Dagsorden eller referat

Café Paraplyen Kolding

En selvejende institution tilknyttet KFUM’s sociale arbejde i Danmark.

Caféen er startet i december 1991 og er et alkoholfrit alternativ med tid, lyst og ro til samtale med gæsten som det væsentlige.
 

Målgruppen:
Ensomme borgere uden, eller med ringe, socialt netværk, herunder nuværende og tidligere misbrugere, psykisk syge eller ressourcesvage mennesker.
 

Caféen er også en almindelig offentlig åben café for borgere i og udenfor Kolding.
 

Ansatte:

En leder på 37 timer
En stedfortræder på 31 timer
En køkkenassistent på 21 timer
Et fleksjob på 15 timer med nedsat funktion

Minipulje job 7 timer
  

Åbningstider:

Café Paraplyen har åbent

Man-ons-tors kl. 8-17

Tirs. kl. 8-21

Fre kl. 8-16

Lør. Kl. 9-15

Der er åbent 47 timer fordelt på 6 dage.
 

Tilskud:

Café Paraplyen modtager i 2021 økonomisk tilskud på 1.179.959 kr. efter §18 og 300.000 kr. i tilskud til væresteder - i alt 1.479.959 kr.

Folkekøkkenet/Regnbuen

Et omsorgstilbud rettet mod byens socialt truede borgere som f.eks. udstødte, ensomme,
langvarige kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister og hjemløse, som har et misbrug
af alkohol, hash eller piller.

Formål:
At hjælpe den enkelte til at få et bedre liv og give hjælpen ud fra den enkeltes egne ønsker og behov.
 

Ansatte

1 leder 37 timer

2 medarbejdere på 37 timer

1 medarbejder på 30 timer

1 medarbejder på 18 timer
 

Åbningstider:

Mandag til torsdag kl. 8-21

Fredag kl. 8-14

Weekend kl. 10-14

Tilskud:

Folkekøkkenet modtager i 2021 økonomisk tilskud på 1.293.522 kr. efter §18 og 1.500.000 kr. som tilskud til væresteder - i alt modtager de 2.793.522 kr.

Gademix

Opstod efter ønske fra unge, forældre og beboere i Sydvestkvarteret i forbindelse med KVARTERLØFTS projekt, i samarbejde med kommunens Streetwalkere, som arbejdede i området og havde kontakten til de unge.
 

Sydvestkvarteret havde gennem mange år været præget af, at her bor mange vanskeligt stillede familier med komplekse problemer, og at der var en iøjnefaldende mangel på aktivitetsmuligheder for unge over 10 år. De unge gav udtryk for, at de manglede et sted at holde til om aftenen i lokalområdet. Det var for mange af dem uovervindeligt at benytte sig af de traditionelle tilbud (idrætsklubber, ungdomsskoler m.v.), hvor de skulle begynde noget nyt med fremmede mennesker, og hvor de ofte må bevæge sig til andre dele af Kolding by.
 

Gademix bor til leje i Kvarterhuset beliggende i Sydvestkvarteret.

Gademix er et socialt værested, hvor de unge kan komme uden krav om registrering. De unge er medbestemmende omkring indretning, indhold, aktiviteter og driften af Gademix.

De er med til at iværksætte og afholde forskellige arrangementer.

Det er meningen, at de skal opleve Gademix som en del af lokalmiljøet, men først og fremmest som deres sted.
De unge motiveres til at passe deres skole, bruge ungdomsklubben og foreningslivet. Der er mulighed for anonym rådgivning, lektiehjælp, samt, hvis det ønskes, støtte i kontakten til forældrene, Socialforvaltningen, skolen, uddannelsesstederne, arbejdspladser m.v.
 

Formål:

Gademix ønsker at støtte de unge i at bruge det naturlige netværk, som er i området.
Der arbejdes på at opbygge en kultur, hvor nøgleordene er respekt, omsorg, humor, fællesskab og oplevelser samt medansvar for Gademix, lokalområdet og hinanden.
Gademix er et sted, hvor man sammen med andre unge og voksne kan øve og udvikle sine sociale kompetencer. Kodeordet er relationer, gerne med udgangspunkt i egne ønsker og behov.
 

Ansatte:

Der er 1 ansat på 37 timer og 1 fleksjob på 4 timer.
 

Åbningstider:
Mandag til torsdag fra kl. 14.30 til kl. 16.30 og igen fra kl. 19.00 til kl. 21.30.

Tilskud:

Gademix modtager i 2021 økonomisk tilskud på 700.000 kr.

Børnekontakten

Et værested for børn mellem 6 og 10 år.

Børnekontakten er en del af Ambassaden i Skovparken, som blev opført med ghettomidler for ca. 8 år siden.
Børnekontakten er det lokale fritidsværested efter skole og SFO, hvor børn/unge kan komme gratis og mødes med hinanden og en gruppe voksne medarbejdere.
De er en del ude af kvarteret for at udvide brugernes horisont, og samarbejder med forskellige idrætsforeninger med det formål, at brugerne kan blive aktive udenfor kvarteret.
Der afholdes ugentligt en motionsdag, der afsluttes med et let måltid, som brugerne er med til at lave og bestemme til næste uge.

Formål:

Børnekontakten yder lektiehjælp, hjælp til justering af deres cykler, hjælp til at komme i gang med deres fritidsinteresser – men vigtigst en snak med de voksne. Børnene og de unge får afprøvet og udviklet deres sociale grænser og hermed respekten for hinanden.
Der er fokus på demokrati med børneråd og valg og forældreråd.

Ansatte:

Der er 1 ansat på 37 timer
1 fleksjob 9 timer ugentligt
 

Åbningstider:

Man-tor kl. 15.30-18.30

Fredag kl. 15-18.
 

Tilskud:

Børnekontakten modtager i 2021 tilskud på 528.574 kr.

Samlet modtager de 4 væresteder i 2021 økonomisk tilskud på 5.502.055 kr.

Derudover driver KFUM’s sociale arbejde Café Mødestedet i Vamdrup, som i 2021 har modtaget tilskud på 90.000 kr.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der

udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne i fagforvaltningerne,

som forelægges Social- og Sundhedsudvalget.

Kvartalsvis sker der afrapportering til Økonomiudvalg og Byråd i henholdsvis april, august

og november måned.

Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Socialpolitik samlet forventes et merforbrug på 10,9 mio. kr. i 2021. Det forventede merforbrug vil have en negativ afledt konsekvens på rammerne for 2022-2024.

Familierådgivningen forventer et merforbrug på 11,9 mio. kr. som følge af nye og akutte anbringelser på områderne for både udsatte og handicappede børn samt sager med familiebehandling.

