Dagsorden eller referat

Baggrund for projektet

By- og Udviklingsforvaltningen har undersøgt, om man ved at ændre driften i en række af kommunens grønne områder kan øge både den biologiske mangfoldighed (biodiversiteten) og oplevelsesværdien for borgerne i områderne. Der er derfor i 2016 igangsat 5 pilotprojekter, og i 2017 igangsat yderligere 4 pilotprojekter, som bl.a. skulle belyse de metoder, der kan anvendes, den forventede effekt og driftsøkonomien i disse. I sidste valgperiode blev Miljøudvalget og Teknikudvalget orienteret om projektets igangsættelse på udvalgsmøderne den 2. maj 2016, og med en ”midtvejsevaluering” på udvalgsmøderne den 3. april 2017.

Der er evidens for, at adgang til indholdsrig natur er vigtigt, både i forhold til menneskers sundhed, og når vi skal beslutte os for, hvor vi vil bo. Sidstnævnte skyldes, at det at man nemt at kan opleve naturen i hverdagen, opleves som en værdi. Her spiller naturens variation og mangfoldighed også en rolle, da det øger et områdes oplevelsesrigdom at kunne opleve f.eks. gamle træer, sommerfugle, fugle og vilde blomster. Summen af naturens mangfoldighed kaldes også for biodiversitet. Biodiversiteten er generelt under pres herhjemme – et stadig stigende antal arter er i tilbagegang, især fordi mange af dem har svært ved at finde nok egnede levesteder.

Intensiv drift af de grønne arealer, som f.eks. hyppig græsklipning, store ensartede driftsflader, oprydning af kvas og fjernelse af udgåede træer giver et relativt snævert spektrum af levesteder for dyr, svampe og planter. Ved at ændre driften, så der kommer en større variation af levesteder i de grønne områder, kan biodiversiteten på arealerne øges, samtidig med at borgerne får mulighed for en rigere naturoplevelse i det daglige, og uden at det behøver at være på bekostning af det visuelle udtryk, eller andre ønsker om at anvende arealerne.

Derudover kan den grønne drift også på sigt øge selve kvaliteten af levestederne, ved f.eks. at gøre et græsareal mere næringsfattigt via høslæt, hvor det afklippede græs fjernes efter slåning. På den måde bliver området mindre velegnet for fx kraftige græsser, brændenælder og tidsler, som er typisk er tilknyttet næringsrig jordbund, og bedre egnet som voksested for flere forskellige lave eller knap så hurtigt voksende vilde blomster. 

Der er en stigende interesse for by-natur og anden borgernær natur, og mange borgere og turister vil gerne have en speciel oplevelse eller fortælling med, når de færdes i de bynære grønne områder. ”Vild med Vilje” er et landsdækkende koncept, hvor både kommuner, virksomheder og private borgere kan melde arealer ind, hvor man ønsker at give mere plads til, at naturen kan være ”vild”.

Politiske Fokusområder

Både Plan-, Bolig- og Miljøudvalget og Teknik- og Klimaudvalget har i deres udvalgspolitikker fokusområder, som relaterer sig til projektets formål.

I Plan-, Bolig- og Miljøudvalget er det:

-         Mere plads til natur

I Teknik- og Klimaudvalget er det:

-         Vi vil sikre mere grønt i byerne, mere bio­diversitet og mere ’Vild Med Vilje’. 

Projekterne i Vild Med Vilje i Kolding Kommune understøtter ovenstående fokusområder og indsatser ved at sætte fokus på synergien mellem grøn drift, attraktive grønne omgivelser, oplevelser og den biologiske mangfoldighed. Dette kan med fordel ske i dialog med naboer og andre interessenter i de konkrete projektområder.

Erfaringer fra pilotprojektområderne i 2016 og 2017

Projektet er blevet gennemført af en tværgående projektgruppe i forvaltningen, således at der undervejs har været kompetencer vedr. både bl.a. biodiversitet, økonomi, driftsplanlægning og driftsudførelse til stede.

Projektet i sin helhed og de enkelte pilotprojekter kan bruges til at give en række anbefalinger til: 

-         Hvordan en række typer af kommunale grønne arealer, som har et højt potentiale for øget biodiversitet og oplevelsesværdi, kan identificeres og prioriteres.

-         Hvordan oplevelsesværdi og strukturer, som understøtter en øget biodiversitet, kan øges i en række kommunale grønne områder ved hjælp af ændrede driftsmetoder, og hvordan disse metoder kan indarbejdes i kommunens kvalitetsbeskrivelser for driften af de konkrete grønne områder.

-         Hvad driftsøkonomien er i de enkelte tiltag, og hvad de potentielle gevinster er i forhold til hhv. biodiversitet og oplevelsesværdi.

-         Hvordan lignende driftsændringer kan overføres og implementeres andre steder på kommunens driftsarealer, herunder hvilke parametre, der skal tages i betragtning, og hvordan kommunikationen til borgerne kan gribes an i den forbindelse.

