Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
14-03-2018 08:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
Børneuniverset |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 17/17464
Sagsnr.: 17/17464
Resumé
Kolding Kommune har siden 2013 haft aftale med Funky Monkey Park om folkeskolernes brug af klatreparken. Da aftalen har kørt i 5 år ønskes udvalgets drøftelse af, hvorvidt en ny aftale skal indgås.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-03-2018
Sagen blev drøftet. Udvalget besluttede, at der for nuværende ikke indgås aftale med Funky Monkey Park for 2018, idet udvalget afventer redegørelsen for skoletjenester.
Sagsfremstilling
Kolding Kommunes folkeskoler har siden 2013 haft en aftale med Funky Monkey Park om, at kommunens 7. – 9. klasser kan gøre brug af klatreparken. Aftalen blev indgået i forbindelse med budgetforliget for 2013, som et led i kommunes outdoor strategi. Udgiften udgør 250.000,- årligt inkl. moms, som er finansieret under uddannelsespolitik.
Funky Monkey Park oplyser, at antallet af elever, der har gjort brug af parken er følgende:
2014: 790
2015: 1015
2016: 1158
2017: 1542
Opstartsperioden på 5 år giver anledning til udvalgets drøftelse af, hvorvidt aftalen skal fortsætte.
Bilag
Sagsnr.: 17/13912
Resumé
Kvalitetsrapporten er en evaluering af kvaliteten i Kolding Kommunes folkeskoler.
Evalueringen bygger på oplysninger om de resultater, skolerne opnår med hensyn til elevernes læring, trivsel, overgang til- og fastholdelse i ungdomsuddannelse samt inklusion og kompetencedækning. Skolernes resultater holdes op imod de nationale mål for folkeskolen for at vurdere om kvaliteten er tilfredsstillende.
I kvalitetsrapporten tegnes der et positivt billede af kvaliteten i kommunens folkeskoler. Det faglige niveau og elevernes trivsel er tilfredsstillende.
Kvalitetsrapporten giver ikke anledning til udarbejdelse af handleplaner med henblik på at forbedre det faglige niveau, jf. Folkeskoleloven § 40a.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 14/3 2018, Byrådet den 24/4 2018.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at kvalitetsrapporten 2018 godkendes, idet der ikke findes grundlag for at vedtage konkrete handleplaner.
at børne- og uddannelsesdirektøren bemyndiges til at offentliggøre kvalitetsrapporten 2018 og skolebestyrelsernes udtalelser til rapporten på internettet: Dog ikke bilag 3 og 4, der indeholder resultaterne af de nationale test, da disse er fortrolige.
at børne- og uddannelsesdirektøren pålægges at drøfte skolebestyrelsernes udtalelser til rapporten med blandt andre skolelederne med henblik på mulig inddragelse i den næste kvalitetsrapport.
Sagsfremstilling
Udarbejdelse af kvalitetsrapporten er lovpligtig, jf. Folkeskoleloven § 40a. De nærmere krav til rapportens udarbejdelse er fastsat i Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. Rapporten er udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen.
Kvalitetsrapporten består af:
Kvalitetsrapporten 2018 – skoleområdet
Bilag 1: Resultater, almenområdet
Bilag 2: Resultater, specialområdet
Bilag 3: Resultater af de nationale test, almenområdet. Fortrolige. Behandles på selvstændigt dagsordenspunkt.
Bilag 4: Resultater af de nationale test, specialområdet. Fortrolige. Behandles på selvstændigt dagsordenspunkt.
Efter Byrådets godkendelse offentliggøres rapporten og skolebestyrelsernes udtalelser til rapporten på internettet. Dette er et lovkrav, jf. Folkeskolelovens § 40a stk. 4.
Kvalitetsrapportens hovedkonklusioner:
I kvalitetsrapporten tegnes der et positivt billede af kvaliteten i kommunens folkeskoler. Oplysningerne om skolernes resultater viser, at eleverne har et højt udbytte af undervisningen, og at de trives.