Et forventet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på Tinghøj kan henføres til en konkret sag, der er i overbelægning i 2021.

Mindreforbruget i Psykiatrirådgivningen på 4,9 mio. kr. vedrører færre udgifter til midlertidige botilbud.

På botilbuddet Marielund forventes et merforbrug på 1,3 mio. kr. som følge af ikke belagt akutplads og øget vikarforbrug.

Forsorgshjemsområdet forventer et merforbrug på 2,9 mio. kr., som hovedsagelig kan henføres til tabte sager i Ankestyrelsen vedrørende efterforsorgstilbuddet.

Der forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr. som følge af genopretning af Revanches budget samt medfinansiering af hygiejnesygeplejersken.

Stofmisbrugsområdet forventer en merindtægt på 0,8 mio. kr., som kan henføres til, at mange borgere fra andre kommuner vælger at få deres behandling i Kolding.

I det oprindelige budgetgrundlaget for 2021 var der indregnet en forventet overførsel fra 2020 til 2021 på 1,5 mio. kr. grundet forventet mindre forbrug i 2020. Ved afslutningen af 2020 regnskabet var der balance, og der er således ikke overført midler fra 2020 til 2021. Efter den konkrete udmøntningen af budgetterne for 2021 ses en ubalance på 1,025 mio. kr.

Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har foretaget budgetopfølgning for driftsbevillinger under politikområdet Sundhedspolitik pr. 31. maj 2021.

Det korrigerede driftsbudget inklusiv forventede budgetkorrektioner med overførselsadgang udgør aktuelt 114.641.000 kr. i 2021 og omfatter tandpleje, træning, vederlagsfri fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse, døgnrehabilitering og fællesudgifter på Sundhedsområdet.

Den aktivitetsbaserede medfinansiering på Sundhedsområdet indgår ikke i opfølgningen, da bevillingen er uden overførselsadgang og henhører under tilskud og udligning under Økonomiudvalget.

Det korrigerede driftsbudget 2021 er sammensat af nedenstående budgetposter og fremgår af Tabel 1:

Tabel 1:
 

Budgetopfølgning 2021 pr. 31. maj 2021.

I nedenstående tabel 2 er bevillinger og forventet forbrug under Sundhedspolitikken specificeret på driftsområderne. Endvidere viser tabel 3 faktisk forbrug og forbrugsprocenter pr. 31/5-2021 og 31/5-2020.

Tandplejen forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på ca. 500.000 kr., hvilket primært skyldes merforbrug på lønudgifterne. Der er fra 2021 ikke længere særskilt budget til tandpleje for udsatte, idet restbudgettet fra 2020 på 87.000 kroner er overført til Jobcenteret i forbindelse med overførselssagen.

På træningsområdet forventes et mindre-forbrug på ca. 583.000 kr., hvilket primært skyldes et forventet mindre-forbrug til specialiseret ambulant genoptræning på sygehuset, som følge af hjemtagning af genoptræning på hjerteområdet. Endvidere forventes fortsat lavere udgifter til personbefordring, som følge af lavere aktivitet grundet corona-epidemien.

For vederlagsfri fysioterapi er forventningen til årsniveauet for 2021 baseret på afregningen for januar-marts. Det ser foreløbigt ud til, at udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i starten af 2021 ligger lidt under det budgetterede niveau og der forventes på nuværende tidspunkt et mindre-forbrug på ca. 231.000 kr.

Døgnrehabiliteringen forventer et merforbrug på ca. 79.000 kr., hvilket i alt væsentligt skyldes merudgifter til personale/barselsvikarer.

For fælles udgifter på sundhedsområdet forventes et mindreforbrug på ca. 414.000 kr. – primært som følge af sparede lønmidler. Denne forventning er dog behæftet med stor usikkerhed, idet der for kommunale udgifter til hospiceophold og plejetakst for færdigbehandlede patienter endnu kun er afregningsdata for januar-marts måned.

Væksten i de ikke styrebare udgifter til selvisolation i forbindelse med Covid-19 er i maj måned bremset op, idet der i maj måned er blevet refunderet 17.000 kr. i for meget betalt moms, ligesom der ikke har været yderligere udgifter i maj-måned. Der er således foreløbigt udgifter for 246.000 kr. for perioden januar-maj 2021, svarende til et forventet årsniveau på 590.000 kr., som i sagens natur er behæftet med særdeles stor usikkerhed.

Endeligt forventes et merforbrug på ca. 134.000 kr. inden for sundhedsfremme og forebyggelse, hvilket især skyldes øgede personaleudgifter.

Tabel 2: Specifikation af bevillinger og forventet forbrug under sundhedspolitik, 2021. (Kr. P/L 2021)

Tabel 3: Specifikation af faktisk forbrug og forbrugsprocenter pr. 31/5-2021 og 31/5-2020

Sundhedsstyrelsen udgav i 2020 en række anbefalinger til organisering af den akutte indsats, som tegner et perspektiv for de næste 10 års udvikling på området. Anbefalingerne peger på indsatser, der går på tværs af hele patientforløbet i både det primære sundhedsvæsen, de præhospitale indsatser og det regionale sygehusvæsens ambulante og stationære tilbud og omfatter både somatik og psykiatri. Der er fokus på bedre sammenhæng, samarbejde og kvalitet i den akutte indsats. Det skal ske ved at sikre kompetencer, bedre tilgængelighed, bedre sammenhæng, bedre samarbejde, mere gnidningsfri udveksling af data, fælles kvalitetsudvikling og mere viden. Nogle anbefalinger vil kunne implementeres umiddelbart, mens andet vil skulle udvikles og sættes i værk i løbet af de kommende år.

Med Akutplanen har Region Syddanmark omsat Sundhedsstyrelsens anbefalinger til regionale tiltag. Akutplanen indeholder 32 indsatser, der blandt andet sigter mod at styrke samarbejdet i den sundhedsfaglige visitation på tværs af sektorer. En styrket sundhedsfaglig visitation skal blandt andet sikre, at den akutte patient får det rette tilbud på det rette tidspunkt, hvad enten der er tale om en medicinsk eller kirurgisk patient eller en patient med en psykisk lidelse. Konkret foreslås det i Akutplanen, at visitationsenheder på tværs af sektorer samles på samme lokation.

Fakta om akutte forløb for borgere med bopæl i Kolding Kommune

Region Syddanmark har fremsendt bilag i forbindelse med høringen hvoraf det fremgår, at der på ét år har været 20.640 forløb i akutmodtagelser, skadestuefunktioner, skadeklinikker mv., hvor patienten har bopæl i Kolding Kommune (marts 2019- februar 2020). Det generelle billede af forløbene på sygehuset viser, at langt størstedelen (73%) bliver hjemsendt efter akut ambulant kontakt. Det fremgår ikke af Akutplanen, hvad der ligger til grund for borgernes akutte ambulante kontakt eller hvilke tidsrum på døgnet, de foregår.

