Dagsorden eller referat

Plan-, Bolig- og Miljøudvalget har blandt andet outdoor-området, energiområdet, cirkulær økonomi, tværgående klimaopgaver og en række tværgående projekter (fx Rigere Grøn Drift, Skamlingsbanken, Troldhedebanen og Hylkedalen) som ansvarsområde.

By- og Udviklingsforvaltningen vil på mødet præsentere et overblik over de væsentligste opgaver indenfor disse områder. Udvalget vil desuden blive præsenteret for, hvilket lovgrundlag, hvilke planer, retningslinjer og andre styringsværktøjer, der ligger til grund for administrationen af områderne.

Der vil endvidere blive fremlagt en oversigt over centrale strategier, igangværende projekter og status for efterlevelse af politiske mål.

Som en del af politikudviklingsprocessen frem mod en udvalgspolitik for 2018-2021 lægger forvaltningen op til en forventningsafstemning med udvalget.

Forvaltningen foreslår, at fundamentet for politikudviklingen på seminaret den 14. maj 2018 udgøres af følgende:

• Temamøderne januar-maj 2018
• Anbefalingerne fra det/de tidligere udvalg (præsenteres på seminaret)
• Designvisionen, Borgerens Centrum, FN’s verdensmål og cirkulær økonomi
• Konstitueringsaftalen ”Grundlag for Byrådets arbejde 2018-2021”
• Trekantområdets vækststrategi

Som en del af seminaret foreslås det, at ca. 5 nøgle-borgere/interesseorganisationer/virksomhedsrepræsentanter m.v. inviteres til at give input til enkelte dele af udvalgets politikområde. Her kan de udvalgte repræsentanter komme ind på følgende: Hvad fungerer hensigtsmæssigt på området, hvad fungerer mindre hensigtsmæssigt, hvor er de største udfordringer, hvilke anbefalinger vil de give m.v. De udvalgte repræsentanter kan f.eks. blive inviteret til at give et kort oplæg med efterfølgende opklarende dialog med udvalget.

På udvalgsmødet vil forvaltningen sætte flere ord på ovenstående overvejelser og lægge op til, at udvalget drøfter input og retning for det kommende udvalgsseminar.

Baggrund – boligpolitik og strategi for almene boliger

Visionen 2012-2022 ”Kolding – vi designer livet” sætter et væsentligt mål for boligudbygningen, nemlig at Kolding Kommune i 2020 skal have 100.000 indbyggere. Dette forudsætter en målrettet indsats for boligudbygningen, herunder gode muligheder for bosætning bredt i kommunen – både i forhold til at fastholde eksisterende borgere og tiltrækning af nye.

Byrådet vedtog i 2013 en strategi for almene boliger. Strategien retter fokus på bymidten og campusområdet i Kolding. Almene boliger skal medvirke til fortætning og til at skabe flere boliger i eller tæt på bymidten, ligesom strategien sigter på at øge antallet af ungdomsboliger – særligt i bymidten og campusområdet.

Byrådet arbejder desuden målrettet med boligpolitik gennem udvalgspolitikkerne – herunder senest i form af Plan- og Boligudvalgets fokusområder for 2016-2017.

Af Plan- og Boligudvalgets fokusområder for 2016-2017 fremgår det bl.a., at der skal arbejdes med at sikre et mangfoldigt udbud af boligtyper og boligformer – kort sagt boliger til alle. Således skal der sikres forskellige boligtilbud fra billige boliger til en stigende gruppe af lavindkomstmodtagere til mere eksklusive boliger i eksempelvis Design City og det nye Marina City-område. Etableringen af nye almene boliger skal anvendes strategisk for at understøtte kommunens mål om øget bosætning, øget aktivitet i Kolding midtby samt fastholdelse og udvikling af Koldings position som uddannelsesby. I forhold til kommunens geografi skal der arbejdes på at styrke bosætningen i hele kommunen og almene boliger bør fortsat indtænkes som en ”kick-start” af nye boligområder, ligesom der skal arbejdes med almene boliger som en form for ”omdriftsboliger” til fortætning og fornyelse af eksisterende boligområder. Desuden forventes de almene boligselskaber at bidrage til udbuddet af billigere boliger.

Godkendte og planlagte almene boligprojekter

Kolding Kommune støtter etableringen af almene boliger med kommunal grundkapital. Det kommunale grundkapitalindskud følger af bestemmelserne i lov om almene boliger og indtil udgangen af 2018 er grundkapitalindskuddet fastsat til 10 %. Grundkapitallånet er afdrags- og rentefrit i op til 50 år og er gældende for alle boligtyper. Der foreligger endnu ikke en aftale om den kommunale grundkapitalprocent fra 2019 og fremefter, dog varsler regeringen procentsatsen hævet fra det nuværende niveau. Afklaring vil forventeligt ske i juni 2018 i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi mellem regeringen og KL.

Ved de seneste budgetforlig er der i kommunens budgetter afsat betydelige midler til grundkapitalindskud, hvilket har medført, at der de seneste 4 år er blevet givet tilsagn til 873 nye boliger fordelt på 10 ældreboliger, 386 ungdomsboliger og 477 familieboliger. Herudover er der flere projekter på vej, som endnu ikke har fået tilsagn, men hvor de nødvendige grundkapitalmidler er reserveret i budgettet.

Nedenfor ses en oversigt over godkendte almene boligprojekter de seneste 4 år samt andre nye projekter, som forventes at få tilsagn (familieboliger med statsligt grundkapitaltilskud er markeret med grøn):

Som det fremgår af ovenstående oversigt over nye almene projekter er kommunen allerede godt på vej mod realiseringen af de vedtagne politikker og strategier på bosætningsområdet, herunder særligt i forhold til at øge antallet af ungdomsboliger, sikre boliger til en stigende gruppe af lavindkomstmodtagere og flere nye almene boliger i eller tæt på bymidten. Herudover arbejdes der på nye almene projekter i både Vamdrup og Christiansfeld, hvor de nødvendige grundkapitalmidler er reserverede i det eksisterende budget, ligesom familieboligprojektet i Eltang kan ses som en ”kick-start” af et nyt boligområde. Såfremt ovenstående projekter gennemføres som forudsat, vil dette samtidig medføre, at de afsatte grundkapitalmidler fra tidligere års budgetter tilnærmelsesvist vil være opbrugt/disponerede.

Afsatte grundkapitalmidler i budget 2018-2021

For fortsat at understøtte det politiske fokus på bosætningsområdet som helhed – enten i tilknytning til Kolding bymidte, eller som ”kick-start” af nye boligområder, hvor der vurderes at være et særskilt behov for det, herunder også i centerbyerne og/eller større landsbyer - besluttede Byrådet i forbindelse med budget 2018-2021 at afsætte yderligere 15 mio. kr. i 2020 og 15 mio. kr. i 2021 til grundkapital til nye almene boliger. Ved fremsættelsen af ændringsforslaget blev det foreslået at gennemføre en proces i regi af Plan- og Boligudvalget med henblik på at afklare, hvor der skal gennemføres nye almene boligprojekter. Forudsat at det kommunale grundkapitalindskud på tilsagnstidspunktet fortsat udgør 10 % af anskaffelsessummen, kan der for de afsatte grundkapitalmidler opføres ca. 14.000 m² familieboliger.

Prioriteringen af hvilke nye projekter der skal gennemføres, bør ses i lyset af de almene projekter, der allerede er undervejs og som derfor er et skridt på vejen til realiseringen af de vedtagne politikker og strategier på området. Det foreslås derfor, at der ved udmøntningen af grundkapitalmidlerne i budget 2018-2021 sigtes på at opfylde endnu ikke realiserede dele af de vedtagne politikker og strategier og/eller andre politiske fokusområder.