Det faglige niveau vurderes som tilfredsstillende. Sammenlignet med landsgennemsnittet er det faglige niveau i kommunen højt. På langt de fleste faglige resultatoplysninger ligger Kolding Kommune på niveau med- eller over landsgennemsnit i den femårige periode, som er i fokus i rapporten. I perioden er det faglige niveau desuden overvejende stigende. Det ses i resultaterne fra folkeskolens prøve og de nationale test.
Med hensyn til elevernes trivsel tegnes der i rapporten også et tilfredsstillende billede. Eleverne trives i højere grad end eleverne på landsplan, og trivslen er stigende.
Som i den forrige kvalitetsrapport fra 2016 er det indtrykket, at der
arbejdes konstruktivt med de nationale mål for folkeskolen. Fire af de i alt syv mål for folkeskolen, som der følges op på i rapporten, er opfyldt set over en periode på 5 år. For de mål, som ikke er opfyldt, går det i perioden samlet set fremad med at opfylde målet. I tabel 1 nedenfor er der en oversigt over de syv mål, herunder hvilke der er opfyldt.
*Tabel 1: Oversigt over, om de nationale mål og andre mål med betydninger for folkeskolen, er opfyldt*
*Tabellen viser om målet er opfyldt set over den periode på 5 år – skoleårene 2012/13 til 2016/17 – som kvalitetsrapporten handler om.
Mål | Opfyldt | Ikke opfyldt
|
Eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen – herunder at flere elever opnår karakteren 02 i dansk og matematik.
| ||
Folkeskolen skal understøtte, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse eller uddannelse på et højere niveau.
| X | |
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
| X | |
Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
| X | |
Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
| X | |
Fuld kompetencedækning.
| X | |
Øget inklusion.
| X |
På trods af det generelt høje niveau i skolevæsenet er der to opmærksomhedspunkter. Det ene drejer sig om resultaterne af de nationale test i dansk læsning. Her er der en tendens til opbremsning i resultaterne. Det gælder i forhold til andelen af elever med ”gode” resultater og i forhold til de ”allerdygtigste” elever.
Det andet opmærksomhedspunkt er, at der de seneste to skoleår er et fald i andelen af elever, der opnår mindst 02 i karaktergennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøve. I den femårige periode, som er i fokus i rapporten, er andelen dog stigende. De to opmærksomhedspunkter giver ikke anledning til konkrete opfølgningsinitiativer, men bør følges nøje for at sikre, at der ikke er tale om varige tendenser.
I kvalitetsrapporten fra 2016 var der ligeledes enkelte opmærksomhedspunkter. Der sås et fald i niveauet i engelsk i folkeskolens prøve i 9. klasse, og der var en tendens til at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse faldt. Inden for begge områder ses der i denne rapport en positiv udvikling. Derudover var andelen af de ”allerdygtigste” i dansk læsning i fokus, da andelen var faldende. Her er den negative udvikling også er vendt, men andelen er stort set uændret set over en periode på 5 år. Denne gruppe er derfor fortsat et opmærksomhedspunkt.
Handleplaner:
Ifølge Folkeskoleloven skal der som en del af kvalitetsrapporten udarbejdes en handleplan, hvis niveauet i skolevæsenet som helhed eller på den enkelte skole ikke er tilfredsstillende. Handleplanen skal indeholde opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet, jf. Folkeskoleloven § 40a.
Denne kvalitetsrapport giver ikke anledning til at udarbejde handleplaner.
Opfølgning på rapporten:
Forvaltningen vil følge op på kvalitetsrapporten ved afholdelse af workshops og dialogsamtaler med skolerne. Her drøftes den enkelte skoles udviklingsplan, hvori skolen beskriver mål og indsatser for sit strategiske arbejde med at indfri de nationale mål for folkeskolen.