Styrker ved Akutplanen

Det vurderes, at der er gode takter i Akutplanen, som sigter mod at understøtte udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af region, praktiserende læger og kommunen. Det gælder blandt andet intentionerne om at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, undgå akutte (gen)indlæggelser samt fælles kompetence- og udviklingsopgaver.

Akutplanen peger på et større fokus på at skabe én indgang til sundhedsvæsenet for borgerne, så borgerens møde med sundhedsvæsenet bliver lettere og tydeligere, og medarbejderne i fagland arbejder for at strukturere behandling, visitation og støtte til borgeren efter første kontakt. Det forventes, at dette vil understøtte, at Kolding Kommune hurtigere vil komme i kontakt med relevante borgere, som har behov for støtte, og at det forebyggende potentiale således bliver større.

Samtidig skaber Akutplanen også et potentiale for et tættere samarbejde med både somatisk og psykiatrisk akutmodtagelse omkring borgere, så eksempelvis sygepleje, akutteam og socialpsykiatri i højere grad kan være forberedte på borgere, der udskrives fra sygehusene, og kan være i tættere dialog omkring behandling og støttebehov.

Udfordringer med Akutplanen

Der er en række udfordringer og opmærksomhedspunkter forbundet med Region Syddanmarks Akutplan, som skal afsøges nærmere forud for en endelig beslutning om, hvordan Kolding Kommune kan indgå i et samarbejde omkring akutområdet:

• Der er uklarhed om, hvori den kommunale opgave består, og hvorledes der skal ske koordination på tværs af forvaltninger. Kommende arbejdsgrupper i regi af Akutplanen bør derfor have solid kommunal repræsentation og have fokus på at beskrive konkrete funktioner, lokale tiltag og effekten heraf samt en realistisk implementeringsplan. Det forventes at kræve en længere tidshorisont for at opnå de rette kompetencer, rammer og tværgåede organisering for at sikre en solid implementering.
   
• Idet Akutplanen lægger op til et tættere samarbejde mellem region og kommuner omkring akutte patienter, må det forventes at opgaven vil medføre merudgifter. Der er derfor behov for en nærmere afklaring af, hvori opgaven og udgifterne består. På den baggrund kan der træffes beslutning om, hvorledes samarbejdet kan foregå, og hvordan der sikres klarhed om overdragelse af regionale opgaver herunder fordeling af udgifter mellem region og kommune.
   
• Der må forventes et øget ressourceforbrug for at kunne håndtere en større gruppe borgere i kommunalt regi (f.eks. eget hjem, plejehjem, akutpladser, bosteder m.m.), som før fik behandling på sygehuset. Det vil betyde en væsentlig opnormering af sygeplejerskebemandingen og i særdeleshed akutsygeplejen, som er tiltænkt en mere fremtrædende rolle med Akutplanen. Socialpsykiatrien og Handicapområdet forventes også at blive berørt. Implementeringen forventes også at medføre merudgifter til kompetenceudvikling, diverse udstyr og kapacitet til at udføre en sygehusbehandling i kommunalt regi. Forvaltningerne vil følge ressourceforbruget tæt i takt med at opgaver og udgifter bliver mere konkrete.
   
• Samling af visitationsenheder på tværs af sektorer på samme lokation er en ny døgndækket opgave, hvor omfang, indhold og faglighed skal beskrives og estimeres. I den sammenhæng er det vigtigt at overveje digitale løsninger, både af ressourcehensyn og af hensyn til at sikre ensartet arbejdsgang på tværs af sygehus- og kommunematrikler. Samlokaliseringen stiller ligeledes krav til kompetencer og kendskab til hele kommunens tilbud og organisering hos de kommunale medarbejdere, der skal indgå i visitationsenheden. Forvaltningerne vil følge ressourceforbruget tæt i takt med at opgaver og udgifter bliver mere konkrete. 
   
• I forhold til etablering af fælles it-platforme og data er det vigtigt med fokus på at gøre brug af allerede eksisterende platforme og systemer for at sikre sammenhæng og mest optimal udnyttelse samt undgå at belaste de kommunale it-udgifter unødigt. Der må dog forventes et øget ressourceforbrug til nye digitale løsninger og drift heraf. Forvaltningerne vil følge ressourceforbruget tæt i takt med at opgaver og udgifter bliver mere konkrete.  

Videre proces

Det vurderes, at der samlet set er en god intention i Akutplanen, som det foreslås, at Kolding Kommune bakker op om. Samtidig er der dog behov for, at der sker en konkretisering af Akutplanen i et tættere samarbejde mellem regionen og kommunerne.

Fælleskommunal Sundhedssekretariat har på vegne af de 22 syddanske kommuner udarbejdet et udkast til et høringssvar til akutplanen. Høringssvaret inkluderer ovenstående punkter og udtrykker således forvaltningernes opmærksomhedspunkter i forbindelse med Akutplanen. Det foreslås, at udvalget godkender, at Kolding Kommune er medafsender på høringssvaret. Fristen for dette høringssvar er den 3. august 2021.

Det foreslås endvidere, at udvalget drøfter, hvorvidt Kolding Kommune skal sende eget høringssvar til Region Syddanmark. I høringssvaret kan kommunen bakke op omkring det styrkede tværsektorielle samarbejde på akutområdet, så borgerne efter første kontakt med sundhedsvæsenet tilbydes en bred vifte af relevant behandling og støtte. Samtidig kan høringssvaret tydeliggøre behovet for, at kommunen inddrages i det efterfølgende arbejde med at konkretisere Akutplanen. Fristen for høringssvaret er 30. august 2021.

Fra skoleåret 2021/2022 genintroduceres systematisk vejning i kommunens 5. og 8. klasser, da Sundheds- og Ældreministeriets lovbekendtgørelse nr. 581 af 23. maj 2011 og Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2019 om indberetning til Den nationale børnedatabase, påbyder kommunerne at veje børnene og foretage indberetning af resultatet 3 gange i løbet af grundskolen.

Kolding Kommune har været i dialog med Sundhedsstyrelsen i forhold til at undersøge, om kommunen forsøgsvist kunne fravige kravet om vejning. Sundhedsstyrelsen har ikke været interesseret i dette.