På den baggrund foreslås der tilrettelagt en proces, hvor forvaltningen indkalder forslag og idéer fra boligorganisationerne til nye projekter med afsæt i en tilkendegivelse fra Plan-, Bolig- og Miljøudvalget om hvilke mulige boligtyper/former og/eller projektlokaliteter, som kommunen forventeligt vil se positivt på. Fokusområderne er ikke udtømmende for hvilke projekter, der kan ydes grundkapital til, men skal ses som en politisk tilkendegivelse af områder med et særligt politisk fokus. Projektforslag, der ikke umiddelbart falder indenfor fokusområderne, kan således også komme i betragtning. Tilsagn om grundkapital sker som altid på baggrund af en konkret vurdering af de enkelte projektforslag, og det er i sidste ende en politisk prioritering, hvilke projektforslag kommunen ønsker at realisere.

Forslag til fokusområder

Nedenfor fremgår eksempler på boligtyper/former og/eller projektlokaliteter, der kan udgøre nogle fokusområder ved indkaldelsen af projektforslag fra boligorganisationerne med henblik på udmøntningen af de afsatte grundkapitalmidler i budget 2018-2021:

Seniorbofællesskaber

På baggrund af flere borgerhenvendelser om seniorbofælleskaber har Senior- og Socialforvaltningen og By- og Udviklingsforvaltningen i fællesskab udarbejdet en orientering omkring muligheder og erfaringer med etablering af seniorbofælleskaber. Orienteringen blev behandlet i Seniorudvalget den 16. august 2017 og i Plan- og Boligudvalget den 11. september 2017. Seniorudvalget besluttede i den forbindelse at opfordre Plan- og Boligudvalget til at afholde et fællesmøde om mulighederne for etablering af senior-bofællesskaber. Emnet blev derfor taget op på det årlige fællesmøde den 14. november 2017 mellem Plan- og Boligudvalget og kommunens boligorganisationer, hvor Seniorudvalget ligeledes deltog. Behandlingen af emnet tog udgangspunkt i to oplæg fra henholdsvis Realdania og Boligkontoret Danmark, som begge er aktører med erfaring på området.

Hovedbudskaberne bag oplæggene var bl.a. at:

-         Generelt vil antallet af ældre stige og det samme vil udgifterne på ældreområdet.

-         En stor del af de ældre føler sig ufrivilligt ensomme – ensomhed har en stærk sammenhængskraft med livskvalitet.

-         Boligformen har betydning for ældres ensomhed.

-         Der er sammenhæng mellem boligform og kommunale udgifter til ældre.

-         Efterspørgslen på seniorbofællesskaber er generelt større end udbuddet.

-         De to seniorbofællesskaber, som Boligselskabet Kolding i dag råder over, er meget populære - der er pt. 414 personer på venteliste til seniorbofællesskabet på Baldersvej og 198 på venteliste til seniorbofællesskabet ”Engdalen” i Bjert.

Marina City – blandet alment og privat byggeri

I Marina City har man politisk udtrykt ønske om en kombination af privat og alment byggeri, og der er således mulighed for at en del af området kan omfatte almene boliger, herunder eventuelt seniorbofællesskaber jf. ovenstående. Almene boliger kan i den sammenhæng bruges strategisk som en ”kick-start”.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i anlægsbevillingen til Marina City er reserveret midler til at sikre, at op til 25 % af boligerne (svarende til 100 boliger) kan opføres som almene boliger.

Familieboliger i eller nær Kolding bymidte

I den netop udarbejdede bolig- og bosætningsrapport fra 2017 defineres Kolding kommune som en bykommune, fordi en stor del (64 %) af befolkningen i kommunen bor i Kolding by (byområder er ikke defineret som bymidten), samtidig fremgår det dog, at der er relativt færre etageboliger/lejligheder i Kolding by i forhold til andre byområder.

De nye almene familieboliger på Klostergården, Gimbel-grunden, Design City, Warmingsgade, Bredgade og familieboligerne på Ndr. Ringvej vil bidrage til flere. På det private boligmarked kan nævnes Pierres White House på Haderslevvej ligesom Bypark Øst i sin nuværende form kan bidrage til flere boliger nær bymidten. Desuden barsler de nye ejere af det gamle universitet/sygehus på Engstien ligeledes med en del nye boliger. Samlet set er der således flere bynære familieboliger på vej.

Familieboliger som ”kick-start” af nye boligområder

I forhold til kommunens geografi kan almene familieboliger anvendes til at styrke bosætningen i hele kommunen, herunder også i centerbyerne og/eller større landsbyer, ligesom almene familieboliger kan bruges som en ”kick-start” af nye boligområder, hvor der vurderes at være et særskilt behov for det.

Ungdomsboliger

Der er de seneste år opført mange nye ungdomsboliger, ligesom der er flere på vej. Herudover kan de små familieboliger, som ligeledes er på vej, også benyttes af studerende. Man kender endnu ikke effekten af de allerede godkendte men endnu ikke opførte ungdomsboliger og små familieboliger, hvorfor det ikke for nuværende foreslås at fokusere på nye ungdomsboligprojekter ved udmøntningen af de afsatte grundkapitalmidler.

Den videre proces

Forvaltningen kan pege på seniorbofællesskaber, kick-start af nye boligområder i bydele, centerbyer og landsbyer samt fortsat boligudbygning i Kolding bymidte som egnede fokusområder.

På baggrund af Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets drøftelser og eventuelle tilkendegivelse af politiske fokusområder for udmøntningen af grundkapitalmidlerne i budget 2018-2021, foreslår forvaltningen at der indkaldes forslag og idéer fra boligorganisationerne til nye almene projekter. Herefter vil forvaltningen vurdere de indkomne forslag i dialog med boligorganisationerne og udarbejde et oplæg til politisk behandling med forvaltningens indstilling til hvilke projekter der skal arbejdes videre med.

Formålet med Grøn pulje er at skabe mere grønt i byrummet og i bymiljøer. Grøn pulje arbejder med grønne løsninger, som indarbejdes og tilpasses den øvrige brug af byen. Puljen skal være med til at løfte kvaliteten af det grønne, værne om de eksisterende grønne værdier og komme med nye grønne tiltag såsom træer og beplantning. Projekterne under Grøn pulje understøtter principperne i Grøn Strategi.

Principperne i Grøn Strategi blev besluttet på et fælles udvalgsmøde mellem Miljøudvalget og Teknikudvalget den 3. april 2017. Strategien forventes at blive politisk forelagt medio 2018.

Den grønne strategi skal udgøre et grundlag for at prioritere og skabe attraktive grønne omgivelser i vores byer, set i forhold til de mangeartede funktioner og kvaliteter det grønne har.

§  Princip 1: Eksisterende grønne områder og træer i byerne skal som hovedregel bevares, og der skal udpeges en grøn struktur med områder og grønne ruter.

§  Princip 2: Der skal være fokus på områdernes identitet og værdier. Det skal sikres, at byens grønne områder samlet set er alsidig og spiller bedst muligt sammen. De særlig værdifulde områder og træer udpeges og bevares.

§  Princip 3: Der skal plantes mere grønt og flere træer i byerne. Beplantning skal sikres gode vækstvilkår, og der skal anvendes et varieret plantevalg.

Grøn Pulje 2017:

Projektet i 2017 blev udarbejdet som et midlertidigt projekt. På Tombolapladsen blev etableret et grønt byrum med to store landskabelige plantebede og et opholdsrum i mellemrummet, se bilag 1.

I projektet var der fokus på at skabe stemning og opholdskvalitet i byrummet året rundt. Desuden blev der i tilknytning til det grønne torv etableret små mobile plantekasser i Søndergade i februar 2018.

Plantekasserne har en stor fleksibilitet både i forhold til sammensætning, men også i forhold til, at de hurtigt og nemt kan flyttes. De foreløbige tilbagemeldinger på projektet har været meget positive. Det gælder både hos City Kolding, de erhvervsdrivende og de besøgende i gågaden. Det er hensigten, at projektet evalueres i foråret 2019.

