Dagsorden eller referat

Kolding Kommunes folkeskoler har siden 2013 haft en aftale med Funky Monkey Park om, at kommunens 7. – 9. klasser kan gøre brug af klatreparken. Aftalen blev indgået i forbindelse med budgetforliget for 2013, som et led i kommunes outdoor strategi. Udgiften udgør 250.000,- årligt inkl. moms, som er finansieret under uddannelsespolitik.

Funky Monkey Park oplyser, at antallet af elever, der har gjort brug af parken er følgende:

2014: 790     

2015: 1015

2016: 1158

2017: 1542

Opstartsperioden på 5 år giver anledning til udvalgets drøftelse af, hvorvidt aftalen skal fortsætte.

Udarbejdelse af kvalitetsrapporten er lovpligtig, jf. Folkeskoleloven § 40a. De nærmere krav til rapportens udarbejdelse er fastsat i Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. Rapporten er udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen. 

Kvalitetsrapporten består af:

Kvalitetsrapporten 2018 – skoleområdet

Bilag 1: Resultater, almenområdet

Bilag 2: Resultater, specialområdet

Bilag 3: Resultater af de nationale test, almenområdet. Fortrolige. Behandles på selvstændigt dagsordenspunkt.

Bilag 4: Resultater af de nationale test, specialområdet. Fortrolige. Behandles på selvstændigt dagsordenspunkt.

Efter Byrådets godkendelse offentliggøres rapporten og skolebestyrelsernes udtalelser til rapporten på internettet. Dette er et lovkrav, jf. Folkeskolelovens § 40a stk. 4.

Kvalitetsrapportens hovedkonklusioner:

I kvalitetsrapporten tegnes der et positivt billede af kvaliteten i kommunens folkeskoler. Oplysningerne om skolernes resultater viser, at eleverne har et højt udbytte af undervisningen, og at de trives. 

Det faglige niveau vurderes som tilfredsstillende. Sammenlignet med landsgennemsnittet er det faglige niveau i kommunen højt. På langt de fleste faglige resultatoplysninger ligger Kolding Kommune på niveau med- eller over landsgennemsnit i den femårige periode, som er i fokus i rapporten. I perioden er det faglige niveau desuden overvejende stigende. Det ses i resultaterne fra folkeskolens prøve og de nationale test.

Med hensyn til elevernes trivsel tegnes der i rapporten også et tilfredsstillende billede. Eleverne trives i højere grad end eleverne på landsplan, og trivslen er stigende.

Som i den forrige kvalitetsrapport fra 2016 er det indtrykket, at der

arbejdes konstruktivt med de nationale mål for folkeskolen. Fire af de i alt syv mål for folkeskolen, som der følges op på i rapporten, er opfyldt set over en periode på 5 år. For de mål, som ikke er opfyldt, går det i perioden samlet set fremad med at opfylde målet. I tabel 1 nedenfor er der en oversigt over de syv mål, herunder hvilke der er opfyldt.  

*Tabel 1: Oversigt over, om de nationale mål og andre mål med betydninger for folkeskolen, er opfyldt*

*Tabellen viser om målet er opfyldt set over den periode på 5 år – skoleårene 2012/13 til 2016/17 – som kvalitetsrapporten handler om.

På trods af det generelt høje niveau i skolevæsenet er der to opmærksomhedspunkter. Det ene drejer sig om resultaterne af de nationale test i dansk læsning. Her er der en tendens til opbremsning i resultaterne. Det gælder i forhold til andelen af elever med ”gode” resultater og i forhold til de ”allerdygtigste” elever.

Det andet opmærksomhedspunkt er, at der de seneste to skoleår er et fald i andelen af elever, der opnår mindst 02 i karaktergennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøve. I den femårige periode, som er i fokus i rapporten, er andelen dog stigende. De to opmærksomhedspunkter giver ikke anledning til konkrete opfølgningsinitiativer, men bør følges nøje for at sikre, at der ikke er tale om varige tendenser.

I kvalitetsrapporten fra 2016 var der ligeledes enkelte opmærksomhedspunkter. Der sås et fald i niveauet i engelsk i folkeskolens prøve i 9. klasse, og der var en tendens til at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse faldt. Inden for begge områder ses der i denne rapport en positiv udvikling. Derudover var andelen af de ”allerdygtigste” i dansk læsning i fokus, da andelen var faldende. Her er den negative udvikling også er vendt, men andelen er stort set uændret set over en periode på 5 år. Denne gruppe er derfor fortsat et opmærksomhedspunkt. 

Handleplaner:

Ifølge Folkeskoleloven skal der som en del af kvalitetsrapporten udarbejdes en handleplan, hvis niveauet i skolevæsenet som helhed eller på den enkelte skole ikke er tilfredsstillende. Handleplanen skal indeholde opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet, jf. Folkeskoleloven § 40a.

Denne kvalitetsrapport giver ikke anledning til at udarbejde handleplaner.