Fremover vejes børnene derfor 3 gange i løbet af skoletiden i 0. klasse, i 5. klasse og i 8. klasse. Forskellen i forhold til den tidligere praksis er, at Sundhedsplejen i mødet med eleverne, tager udgangspunkt i Ligevægtstilgangen. I samtalerne med eleven indtager sundhedsplejersken en vægtneutral faciliterende rolle, og taler med eleven om sundhed og trivsel i bred forstand uden fokus på vejningens resultat.

Ved genintroduktion af vejning med en vægtneutral tilgang vil Sundhedsplejen bygge videre på de erfaringer, de har gjort sig med prøvehandlingen med reduceret vejning det foregående skoleår (præsenteret for udvalget 19. maj 2021) samt på resultaterne af den evaluering, som forvaltningen foretager af prøvehandlingen hen over sommeren.

Den egentlige plan for tilrettelæggelse af skoleundersøgelserne forventes færdiggjort i løbet af sommeren 2021 og præsenteret for udvalget den 20. august 2021.

Baggrund

Kolding Kommune har en række almene boligområder, som oplever, at en række børn og unge har nogle særlige udfordringer. Som følge heraf har Kolding Kommune, boligområderne og politiet et tæt samarbejde omkring indsatser, som skal medvirke til, at børn og unge fra boligområderne ikke kommer ud i en kriminel løbebane, men i stedet hjælpes til en tilværelse med et konstruktivt fokus på eksempelvis skolegang, fritidsaktiviteter, uddannelse og job.

Udvalget for Udfordrede Boligområder har ønsket en analyse af kriminalpræventive indsatser for børn og unge i udsatte boligområder med det sigte at afklare, hvorvidt vi i samarbejdet har de rette indsatser til at hjælpe børn og unge den rette vej.

Samarbejde om kriminalpræventive indsatser for børn og unge i udsatte boligområder

Samarbejde om kriminalpræventive indsatser for børn og unge i udsatte boligområder i Kolding er organiseret i SSP-samarbejdet og i det boligsociale samarbejde via ByLivKolding. SSP-samarbejdet går på tværs af skole, socialområdet og politiet og har fokus på kriminalitetsforebyggende tiltag for børn og unge i hele kommunen. Det boligsociale samarbejde via ByLivKolding har et særligt fokus på boligområderne, men sigter mod flere aspekter end kriminalitetsforebyggelse blandt børn og unge.

Med analysen sættes der derfor fokus på en delmængde af SSP-samarbejdet og en delmængde af det boligsociale samarbejde, som tilsammen udgør den kriminalpræventive indsats for børn og unge i udsatte boligområder. Analysen er derfor også udarbejdet i et samarbejde mellem Kolding Kommune og ByLivKolding.

Analyse af kriminalpræventive indsatser for børn og unge i udsatte boligområder

Analysen tager udgangspunkt i den kriminalpræventive indsats for børn og unge i udsatte boligområder i Kolding og identificerer en række styrker og udfordringer ved arbejdet. Målet med dette er, at analysen skal udgøre et oplæg til drøftelse af, hvorvidt vi har indrettet indsatser og samarbejde efter de behov, børn, unge og boligområder har.

Analysen sætter fokus på fire aspekter af den kriminalpræventive indsats:
 

1. Målgruppen
2. Indsatserne
3. Samarbejdet
4. Effektmål

Målgruppen er kortlagt på baggrund af data fra Sydøstjyllands Politi og Landsbyggefonden, hvor sigtelser blandt unge i udsatte boligområder i Kolding typisk er sigtelser af unge mænd i alderen 15-20 år. De sigtes primært for kriminalitet begået i Skovparken, eksempelvis økonomisk kriminalitet, narkotika/smugling eller efter andre særlove.

Indsatserne på tværs af samarbejdsparter spænder vidt. Styrkerne ved indsatserne i Kolding er eksempelvis et fokus på ’hjælp til selvhjælp’, lokalt kendte fagprofessionelle i områderne, samt arbejde med at få børn og unge i fritidsjob og fritidsinteresser. Der kan derimod være behov for et øget fokus på forebyggelse, forældresamarbejde, overgange fra grundskolen og øget koordination og kommunikation om indsatser.

Samarbejdet omkring de kriminalpræventive indsatser i Kolding er generelt udbredt og velfungerende. Den netværksorienterede tilgang i Kolding styrker samarbejdet på tværs, så medarbejdere kender hinanden, og der er en oplevelse af, at alle bidrager til løsningen af udfordringer. Der efterspørges et stærkere strategisk fokus på området og prioriteringer inden for området, så eksempelvis forebyggelse af kriminalitet styrkes.

Effektmål for området er slutteligt opstillet, da der opleves et behov for løbende at have ledelsesinformation om, hvordan udviklingen i kriminalitet og uddannelse/job blandt børn og unge er. Dette skal fungere som indikatorer på, hvorvidt indsatserne og samarbejdet har den ønskede effekt, eller om der er behov for at se nærmere på området.

Videre proces

Analysen drøftes politisk i Social- og Sundhedsudvalget, Udvalget for Udfordrede Boligområder og Børne- og Uddannelsesudvalget.

Efter den politiske behandling af analysen lægges der op til en strategisk drøftelse af området i SSP’s Lokalråd og i ByLivKoldings bestyrelse. Det foreslås, at der for SSP-samarbejdet udarbejdes en handleplan for området, som skal medvirke til at styrke det kriminalpræventive område inden for de temaer, som er identificeret i analysen. ByLivKolding og bestyrelsen herfor inviteres ind i dette samarbejde.

Baggrund

Social- og Sundhedsudvalget besluttede i marts 2021 at igangsætte et projekt om at skabe en strategi for Fremtidens Socialpsykiatri i Kolding Kommune. På de seneste to udvalgsmøder er Social- og Sundhedsudvalget kommet med input til og har drøftet den foreløbige politiske vision på området, som løbende vil blive udviklet med baggrund i indsigter indsamlet i projektet. Samtidig har Social- og Sundhedsudvalget og Handicaprådet besøgt Marielund den 4. juni, hvor de som baggrund for arbejdet med området er blevet præsenteret for tilbud til voksne i Kolding Kommunes socialpsykiatri.

Indsamling af indsigter

Siden igangsættelsen af projektet har projektgruppen indsamlet informationer fra borgere, pårørende, medarbejdere, ledere, samarbejdspartere og data på området. Der er indsamlet information fra:
 

• 25 personer med psykiske sårbarheder
• 7 pårørende
• 19 medarbejdere fra socialpsykiatrien
• 10 ledere fra socialpsykiatrien
• 12 samarbejdspartnere
• Kolding Kommunes data på området

Samarbejdsparterne spænder bredt over aktører uden for socialpsykiatrien, som borgeren har berøring med eller som vil kunne bidrage til at styrke arbejde om borgeren eller forebyggelsen af psykiske sårbarheder. Det kan eksempelvis være almen praktiserende læger, behandlingspsykiatrien, jobcenteret, PPR eller frivillige organisationer.