Der har i projekterne været stort fokus på kommunikationen til borgere i pilotområderne både før og efter driftsændringerne, da det er en erfaring, at ændret drift kan medføre mange borgerhenvendelser og potentiel kritik fra naboer og brugere. Borgerne er bl.a. blevet informeret via artikler i pressen, orienteringsbreve til naboer og grundejerforeninger, informationsskilte opsat på stedet samt i et enkelt tilfælde et åbent borgermøde. Der er endvidere i 5 projekter afholdt mindre formidlingsarrangementer for lokalsamfundet og brugere i forbindelse med indvielse af projekterne.

Erfaringerne fra de 9 projekter er generelt gode. Det er med forholdsvis små ændringer i arealernes drift muligt at gøre arealerne mere spændende og varierede for publikum at benytte, samtidig med at områdernes potentiale for biodiversitet øges.

Driftsændringerne i pilotprojektområderne er lavet på en måde, så de også bedre kan understøtte ophold, og mulighed for læring. Dette er fx gjort ved at opsætte borde-bænkesæt, opsætte informationstavler, lave stier ind imellem det mere vilde og lave større tætklippede græsflader på delarealer omkranset af uklippet højt urtegræs.

For at øge områdernes biodiversitet, og skabe strukturer som understøtter en fortsat udvikling af denne, har man i projektet afsøgt eksisterende viden, om hvilke metoder fra naturpleje som er veldokumenterede og overførbare. Fokus har primært været på at forbedre kvaliteten, mængden og variationen af levesteder, på at skabe uforstyrrede delområder og på at fjerne næringsstoffer. Ud fra rent visuelle vurderinger vurderer forvaltningen, at driftsændringerne har skabt større variation af levesteder, flere blomstrende urter, mere dødt ved mm.

Særligt projekterne ”Parken ved Odinsvej” og ”Sortebjerg” har både før og efter realisering medført en del reaktioner fra områdets naboer. I parken ved Odinsvej har reaktionerne omkring driftsændringerne og det ændrede udseende af parken været meget positive, både fra en række naboer og fra den børnehave, som ligger op ad parken. Begge interessentgrupper fremhæver, at parken er blevet smukkere og mere spændende at besøge.

Projektet i Sortebjerg blev til en begyndelse mødt af nogen skepsis fra Lunderskov Lokalråd, og fra nogle lokale, som primært anvender arealet til hundeluftning. På et åbent borgermøde i november 2016 blev projektet og dets formål dog beskrevet nærmere, og der viste sig her en god opbakning fra de fremmødte. Efter anlæg af en kommunal hundeskov på et nærliggende areal, og via frahegning af et del-areal, er der fundet en løsning, som efterfølgende ikke har givet anledning til kritik fra lokalområdet. Kommunen og kogræsserlauget på arealet har efterfølgende modtaget flere positive henvendelser om, at man er glade for nu at kunne se græssende køer på arealet.

De foreløbige konklusioner mht. økonomien i de forskellige driftstiltag er, at den ændrede metode til græsslåning med 1-2 gange høslæt på store græsflader typisk er lidt billigere end den traditionelle drift, under forudsætning af at en vis del af græsarealerne hidtil er blevet klippet hyppigt. Denne metode er afprøvet i Parken ved Odinsvej og på hhv. Nørresø Allé og Bakkedraget i Vester Nebel.

Ændret drift af vejrabatter med opsamling af det afslåede materiale er væsentligt dyrere end traditionel drift. Denne metode er afprøvet ved Højvangen og Dons Landevej og i en vejrabat tæt ved Harte Skole.

En omlægning til biodiversitetsskov i hhv. Rebæk Kystskov og Hulskov, ændring til afgræsning via kogræsserlaug på Sortebjerg og en rydning af Rynket Rose på strandareal ved Moshuse indikerer ret uændrede driftsomkostninger, når først engangsudgifter til fx skilte, borde-bænkesæt, rydninger og hegning er foretaget. I skovområderne udelukker en omlægning til biodiversitetsskov dog eventuelle indtægter fra fremtidigt salg af tømmer og brænde, og dette er ikke indregnet i driftsøkonomien for projekterne. Indtægter fra salg af brænde og tømmer indgår i dag som en del af Vej og Parks driftsbudget.

Med baggrund i kun 2-3 driftssæsoner, og få pilotprojektarealer af hver type, er estimaterne for økonomien behæftet med nogen usikkerhed. En mere udførlig beskrivelse af erfaringer fra de forskellige pilotprojekter samt nogle fotos fra områderne findes i Bilag 1. Borgerrettede præsentationer af pilotprojekterne findes på: www.kolding.dk/vildmedvilje. En omfattende rapport med evaluering af hele projektet og yderligere perspektivering findes i Bilag 2.