Opfølgning på rapporten:

Forvaltningen vil følge op på kvalitetsrapporten ved afholdelse af workshops og dialogsamtaler med skolerne. Her drøftes den enkelte skoles udviklingsplan, hvori skolen beskriver mål og indsatser for sit strategiske arbejde med at indfri de nationale mål for folkeskolen.

Udtalelser fra skolebestyrelserne:

Inden kommunalbestyrelsens drøftelse af rapporten, skal der ifølge loven indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten, jf. Folkeskoleloven § 40a stk. 2. Skolebestyrelsernes udtalelser til rapporten, samt forvaltningens bemærkninger hertil fremgår af bilag til sagen.

Af Styrelsesvedtægt for Kolding kommunale Skolevæsen, bilag 1.4 – Elevtal i Kolding Kommunes folkeskoler – fremgår følgende:

”Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens klasser må i henhold til folkeskoleloven normalt ikke overstige 28.

Såfremt de 28 pladser i forbindelse med klassedannelsen i børnehaveklassen ikke fuldt ud er udnyttet af elever fra skolens eget distrikt, friholdes 3 pladser – eller det antal pladser op til 3, der er mulighed for efter, at distriktets egne elever er sikret plads. Herefter vil en børnehaveklasse ved skoleårets begyndelse ikke overstige 25 elever, medmindre der er 26, 27 eller 28 børn udelukkende fra skolens eget distrikt, som har søgt om optagelse.

De friholdte pladser er reserveret til tilflyttere til skolens distrikt og kan således i løbet af børnehaveklassen og grundskolen alene besættes med elever fra eget skoledistrikt.

Børne- og Uddannelsesudvalget kan for en konkret skole og med baggrund i planlagt, større udbygning inden for det konkrete skoledistrikt tillade et lavere elevtalsloft end 25 i en børnehaveklasse ved skoleårets begyndelse, dog ikke mindre end 19.

Elevtalsloftet for Munkevængets Skole sættes til 24, så længe skolen varetager opgaven med kommunens modtagelsesklasser”.

Indskrivningstallene fordeler sig, som anført i efterfølgende skema 1, der også omfatter antal forventede omgængere.

Nedenfor er angivet de steder, hvor forslaget til klassedannelsen afviger fra styrelsesvedtægten.

For alle steder gælder det, at skoleledelserne har taget udgangspunkt i Borgerens centrum.

I henhold til vedtægterne for Munkensdam Gymnasium, sammensættes bestyrelsen af bl.a. 5 udefrakommende medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i region i forening.

Regnskaberne for 2017 vedrører følgende selvejende daginstitutioner,

• Børnehaven Gl. Kongevej
• Sdr. Bjert Menighedsbørnehave

Efter teknisk tilretning udviser de aflagte regnskaber et samlet merforbrug på 82.213 kr. ekskl. moms i forhold til det korrigerede årsbudget,

Gl. Kongevej: mindreforbrug svarende til 2,76 % af budgettet.

Sdr. Bjert: merforbrug svarende til 6,77 % af budgettet.

Specifikation fremgår af bilag på sagen.

Regnskaberne er revideret af BDO, Kommunernes Revision.

Revisionen af regnskaberne har ikke givet anledning til bemærkninger.

Inden for gruppen af unge er der en andel, der har svært ved at gennemføre ungdomsuddannelser og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. De har typisk svært ved at finde sig til rette i skolen og i samfundet generelt på grund af personlige, sociale og faglige udfordringer kombineret med misbrug og småkriminalitet.

Trekantbrand og Ungdomsskolen Kolding har gennem de sidste tre år haft gode erfaringer med at gennemføre en indsats målrettet denne gruppe unge via et brandkadetforløb. Forløbet strækker sig over 24 uger og består af et grundforløb og en praktik, hvor der opnås brandmandsfaglige kompetencer og førstehjælpsbevis.

Tre formål med brandkadetforløbet

1)    Gøre de unge i stand til at gennemføre uddannelse og fastholde arbejde ved at styrke sociale og personlige kompetencer.

2)    Skabe ambassadører for brandvæsenet i de udsatte boligområder og forhindre chikane af indsatspersonel, samt nedbringe hærværksbrande i områderne.

3)    Øge rekrutteringsgrundlaget for Trekantbrand til frivillige, deltids- og fuldtidsansatte brandfolk.

Projektet har frem til 2017 været støttet med fondsmidler fra VELUX Fonden og TrygFonden.

Rekruttering til forløbet

Brandkadetter rekrutteres fra 7.- 10. klasse og er i alderen 13-18 år. Ungdomsskolen Kolding har rekrutteret via oplæg i skolerne, via samarbejde med UU-Kolding eller i samarbejde med AKT-lærerne (ressourcepersoner i folkeskolen, der er med til at sikre et fagligt og socialt miljø, der understøtter elever med udfordringer i forhold til adfærd, kontakt og trivsel).