Centrale temaer identificeret via indsigter

Via interview og datatræk er der identificeret ti temaer, som er gennemgående og centrale for borgerne og støtten til borgeren:
 

1. Mennesket bag den psykiske sårbarhed
2. Forebyggelse af psykisk sårbarhed
3. Vejen mod hjælp og støtte
4. Navigation i systemet
5. Tilgang til mennesker med psykisk sårbarhed
6. Kendskab og samarbejde på tværs
7. De rette tilbud til psykisk sårbare
8. Overgang og afslutning
9. Samarbejdspartnernes kendskab til kommunen
10. Økonomi og ressourcer

Der er tale om temaer, hvor vi på nuværende tidspunkt yder en god hjælp og støtte til borgeren, og hvor vi har mulighed for at forbedre vores hjælp og støtte. Det foreslås, at de identificerede temaer bliver omdrejningspunktet for det videre arbejde med strategien for Fremtidens Socialpsykiatri og de indsatser, der skal udarbejdes som led i strategiarbejdet.

På udvalgsmødet vil projektgruppen facilitere en workshop for udvalget med fokus på:
 

• Præsentation og prioritering af temaer og indsigter
• Drøftelse af mulighedsrum
• Genbesøg af den politiske vision

Forebyggelse af ensomhed har en stigende interesse i samfundet, da ensomhed kan føre til mindsket livskvalitet og har betydning for sundheden. Mennesker, som oplever at de er ensomme, har dårligere helbred og sværere ved at overvinde sygdom, end mennesker med stærke sociale relationer. Ensomhed og svage sociale relationer er derfor ikke kun et socialt problem, men øger også presset på sundhedssektoren.

I Kolding Kommune havde man allerede inden Corona-krisen erfaret, at der var et stigende behov for at skabe sociale fællesskaber og samtaler mellem borgere, som kan styrke deres fysiske og mentale sundhed og derved mindske ensomheden.
I august 2020 indgik Direktionen derfor samarbejde om et pilotprojekt med Boblberg.

Hvad er Boblberg

Boblberg er en borger-til-borger-portal, der danner rammerne for et digitalt fællesskab, hvor borgere kan finde hinanden i fællesskaber om fælles interesser, udfordringer og aktiviteter i den virkelige verden. Det sker ved, at man på hjemmesiden Boblberg.dk kan oprette bobler (opslag) på en online opslagstavle. Indholdet på platformen oprettes af borgerne selv inden for de interesser og emner, som de finder interessante og reagerer på andres bobler.

Borgerne opretter sig selv på Boblberg, og funktionerne er meget brugervenlige.

Erfaringer med Boblberg i 2020-2021

Boblberg.dk har været til rådighed for Koldings borgere siden august 2020, og på den baggrund er der løbende udarbejdet opfølgning på aktiviteterne.

Den løbende opfølgning viser, at der er en god og stigende aktivitet på Boblberg blandt Kolding Kommunes borgere siden august 2020, ligesom der er en høj responsrate og en stor mangfoldighed i både boblernes emner og brugernes alder. Der er interviewet 5 borgere fra Kolding Kommune, som benytter Boblberg, og de har alle givet udtryk for at de er tilfredse med platformen. Uddybende status på aktiviteter ses i bilag 1.
 

Indsatser for at udbrede kendskabet til Boblberg

Siden indgåelse af samarbejdet med Boblberg i august måned 2020, har der været iværksat en række indsatser - både internt i de forskellige forvaltninger og eksternt over for borgere, foreninger, organisationer mv. Der var planlagt en del fysiske tiltag for at udbrede kendskabet til Boblberg, som det ikke har været muligt at gennemføre pga. Covid-19. Indsatsen med at udbrede kendskabet er i stedet for sket gennem en række forskellige digitale medier. En uddybende oversigt over indsatser og positive historier fremgår af bilag 2.

Samarbejdsaftale og økonomi

Samarbejdsaftalen mellem Boblberg og Kolding Kommune trådte i kraft pr. 1. august 2020, og der er indgået en 2 årig aftale frem til 1. august 2022. Aftalen er uopsigelig frem til 31. januar 2022, hvorefter aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel.

Den årlige pris for Kolding Kommunes benyttelse af Boblberg var i år 2020 kr. 132.000 ekskl. moms. For efterfølgende år vil prisen blive reguleret med 4,95 % årligt, da antallet af borgere og supporthenvendelser forventes at stige fra år til år. I år 2021 er prisen derfor kr. 138.534, i år 2022 kr. 145.391.

På baggrund af den løbende opfølgning og de positive erfaringer fra brugerne, besluttede Social– og Sundhedsudvalget den 19. maj 2021 et budgetudvidelsesforslag med henblik på en permanentgørelse af aftalen og finansiering af udgiften til Boblberg fra år 2022 og ud i årene.

Såfremt Byrådet ikke prioriterer en permanentgørelse af platformen, stopper Kolding Kommunes samarbejde med Boblberg efter projektperiodens afslutning pr. 1. august 2022,

og dermed lukkes der for adgangen til Boblberg for borgere i Kolding.

Fremtidig organisering

Socialforvaltningen fortsætter efter projektperiodens afslutning pr. 1. august 2022 med at være systemejer. Styregruppen udarbejder en årlig status og tager stilling til, om Boblberg fortsat skal stilles til rådighed som et tilbud til Koldings borgere. I den forbindelse vil styregruppen vurdere, om der fortsat er progression i anvendelsen og udbredelsen af Boblberg blandt Kolding Kommunes borgere, eller om der er kommet nye platforme, som er mere borgervenlige.

Med afsæt i Arbejdsmarkedsudvalgets vedtagelse af ”Handleplan for det rummelige arbejdsmarked” på mødet d. 3. december 2020 og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets efterfølgende behandling af handleplanen d. 16. december 2020 blev der d. 28. maj 2021, under overskriften ”Hvad er et bæredygtigt arbejdsliv?”, afholdt fællesmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget, Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Udover de tre stående udvalg deltog desuden Koldings Arbejdsmarkedsråd og repræsentanter fra tre virksomheder, som arbejder med det bæredygtige arbejdsliv på hver deres måde. På mødet deltog Jens Romundstad som ordstyrer og oplægsholder, og såvel Den Sociale Kapitalfond som Business Kolding bidrog med hhv. en national og en lokal vinkel på det bæredygtige arbejdsliv. Socialområdet gav et indblik ind i det bæredygtige arbejdsliv i en handicapkontekst.