Grøn Pulje 2018:

Projektet vedrørende udarbejdelse af Bydesignmanual for Kolding bymidte er undervejs (se anden sag på dagsordenen) og derfor er projektforslagene for 2018 beliggende uden for dennes områdeafgrænsning.

Projektforslagene i 2018 er (i modsætning til sidste års midlertidige projekt) permanente tiltag, hvilket skaber en vedvarende værdi for byen og borgerne.

Nedenfor uddybes projektforslagene for 2018. Bilag 2 viser kortudsnit og inspirationsbilleder til forslagene.

Forskønnelse af indfaldsveje:

1.    Vejtræer – Sydbanegade
Midterrabatten på Sydbanegade indeholder på nogle strækninger træer, der mistrives. Dette skyldes sandsynligvis dårlige vækstforhold til rødderne. Ved tilplantning af midterrabatten med nye træer, vil der ske en forskønnelse af vejforløbet og fastholdelse af de grønne elementer i bybilledet.

For at træer skal lykkes i gadebilledet, er det yderst vigtigt, at vækstforholdene er gode. Træerne bliver etableret i rodvenlige plantehuller, som garanterer røddernes optimale vækstforhold.

2.    Blomstrende midterrabat – Ny Esbjergvej
Der har igennem de seneste år været forespørgsler på flere grønne og blomstrende indfaldsveje i Kolding kommune.

På Ny Esbjergvej vurderes det, at der er gode muligheder for, helt eller delvist, at omdanne midterrabatten til en blomstrende rabat med flerårige urter, der er hårdføre nok til lokaliteten.

Rabatten opdeles i felter/etaper, hvor forskellige udtryk og sammensætning af planter vil skabe et varieret udtryk på indfaldsvejen.

3.    Vertikal beplantning
Grønne vægge eller lodrette haver er med til at give liv i byen og en anden rumlig oplevelse og kan fungere som et levende kunstværk.

Vertikal beplantning bruges i mange byer til at skabe grønne oaser på snævre arealer. Derudover har begrønning af hårde overflader og bygninger en støjdæmpende effekt og positiv indvirkning på klimaet. Ligeledes vil vertikal beplantning fungere som et værn mod graffiti.

Forslaget vil, udover den konkrete værdi, give forvaltningen erfaringer, som vil kunne lette tilgangen til at etablere lignende beplantninger i gågadesystemet eller på andre overflader, hvor det ikke nødvendigvis er kommunale bygninger.

Vertikal beplantning kan etableres på bygninger, trapper, toiletbygninger, skure, plankeværker, støjskærme og lignende. Man vil i projektet vælge en eller flere lokaliteter til at afprøve forskellige typer af vertikal beplantning, som kan bruges som referencer.

4.    Kvalitetsløft i parker
I mange år har der været fokus på at skabe gode muligheder for fysiske aktiviteter i vores udemiljøer. Undersøgelser viser, at freden, roen og den afstressende atmosfære i de grønne områder også efterspørges.

En delvis renovering af et parkanlæg vil bidrage til en ny oplevelse og forbedring af opholdsmuligheder. Eksempelvis Tivolianlægget, Stejlbjerganlægget eller den vestlige del af legeparken (dog koordineret med de øvrige planer for området).

Forvaltningen anbefaler, at Grøn Pulje projekterne i 2018 bliver forskønnelse af indfaldsvejene Ny Esbjergvej og Sydbanegade. Dette begrundes med, at der er efterspørgsel på flotte indfaldsveje og behov for opretholdelse af grønne vejforløb med træer, der har optimale vilkår for rodudvikling.

Økonomi:

Der er afsat 425.000 årligt til Grøn Pulje

I Grøn Pulje projekterne er der indarbejdet 3 års etableringspleje. Som udgangspunkt estimeres der med 5 % af anlægssummen, som afsættes til afledt drift pr. år.

Tjæreborg Industri har på vegne af Christiansfeld Fjernvarmeselskab udarbejdet projektforslag til etablering af varmepumpeanlæg.

Projektet omfatter etablering af varmepumpeanlæg, der primært skal erstatte varmeproduktion på naturgaskedler. Erstatningen af naturgas med varmepumper sker for at billiggøre varmeproduktionen efter afskaffelsen af PSO-afgiften på el.

I henhold til varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen skal kommunen forinden godkendelse af et projekt foretage en samfundsøkonomisk, energimæssig og miljømæssig vurdering. Kommunen skal sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

Varmepumperne vil hente energi fra udeluften samt fra solvarme og vil dermed formindske brugen af naturgas.

Projektforslaget er lavet som alternativ til referencen, som er fortsat at producere varme på det eksisterende anlæg med solvarme, el-kedel, gasmotor og gaskedler, hvilket er normal praksis.

Anlægget vil bestå af 2 varmepumper. En el-varmepumpe, der henter varme fra udeluften og en absorptionsvarmepumpe, der yderligere hæver temperaturen fra el-varmepumpen til et niveau, der kan bruges til fjernvarmenettet.

Tidshorisont

Byggefasen forventes påbegyndt april 2018.

Anlægget forventes taget i drift august 2018.

Energi og miljø

Energiforbrug Mwh, Emissioner over en 20 årig periode - Se illustrationer i bilaget.

Følgende gasarter anses for drivhusgasser:

• Lattergas
• Svovldioxid
• Kuldioxid
• Metan

Kvælstofoxider stammer hovedsageligt fra trafik og kraftværker og er skadelige for lungerne.

PM2,5 er partikler, der er farlige at indånde, da de er skadelige for lungerne.

Det fremgår af ovenstående diagrammer, at projektet vil have en miljømæssig fordel med undtagelse af SO2, som skyldes emissioner i forbindelse med elproduktionen, der erstatter afbrændingen af naturgas.

Økonomi

De økonomiske analyser er lavet som en beregning af nutidsværdien over en 20 årig periode med kalkulationsrente på 4 % i henhold til Energistyrelsens vejledning.

Selskabsøkonomisk vil der være en besparelse i forhold til referencen på   663.726 kr. årligt, hvilket svarer til 8,1 % i forhold til nuværende omkostninger til drift. Da selskabet agerer ud fra hvile-i-sig-selv princippet vil den årlige besparelse komme kunderne til gode via lavere energipriser.

Samfundsøkonomisk vil gennemførelse af projektet give en fordel på 4,4 % - se illustration i bilaget.

Et projektforslag med en samfundsøkonomisk fordel større end 0 % kan ifølge lovgivningen godkendes.

I andre varmeforsyningsprojekter, oftest i nyudstykkede boligområder, ligger den samfundsøkonomiske fordel mellem 20 % og 33 %, men projekter med en fordel på 2 % er tidligere godkendt.

Kundeøkonomien – se illustration i bilaget - er beregnet for et standardhus på 130 m² og et årsforbrug på 18,1 MWh. Besparelsen på 6,4 % svarer til 770 kr. om året.

Høring og dialog med andre parter

Projektforslaget har været i intern og ekstern høring. De eksterne høringsparter har været DGD (Dansk Gas Distribution) og TVIS.

Der har ingen bemærkninger været til projektet. TVIS har ikke ønsket at komme med høringssvar inden fristens udløb, da de afventede et fællesmøde mellem Christiansfeld Fjernvarmeselskab, Vamdrup Fjernvarmeselskab, Kolding Kommune og dem selv.

Fællesmødet blev afholdt den 21. februar 2018 og omhandlede de to fjernvarmeselskabers mulighed for og interesse i at blive en del af TVIS’s varmeforsyning ved etablering af varmeforsyningsledning til fjernvarmeværkerne.

På trods af en eventuel interesse fra Christiansfeld Fjernvarmeselskab ønsker selskabet at fortsætte med godkendelsen af det indsendte projektforslag, da en ny varmeforsyningsledning har for lange udsigter.

Christiansfeld Fjernvarmeselskab ønsker at have det nye anlæg i drift ved starten af næste fyringssæson i 2018 bl.a. for at holde de kunderelaterede udgifter på et minimum. Tidshorisonten for en eventuel ny varmeforsyningsledning er tidligst ved starten af fyringssæsonen 2019.

