015.
Knud Erik Langhoff og Merete Due Paarup anmodes om at deltage i dialogforum 30/11 2015.
Udvalget godkendte Birgitte Krags deltagelse i indvielse på Skrænten 27/10 2015.
Merete Due Paarup anmodes om at deltage i Projekt Edison forløb 16/11 2015.
Bilag
Sagsnr.: 14/19645
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Bilag
- Beredskabsplaner på skole- og institutionsområdet i Kolding Kommune
- Forlængelse af samarbejdsaftale med Team Danmark 2016-2019 - dagsordenspunkt med bilag
- Undersøgelse af muligheden for etablering af kommunalt busselskab
- Aktuel status for realisering af beslutninger vedr. budget 2015 med overslagsår
- Aktuel status for realisering af beslutninger vedr. budget 2016 med overslagsår
- Aktuelle tilmeldingstal til SFO
- Oversigt over sygefravær for hhv. lærerne i folkeskolerne i Kolding Kommune og for Kolding Kommune
- Redegørelse vedr. svømmefaciliteter
- Tiltag og udfordringer på skolerne
- Status vedr. skolereformen
- Orientering om workshop 18/11 2015 med fokus på de 0-6 årige børn