Udtalelser fra skolebestyrelserne:
Inden kommunalbestyrelsens drøftelse af rapporten, skal der ifølge loven indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten, jf. Folkeskoleloven § 40a stk. 2. Skolebestyrelsernes udtalelser til rapporten, samt forvaltningens bemærkninger hertil fremgår af bilag til sagen.
Bilag
Sagsnr.: 17/16696
Resumé
Forslag til oprettelse af børnehaveklasser for skoleåret 2018/19 er udarbejdet med baggrund i indskrivningstallene pr. 11. og 12. januar 2018.
Nærmere specifikation af indskrivningstallene på de enkelte skoler fremgår af skemaet i sagsfremstillingen.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at der oprettes børnehaveklasser for skoleåret 2018/19, som anført i skema 1 i sagsfremstillingen.
at beslutning om oprettelsen af børnehaveklasser for kommende skoleår fremover delegeres til børne- og uddannelsesdirektøren.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-03-2018
Godkendt, idet udvalget forelægges et oplæg til kriterier for klassedannelse på et møde senest i november 2018.
Sagsfremstilling
Af Styrelsesvedtægt for Kolding kommunale Skolevæsen, bilag 1.4 – Elevtal i Kolding Kommunes folkeskoler – fremgår følgende:
”Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens klasser må i henhold til folkeskoleloven normalt ikke overstige 28.
Såfremt de 28 pladser i forbindelse med klassedannelsen i børnehaveklassen ikke fuldt ud er udnyttet af elever fra skolens eget distrikt, friholdes 3 pladser – eller det antal pladser op til 3, der er mulighed for efter, at distriktets egne elever er sikret plads. Herefter vil en børnehaveklasse ved skoleårets begyndelse ikke overstige 25 elever, medmindre der er 26, 27 eller 28 børn udelukkende fra skolens eget distrikt, som har søgt om optagelse.
De friholdte pladser er reserveret til tilflyttere til skolens distrikt og kan således i løbet af børnehaveklassen og grundskolen alene besættes med elever fra eget skoledistrikt.
Børne- og Uddannelsesudvalget kan for en konkret skole og med baggrund i planlagt, større udbygning inden for det konkrete skoledistrikt tillade et lavere elevtalsloft end 25 i en børnehaveklasse ved skoleårets begyndelse, dog ikke mindre end 19.
Elevtalsloftet for Munkevængets Skole sættes til 24, så længe skolen varetager opgaven med kommunens modtagelsesklasser”.
Indskrivningstallene fordeler sig, som anført i efterfølgende skema 1, der også omfatter antal forventede omgængere.
| Indskrevet | Indskrevet |
|
|
| |||
|
I alt |
Eget distrikt |
Ifølge søskede regel |
I øvrigt -andet distrikt |
Omgængere |
Forslag til antal klasser
|
Total elever | |
Alminde-Viuf Fællesskole | 34 | 32 | 1 | 1 | - | 2 | 34 | |
Bakkeskolen | 46 | 40 | 3 | 3 | 1 | 2 | 47 | |
Bramdrup Skole | 48 | 39 | 7 | 2 | 1 | 2 | 49 | |
Brændkjærskolen | 32 | 23 | 3 | 6 | 1 | 2 | 33 | |
Christiansfeld Skole | 27 | 25 | 1 | 1 | 3 | 2 | 30 | |
Dalby Skole | 53 | 40 | 3 | 10 | 0 | 2 | 53 | |
Eltang Skole og Børnehave | 20 | 14 | 2 | 4 | 0 | 1 | 20 | |
Fynslundskolen og Børnehaven Spiren | 19 | 19 | 0 | 0 | 0 | 1 | 19 | |
Harte Skole | 18 | 11 | 4 | 3 | 2 | 1 | 20 | |