Projektforslagets robusthed

Der er beregnet for projektets robusthed i tilfælde af udsving i beregningsforudsætningerne.

I nedenstående tabel fremgår beregningsforudsætningerne. Stiger eller falder forudsætningerne mere eller mindre end angivet, er projektforslaget ikke længere en samfundsøkonomisk gevinst, og således vil referencen (at fortsætte den nuværende produktionsform) i stedet være mere fordelagtigt.

*Christiansfeld Fjernvarmeselskab er i henhold til ”Energiselskabernes Energispareindsats” forpligtet til at skaffe en vis mængde energibesparelser hvert år. Lykkes det ikke at skaffe disse besparelser, skal de købes. Hvis man skaffer flere besparelser, end man er forpligtet til, kan de i stedet sælges. Beregningerne viser, at skulle alle energibesparelser falde bort (falde med 100 %), vil projektforslaget alligevel have en samfundsøkonomisk fordel.

Projektet er mest følsom overfor et fald i nuværende produktionsomkostninger. Falder produktionsomkostningerne med mere end 18,5 % vil den nuværende produktionsform være mere fordelagtig end at igangsætte det nye anlæg.

Da der normalt ikke forekommer så store udsving, må projektet i sin helhed således anses som værende rimelig robust overfor ændringer i beregningsforudsætningerne.

Projektforslaget er i overensstemmelse med lovgivningen, og der er redegjort for de oplysninger, der er påkrævet i henhold til projektbekendtgørelsen. Projektforslaget er ligeledes det samfundsøkonomisk mest fordelagtige.

Projektforslaget er i tråd med ”Udvalgspolitik for Miljøudvalget 2014-2018”.

Ved at installere varmepumper, der nedsætter behovet for fyring med naturgas, understøtter projektforslaget den grønne omstilling af fjernvarmeforsyningen.

På denne baggrund foreslås det, at projektforslaget godkendes.

En godkendelse af projektforslaget forhindrer ikke en eventuel fremtidig forsyning fra TVIS ved etablering af ny fjernvarmeledning, men vil naturligvis påvirke fjernvarmeselskabets økonomi, idet der i givet fald allerede er investeret i et projekt.

En lodsejer har gennem en længere årrække henvendt sig til Kolding Kommune med kritik af vedligeholdelsen af den nedre del af Jordrup Bæk, hvor han er bredejer. Henvendelserne har primært drejet sig om grødeskæringen af vandløbet og om, hvorvidt vandløbets regulativmæssige vandføringsevne er overholdt.

Seneste henvendelse fra den 17. februar 2018 er sendt til formanden for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget og indeholder en invitation til hele udvalget til en besigtigelse ved Jordrup Bæk fra 4 lodsejere, hvoraf han er en af dem. Henvendelsen og invitationen er vedlagt som bilag 1.

I henvendelsen fremføres det, at lodsejerne ikke i tilstrækkelig grad bliver hørt samt at forvaltningen ikke tager de henvendelser, der kommer seriøst. De 4 lodsejere ønsker derfor at udvalgets medlemmer mødes ude ved Jordrup Bæk, således at de har mulighed for at forklare deres problemer inden der skal udarbejdes nye regulativer.

Forvaltningen har løbende givet svar og begrundelser på de spørgsmål og emner, som lodsejeren omtaler i sin henvendelse i forbindelse med proces om regulativ for revisionen og vedligeholdelsen af Jordrup Bæk.

Udlægning af gydegrus

Lodsejeren omtaler bl.a. at han ønsker noget gydegrus, der er udlagt for 10 år siden, fjernet igen, fordi det giver problemer med vandstanden i vandløbet. På denne henvendelse har forvaltningen svaret således den

19. januar 2018:

”Kolding Kommune har derfor undersøgt omstændighederne omkring udlægningen af gydegruset. I den forbindelse har vi kontaktet Jørn Chemnitz, som dengang var leder af Kolding Kommunes naturskole og Hans-Martin Olsen, der dengang var ansat i Kolding Kommunes Natur og Vand afdeling.

Jørn Chemnitz og Hans-Martin Olsen har oplyst, at gydegruset blev udlagt af skolebørn fra den lokale skole i samarbejde med naturskolen og at de begge var tilstede i forbindelse med udlægningen af gydegruset. Udlægningen omhandlede ca. 8-10 m³ grus, som blev udlagt på delstrækninger på en ca. 600 meter lang strækning af Jordrup Bæk nedstrøms udløbet af Sønderbæk.

De fortæller, at udlægningsstederne blev godkendt af dig forud for udlægningen. De fortæller endvidere, at det forud for udlægningen blev aftalt med dig, at gydegruset efterfølgende kunne rettes til, hvis du ikke var tilfreds.

I forbindelse med udlægningen af gydebankerne var der fokus på eksisterende drænudløb og det blev konstateret, at udlægningen ikke gav anledning til synlige vandstandsstigninger omkring drænudløb.

Der blev efter udlægningen foretaget et fælles tilsyn med gydebankerne, hvor du godkendte det udførte arbejde og hvor du gav udtryk for, at det så fint ud. I den forbindelse blev der snakket om, at du selvfølgelig var velkommen til at henvende dig, hvis der var problemer med det udlagte gydegrus. Både Hans-Martin Olsen og Jørn Chemnitz er af den klare overbevisning, at dette ikke indebar en fjernelse af det udlagte gydegrus, men en evt. efterfølgende tilretning af enkelte gydebanker. Hverken Hans-Martin Olsen eller Jørn Chemnitz kan således bekræfte, at der var tale om, at gydegruset skulle fjernes igen, hvis du i fremtiden ønskede det.

Vi kan i den forbindelse konstatere, at du i årene efter udlægningen af gydegruset ikke har henvendt dig med et ønske om at få tilrettet gydebankerne.

Du har siden udlægningen gentagne gange (bl.a. i 2012 og 2015) rettet henvendelse til Kolding Kommune om manglende vedligeholdelse af Jordrup Bæk, herunder den strækning, hvor der blev udlagt gydegrus. I dine henvendelser nævner du ikke problemer med det udlagte gydegrus. I din henvendelse i 2015 skriver du blandt andet: ”Den eneste årsag (til utilstrækkelig vandafvanding) er sandpuder, nedskridninger af vandløbsbrinker og lagring af sediment”.

På baggrund af ovenstående mener Kolding Kommune ikke, at der er grundlag for at mene, at Kommunen ikke har overholdt de aftaler, som blev lavet i forbindelse med udlægningen af gydegruset.”

Ikke korrekt benyttelse af måleudstyr

Lodsejeren anfører også i sin henvendelse, at Kolding Kommune ikke anvender opmålingsudstyret korrekt. Dette har forvaltningen svaret på flere gange - senest den 19. januar 2018.

Forvaltningen har gennemført en del kontrolopmålinger i Jordrup Bæk fordi lodsejeren gentagne gange har anført, at afvandingen ikke var i orden.

Kontrolopmålingerne er foretaget med kommunens eget GPS-udstyr. Herudover har forvaltningen i oktober 2015 haft det rådgivende ingeniørfirma Rambøll til at foretage en kontrolopmåling af hele vandløbsstrækningen.

Formålet med kontrolopmålingerne har været at vurdere, om regulativets krav til vandføringsevne er overholdt på den pågældende strækning. Alle kontrolopmålinger inkl. kontrolopmålingen foretaget af Rambøll har vist, at regulativets faktiske vandføringsevne lever op til det regulativmæssige krav.

Forvaltningen har på denne baggrund både i 2012, 2015 og 2016 truffet afgørelse om, at Kolding Kommune som vandløbsmyndighed har levet op til sin vedligeholdelsesforpligtelse. Alle tre afgørelser har med en frist på 4 uger kunnet påklages til Natur- og Miljøklagenævnet (nu Miljø- og Fødevareklagenævnet). Hvis en lodsejer mener, at den opmåling, der ligger til grund for afgørelsen ikke er retvisende, kan lodsejeren også klage over dette til klagenævnet. Lodsejeren, som afgørelsen er stilet til, har valgt ikke at påklage afgørelserne.

