Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
11-02-2016 13:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Handicaprådet |
Sted: |
Udvalgslokalet |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/964
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Det Centrale Handicapråd har fremsendt deres årsberetning for 2014-2015 til Handicaprådet.
I årsberetningen kommer Det Centrale Handicapråd med en række anbefalinger. Af årsberetningen fremgår, hvad rådet anbefaler at gøre for at skabe bedre forhold for mennesker med handicap.
Anbefalingerne fra Det Centrale Handicapråd inden for deres temaområder er følgende:
Anbefalinger fra FN’s handicapkomité og status på dansk handicappolitik
Det Centrale Handicapråd anbefaler, at:
- Regeringen følger op på de enkelte punkter i komiteens bemærkninger og redegør for, hvordan man arbejder med dem, og begrunder, hvis der er anbefalinger, man ikke vil følge.
- Regeringen sætter særligt fokus på personer med handicaps ret til og mulighed for at bestemme over sig selv inden for områder som værgemål, psykiatri, demokrati og boliger.
- Regeringen følger FN-komiteens anbefalinger om klare mål for forbedringer, og sætter særligt fokus på, om de forskellige ordninger bliver gennemført og virker i praksis.
Dialog og tillidskløft – kontakten mellem borger og kommune
Det Centrale Handicapråd anbefaler, at:
- Kommunerne tager initiativer til at forbedre borgernes oplevelser ved at styrke de professionelles indsigt i borgernes virkelighed. Konkret foreslår vi, at:
- Kommunerne inviterer borgere til at fortælle om deres oplevelser ud fra deres eget perspektiv
- Kommunerne bruger de kommunale handicapråd til at styrke den gensidige forståelse og finde forbedringsmuligheder
- Man i forvaltningerne vurderer, hvordan man sikrer, at den enkelte medarbejder har den fornødne viden i dialogen med borgerne.
Derudover opfordrer vi til at:
- Regeringen sætter borgernes retssikkerhed og samarbejdet med kommunerne på dagsordenen som et fokusområde, hvor der skal ske forbedringer.
- Socialstyrelsens vidensarbejde også fokuserer på at skabe let adgang til relevant viden om, handicap for kommunerne.
- Personale- og handicaporganisationerne tager initiativer til dialog, der kan nedbryde afstandene i opfattelser og gøre det nemmere at skabe gode resultater i fællesskab.
Mobilitet – den sammenhængende rejse
Det Centrale Handicapråd anbefaler, at:
- Regeringen inddrager handicaporganisationerne tæt i hele processen med gennemførelsesplanen for EU-forordningen TSI PRM.
- Regeringen benytter lejligheden til at lave en samlet plan for, at hvordan flere kan bruge den offentlige transport på tværs af transportmidler. Vi anbefaler, at man sætter konkrete mål for, at mennesker med handicap får mulighed for at rejse mellem forskellige steder i landet. Planen bør også sikre, at systemer til billetbestilling og rejseplanlægning er tilgængelige.
- Der bliver arbejdet målrettet på at kortlægge relevant information om tilgængelighed til transportmidler, stationer med videre. Denne information bør formidles på forskellige platforme og indarbejdes i de planlægnings- og bestillingsværktøjer, som passagererne bruger, så det bliver enkelt og overskueligt at planlægge rejser med et handicap.
Inklusion i folkeskolen – målrettet opfølgning på problemer
Det Centrale Handicapråd anbefaler, at:
- Stat, kommuner og skoler følger tæt op på inklusionsindsatsen med det perspektiv, at mistrivsel og for lidt læring altid er uacceptabelt. Der skal reageres med handling på de problemer, der viser sig.
- Regeringens serviceeftersyn eller en selvstændig fokuseret undersøgelse afdækker, hvad der går galt i inklusionen af de grupper af børn, hvor der viser sig særlig store udfordringer. Så kommuner og skoler kan sætte systematisk ind med de rigtige tilbud til hvert enkelt barn.
- Der også er en vedvarende opmærksomhed på specialtilbudene, så kvaliteten der bliver fastholdt og udviklet.
Adgang til beskæftigelse
Det Centrale Handicapråd anbefaler, at:
- Regeringen sætter konkret fokus på udfordringerne for mennesker med handicap i beskæftigelsespolitikken som led i den generelle indsats for at få flere i arbejde. Et klart handicapperspektiv i beskæftigelsespolitikken skal styrke indsatsen for dem, der kan bidrage på arbejdsmarkedet. Samtidig skal der gøres op med de eksempler vi har set på udsigtsløse og belastende forløb i beskæftigelsessystemet.