Placeringen af de 9 pilotprojekter med ændret drift fra 2016 (projekt 1-5) og ændret drift fra 2017 (projekt 6-9).

Konklusion og anbefalinger fra forvaltningen, hvis der skal igangsættes nye projekter i regi af Vild med Vilje i Kolding Kommune

Forvaltningen vurderer, at der særligt på større græsflader, som i dag plejes med hyppig græsslåning (hvor der ikke foregår aktiviteter, som kræver kortklippet græs), og i kommunalt ejede skovbevoksninger, er et stort potentiale for både at øge oplevelsesværdien og forudsætningerne for en højere biodiversitet, uden at det medfører væsentligt øgede driftsomkostninger. For skovenes vedkommende er dette dog under forudsætning af, at man ikke indregner eventuelle indtægter fra fremtidigt udtag af brænde og tømmer.

Forvaltningen finder endvidere, at der ved omhyggelig og rettidig inddragelse og information af naboer og interessenter, i langt de fleste tilfælde kan skabes positiv stemning omkring selv ret betydelige driftsændringer i regi af de afprøvede Vild med Vilje-projekttyper.

Udvælgelse af de rette arealer, hvor der både er et potentiale for øget biodiversitet, ændret drift med flere oplevelser, lokal interesse og opbakning samt en realiserbar driftsøkonomi, kræver en bred administrativ indsats og inddragelse. Iværksættelse af nye projekter fremadrettet vil derfor kræve prioritering af administrative ressourcer til udvælgelse af arealer, igangsætning af ændret drift og kommunikation med lokalområdet.

Region Syddanmark har besluttet at revidere Råstofplan 2016. Region Syddanmark indkalder på den baggrund ideer og forslag til den kommende Råstofplan 2020. Høringsfristen udløb den 1. april 2019. Idet det ikke har været muligt at forlænge høringsfristen, har Kolding Kommune indsendt vedlagte høringssvar til Region Syddanmark med forbehold for den politiske godkendelse i henholdsvis Plan-, Bolig- og Miljøudvalget og Teknik- og Klimaudvalget.

En råstofplan indeholder retningslinjer for Regionens administration af råstofloven i forbindelse med behandling af konkrete ansøgninger om råstofindvinding og efterbehandling af råstofgrave. Samtidig udpeger en råstofplan konkrete graveområder og råstofinteresseområder. Udgangspunktet er, at råstofindvinding skal ske i de udpegede graveområder. Råstofinteresseområderne er de arealer, regionen vurderer på sigt kan udpeges som egentlige graveområder. For begge typer af arealudpegninger gælder, at der ikke kan foretages andre arealdispositioner, eksempelvis byudvikling, der kan forhindre en senere indvinding af råstofferne i området. Selvom et område er udpeget som graveområde, er det kun, hvis grundejer tillader det, at der vil komme til at ske en udgravning.

Til åbning af debatten i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag har Regionen udarbejdet en række hovedspørgsmål, som høringspartnerne opfordres til at tage stilling til.

Forvaltningen har i høringssvaret til Regionen taget udgangspunkt i de relevante hovedspørgsmål, og de overordnede temaer i høringssvaret fremgår af nedenstående.

Bæredygtig råstofindvinding

Kolding Kommune er positivt indstillet og anerkender behovet for, at der skal indvindes råstoffer til kommende byggerier og infrastrukturprojekter. Forvaltningen opfordrer til, at der bør være øget fokus på genanvendelse af råstofmaterialer, så råstofmaterialer genanvendes i det omfang genanvendelse kan indarbejdes.

Ligeledes anbefales det, at eksisterende udlagte råstofområder udnyttes bedre, så forekomsterne i videst muligt omfang udgraves.

Retningslinjer

Forvaltningen henstiller til, at Region Syddanmark i forbindelse med udpegning af nye interesse- og graveområder i højere grad bør tage hensyn til kommunalt udpegede interesser i områderne som beskyttede naturtyper, beskyttede jord- og stendiger samt geologi og landskab.

Dermed kan Region Syddanmark være med til at begrænse, at disse interesser for bestandigt graves væk.

Forsyning med sand, grus og sten

Forvaltningen er enig med Regionen i, at forsyningshorisonten skal svare til efterspørgslen i to planperioder svarende til 24 år for Trekantområdet.

Allerede udlagte områder bør tages ud af råstofplanen, hvis det på baggrund af en konkret kortlægning viser sig, at restforekomsten enten er så begrænset eller utilgængelig, at det ikke er rentabelt at indvinde. Disse arealer bør frigives, så de ikke fremadrettet er bundet i anvendelsen.

Såfremt der udpeges nye områder, bør der udtages allerede udpegede områder, så den samlede mængde udpegede områder alene svare til efterspørgslen i to planperioder.