Indsigter fra dagen

Med udgangspunkt i formiddagens oplæg drøftede grupperne det bæredygtige arbejdsliv, hvilke gevinster der følger af det og hvilke lavthængende frugter, der kan arbejdes videre med.

Drøftelserne og de afledte indsigter er efterfølgende kategoriseret i tre hovedspor:
 

1. Samarbejde om et bæredygtigt arbejdsliv
2. Ambitiøs formidling, kommunikation og vidensdeling
3. Jobcentrets rolle.

Generelt peger indsigterne på, at der lige nu er et stærkt momentum for at videreudvikle og udbrede et allerede veletableret og fleksibelt samarbejde med virksomhederne i Kolding Kommune. Der er stor interesse for at løfte samarbejdet yderligere, men virksomhederne kalder samtidig på en langt mere ambitiøs formidling og videndeling omkring mulighederne og en stærk kommunikation af eksempler på, hvornår og hvordan det lykkes at skabe rammerne for et bæredygtigt arbejdsliv, der har værdi for både den enkelte og virksomheden. Også konkret sparring med, i og mellem virksomhederne er nødvendig for at kunne arbejde videre med ambitionerne.

Både indsigter og de efterfølgende drøftelser skal være med til at danne afsættet for, hvad et bæredygtigt arbejdsliv betyder i Kolding Kommune og hvordan, der kan arbejdes videre med ambitionerne for udbredelsen.

Indsigterne og konkrete forslag fra dagen under de tre overskrifter er gengivet i vedlagte bilag og kan drøftes på mødet. Det videre arbejde med det bæredygtige arbejdsliv foregår i regi af Arbejdsmarkedsudvalget.

Baggrund

Kolding Krisecenter er en selvejende institution, som har indgået en driftsaftale med Kolding Kommune om at tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- og samlivsforhold. Dette sker efter §109 i Serviceloven.

Kolding Kommune skal udarbejde en kvalitetsstandard for forholdene på Kolding Krisecenter. Den gældende kvalitetsstandard er udarbejdet i 2014 og foreslås derfor revideret.

Indhold af Kvalitetsstandard for Kolding Krisecenter

Der er udarbejdet en ny Kvalitetsstandard for Kolding Krisecenter. Kvalitetsstandarden beskriver Kolding Krisecenter og forholdene på krisecenteret. Her beskrives bl.a. målgruppe, fysiske rammer, tilbud, finansiering, organisering mv.

Desuden sætter kvalitetsstandarden en politisk retning med nogle målsætninger for krisecenteret. Der lægges vægt på, at krisecenteret arbejder ud fra Kolding Kommunes vision og Selvværd og Sammenhæng, og at der sker et tæt samarbejde mellem krisecenteret og Kolding Kommunes børne- og familieområde. Desuden klargøres målet for krisecenterets virke som ”at gøre kvinden i stand til at bryde ud af det voldelige forhold til sin partner eller andre nære relationer og derefter orientere sig imod et nyt liv uden vold for sig selv og sine børn”.

Som en central del af udarbejdelse af kvalitetsstandarden har kommunen været i dialog med beboerrepræsentanter på krisecenteret, som har udfoldet muligheder og behov på krisecenteret. Beboerrepræsentanterne lagde særlig vægt på det gode møde med krisecenteret og den involverende tilgang til den hjælp, som kvinden tilbydes på krisecenteret.

Kvalitetsstanden vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside efter godkendelse, men er primært tiltænkt fagprofessionelle som målgruppe.

Samordning af kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde

Der lægges op til, at kvalitetsstandarder for Kolding Krisecenter, stofbehandling og alkoholbehandling ensartes efter den tilgang, der er anvendt for Kolding Krisecenter.

Med dette vil kvalitetsstanderne blive revideret hvert andet år. De vil følge strukturen, som er anvendt i nærværende kvalitetsstandard, som er afstemt mellem Servicelovens §§ 101 og 109. Som en central del af kvalitetsstandarderne skal brugere af tilbuddene involveres ved udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at;
 

”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid
der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal
offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag skal ansøgeren skriftligt
have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse”.

Kompetencen til, på Social- og Sundhedsudvalgets område, at fastsætte fristerne er delegeret
fra Byrådet til Social- og Sundhedsudvalget. Social- og Sundhedsudvalget skal således
fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af
en ansøgning om ydelse, til der er truffet afgørelse, for de retsområder, der i henhold til
styrelsesvedtægten er delegeret til Social- og Sundhedsudvalget.

Fristen skal fastsættes for hvert sagsområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren
have skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Fristerne skal offentliggøres og
fremgå af Kolding Kommunes hjemmeside.

I vedlagte bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingstider pr. maj 2021. Der er ganske få ændringer i forhold til de sagsbehandlingstider, der blev fastsat i maj 2020.

I Voksenrådgivningen er sagsbehandlingstiden vedrørende tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 b i serviceloven steget fra 2 uger til 4 uger, da der indkommer flere ansøgninger end tidligere.

Sagsbehandlingstiderne skal være realistiske, så borgerne kan vide, hvor lang en

sagsbehandlingstid de må forvente i deres konkrete sag. De aktuelle sagsbehandlingstider

svarer derfor til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90% af sagerne på de enkelte
sagsområder, som det ifølge retssikkerhedsvejledningen punkt 41 skal lægges til grund ved
vurderingen.

Sagsbehandlingstiderne skal også fastsættes for sager, som er hjemvist af Ankestyrelsen til

fornyet behandling i kommunen. Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til en kommune, der skal behandle sagen og afgøre den igen. Grunden til at Ankestyrelsen hjemviser en sag kan eksempelvis være, at der mangler oplysninger. Kommunerne har ikke pligt til at behandle hjemviste sager hurtigere end andre sager. Børnehandicaprådgivningen, Familierådgivningen, Stofbehandlingen og Voksenrådgivningen (mht. Psykiatri) har vurderet, at sagsbehandlingstiden for hjemviste sager er 4 uger. Det er uændret i forhold til 2020

Regnskabet er udarbejdet på grundlag af de bilag, som er bogført i Kolding Kommunes bogholderi i 2020.

Legatet henhører under Lov om fonde og visse foreninger.

Legatet uddeles fortrinsvis til personer med lav indtægt og uden formue, som på grund af sygdom eller anden uforudset begivenhed, der er opstået uden egen indflydelse, er kommet i en trangssituation.

Byrådet har den 27. oktober 2020 behandlet sagen ”Rammer vedr. politisk betjening”.