Lodsejeren har desuden fået tilsendt alle kontrolopmålingerne incl. dem som Rambøll udførte i 2015 og har dermed haft mulighed for at vurdere på dem og evt. lade et eksternt rådgivende firma kvalitetssikre dem.

I tilknytning til regulativrevisionen vil der i foråret 2018 blive gennemført en total opmåling af Jordrup Bæk af et landinspektørfirma.

Ønsker Jordrup Bæk udpeget som stærk modificeret

Lodsejeren anfører også i henvendelsen, at Jordrup Bæk ikke er korrekt udpeget i statens Vandområdeplaner.

Forvaltningen har senest den 19. januar 2018 oplyst til lodsejeren, at udpegningen af vandområder i vandplanerne er en statslig opgave. Spørgsmål vedr. udpegningen kan derfor rettes til Miljøstyrelsen.

Forvaltningen har også tidligere skrevet til lodsejeren, at kendelsen fra 1973 er et historisk dokument, som ikke længere er gældende. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i kendelsen fra 1973.

Bredejernes henvendelser bliver ikke taget seriøst

I invitationen til besigtigelse er det anført, at bredejernes henvendelser ikke i tilstrækkelig grad bliver hørt samt at lodsejernes problemer ikke bliver taget seriøst af forvaltningen.

Forvaltningen har i nedenstående tabel redegjort for den løbende dialog, mailkorrespondance herunder tilsyn, der har været med lodsejeren i henholdsvis 2017 og 2018 om grødeskæring, vandføringsevne og øvrige emner. De øvrige lodsejere, der står bag invitationen, har deltaget i tilsyn langs Jordrup Bæk den 18. september 2017 og igen den 9. oktober 2017, hvor deres vandløbsstrækninger er gennemgået. Der er udarbejdet særskilt tilsynsnotat fra dette tilsyn.

Kommunen som vandløbsmyndighed

Nedenstående afsnit beskriver primært kommunens myndighedsrolle ud fra lodsejerens kritik af, at kommunen selv fører tilsyn med den vandløbsvedligeholdelse, som kommunen foranlediger udført. Lodsejeren har med en klage fra 2012 tidligere fremført, at kommunen er inhabil og ikke selv kan udføre opmåling af vandløb. Dengang gav Natur- og Miljøklagenævnet ikke lodsejeren medhold i hans klagepunkt.

Efter vandløbsloven er byrådet eller kommunalbestyrelsen vandløbsmyndighed for de vandløb, der er omfattet af loven. Vandløbsmyndigheden har tre typer af opgaver: myndighedsopgaver, den praktiske vedligeholdelse af de kommunale vandløb samt tilsynsopgaver. I vandløbsloven er det således fastsat, at pligten til at vedligeholde offentlige vandløb påhviler vandløbsmyndigheden, i dette tilfælde Kolding Kommune. En del af vedligeholdelsen består i, at vandløbsmyndigheden fører tilsyn med vandløbet.

Hvis en lodsejer f.eks. er af den opfattelse, at et kommunalt vandløb ikke er vedligeholdt tilstrækkeligt, kan lodsejeren rette henvendelse til kommunen. Gennem tilsyn, opmåling eller anden dokumentation afgør kommunen, om vedligeholdelsen er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne i regulativet for vandløbet. Opmålingen af vandløbet vil kunne foretages af kommunens eget personale eller eventuelt af et eksternt landinspektørfirma eller rådgivende konsulentfirma. Afgørelsen kan, hvis lodsejeren ønsker det eller vandløbsmyndigheden finder det hensigtsmæssigt, træffes som en forvaltningsmæssig afgørelse, hvor der indenfor 4 uger er mulighed for at påklage afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. På denne måde bliver kommunens afgørelse, herunder dokumentation, efterprøvet af en uvildig instans - med mulighed for eventuel omgørelse.

Kommunen skal som vandløbsmyndighed sikre, at bestemmelserne i regulativerne overholdes. Som et væsentligt element skal kommunen vedligeholde de kommunale vandløb, sådan som det er beskrevet i regulativerne. Hverken mere eller mindre. Vedligeholdelsen i form af grødeskæring og eventuel oprensning kan foretages af eget markpersonel eller af eksterne entreprenører. Et regulativ er populært sagt en kontrakt mellem kommunen og lodsejerne ved vandløbet om rettigheder og pligter for alle parter.

Langt de fleste åbne vandløb er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at man som lodsejer ikke uden dispensation må foretage ændringer af et vandløbs fysiske form udover, hvad der anses for at ligge indenfor sædvanlig vedligeholdelse. Det er kommunerne, der er myndighed i forhold til naturbeskyttelsesloven, og som således også her har en opgave i forhold til forvaltningen af vandløbene.

Proces for revision af vandløbsregulativer

Det tidligere miljøudvalg har den 5. maj 2017 godkendt en række overordnede retningslinjer og en proces for revision af vandløbsregulativerne. Landbrugsorganisationerne og øvrige interesseorganisationer har deltaget i dialogmøder om emnet og har haft regulativrevisionsplanen i høring inden den blev politisk godkendt. Lodsejeren ved Jordrup Bæk deltog i møderne på vegne af Bæredygtig Landbrug.

Den aftalte og godkendte proces betyder, at de berørte lodsejere bliver inddraget af flere omgange, når regulativerne for de enkelte vandløbsstrækninger udarbejdes. Den omfatter imidlertid ikke en besigtigelse med politisk deltagelse. Se nedenstående:

Forvaltningen anbefaler at den aftalte proces for lodsejerinddragelse følges, som den er godkendt af det tidligere miljøudvalg.

Plan-, Bolig- og Miljøudvalget bedes drøfte redegørelsen, og tage stilling til, om man ønsker at tage imod invitationen om besigtigelse ved Jordrup Bæk fra de 4 lodsejere.

Baggrund for fredningsforslag og projekt ’Skamlingsbanken et nationalt samlingssted’

Udviklingsplanen for Skamlingsbanken blev vedtaget i Byrådet den 8. april 2013. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Skamlingsbankeselskabet, Fonden til opretholdelse af Klokkestablen og Kolding Kommune, hvor sekretariatsfunktionen varetages af Kolding Kommune. Projektet er delvist finansieret af A.P. Møller Fonden. Der blev i 2016 gennemført en arkitektkonkurrence for udvikling af besøgscenter, landskab og formidling. Vinderprojektet er siden blevet bearbejdet.

Da en del af området er omfattet af en fredning, blev der i foråret 2017 ansøgt om dispensation fra fredningen, ved Fredningsnævnet. Fredningsnævnet meddelte den 27. juni 2017 afslag på denne ansøgning, da det blev vurderet, at projektet i omfang lå udover nævnets dispensationskompetence og der blev i afgørelsen samtidig gjort opmærksom på, at det ville kræve en ny, moderniseret fredning at gennemføre det ansøgte projekt.

På den baggrund har der siden juli 2017 været dialog og forhandlinger med Danmarks Naturfredningsforening, der har mundet ud i samarbejde om at rejse en ny fredningssag for et større område på Skamlingsbanken. Den nuværende fredning er fra 1936 og alene rettet mod bevarelse af udsigten, hvorimod områdets kulturhistoriske betydning og de naturmæssige kvaliteter ikke beskyttes, ligesom offentlighedens adgang ikke er sikret for hele området i den gældende fredning.

I forbindelse med dialogen om fredningsforslaget med DN og de øvrige parter i projektet er arkitektkonkurrencens vinderprojekt blevet revideret og viderebearbejdet særligt med hensyn til placering af besøgscenter og udformning af parkeringsanlæg. Bearbejdningen af projektet og valg af ny placering til besøgscenteret er sket i tæt dialog med Stadsarkitekten. Den nye placering af besøgscentret er valgt dels ud fra et hensyn om, at byggeriet skulle placeres på et areal, der allerede i dag er berørt af anlæg og dels ud fra supplerende analyser af landskab og terræn. Med den nye placering skabes desuden mulighed for en bedre sammenhæng i området.