Kongsbjergskolen | 39 | 36 | 0 | 3 | 0 | 2 | 39 | |
Lyshøjskolen | 99 | 87 | 2 | 10 | 0 | 4 | 99 | |
Munkevængets Skole | 40 | 26 | 11 | 3 | 3(evt.4) | 2 | 44 | |
Sdr. Bjert Centralskole | 25 | 23 | 1 | 1 | 0 | 1 | 25 | |
- | Afdeling Sdr. Stenderup | 8 | 8 | 0 | 0 | 0 | 1 | 8 |
Sdr. Vang Skole | 55 | 46 | 7 | 2 | 1 | 2 | 56 | |
Sjølund-Hejls Skole | 26 | 20 | 2 | 4 | 0 | 1 | 26 | |
Skanderup-Hjarup Forbundsskole | 12 | 10 | 1 | 1 | 0 | 1 | 12 | |
Vamdrup Skole | 52 | 51 | 0 | 1 | 1 | 2 | 53 | |
Vester Nebel Skole | 27 | 25 | 1 | 1 | 1 | 1 | 28 | |
Vonsild Skole | 52 | 39 | 7 | 6 | 6 | 3 | 58 | |
Ødis Skole | 11 | 10 | 0 | 1 | 0 | 1 | 11 | |
Aalykkeskolen | 48 | 24 | 10 | 14 | 1 | 2 | 49 | |
I alt | 791 | 648 | 66 | 77 | 21 | 38 | 812 | |
|
|
|
|
|
Nedenfor er angivet de steder, hvor forslaget til klassedannelsen afviger fra styrelsesvedtægten.
For alle steder gælder det, at skoleledelserne har taget udgangspunkt i Borgerens centrum.
Brændkjærskolen | Der skulle have været givet afslag til 8 elever og kun være en 0. klasse.
|
Christiansfeld Skole | Der kunne man nøjes med én klasse med 28 elever, men så ville der ikke være plads til evt. tilflyttere og afslag til 2 elever. |
Dalby Skole | Der skulle, der gives afslag til 3 elever uden for distriktet.
|
Sdr. Vang | Der skulle, der gives afslag til 6 elever heraf 4 søskende.
|
Sjølund- Hejls Skole | Der skulle have været givet afslag til 1 elev uden for distriktet (eleven tilflytter distrikt til efteråret, hvorfor eleven alligevel optages).
|
Vamdrup Skole | Der skulle, der gives 1 afslag, og så var der 26 elever i hver klasse
|
Vester Nebel | Der skulle, der gives 2 afslag, hvoraf den ene var en søskende.
|
Vonsild Skole | Der skulle der gives afslag til 8 elever og kun være 2 klasser med 25 i hver. Nu er der 3 klasser med knap 20 i hver klasse.
|
Aalykkeskolen | Der skulle211 der kun have været 1 klasse og så være givet afslag til 24 elever, heraf 6 søskende.
|
Sagsnr.: 17/22811
Resumé
Rektor Lene Hauge anmoder om, at Byrådet udpeger 1 medlem til bestyrelsen for Munkensdam Gymnasium pr. 1. maj 2018.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller udpegning af medlem til Byrådet.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-03-2018
Kristina Jørgensen indstilles udpeget som bestyrelsesmedlem på Munkensdam Gymnasium.
Sagsfremstilling
I henhold til vedtægterne for Munkensdam Gymnasium, sammensættes bestyrelsen af bl.a. 5 udefrakommende medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i region i forening.
Sagsnr.: 18/1106
Resumé
Regnskaberne for 2017 for de selvejende daginstitutioner under Børne- og Uddannelsesudvalgets forretningsområde har ikke givet anledning til bemærkninger.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Regnskaberne for 2017 vedrører følgende selvejende daginstitutioner,
- Børnehaven Gl. Kongevej
- Sdr. Bjert Menighedsbørnehave
Efter teknisk tilretning udviser de aflagte regnskaber et samlet merforbrug på 82.213 kr. ekskl. moms i forhold til det korrigerede årsbudget,
Gl. Kongevej: mindreforbrug svarende til 2,76 % af budgettet.