Efterbehandling

Der er store natur- og rekreative interesser forbundet med de tidligere råstofgrave. Forvaltningen mener, at dette bør understøttes af, at der stilles krav til bearbejdning af landskabet i forbindelse med afslutning af gravningen til gavn for naturen og de omkringboende.

Kodeks for godt naboskab

Forvaltningen finder det meget relevant og hensigtsmæssigt, at Region Syddanmark arbejder for at udvikle Kodeks for godt naboskab til også at omfatte transporten til og fra råstofområderne. Ved at lade transporten til og fra råstofområderne være omfattet af Kodeks, vurderer forvaltningen, at der skabes et bedre grundlag for igennem dialog at sikre, at transporten foregår mest hensigtsmæssigt både set i forhold til trafiksikkerhed, hensynet til naboer samt hensynet til indvinder.

Almind/Viuf - interesseområde

Tilbage i 2016 sendte Kolding Kommune det klare signal, at Kolding Kommune arbejder målrettet med udvikling af Almind og Viuf, da der opleves en efterspørgsel efter bosætning.

Som opfølgning på dette har forvaltningen udarbejdet et udkast til perspektivplan, der beskriver udviklingen i området.

Det er forvaltningens klare vurdering, at arbejdet med øget sammenhængskraft og fællesskaber ikke styrkes gennem råstofudgravning midt i området, og forvaltningen henstiller på den baggrund til, at området udgår som interesseområde i Råstofplan 2020.

Naturpark Lillebælt har fået tilsagn fra henholdsvis Friluftsrådet og Lokale & Anlægsfonden (LOA) om økonomisk støtte til etablering af et naturrum i hver af naturparkens tre samarbejdede kommuner, Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner. Tilsagnet fra Friluftsrådet er på 1.100.000 kr. - som en samlet bevilling til naturparken og 200.000 kr. fra LOA til hver af de tre kommuner, i alt 1.700.000 kr. -  på betingelse af, at projektet gennemføres i sin helhed i alle tre kommuner, Kolding Kommunes andel af bevillingen udgør 567.000 kr. En forudsætning er at Kolding Kommune bidrager med en egenfinansiering på 80.000 kr. disse finansieres af miljøpolitikkens driftsbudget i 2020.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Naturrummet i Kolding Kommune vil blive etableret ved Solkær Enge i 2020 og vil have formidling af områdets fugleliv som fokus. Derudover vil der blive formidlet om livet i Lillebælt, om landskabet, stedets historie og muligheder for oplevelser i nærområdet.

Projektet samlede budget 647.000 kr. (567.000 kr. fra fonde og 80.000 kr. fra egenfinansiering) omfatter udgifter til eksterne konsulenter til udvikling af naturrummet, herunder udarbejdelse af byggetegninger, materiale- og anlægsudgifter, udgifter til udarbejdelse af formidlingsmateriale samt til anskaffelse af grej, der giver de besøgende muligheder for selv at gå på opdagelse i området.

Et naturrum er et lokalt støtterum, som understøtter naturformidling og friluftsliv, og formidler det lokale særpræg. Det er udflugtsmål med anderledes fysiske rammer for ophold, aktivitet og formidling i naturskønne områder. Naturrum fremhæver det særlige ved stedets natur og historie og giver besøgende en pause fra hverdagen. Naturrum er steder i naturen, hvor man kan være aktiv i det fri, hente ny viden eller blot finde ro og fordybelse, og få frisk luft til egne tanker.

Naturrummet henvender sig bredt til lokale foreninger, institutioner, beboere, turister og andre besøgende i alle aldre. Naturrummet skal være et samlingssted, hvor møder mellem mennesker kan ske tilfældigt eller planlagt. Naturrummet skal være en tryg og inspirerende platform, hvor også den uvante bruger af naturen kan blive motiveret og inspireret til mere friluftsliv.

Fakta om Naturpark Lillebælt

Naturpark Lillebælt er en marine naturpark, der har det strømmende bælt som kerne, og som er omkranset af smukke kyster, fjorde og kystnære landskaber. Naturpark Lillebælt er et samarbejde mellem Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner, og er Danmarks største naturpark under Friluftsrådets mærkningsordning, Danske Naturparker.

I naturparken boltrer de små hvaler, marsvinene sig i det evigt strømmende vand. Naturparken er et helt fantastisk sted med en unik natur. Der er hundredvis af naturperler og kulturhistorien møder man overalt.

Naturparkens mission er sammen at skabe et hav af oplevelser, der giver os lyst til at passe på og forbedre Lillebælt. Det er naturparkens mål bl.a. at udvikle flere og bedre friluftsoplevelser, at øge glæden ved at være i naturen, og at vække befolkningens nysgerrighed og interesse for Lillebælts marine liv.

De ansøgte anlægsbevillinger er udgiftsneutrale i 2019 og 2020.