Politiske fokusområder, overordnede strategier m.m.

Fredningsforslaget understøtter kommunens Miljøpolitik ved at skabe rum for naturoplevelser og formidling af natur og miljø.

Fredningsforslaget understøtter kommunens Kulturpolitik i forhold til at muliggøre en udfoldelse af kulturarven og fokusområderne mødesteder og familiekultur.

Fredningsforslaget understøtter målene i Kolding Kommunes Naturkvalitetsplan, herunder bl.a. med hensyn til at øge kvaliteten af eksisterende natur, samt sikre spredningskorridorer ved udlægning af nye naturarealer i tilknytning til de eksisterende.

Fredningsforslaget understøtter Bæredygtighedsstrategien, da der er sket en samtænkning af naturhensyn, og mulighederne for bl.a. at skabe rum for sociale og kulturelle mødesteder, læringsrum for skoler og institutioner, samt ved en afvejning af forholdet mellem benyttelse og beskyttelse.

Hvad er en fredning?

En fredning gælder for et afgrænset geografisk område og kan fastsætte bestemmelser med henblik på at beskytte og genoprette natur, landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier, samt sikre offentlighedens adgang. Fredninger ligger i lovgivningen i naturbeskyttelseslovens kapitel 6, hvor det er bestemt, at fredningssager kan rejses af Miljøstyrelsen, kommunerne eller Danmarks Naturfredningsforening. Det er Fredningsnævnet, der gennemfører nye fredninger og behandler dispensationsansøgninger, mens kommunen varetager plejemyndigheden og tilsynsforpligtelserne.

Private lodsejere er berettiget til erstatning efter Fredningsnævnets afgørelse i forbindelse med fredning af nye arealer.

I dag er 35 ha jord på Skamlingsbanken fredet efter en kendelse fra 1936, der søger at opretholde tilstanden på Skamlingsbanken på tidspunktet for fredningens gennemførelse i 1936. Det primære hensyn i den gældende fredning er at sikre udsigterne fra Skamlingsbankens top, ved et forbud mod byggeri og beplantning mv., mens adgangsretten kun sikres på dele af arealet og enkelte lodsejere sikres desuden mulighed for råstofindvinding, sommerhus og cementfabrik.

Fredningsforslaget, der her fremlægges, udvider det fredede areal til 128 ha, med de arealer Kolding Kommune i dag ejer og arealer tilhørende fem private lodsejere.

Oversigtskort, med nuværende og ny fredning, samt ejerforhold (kortbilag 1).

Fredningsforslagets indhold

Fredningsforslaget er udarbejdet af By- og Udviklingsforvaltningen i tæt dialog med Danmarks Naturfredningsforenings hovedkontor og Kolding lokalkomité, samt parterne i projekt ’Skamlingsbanken et nationalt samlingssted’; Skamlingsbankeselskabet og Fonden til opretholdelse af Klokkestablen. Parterne har til mødet den 1. marts 2018 og ved efterfølgende bekræftelse fra Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité den 7. marts 2018 godkendt indholdet i fredningsforslaget. Derudover har øvrige lodsejere haft mulighed for at kommentere fredningsteksten og er positive.

Formål

Fredningsforslaget har til formål

• at beskytte og forbedre de landskabelige værdier og sikre udsigten fra Skamlingsbanken over det omkringliggende landskab,
• at beskytte og forbedre de biologiske værdier,
• at bevare områdets karakter af overvejende lysåben natur og småskove,
• at beskytte og formidle områdets naturhistoriske og kulturhistoriske værdier,
• at udvikle områdets rekreative værdier,
• at sikre og forbedre offentlighedens adgang.

Derudover har hensigten med arbejdet været at modernisere den gamle fredning fra 1936, der bl.a. ikke varetager kulturhistorien og naturinteresserne i området. Den gamle fredning foreslås derfor aflyst til fordel for de nye bestemmelser i fredningsforslaget. Kommunens erhvervelse af arealer på Skamlingsbanken gennem de seneste år samt dialogen med lodsejerne har desuden muliggjort en stor udvidelse af det areal, der er omfattet af fredningen, hvilket vil medvirke til en forbedret beskyttelse af de kulturhistoriske mødesteder og mindesmærker, landskabet, naturen og oplevelsesmulighederne på Skamlingsbanken.

Bevaring

Fredningsforslaget fastlægger bestemmelse om, at fredningsområdet skal bevares med karakter af overvejende lysåben natur med diger, levende hegn, dybe slugter og småskove samt diffuse overgange imellem disse, med mindre en tilstandsændring er påbudt eller tilladt i fredningsforslagets bestemmelser eller tillades ved dispensation fra fredningsnævnet, f.eks. i forbindelse med naturforbedring, kulturhistoriske møder eller rekreativ anvendelse.

Generelt gælder forbud mod bebyggelse og faste konstruktioner og anlæg, medmindre der er tale om undtagelser beskrevet i fredningsforslaget.

Fredningsforslaget fastsætter bevarende bestemmelser for monumenter og mindesmærker med kulturhistorisk betydning for området.

Delområder

Fredningsområdet inddeles i fredningen i 7 delområder med varierende bestemmelser ift. byggeri og anlæg og anvendelse.

Kort med markering af delområder (kortbilag 2).

Delområde 1 er område til besøgscenter, restaurations- og parkeringsområde. Inden for delområde 1 er udlagt et byggefelt til placering af planlagt besøgscenter og der er udlagt arealer til parkeringsanlæg.

Skitser med ny placering af besøgscenter og parkering.

Delområde 2 er område til folkemødeplads, hvor der kan etableres en permanent sceneplads, samt installationer, der understøtter stedets anvendelse til store folkemøder. Der kan afholdes op til fire kulturelle arrangementer om året med over 5000 deltagere, hvoraf de to arrangementer kan være af op til 3 dages varighed. Derudover kræves særskilt tilladelse af Fredningsnævnet.

Delområde 3 omfatter de kulturhistoriske mødesteder; Klokkestabelen og monumentområdet på Højskamling. Her kan der fortsat afholdes arrangementer, som knytter sig til områdernes kulturhistoriske funktion. Fredningsforslaget muliggør desuden, at der kan afholdes opera på Skamlingsbanken i 2019, som tidligere år, såfremt fredningen er gennemført, men den nye folkemødeplads ikke er etableret på det tidspunkt.

Delområde 4 er naturområder med friluftsfaciliteter. Inden for området kan efter Fredningsnævnets godkendelse opføres faciliteter til picnic, ophold, leg, undervisning og lignende. Der fastsættes desuden specifikke bestemmelser vedrørende muligheden for at opføre et byggeri på op til 100 m² til madpakkehus/naturlaboratorium samt for etablering af 4 shelterpladser, heraf en med kapacitet, der kan rumme en skoleklasse.

Delområde 5 er naturområder med biodiversitet som primært fokus. Inden for området sikres mulighed for faciliteter på enkelte specifikt udpegede placeringer. Der er desuden defineret et område, der kan anvendes til parkering i forbindelse med store arrangementer.

Delområde 6 er et mindre område, hvor der med forbud mod tilplantning eller flerårige udsigtshæmmende afgrøder som f.eks. juletræer og energipil sikres indblik til Skamlingsbankens højderyg fra Skamlingvejen.

Delområde 7 omfatter skovområder med hjemmehørende arter, der afgrænser området.

Trafik og adgangsforhold

Fredningsforslaget fastsætter arealer, der kan anvendes til permanente parkeringsanlæg til besøgende på Skamlingsbanken, restauranten og besøgscentret. Derudover fastlægges areal til permanent busparkering og til eventparkering. Der sikres desuden mulig adgang for materiel mv. til folkemødepladsen via privat fællesvej ved Stråruplund.