Her er bl.a. besluttet særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd:

”Særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd

Byrådsmedlemmers besøg på institutioner

Ved byrådsmedlemmers besøg på kommunens institutioner og arbejdspladser skal rammer forinden aftales med den relevante direktør. Institutionen og arbejdspladsen må ikke benyttes til valgagitation og byrådsmedlemmers besøg skal tilrettelægges under hensyntagen til institutionens og arbejdspladsens daglige drift, herunder til brugere og beboeres privatliv.

Uddeling af valgmateriale på kommunens institutioner

Der må ikke uddeles valgmateriale eller valgrelaterede effekter (fx balloner, rundstykker og slik) i kommunens institutioner, bygninger og ved indgangene til kommunens enheder. Valgplakater ophænges i overensstemmelse med reglerne herom i lov om offentlige veje og lov om private fælles veje. Der kan dog i forbindelse med de planlagte vælgermøder på f.eks. biblioteket eller i en hal uddeles valgmaterialer. På biblioteket kan der dog også generelt være valgmaterialer lagt frem efter aftale.

Kommunikation
Fra den 1. juni i året for kommunalvalget og frem til valget skal det på hvert udvalgsmøde være en drøftelse og aftale vedr. forvaltningens hjælp til kommunikation fra mødet. Hjælpen kan være i form af en pressemeddelelse – og det aftales, hvad formanden skal udtale sig om på vegne af udvalget.

Taleoplæg

Der udarbejdes på sædvanlig vis taleoplæg til de byrådsmedlemmer, der har behov for dette til varetagelse af deres kommunale hverv. Det betyder, at borgmesteren/stedfortræderen for borgmesteren betjenes af kommunikationsafdelingen, mens udvalgsformænd betjenes af fagforvaltningerne.

Foto og logo

Kommunens fotos må anvendes af kandidater, hvis kommunen har gjort dem offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside eller sociale medier, og hvis kommunen ikke herved pålægges en udgift. Kandidater må ikke anvende kommunens logo i deres eget valgmateriale, f.eks. valgplakater og valgfoldere.

Spørgetid

I henhold til punkt 7 i Reglement for skriftlig spørgetidsordning (vedtaget i Byrådet den 10. december 2007) bortfalder spørgetiden i en periode af 4 måneder forud for kommunalvalget.”

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i maj 2021 drøftede udvalget potentialerne ved sociale effektinvesteringer og bad forvaltningen udarbejde et beslutningsoplæg til Arbejdsmarkedsudvalgets videre behandling.

De sociale effektinvesteringer bygger på et samarbejde mellem Den Sociale Kapitalfond Effekt, Byliv Kolding, en beskæftigelsesleverandør og hhv. Socialforvaltningen, Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen samt Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og har til formål, gennem en designproces, at igangsætte en særlig indsats for forventeligt 70 borgere med langvarig beskæftigelse som ønsket effekt. Social- og sundhedsområdernes indsatser supplerer beskæftigelsesindsatserne og understøtter, hvor behovet viser sig.

Nedenfor følger en overordnet beskrivelse af, hvad sagen indeholder.

• Målgruppe: En ny start for flere
• Hvorfor sociale effektinvesteringer – hvilke indsatsmuligheder og effekter gives?
• Konstruktionen bag sociale effektinvesteringer
• Om Den Sociale Kapitalfond Effekt - bilag
• Økonomi og effektbetalinger – sociale effektinvesteringer - bilag
• Frem mod projektstart – designproces.

For supplerende beskrivelse henvises til sagens bilag.

Målgruppen - En ny start for flere

Målgruppen for sociale effektinvesteringer er gruppen af ikke-jobklare beboere i de udfordrede boligområder, beboere som er forældre til børn under 18 år.

I Arbejdsmarkedsudvalgets politik ’Arbejdsliv til alle’, fremhæves vigtigheden af sammen med borgeren at arbejde med det, der gør en forskel, når vejen fra ledighed til arbejde viser sig udfordringsfyldt. Ved at igangsætte koordinerede og tværfaglige indsatser og kombinere med en tættere og længerevarende støtte til borgerne, så viser erfaringer, at chancen for succes forøges væsentligt. Længerevarende, vedholdende, kombinerede indsatser kalder på særlige ressourcer, og at der tænkes nyt, både med nye samarbejdspartnere og med andre forvaltninger og fagområder. Særligt social- og sundhedsområderne kan med forskellige indsatser være med til aktivt at understøtte vejen fra ledighed til job.

Med det særlige fokus på borgere med kompleks årsag til ledighed vil målgruppen primært være aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, men også andre målgrupper herunder også borgere, der ikke har profiteret af opsvinget og dermed er i risiko for længerevarende ledighed. Udgangspunktet er beboere i de udfordrede boligområder evt. suppleret med boligområder, der også er omfattet af den boligsociale helhedsplan.

I første omgang forventes ca. 70 beboere at takke ja til indsatsen, hvoraf 22 med en ekstraordinær indsats igennem sociale effektinvesteringer forventes at blive helt eller delvis selvforsørgende.

I vedhæftede bilag uddybes beskæftigelsesmålgrupperne yderligere.

Hvorfor sociale effektinvesteringer – hvilke indsatser og muligheder gives?

Formålet er at kunne igangsætte indsatser via sociale effektinvesteringer, der ligger ud over, hvad der kan tilbydes i dag og derigennem skabe en langvarig effekt, der bidrager til løsningen af et socialt problem, f.eks. at hjælpe den enkelte fra kompleks ledighed til beskæftigelse. Muligheden opstår via kapital udefra og en tilbagebetaling, der skal ske i takt med, at der ses en længerevarende effekt i form af hel eller delvis selvforsørgelse hos borgerne.

Ved at supplere indsatserne fra en ekstern leverandør med bidrag fra andre fagområder og forvaltninger internt i Kolding kommune, er målet at understøtte den varige effekt, der pga. målgruppens komplekse udfordringer vil være vanskelig at opnå. Det kan f.eks. være indsatser på social- og sundhedsområderne alt efter den enkeltes behov. Gennem samarbejdet på tværs af forvaltninger og med en ekstern leverandør hentes andre erfaringer i forhold til indsatserne og dermed også en organisatorisk læring, der kan forankres i organisationen.

Investeringen forventes tilbagebetalt over en tre-årig projektperiode, efterhånden som der opnås effekt, dvs. når borgere går fra ledighed til job eller uddannelse og efterfølgende støttes i at fastholde jobbet. Hvis de aftalte målsætninger ikke opnås, så betales investor ikke og dermed har alle parter interesse i, at de aftalte effektmål opnås.