Tilskuddet til projektet kommer fra tilskudsordningen ”Natura 2000 – rydning og afgræsning”. Det er en ordning under EU’s såkaldte landdistrikt-program. Ordningen bruges i Danmark bl.a. til at udmønte indsatserne under de nationale Natura 2000 planer, som igen er implementeret lokalt i kommunernes Natura 2000 handleplaner for de enkelte Natura 2000 områder.

Projektets formål er at etablere og sikre afgræsning af et nyt ca. 30 ha stort, lysåbent naturområde med eng, mose og strandengsarealer langs med Kær Mølle å, Hejls Nor, Natura 2000 område Lillebælt. Projektet skal udmønte Natura2000 handleplanen for området, hvori det er et mål at sikre de lysåbne naturtyper en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje. Projektområdet rummer habitatnaturtyperne strandeng (1330) og rigkær (7230).

Projektet er en fortsættelse af kommunens indsats i området, hvor der tidligere er gennemført lignende projekter i hhv. 2014-2015 og 2016-2018 via frivillige aftaler med andre lokale lodsejere og dyreholdere. På disse arealer foregår der stadig afgræsning.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Bestyrelsen for Trekantområdet Danmark har besluttet, at der skal udarbejdes en Strategi for Vækst og attraktivitet i Trekantområdet. Som en del af denne beslutning indgår dertil, at strategien skal rumme den fælles del af planstrategien for de syv kommuner i Trekantområdet. Dette følger praksis i det fælles plansamarbejde i Trekantområdet, hvor planstrategierne siden kommunalreformen har været en kombination af en fælles del for Trekantområdets kommuner og en lokal del for Kolding Kommune.

I den sammenhæng pågik der administrativt forarbejde i 2017, som grundlag for den efterfølgende politiske involvering i udarbejdelse af en fælles strategi for samarbejdets syv kommuner.

I forbindelse med konstitueringen af Kolding Byråd den 1. december 2017 blev der udpeget medlemmer til de politiske følgegrupper, nedsat i forbindelse med strategiens udarbejdelse. Endvidere blev der den 25. april 2018 afholdt et politisk strategisymposium for de 7 byråd på Volkerts Fylke i Kolding, hvor der blev debatteret retning og indsatser på baggrund af foreliggende oplæg.

Strategien har været til politisk kommentering i efteråret 2018.

Strategiens indhold

Strategien er udarbejdet i form af visioner samt mål og fokus for 4 strategiske spor, som er:

1. Erhvervsudvikling
2. Arbejdsmarked og uddannelse
3. Bosætning, kultur og oplevelser
4. Mobilitet og forsyning

Som supplement til strategien er der udarbejdet et baggrundshæfte, som også indeholder en række indsatsområder for de 4 spor.

For de 4 strategiske spor opsætter strategien følgende visioner:

• Trekantområdet er Danmarks mest attraktive business region. Vi har en ubestridt position som Danmarks Produktionscentrum med stor international konkurrencekraft gennem fortsat fokus på innovation, design og teknologi.
• Trekantområdet har Danmarks stærkeste samarbejde med erhvervslivet om uddannelse, tiltrækning, rekruttering og kompetenceudvikling af den arbejdskraft, der er nødvendig for at fastholde og styrke væksten.
• Trekantområdet er en kulturmetropol, der skaber ideelle rammer for det gode liv. Her kombineres et mangfoldigt by- og kulturliv og en rig og varieret natur med et attraktivt jobmarked.
• Trekantområdet er Danmarks trafikale centrum med en effektiv infrastruktur og høj mobilitet – med tilstrækkelig kapacitet og gode forbindelser for alle. Samtidig tilbyder vi borgere og virksomheder optimale fysiske rammer med stor vægt på bæredygtighed og forsyningssikkerhed.

Dertil sætter strategien fokus på, at Trekantområdet er et samarbejde med fokus på, at der er tale om et fællesskab præget af fornuft og den merværdi, som samarbejdet kan rumme, når vi giver hinanden lov og plads til at lykkes. Vi samarbejder for at skabe muligheder præget af enkelhed, fornuft og klare rollefordelinger.

Der er fokus på det tætte samarbejde på 3 områder:

1. Interessevaretagelse.
2. Branding og Synlighed.
3. Strategiske initiativer.

Erhvervsudvikling

I det udarbejdede udkast til strategien fastholdes visionen om, at Trekantområdet er Danmarks produktionscentrum. Med det som afsæt, skal der fokus på gode rammer for vækst, som bl.a. er effektiv og hurtig sagsbehandling.

Vi har fokus på samspil med de nationale interesser. Der skal arbejdes med nationale klynger samt understøttelse og udbygning af styrker inden for cirkulær produktion, Industri 4.0, transport og logistik, fødevarer og turisme.

Trekantområdet vil fortsat være Vestdanmarks foretrukne region for internationale virksomheder og investorer.

Trekantområdet vil have et stærkt miljø for innovation og teknologisk udvikling for produktionsvirksomheder. Dertil vil Trekantområdet have Danmarks mest entreprenante kultur.