Fredningsforslaget sikrer offentlighedens færdsel til fods og på cykel, på stier og veje. Plejemyndigheden kan desuden udlægge nye stier, herunder også særlige ride-, cykel-, eller gangstier efter nærmere planlægning og efter aftale med evt. private lodsejere. I hovedparten af området sikres desuden offentlighedens mulighed for færdsel til fods uden for stier og veje.

Adgangsforhold (kortbilag 4).

Pleje

Kolding Kommune er plejemyndighed for kommunale og privatejede fredede arealer inden for kommunen. Det vil sige, at kommunen vil være plejemyndighed for de fredede arealer på Skamlingsbanken. Kommunen forpligtes til at udarbejde en plejeplan senest 2 år efter fredningens gennemførelse. Den første plejeplan skal gælde for højst 5 år og derefter kan en plejeplan gælde i op til 15 år. Plejeplanen skal redegøre for plejeforanstaltninger ift. natur, landskab og udsigter samt for evt. anlægsarbejder eller detailændringer i almenhedens adgangsret. Plejeplanen kan desuden indeholde forslag til etablering af primitive publikumsforanstaltninger som borde, bænke, affaldskurve, husdyrhegn og læskure til husdyr.

Områdets lodsejere, forpagtere og Danmarks Naturfredningsforening har ret til at udtale sig om forslaget til plejeplan. Ved uenighed mellem parterne om indholdet i plejeplanen forelægges den Fredningsnævnet til afgørelse.

På privatejede arealer har plejemyndigheden ret til uden udgift for ejer, at foretage plejearbejder som fjernelse af uønsket opvækst af træer, sikring af stier og spor i landskabet m.v. Forud for arbejdet skal ejeren være underrettet derom og have haft mulighed for selv at lade arbejdet udføre.

I fredningsforslaget beskrives formålet med plejen af henholdsvis de lysåbne arealer, skove, vandhuller og udsigten fra Skamlingsbankens top.

Arealer med naturplejetiltag, samt beskyttede naturarealer (kortbilag 3).

Miljøvurdering

Fredningsforslaget er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Det vurderes i screeningen, at fredningsforslaget har så væsentlig indvirkning på miljøet, at forslaget skal miljøvurderes med fokus på biologisk mangfoldighed, menneskers sundhed/materielle goder, landskabet, ressourceeffektiviteten og det indbyrdes forhold mellem beskyttelses- og benyttelsesinteresser. Der er derfor udarbejdet en miljørapport. Miljørapporten konkluderer, at fredningsforslaget vil have en væsentlig positiv indvirkning på miljøet. Miljørapportens anbefalinger til overvågning vil kunne implementeres i arbejdet med plejeplan og øvrig sagsbehandling for området. Miljørapporten er vedlagt fredningsforslaget som bilag 4 og skal behandles af Fredningsnævnet parallelt med behandlingen af selve fredningsforslaget.

Sammenhæng med øvrig planlægning og naturtiltag

En realisering af projekt ’Skamlingsbanken et nationalt samlingssted’ kræver udover en ny fredning også lokalplanlægning. Derfor behandles synopsis for lokalplan 1339-51 og tillæg til kommuneplanen på Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 4. april 2018 med henblik på, at der kan fremlægges et forslag til ny planlægning umiddelbart efter Fredningsnævnets endelige afgørelse vedrørende nærværende fredningssag.

Der er allerede i dag iværksat en række tiltag til forbedring af naturens tilstand i området, herunder naturgenopretning af kommunens nyerhvervede arealer i overensstemmelse med projektets mål og kommunens naturkvalitetsplaner. De tiltag, der er iværksat, understøtter fredningsforslagets mål for plejen af arealerne.

Skamlingsbankeprojektet indgår med sin kystnære beliggenhed og turistmæssige potentiale i den vedtagne fælles handleplan for Naturpark Lillebælt.

Økonomi

Fredningsforslaget indeholder et budgetoverslag i forhold til, hvilke erstatninger fredningen udløser. Budgetoverslaget er udarbejdet i dialog med Danmarks Naturfredningsforening og Miljøstyrelsen. Det er dog Fredningsnævnet, der træffer den endelige afgørelse om de pågældende erstatninger, hvorfor der kan ske ændringer. Erstatninger i forbindelse med fredningen finansieres af Miljøstyrelsen og Kolding Kommune. Kolding Kommune skal finansiere ¼, hvilket ud fra budgetoverslaget svarer til 85.567,75 kr. Kommunens andel af omkostningerne til erstatninger afholdes indenfor den afsatte årlige ramme for Skamlingsbankeprojektets medfinansiering og drift.

På udvalgsmødet vil der blive fremlagt et overslag over de forventede årlige omkostninger til driften af arealerne.

Proces

Den 21. marts 2018 afholdes et offentligt møde, hvor interessenter i og omkring området orienteres om ændringerne i projektet, siden offentliggørelsen af vinderprojektet i arkitektkonkurrencen, samt fredningsforslaget. Mødet arrangeres af Kolding Kommune, Skamlingsbankeselskabet og Fonden til opretholdelse af Klokkestablen, med deltagelse fra Danmarks Naturfredningsforening.

Efter Byrådets endelige godkendelse af fredningsforslaget fremsendes dette til Miljøstyrelsen, der har 4 uger til at udtale sig om budgetoverslaget (bilag B til fredningsforslaget). Herefter fremsendes fredningsforslaget til Fredningsnævnet. Fredningsnævnet offentliggør fredningsforslaget og indkalder til et offentligt møde. Indtil Fredningsnævnet har afsagt en kendelse kan der ikke ske aktiviteter på arealet, der strider imod fredningsforslagets bestemmelser. Fredningsnævnets sagsbehandlingstid forventes at være på ½ til 2 år. Der skal indenfor maks. 2 år afsiges en kendelse om fredningssagen.

Baggrund og formål

Baggrunden for udarbejdelsen af lokalplan 1339-51 og tillæg 16 til Kommuneplan 2017-2029 er at sikre grundlaget for realisering af udviklingsplan for Skamlingsbanken. Udviklingsplanen for Skamlingsbanken blev vedtaget i Byrådet den 8. april 2013. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Skamlingsbankeselskabet, Fonden til opretholdelse af Klokkestablen og Kolding Kommune, hvor sekretariatsfunktionen varetages af Kolding Kommune. Projektet er delvist finansieret af A.P. Møller Fonden. Der blev i 2016 gennemført en arkitektkonkurrence for udvikling af besøgscenter, landskab og formidling. Vinderprojektet er siden blevet bearbejdet.

En synopsis for lokalplan 1339-51 blev behandlet i Plan- og Boligudvalget den 9. marts 2016. Siden har forudsætningerne for projektet ændret sig væsentligt. Da en del af området er omfattet af en fredning, blev der i foråret 2017 ansøgt om dispensation fra denne ved Fredningsnævnet. Fredningsnævnet meddelte den 27. juni 2017 afslag på denne ansøgning, da det blev vurderet, at projektet i omfang lå udover nævnets dispensationskompetence og der blev i afgørelsen samtidig gjort opmærksom på, at det ville kræve en ny, moderniseret fredning at gennemføre det ansøgte projekt.

På den baggrund har der siden juli 2017 været dialog og forhandlinger med Danmarks Naturfredningsforening, der har mundet ud i samarbejde om at rejse en ny fredningssag for Skamlingsbanken jf. sag nr. 6. I den forbindelse er projektet også blevet revideret og viderebearbejdet særligt med hensyn til placering af besøgscenter og udformning af parkeringsanlæg.