Der sammensættes et hold på 12 unge, hvoraf alle kan profitere af et fagligt og socialt ’løft’. I sammensætningen af gruppen bliver der lagt vægt på, at en del af gruppen har bedre sociale kompetencer end andre, så de kan være foregangseksempler for resten. Ud af et hold på 12 er der typisk omkring 3-6 med tosproglig baggrund.

Resultater

Seneste gennemførte hold var mere intensivt, da alle deltagere var erklærede ikke uddannelsesparate. Resultatet var efterfølgende, at 10 gennemførte, hvorefter 3 unge blev erklæret uddannelsesparate. Desuden blev 9 ud af seneste hold rekrutteret til Ungdomsbrandkorpset, hvoraf flere er tosprogede unge fra Skovparken.

Desuden har Trekantbrand og Ungdomsskolen Kolding haft stor succes med at engagere de unge i det brandmandsfaglige hverv gennem brandkadetforløbet. Igennem de seneste to år er 30% blevet rekrutteret som frivillige til Ungdomsbrandkorpset, hvor de benytter de opnåede kompetencer.

Ifølge en national rapport fra Økonomer Uden Grænser forventes brandkadetforløbene at kunne give en generel besparelse på 9,7% på AKT- og specialundervisningstilbud over en femårig periode på nationalt plan.

Økonomi

Det årlige budget for at gennemføre 2 hold á 12 unge er 600.000 kr. Trekantbrand og Ungdomsskolen Kolding finansierer selv 300.000 kr. årligt gennem andre samarbejdspartnere og puljer.

Det foreslås, at indsatsen fortsætter de kommende to år via medfinansiering fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen på 300.000 kr. årligt. Beløbet findes inden for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens egen ramme.

Yderligere information om læringsplatforme samt lovhjemmel fremgår af nedenstående links.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163983

http://www.kl.dk/Kommunale-opgaver/Born-og-unge/Digitalisering/Brugerportalsinitiativet/Laringsplatform/

http://www.kl.dk/Kommunale-opgaver/Born-og-unge/Digitalisering/Brugerportalsinitiativet/

For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo februar 2018 vedrørende serviceudgifter opstilles således:

Beløb i hele 1.000 kr.):

Note 1: Dagplejens merforbrug modsvares af daginstitutionernes mindreforbrug. Det skyldes, at udgifter til gæstehuse er fuldt ud udgiftsført på dagplejen og fuldt ud indtægtsført på daginstitutionerne. Set under ét er forbrugsprocenten 16,1.

Note 2: Merforbruget skyldes sæsonudsving. Antallet af børn topper frem til 1. april, hvor de ældste børn går i glidende overgang. Set over hele året forventes budgettet af holde.

For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo februar 2018 vedrørende serviceudgifter opstilles således:

(Beløb i hele 1.000 kr.):

Note 1: Merforbruget skyldes dels merforbrug på befordring, da den ”gamle” model for afregning stadig anvendes og dels et merforbrug på diverse fælleskonti på grund af store udgifter først på året. Budgettet for hele året forventes at holde.

Note 2: Merforbruget på specialpædagogisk bistand til voksne skyldes at Fredericia Kommune først afregner for deres del af udgifterne sidst på året. Budgettet for hele året forventes at holde.

Note 3: Merforbruget på Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skyldes 1) at der er indkøbt en bus som ”afskrives” over 6 år, 2) at der er forudbetalt husleje for hele året og 3) at der er betalt for 5 forløb ved Aspit for 1. halvår. Periodiseres der for disse forhold er forbrugsprocenten 16,3 %.

I budgetrealiseringen for december 2017 fremlagt på møde 17. januar 2018 var forventningen til merforbruget på Børnepasningspolitik 0,8 mio. kr. Merforbruget ved regnskabsafslutning forventes nu at blive ca. 3. mio. kr. Dette skyldes, at der ved budgetrealisering for december 2017 var ubetalte regninger i systemet, som først er blevet betalt i supplementsperioden. Overførslen fra 2017 til 2018 bliver derfor ca. -3 mio. kr., svarende til 0,7% af det korrigerede budget.

For uddannelsespolitik ser billedet således ud: I budgetrealiseringen for december 2017 fremlagt på møde 17. januar 2018 var forventningen til merforbruget på uddannelsespolitik 6 mio. kr. Ved endelig regnskabsafslutning forventes merforbruget nu at blive ca. 12. mio. kr., svarende til 1,3 % af det korrigerede budget. Som ovenfor skyldes dette ubetalte regninger i systemet, som først er betalt i supplementsperioden, samt fortsatte udfordringer med afregningsmodel vedrørende befordring. Den forventede overførsel fra 2017 til 2018 bliver på ca. 9 mio. kr. idet der som kompensation for merudgifter til befordring i 2016 påregnes tilført ca. 3 mio. kr. i forbindelse med overførselssagen, som behandles i Byrådet i april 2018.

På udvalgsmødet i april 2018 vil forvaltningen give en orientering om en plan for afvikling af det overførte merforbrug på Børnepasningspolitik og Uddannelsespolitik.