De ovenstående beskrevne fokusområder og mål, er efter forvaltningens vurdering i tråd med de indsatsområder og visioner Kolding Kommune arbejder med inden for erhvervsudvikling.

Bosætning, kultur og oplevelser

Strategien sætter fokus på, at bosætning, kultur og oplevelser er stærk forbundne emner.

Vi vil sammen styrke fortællingen om Trekantområdet som Danmarks bedste sted at bo, leve og besøge. Det indebærer ikke mindst at udvikle Trekantområdet, som en kulturmetropol med et levende og mangfoldigt kulturliv og med markante events og oplevelser, der tiltrækker både turister og nye borgere.

Det kan også opnås, da Trekantområdet har en fantastisk beliggenhed midt i landet – med smukke landskaber og natur, levende byer med et sprudlende kulturliv og et af Danmarks mest attraktive jobmarkeder.

Det er forvaltningens vurdering, at Kolding Kommune sammen med de øvrige kommuner i Trekantområdet skal have en ambition om øget bosætning, bl.a. med fokus på beliggende og de gode kulturelle muligheder og oplevelser.

Mobilitet og Forsyning

I det udarbejdede udkast til strategien sættes der fokus på høj mobilitet, og bæredygtige forsyninger er afgørende forudsætninger for Trekantområdets vækst og attraktivitet.

Trekantområdet er et af Danmarks trafikale knudepunkter med motorveje og jernbaner mod øst, syd, vest og nord – og vi har Danmarks næststørste lufthavn, en af landets største havne og stærkeste godsterminaler. Dertil kommer velfungerende forsyningsselskaber og -samarbejder, der sikrer bæredygtighed og høj forsyningssikkerhed.

Strategien har 4 fokusområder:

1. Kollektiv trafik, hvor der skal hurtige tog til København, Århus og Hamburg, og der skal arbejdes med, at kollektiv trafik skal være et reelt alternativ
2. Trekantområdet er et trafikalt knudepunkt. Derfor er det vigtigt fortsat at have fokus på udbygning af eksisterende motorveje, parallelforbindelse over Lillebælt og en ny midtjysk motorvej
3. Trekantområdet er et vigtigt godstransportcentrum i Danmark. Det er vigtigt med en effektiv kombination af alle former for godstransporter i Trekantområdet
4. Trekantområdet skal være i front med opfyldelsen af de nationale målsætninger indenfor bæredygtig forsyning. Indsatsen skal tilrettelægges, så den skaber udvikling, vækst og jobs i Trekantområdet

De ovenstående beskrevne fokusområder og mål er efter forvaltningens vurdering i tråd med de indsatsområder og visioner Kolding Kommune arbejder med inden for mobilitet og forsyning.

Arbejdsmarked og uddannelse

I udkastet til strategien er der et spor omkring det fælles arbejdsmarked og samarbejdet om uddannelse.

Fokus er her, at Trekantområdet har særlige behov for industrielle kompetencer, qua det er Danmarks Produktionscentrum. Der er derfor behov for stadig mere veluddannet og kompetent arbejdskraft, som har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse.

Under fem overskrifter er samlet en række indsatsområder, som man anbefaler, der arbejdes videre med, hvis Trekantområdet fortsat skal ligge i top og vækste:

• Flere faglærte unge
  • Styrket samspil med produktionserhvervet
  • Øget fokus på erhvervsuddannelsernes attraktivitet
  • Øget kvalitet i uddannelses- og karrierevejledningen
  • Øget fastholdelse af elever på erhvervsskolerne
• Kompetent ufaglært arbejdskraft
  • Øget adgang til opkvalificering af medarbejdere
  • Rekrutteringsservice til virksomhederne
  • Opkvalificering af arbejdsstyrken
  • Information og vejledning om opkvalificering til medarbejderne
• Arbejdskraft med teknisk videregående uddannelse
  • Etablering af en ingeniøruddannelse i Trekantområdet
  • Tiltrækning/etablering af andre tekniske videregående uddannelser til Trekantområdet
  • Samarbejde mellem virksomheder og videregående uddannelser
  • Øget optag på de teknisk videregående uddannelser i Trekantområdet
• International arbejdskraft
  • Tiltrækning af højtspecialiseret arbejdskraft
  • Fastholdelse af højtspecialiseret arbejdskraft
  • Fastholdelse af udenlandske studerende med relevante kompetencer
• Service til virksomhederne
  • Branding af Trekantområdet som et attraktivt karriereområde
  • Hurtig og overskuelig virksomhedsservice
  • Rekrutteringsservice til virksomhederne
  • Opkvalificering af arbejdsstyrken.

Revision beslutning

Da strategien også er et udtryk for den fælles planstrategi indeholder strategien også en revisionsbeslutning, som danner rammen for den kommende revision af den fælles kommuneplan.