Sdr. Bjert: merforbrug svarende til 6,77 % af budgettet.
Specifikation fremgår af bilag på sagen.
Regnskaberne er revideret af BDO, Kommunernes Revision.
Revisionen af regnskaberne har ikke givet anledning til bemærkninger.
Bilag
Sagsnr.: 18/2846
Resumé
Inden for gruppen af unge er der en andel, der har svært ved at gennemføre ungdomsuddannelser og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. De har typisk svært ved at finde sig til rette i skolen og i samfundet generelt på grund af personlige, sociale og faglige udfordringer kombineret med misbrug og småkriminalitet.
Trekantbrand og Ungdomsskolen Kolding har gennem de sidste tre år haft gode erfaringer med at gennemføre brandkadetforløb, målrettet denne gruppe unge.
Indsatsen har givet øget uddannelsesparathed hos de unge og engageret over en fjerdedel som frivillige i Ungdomsbrandkorpset. Det foreslås, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen medfinansierer indsatsen over de næste to år. Beløbet findes inden for egen ramme.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget den 7/3 2018, Børne- og Uddannelsesudvalget den 14/3 2018.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at Arbejdsmarkedsudvalget godkender forslaget om medfinansiering af indsatsen omkring Brandkadetter.
Nyt forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-03-2018
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-03-2018
Sagsfremstilling
Inden for gruppen af unge er der en andel, der har svært ved at gennemføre ungdomsuddannelser og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. De har typisk svært ved at finde sig til rette i skolen og i samfundet generelt på grund af personlige, sociale og faglige udfordringer kombineret med misbrug og småkriminalitet.
Trekantbrand og Ungdomsskolen Kolding har gennem de sidste tre år haft gode erfaringer med at gennemføre en indsats målrettet denne gruppe unge via et brandkadetforløb. Forløbet strækker sig over 24 uger og består af et grundforløb og en praktik, hvor der opnås brandmandsfaglige kompetencer og førstehjælpsbevis.
Tre formål med brandkadetforløbet
1) Gøre de unge i stand til at gennemføre uddannelse og fastholde arbejde ved at styrke sociale og personlige kompetencer.
2) Skabe ambassadører for brandvæsenet i de udsatte boligområder og forhindre chikane af indsatspersonel, samt nedbringe hærværksbrande i områderne.
3) Øge rekrutteringsgrundlaget for Trekantbrand til frivillige, deltids- og fuldtidsansatte brandfolk.
Projektet har frem til 2017 været støttet med fondsmidler fra VELUX Fonden og TrygFonden.
Rekruttering til forløbet
Brandkadetter rekrutteres fra 7.- 10. klasse og er i alderen 13-18 år. Ungdomsskolen Kolding har rekrutteret via oplæg i skolerne, via samarbejde med UU-Kolding eller i samarbejde med AKT-lærerne (ressourcepersoner i folkeskolen, der er med til at sikre et fagligt og socialt miljø, der understøtter elever med udfordringer i forhold til adfærd, kontakt og trivsel).
Der sammensættes et hold på 12 unge, hvoraf alle kan profitere af et fagligt og socialt ’løft’. I sammensætningen af gruppen bliver der lagt vægt på, at en del af gruppen har bedre sociale kompetencer end andre, så de kan være foregangseksempler for resten. Ud af et hold på 12 er der typisk omkring 3-6 med tosproglig baggrund.
Resultater
Seneste gennemførte hold var mere intensivt, da alle deltagere var erklærede ikke uddannelsesparate. Resultatet var efterfølgende, at 10 gennemførte, hvorefter 3 unge blev erklæret uddannelsesparate. Desuden blev 9 ud af seneste hold rekrutteret til Ungdomsbrandkorpset, hvoraf flere er tosprogede unge fra Skovparken.
Desuden har Trekantbrand og Ungdomsskolen Kolding haft stor succes med at engagere de unge i det brandmandsfaglige hverv gennem brandkadetforløbet. Igennem de seneste to år er 30% blevet rekrutteret som frivillige til Ungdomsbrandkorpset, hvor de benytter de opnåede kompetencer.