Konstruktionen bag sociale effektinvesteringer

Kernen i sociale effektinvesteringer er et partnerskab mellem en udbyder – f.eks. en kommune, en leverandør der konkret igangsætter og over tid understøtter en udvikling og en investor, der investerer i indsatser, der skaber en forandring.

I Kolding Kommune vil projektet konkret udbyde en beskæftigelsesindsats bredt i markedet og indgå en resultatkontrakt med den leverandør, der lever op til ønsker og kriterier. Resultatkontrakten definerer bl.a. målsætninger, indsatser og betalingsmekanismer, der her foreslås bundet op på:

1)     Opnået beskæftigelse – delbetaling

2)     Varig beskæftigelse – primær betaling.

Investeringen vil primært ligge i den første del af projektperioden, hvor borgerne deltager i beskæftigelsesrettede indsatser hos leverandøren. Efterhånden som den enkelte borger opnår hel eller delvis beskæftigelse, udløser resultatkontrakten en delbetaling. Efter opnåelse af varig beskæftigelse, f.eks. i mere end ét år, udløser resultatkontrakten den primære betaling. Dermed sker tilbagebetalingen fra Kolding Kommune ikke i takt med leverandørens udgifter, men først efter effekten er opnået, og er dermed sikret en effekt, før der er en økonomisk forpligtelse.

Formålet er dermed at balancere en aftale, der gør det attraktivt for leverandøren at sikre en langvarig effekt. Med Den Sociale Kapitalfond Effekt som investor fordeles risikoen og perspektivet kan rettes mod varige effekter.

Om Den Sociale Kapitalfond Effekt

Den Sociale Kapitalfond Effekt etablerer en fond, hvor investorernes potentielle afkast knyttes tæt til opnåelsen af positive effekter for udsatte borgere. Fondens kapitalbase er op til 120 mio. kr. og investorerne omfatter bl.a. en statslig investeringsfond, en stor dansk pensionskasse og en stor dansk bank.

Fonden fokuserer på forskellige indsatsområder og målgrupper i Danmark, som adresserer betydelige udfordringer og samtidigt har et væsentligt samfundsøkonomisk potentiale, herunder borgere med komplekse udfordringer med behov for indsatser, der går på tværs af forvaltninger og indsatser i geografisk afgrænsede områder, hvor der er behov for f.eks. boligsociale indsatser.

Konstruktionen bag sociale effektinvesteringer og Den Sociale Kapitalfond Effekt uddybes i vedhæftede notat.

Økonomi og effektbetaling – sociale effektinvesteringer

I den forberedende fase har forskellige betalingsmodeller været drøftet. Med udgangspunkt i en målgruppe som beskrevet, har Den Sociale Kapitalfond Effekt i dialog med en beskæftigelsesleverandør vurderet, at en indsats, der kan skabe den skitserede effekt, kræver en investering på 3-4 mio. kr. i målgruppen. I den videre beregning, og i det uddybende notat, tages udgangspunkt i en investering på 3 mio. kr.

Investeringen fra fonden vil dels målrettes en indledende, forholdsvis intensiv indsats for de ledige borgere, og dels en løbende opfølgning i resten af projektforløbet. Kolding Kommunes indsatser har til formål at understøtte den beskæftigelsesrettede udvikling og supplerer indsatserne i den sociale effektinvestering.

Der er aftalt en rammemodel med Den Sociale Kapitalfond Effekt, hvor tilbagebetalingen opgøres ud fra den faktiske besparelse kommunen opnår, når borgerne opnår hel eller delvis selvforsørgelse. De endelige beløb skal fastlægges i den kommende designproces i samarbejde med Den Sociale Kapitalfond Effekt, men det er forudsætningen, at beløbet ikke kan overstige den direkte gevinst, kommunen opnår på sparede ydelser, og at der fortsat vil være en økonomisk gevinst for Kolding Kommune, efter effektbetalingen er gennemført.

I forhold til den samlede ydelsesøkonomi forudsætter en tilbagebetaling til fonden, at der er luft i kommunens ydelsesbudget til det. Dette vil som skitseret ovenfor være tilfældet i en alt andet lige betragtning, da der kun sker betaling som andel af den sparede ydelsesudgift ved at antallet af ledige falder.

Da ydelsesøkonomien ud i tid fastsættes som en fremskrivning af det eksisterende niveau ud fra økonomiaftalen mellem regeringen og KL, er der derfor behov for, at Økonomiudvalget godkender, at de sparede midler fra projektet kan fastholdes i ydelsesbudgettet i projektperioden. Konkret vil besparelseseffekten af de borgere, der kommer i arbejde som følge af projektet blive nulstillet i de første to år, hvorefter den bliver indregnet med fuld effekt. Øvrige reguleringer som følge af konjunkturudvikling m.v. på landsplan vil fortsat blive indregnet med fuld effekt.

Frem mod projektstart - designproces

En vigtig del af sociale effektinvesteringer, tæt knyttet til værdierne i ’Selvværd og Sammenhæng’, Borgerens Centrum og målene i politikken ’Arbejdsliv til alle’, er designprocessen, der sikrer en tæt dialog og involvering af de borgere, der er i målgruppen til projektet. Designprocessen er med til at pege på, hvilke udfordringer der er, og hvad der kan hjælpe den enkelte fra ledighed til job.

Et bærende element er, at borgeren kan se sit aftryk i indsatsen og dermed styrke motivationen for at deltage. Designprocessen tager udgangspunkt i designvisionen og involverer ud over borgerens perspektiv både faglige indsigter fra beskæftigelsesområdet, men også fra både social- og sundhedsområderne.

Indsatserne gennemføres af eksterne leverandører og suppleres af indsatser hos og i samarbejde med social- og sundhedsområderne i Kolding Kommune og den valgte beskæftigelsesleverandør. Dermed kan indsatserne styrke det tværfaglige samarbejde og hente ny viden fra eksterne samarbejdspartnere.

Boligforeningerne, ByLiv Kolding og Landsbyggefonden har, under forudsætning af politisk godkendelse af projektet, givet tilsagn til at dække 75 % af omkostningerne til designprocessen samt en projektmedarbejder, der kan forberede udbudsprocesser og markedsdialoger, projektorganisering, koordinering med ByLiv Kolding mv. Det økonomiske bidrag lyder på i alt 258.750 kr.

Derudover har Landsbyggefonden foreslået en afsluttende evaluering af sociale effektinvesteringer og er positive overfor helt eller delvist at afholde omkostningen til denne.

De resterende 25 %, svarende til 91.250 kr. foreslås finansieret af Investeringspuljen. Det vurderes, at formålet med ansøgningen opfylder puljens kriterier. Såfremt den imødekommes, resterer der ca. 571.000 kr. 

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.