- Regeringen som en start tager fat på de seneste anbefalinger fra Carsten Koch udvalget og skaber mere målrettet jobmatch med øget virksomhedsfokus og gør processen så enkel som muligt for virksomhederne.
- Regeringen giver reformen af fleksjob og førtidspension et serviceeftersyn med fokus på at skabe bedre adgang til fastholdelsesfleksjob og sikrer, at ressourceforløb iværksættes og virker efter hensigten og til gavn for borgeren.
- Kommuner og jobcentre forbedrer arbejdsgange og konkrete vurderinger, så borgerne får en målrettet indsats, som de selv har indflydelse på, og som passer til deres behov og realistiske muligheder på arbejdsmarkedet.
Ferie og hjælpebehov
Det Centrale Handicapråd anbefaler, at:
- Kommunerne i deres praksis og eventuelle serviceniveauer sikrer, at borgere med behov for hjælp får mulighed for at holde ferie.
- Ankestyrelsen og Social- og Indenrigsministeriet følger området tæt for at sikre, at personer i botilbud har mulighed for hjælp under ferie.
- Social- og Indenrigsministeriet tydeliggør retstilstanden, samt hvilket niveau der gælder på baggrund af Ankestyrelsens principafgørelse, så kommunerne og borgerne ved, hvad retten til ledsagelse på ferie i Danmark omfatter.
Demokratisk deltagelse
Det Centrale Handicapråd anbefaler, at:
- Folketinget afskaffer fratagelsen af stemmeretten for personer under værgemål.
- Regeringen tager initiativer til at sikre, at flest muligt får muligheden for at afgive deres stemme uden hjælp.
- Regeringen, kommunerne og de politiske partier laver tilgængelige materialer, arrangementer med videre, så mennesker med handicap får bedre mulighed for at deltage i demokratiet.
Adgang til Sundhed
Det Centrale Handicapråd anbefaler, at:
- Regeringen og kommunerne målretter forebyggelsestiltag til udsatte grupper af personer med handicap.
- Regeringen og regionerne udarbejder en plan for mainstreaming af handicap i sundhedssystemet, for at sikre, at sundhedssystemet er klædt på til at behandle personer med handicap, og tage relevant og fagligt forsvarligt hensyn til de specialsituationer, der kan opstå i samspillet mellem et handicap og behov for behandling af andre grunde.
Holdningsstrategi
Det Centrale Handicapråd anbefaler, at:
1. Regeringen, statslige myndigheder og styrelser, kommuner og regioner, institutioner, virksomheder og organisationer gør en indsats for at mindske berøringsangst og fordomme over for mennesker med handicap, herunder gennemfører anbefalingerne fra strategioplægget.
Bilag
Sagsnr.: 16/529
Resumé
Orientering fra Det Centrale Handicapråds Årsmøde 2016.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Handicaprådet deltog i Det Centrale Handicapråds Årsmøde 2016 med 2 deltagere.
Sagsnr.: 16/1797
Resumé
Henvendelse fra DH omkring afholdelse af borgermøde den 9. marts 2016, vedrørende svømmefaciliteter i Kolding.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Danske Handicaporganisationer er blevet kontakt af Fritid- og Idræt, Kolding Kommune.
Fritids- og Idrætsudvalget i Kolding Kommune har besluttet, at der onsdag den 9. marts 2016, kl. 18.00 – 21.00 afholdes åbent borgermøde i Sydbank Arena, Ambolten 2-6, 6000 Kolding.
Borgermødet har til formål, at drøfte det aktuelle behov for svømmefaciliteter i kommunen, herunder blandt andet behovene for et 50 meter bassin, varmtvandsfaciliteter og handicapfaciliteter (f.eks. tilgængelighed m.m.).
I den forbindelse vil lokale foreninger blive inviteret til borgermødet, men Fritids- og Idrætsudvalget har også ønsket, at invitere Danske Handicaporganisationer til borgermødet, såfremt der er interesse og mulighed for deltagelse.
Det skal oplyses, at der politisk endnu ikke er afsat midler til etablering af nye svømmefaciliteter, så derfor har borgermødet udelukkende til formål at skabe et overblik over behov og ønsker.
Bilag
Sagsnr.: 16/572
Resumé
Udarbejdelse af udkast til handleplan for årets tema, beskæftigelse.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Handicaprådet besluttede på mødet den 14. januar 2016, at de i 2016 vil sætte fokus på beskæftigelse.
Fremadrettet vil temaet beskæftigelse være fast punkt på rådets dagsorden, hvor seneste status fra arbejdsmarkedsområdet vedhæftes som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 16/1799
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
På Handicaprådets møde i januar 2016 blev det besluttet, at tilgængelighed fremadrettet skulle være et fast punkt på rådets møder.
Sagsnr.: 16/488
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,