Ifølge en national rapport fra Økonomer Uden Grænser forventes brandkadetforløbene at kunne give en generel besparelse på 9,7% på AKT- og specialundervisningstilbud over en femårig periode på nationalt plan.
Økonomi
Det årlige budget for at gennemføre 2 hold á 12 unge er 600.000 kr. Trekantbrand og Ungdomsskolen Kolding finansierer selv 300.000 kr. årligt gennem andre samarbejdspartnere og puljer.
Det foreslås, at indsatsen fortsætter de kommende to år via medfinansiering fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen på 300.000 kr. årligt. Beløbet findes inden for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens egen ramme.
Sagsnr.: 17/17464
Resumé
Karina Lorentzen, Socialistisk Folkeparti, anmoder om, at få nedenstående punkt behandlet på mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget.
”Forslag: Gør Mebook frivilligt
Under kommunalvalgkampen lovede både SF og Venstre på vælgermødet med Lærerforeningen at afskaffe Mebook, som af nogle lærere og forældre oplevedes som et ekstra bureaukrati. Idet SF anerkender, at Mebook kan være til glæde for nogle grupper af lærere og forældre er vores forslag derfor, at Meebok gøres frivilligt at bruge for den enkelte lærer eller skole, men at platformen fortsat stilles til rådighed for dem, der meningsfyldt kan bruge den.
Ifølge Undervisningsministeriet skal kommunerne anskaffe en læringsplatform, men bestemmer selv, hvordan de anvendes:
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-03-2018
Sagen blev drøftet. Udvalget finder, at niveauet for anvendelsen af Meebook er et ledelsesanliggende, der sker på den enkelte skole i samarbejde med medarbejderne og skolebestyrelsen.
Sagsfremstilling
Yderligere information om læringsplatforme samt lovhjemmel fremgår af nedenstående links.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163983
http://www.kl.dk/Kommunale-opgaver/Born-og-unge/Digitalisering/Brugerportalsinitiativet/
Sagsnr.: 17/22862
Resumé
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo februar 2018 vedrørende serviceudgifter 15,4 mod forventet 14,1.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er lig det korrigerede budget.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er lig det korrigerede budget.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo februar 2018 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Beløb i hele 1.000 kr.):
Børnepasningspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
Fælles formål | 62.324 | 9.134 | 14,7 | 16,7 | |
Dagplejen | 103.630 | 21.163 | 20,4 | 16,7 | 1 |
Daginstitutioner | 228.547 | 32.403 | 14,2 | 16,7 | 1 |
Tilskud til puljeordninger, private klubber og institutioner | 24.666 | 5.044 | 20,4 | 16,7 | 2 |
Særlige tilbud | 16.771 | 2.302 | 13,7 | 16,7 | |
I alt | 435.938 | 70.046 | 16,1 | 16,7 |
|
Note 1: Dagplejens merforbrug modsvares af daginstitutionernes mindreforbrug. Det skyldes, at udgifter til gæstehuse er fuldt ud udgiftsført på dagplejen og fuldt ud indtægtsført på daginstitutionerne. Set under ét er forbrugsprocenten 16,1.