Trekantområdets kommuner vil gennemføre en delvis revision af den fælles kommuneplan.

Udover de overordnede temaer, der fremgår af denne strategi for vækst og attraktivitet - erhvervsudvikling, arbejdsmarked og uddannelse, bosætning, kultur og oplevelser samt mobilitet og forsyning - skal revisionen omfatte følgende specifikke temaer:

1. Grøn omstilling
2. Turisme
3. Områder med risiko for oversvømmelse og erosion
4. Områder forbeholdt produktionsvirksomheder mv. samt konsekvenszoner omkring de nævnte områder
5. Potentiel natur
6. Strategisk planlægning for landsbyer

Kommuneplanen ajourføres og opdateres i øvrigt i forhold til statslige planer samt ændret lovgivning. Arealudpegninger, retningslinjer, redegørelser ajourføres og evt. nye retningslinjer indføres på baggrund af erfaringer fra administrationen af Kommuneplan for Trekantområdet 2017-2029.

Baggrund

Jf. planloven skal Byrådet inden udgangen af første halvdel af byrådsperioden godkende en strategi for kommuneplanlægningen – en såkaldt planstrategi.

Der er ikke som sådan formkrav til en planstrategi. Derfor kan en planstrategi være snævert fokuseret på fysisk planlægning, men den kan også rumme andre udviklings- og politikområder. Loven stiller dog krav om, at strategien skal indeholde en oversigt over gennemført planlægning siden gældende kommuneplans vedtagelse (december 2017), samt at der med strategien skal træffes beslutning om, hvorvidt kommuneplanen revideres i sin helhed, eller at der foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen.

På baggrund af Økonomiudvalgets godkendelse den 18. september 2018 af tidsplan og oplæg til temaer og overordnet indhold i planstrategi 2019, og på baggrund af en opfølgende politisk høring af et strategi-udkast i Plan-, Bolig- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget i marts 2019, foreligger nu en planstrategi, der med politisk godkendelse sendes i offentlig høring i 8 uger. 

Ligesom den samlede kommuneplan består af fælles dele for Trekantområdets 7 kommuner og lokale dele for Kolding Kommune, består den samlede planstrategi også af en fælles del for områdets kommuner, og en lokal del for Kolding Kommune. I november-december 2018 blev der gennemført en politisk høring af den fælles Strategi for vækst og attraktivitet for Trekantområdet. Den fælles strategi er blevet færdiggjort i forlængelse deraf, og behandles på selvstændigt punkt, parallelt med behandling af den lokale del.

Tidsplan

Som følge af samarbejdet i Trekantområdet koordineres tidsplanen for de syv byråds godkendelser og den efterfølgende offentlige høring i 8 uger. Det indebærer at den lovpligtige offentliggørelse på det landsdækkende digitale plansystem, plandata.dk, sker nogenlunde samtidig, samt at der er en ensartet frist for fremsendelse af eventuelle bemærkninger til planstrategien.

Nogle af kommunerne i Trekant-samarbejdet behandler først deres planstrategi i løbet af maj, hvorfor den offentlige høring forventes igangsat primo juni 2019.

I løbet af efteråret præsenteres byrådet for indkomne bemærkninger til planstrategien, hvor de skal vurdere, om det fører til ændringer i strategien for den efterfølgende revision af kommuneplanen.

Indhold i planstrategi - lokal del

Planstrategi 2019 for Kolding Kommune fremgår af bilag.

Hvad angår det strategiske indhold er det overordnet disponeret efter følgende overskrifter:

• Bydesign – gode rammer for livet
• Byudvikling – byroller og mobilitet
• Gode bomiljøer – byer for mennesker
• Landskab og bynatur - blå og grønne værdier
• Erhverv og viden – beliggenhed, vækst og design

Hvert af ovenstående kapitel afsluttes med en oversigt over de mål og handlinger, der knytter sig til det respektive tema. På den måde uddrager planstrategien de strategiske og fysiske indsatser, som kommunen igangsætter i løbet af den kommende planperiode, for at nå mål formuleret blandt andet i Kolding Kommunes vision og i foreliggende udvalgspolitikker.

Handlinger beskrevet under ovenstående kapitler kan udmøntes i en række forskellige typer af initiativer, mens emner beskrevet under revisionsbeslutninger udmøntes i selve kommuneplanen.

Planstrategien indebærer en efterfølgende delvis revision af kommuneplanen, som ønskes revideret i forhold til følgende emner:

• Revurdere kommuneplanens udlæg af byudviklingsarealer.
• Indarbejde grøn-blå struktur i forhold til at bevare Kolding bys grønne korridorer og overordnede landskabstræk.
• Revurdere kommuneplanen i forhold til krav til kommuneplanen og sammenhæng med kommunal risikostyringsplan afledt af national udpegning af risikoområde i Kolding (sikring af værdier mod oversvømmelse).
• Revidere udpegning af bevaringsværdige landskaber i forlængelse af gennemført landskabsanalyse.
• Revidere udpegning af større uforstyrrede landskaber i forlængelse af gennemført landskabsanalyse.
• Revidere skovrejsningsområder.
• Revidere rammer for landzonelandsbyer for reelle boligudbygningsmuligheder i landzone.
• Revidere udpegning af Naturpark Lillebælt i overensstemmelse med lodsejeres ønsker til udtag eller optag af sine arealer.
• Udarbejde retningslinje for områder med risiko for oversvømmelse og erosion, samt indarbejde afværgeforanstaltninger i rammer for lokalplanlægning, beliggende inden for de udpegede områder.
• Revidere kommuneplanen i forhold til eventuel udarbejdelse af retningslinje og udpegning af områder forbeholdt produktionserhverv samt transport- og logistikvirksomheder. Herunder vurdere behov for udpegning af konsekvenszoner rundt om virksomheder eller havn.
• Revurdere naturudpegningen Potentiel Natur for eventuel uhensigtsmæssig sammenfald med intensivt dyrkede jordbrugsarealer.
• Udarbejde retningslinje for strategisk planlægning for landsbyer.

Flere af ovenstående revisionsemner fremgår også af den fælles strategi for Trekantområdets kommuner.

Baggrund

Økonomiudvalgets besluttede den 23. oktober 2018 at igangsætte programmering og markedsdialog for Kolding Å projektet, som led i forberedelse af en udviklings- og salgsproces for området ved Riberdyb og Holmsminde. Forvaltningen foreslår, at der på baggrund af erfaringer og anbefalinger fra disse processer træffes principielle beslutninger angående programindhold og udbudsform.

Formål

Formålet med dagordenspunktet er at få vedtaget principper for indholdet i programmet og udbudsform som beskrevet i orienteringspunktet på Plan-, Bolig-, og Miljøudvalget den 6. marts 2019 og Økonomiudvalget den 18. marts 2019.

Det planfaglige indhold i programmet behandles primært af Plan-, Bolig-, og Miljøudvalget. Økonomiudvalget behandler primært den overordnede proces samt de økonomiske forhold. Valget af udbudsform vil således ikke indgå i behandlingen på Plan-, Bolig-, og Miljøudvalget, men blive tilføjet til Økonomiudvalgets dagsorden. For at sikre realiserbarheden forventes det, at der vil blive anbefalet en udbudsmodel, hvor der lægges op til et tæt samarbejde med investorer om den endelige udviklingsplan for området.

Der arbejdes desuden på en økonomimodel for udviklingen af området, så indholdet i programmet og udbudsvilkårene løbende vil kunne kvalificeres i forhold til den samlede projektøkonomi.

Forslag til indhold af programmet, der uddybes i det følgende, er udarbejdet på baggrund af den indledende proces med input fra markedsdialog, bymidteforum og temadag med byrådet.

Kortbilag 1 viser afgrænsningen af arealet markeret med hvid signatur.

Overordnet vision

AD 1)

Den overordnede vision for den fysiske udvikling af bydelen Kolding ”Å” bygger på nedenstående hovedtemaer:

• Forbindelser gennem området og til den omkringliggende by.
• Åens forløb.
• Grønne og urbane byrum uden biler.
• Gode, attraktive boliger i bymidten.
• Offentlig parkering til bymidten.

Kolding ”Å” er bydelen der binder Koldings historiske bymidte med Koldinghus sammen med campusområdet, marina city og havneområdet. Bydelen er karakteriseret af gode stiforbindelser, der gør det naturligt at passere gennem området til fods og på cykel. Forbindelserne er en bærende del af områdets disponering.

Åforløbet er den bærende kvalitet og det naturlige omdrejningspunkt for bydelen Kolding ”Å” i forhold til sammenhængen med den øvrigt bymidte, orientering af bebyggelse og placering og indretning af byrum. Området er det urbane hængsel i det grønne forløb mellem Kolding Ådal og Kolding Fjord.

Med grønne og urbane byrum er bydelen Kolding ”Å” et godt sted at opholde sig for alle i Kolding bymidte. Bymidten rummer allerede tilstrækkeligt med butikskvadratmeter, så boligerne kan suppleres med andre funktioner, der bidrager til bydelens liv og attraktivitet. Disse aktiviteter placeres i stueetagen og koncentreres på nogle få særligt vigtige placeringer i tilknytning til byrummene.

Bydelen Kolding ”Å” er et godt sted at bo for flere generationer med de åbenlyse kvaliteter langs åforløbet og adgangen til bymidtens tilbud. Området bidrager således til bymidtens liv ved at flere personer kommer til at bo centralt i byen.

Bydelen Kolding ”Å” skal fortsat tilbyde offentlige parkeringsmuligheder i et væsentligt omfang til brugere af bymidten.