Note 2: Merforbruget skyldes sæsonudsving. Antallet af børn topper frem til 1. april, hvor de ældste børn går i glidende overgang. Set over hele året forventes budgettet af holde.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo februar 2018 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
Uddannelsespolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
Almen folkeskole m.v. | 461.768 | 101.928 | 17,0 | 16,7 | 1 |
Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning | 24.020 | 3.772 | 15,7 | 16,7 |
|
Børnespecialundervisning | 152.806 | 25.454 | 16,7 | 16,7 |
|
Bidrag til statslige og private skoler | 81.608 | 0 | 0,0 | 0,0 |
|
Efterskoler og ungdomskostskoler | 20.332 | 1.018 | 5,4 | 5,0 |
|
Ungdommens Uddannelsesvejledning | 11.565 | 1.660 | 14,4 | 16,7 |
|
Specialpædagogisk bistand til voksne | 12.334 | 2.288 | 18,6 | 16,7 | 2 |
Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov | 19.270 | 4.758 | 24,7 | 16,7 | 3 |
Produktionsskoler m.v. | 766 | 440 | 57,4 | 70.1 |
|
Ungdomsskolevirksomhed | 22.562 | 3.596 | 15,9 | 16,7 |
|
I alt | 943.710 | 145.004 | 15,4 | 14,1 |
|
Note 1: Merforbruget skyldes dels merforbrug på befordring, da den ”gamle” model for afregning stadig anvendes og dels et merforbrug på diverse fælleskonti på grund af store udgifter først på året. Budgettet for hele året forventes at holde.
Note 2: Merforbruget på specialpædagogisk bistand til voksne skyldes at Fredericia Kommune først afregner for deres del af udgifterne sidst på året. Budgettet for hele året forventes at holde.
Note 3: Merforbruget på Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skyldes 1) at der er indkøbt en bus som ”afskrives” over 6 år, 2) at der er forudbetalt husleje for hele året og 3) at der er betalt for 5 forløb ved Aspit for 1. halvår. Periodiseres der for disse forhold er forbrugsprocenten 16,3 %.
I budgetrealiseringen for december 2017 fremlagt på møde 17. januar 2018 var forventningen til merforbruget på Børnepasningspolitik 0,8 mio. kr. Merforbruget ved regnskabsafslutning forventes nu at blive ca. 3. mio. kr. Dette skyldes, at der ved budgetrealisering for december 2017 var ubetalte regninger i systemet, som først er blevet betalt i supplementsperioden. Overførslen fra 2017 til 2018 bliver derfor ca. -3 mio. kr., svarende til 0,7% af det korrigerede budget.
For uddannelsespolitik ser billedet således ud: I budgetrealiseringen for december 2017 fremlagt på møde 17. januar 2018 var forventningen til merforbruget på uddannelsespolitik 6 mio. kr. Ved endelig regnskabsafslutning forventes merforbruget nu at blive ca. 12. mio. kr., svarende til 1,3 % af det korrigerede budget. Som ovenfor skyldes dette ubetalte regninger i systemet, som først er betalt i supplementsperioden, samt fortsatte udfordringer med afregningsmodel vedrørende befordring. Den forventede overførsel fra 2017 til 2018 bliver på ca. 9 mio. kr. idet der som kompensation for merudgifter til befordring i 2016 påregnes tilført ca. 3 mio. kr. i forbindelse med overførselssagen, som behandles i Byrådet i april 2018.
På udvalgsmødet i april 2018 vil forvaltningen give en orientering om en plan for afvikling af det overførte merforbrug på Børnepasningspolitik og Uddannelsespolitik.
Sagsnr.: 17/22616
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-03-2018
Godkendt.
Bilag
- Stepping Natur- og Idrætsbørnehus
- Aktuel status for realisering af beslutninger vedr. budget 2018 med overslagsår
- Orientering om indkomne klagesager pr. 1. februar 2018
- Faglig sparring 2,0 co. teaching
- Orientering om ny proces for trivselsmålinger i folkeskolen
- Teknologipagten
- Redegørelse for aktiviteten på CSV
Sagsnr.: 17/22635
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget på mødet drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-03-2018
Udvalget godkendte:
Pernille Øhlenschlæger Pedersen og Trille Nikolajsens deltagelse i Unge på Tinge den 22, marts 2018 kl. 19-21.
Hans Holmer og Merete Due Paarups deltagelse i Unge i Tinge den 1. november 2018 kl. 19-21.
Udvalgets deltagelse i 12/12 seminar, som afholdes den 28. til 29. juni 2018.
Bilag