Formålet med projekt ”Skamlingsbanken – et nationalt samlingssted” er at revitalisere Skamlingsbanken med omgivelser som ”Et nationalt samlingssted”, hvor stedets historie formidles, hvor dansk sprog og kultur italesættes i en nutidig kontekst, og hvor der tilbydes natur- og friluftsoplevelser. Visionen er, at Skamlingsbankens identitet styrkes og profileres som nationalt og folkeligt mindesmærke i en landskabelig kontekst. Skamlingsbanken skal være et samlingssted, hvor mennesker i alle aldre mødes om at opleve brugen af det danske sprog og kultur. Projektet indeholder ’ti spots’, hvor der planlægges forskellige elementer og aktiviteter i landskabet, der skal understøtte visionen.

Oversigtskort over lokalplanområdets afgrænsning.

Lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg er kategoriseret som en A-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Byrådet, der har kompetence til at træffe beslutning om, at planforslaget med tilhørende kommuneplantillæg sendes i offentlig høring.

Politiske fokusområder, overordnede strategier m.m.

Lokalplanen understøtter kommunens Kulturpolitik i forhold til en udfoldelse af kulturarven og fokusområderne mødesteder og familiekultur.

Lokalplanen understøtter kommunens miljøpolitik i forhold til at skabe rum for naturoplevelser og formidling af natur og miljø.

Lokalplanen understøtter arkitekturstrategien ved at have fokus på styrkelse af Skamlingsbankens identitet og hensyntagen til de stedlige kvaliteter.

Arkitekturteamet vurderer, at bearbejdningen af konkurrenceprojektet med hensyn til den ændrede placering af besøgscentret har tilført nye kvaliteter til projektet, der vil kunne blive en attraktion for området. Her skal særligt den sydvendte ankomstplads og de buede vinduesfacader fremhæves. På raffineret vis sikres desuden udsigten til Lillebælt ved ankomst til området gennem en portal, der samtidig leder besøgende ud i landskabet mod både Folkemødeplads og Klokkestabel. Der er tale om et helstøbt og velintegreret forslag.

Planforhold

Der blev gennemført en indkaldelse af ideer og forslag fra 9. maj- 1. juni 2016 med afholdelse af et borgermøde. Efterfølgende er området blevet omfattet af kommuneplanrammer i kommuneplan 2017-2029 i forbindelse med revisionen af kommuneplanen.

Kort med gældende kommuneplanrammer jf. kommuneplan 2017-2029.

Det er vurderet, at de væsentlige elementer i projektet, herunder besøgscenter, folkemødeplads og parkeringsanlæg grundet omfang og indvirkningerne på miljøet er lokalplanpligtige.

Kommuneplantillæggets indhold

Kommuneplantillægget vil reducere rammeområdet for Skamlingsbanken, så det svarer til lokalplanafgrænsningen. I stedet for den i kommuneplan 2017-2029 større afgrænsning af rammeområdet fastsættes en lokal retningslinje, der skal fungere som grundlag for den fremtidige landzonesagsbehandling i området. Det vurderes, at en retningslinje i kommuneplanen vil være tilstrækkeligt plangrundlag til at muliggøre de ’spots’ og ønsker, der ligger spredt i landskabet og der har til formål at lede folk ud i landskabet og skabe mulighed for ophold, formidling og oplevelser. Da mange af de ønskede ’spots’ ikke i sig selv vil være lokalplanpligtige og endnu ikke er finansieret eller nærmere planlagt, vurderes det, at det er mest hensigtsmæssigt at regulere disse gennem landzonesagsbehandlingen med baggrund i en retningslinje, frem for med en lokalplan.

Kort med fremtidig afgrænsning af kommuneplantillæg med retningslinje og reduceret rammeområde 1339.G1.

Lokalplanens indhold

Afgrænsning af området

Området er afgrænset, sådan at de nye parkeringsarealer, besøgscentret og folkemødepladsen kan reguleres i lokalplanen, samt sammenhængene imellem disse funktioner. Det vil sige de elementer, der grundet omfang og karakter kræver regulering i en lokalplan. Derudover er den eksisterende restauration også omfattet af lokalplanforslaget.

Kort med afgrænsning af lokalplanområdet og angivelse af de forskellige væsentlige elementer i projektet.

Anvendelse

Områdets anvendelse fastlægges til fritidsformål. Der er tale om et historisk natur- og friluftsområde, der fortsat skal kunne anvendes til rekreative og kulturelle aktiviteter.

Lokalplanen vil ikke være til hinder for, den fortsatte drift af arealerne ved slåning eller afgræsning. Driften reguleres ikke i lokalplanen.

Zonestatus

Området ligger i landzone og skal fastholdes i landzone. Da der vil være tale om en projektlokalplan, hvor det påtænkte byggeri og anlæg er grundigt beskrevet, er det hensigten, at lokalplanen skal have ’bonusvirkning’, hvilket betyder, at det byggeri og anlæg, der er beskrevet i lokalplanen ikke efterfølgende skal have landzonetilladelse. Anlæg, byggeri eller anvendelsesændringer, der ikke er beskrevet tilstrækkeligt i lokalplanen, vil efterfølgende skulle have en landzonetilladelse jf. planlovens § 35.

Bevaring

Der er tale om et område, der både er udpeget som værdifuldt kultur-, miljø- og som bevaringsværdigt landskab, hvorfor lokalplanforslag og kommuneplantillæg skal søge at sikre både de kulturhistoriske og landskabelige værdier på Skamlingsbanken.

Arkitektur (disponering og bebyggelse)

Med udgangspunkt i vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen i 2016 og dialogen med Danmarks Naturfredningsforening, samt supplerende analyser af landskab og terrænforhold, er der fastlagt en ny placering for besøgscentret. Besøgscentret er blevet bearbejdet arkitektonisk, så det tilpasses den nye placering.

Der er fortsat tale om et byggeri, der delvist graves ned i bakken og hvor landskabet kryber henover bygningen som et grønt tag. Besøgscentret vil med den nye placering medvirke til at skabe en forbindelse imellem selve Højskamlingen og de sydligere højdedrag, hvilket vil øge forståelsen af, at der er tale om en højderyg og ikke en enlig bakke.

Lokalplanen vil tage udgangspunkt i det foreliggende skitseforslag og fastsætte bestemmelser for omfang og udformning af byggeriet, herunder facadematerialer.

Skitser af besøgscenter og parkering på den nye placering.

Opførelsen af det nye besøgscenter vil forudsætte en nedrivning af den nuværende udstillingsbygning, samt en ny disponering af parkerings- og vejarealerne som foreslået i skitseprojektet.

Natur

Lokalplanforslaget vil ikke regulere drift af arealerne, men vil søge at varetage nødvendige hensyn til naturværdierne med bestemmelserne for og placering af byggeri, anlæg og aktiviteter i området. Specifikke naturværdier varetages gennem naturbeskyttelseslovens regler og fredningsforslag for Skamlingsbanken jf. sag nr. 6.

Af hensyn til landskabet er det væsentligt at fastholde arealernes karakter af overdrev med levende hegn og enkeltstående træer, omgivet af lavereliggende løvskov.

Trafik og parkering

Det reviderede skitseforslag lægger op til, at der bliver etableret en busvendeplads ved den nuværende parkeringsplads, der bearbejdes. Busser skal derefter parkeres på en bus-p-plads tættere på Skamlingvejen. Personbiler vil kunne parkere på to parkeringsarealer med tilsammen 150 pladser. Lokalplanen vil indarbejde mulighed for eventuelle fremtidige udvidelser af parkeringsarealerne samt for en kys og kør løsning ved restauranten.

Lokalplanen skal tage højde for trafikforholdene for forskellige typer af køretøjer, vareindlevering, busser, private biler og cykler, samt sikre adgangsforholdene til eksisterende restaurant og nyt besøgscenter. Der vil desuden blive fastsat bestemmelser om belægningstyper med henblik på at sikre en optimal indpasning af trafikarealerne i landskabet.

Forudsætninger for planlægningen

Den nuværende placering af besøgscentret krydser skel imellem Skamlingsbankeselskabets ejendomme og Kolding Kommunes. Det er derfor en forudsætning, at der gennemføres en aftale, evt. magelæg imellem de to projektpartnere for at sikre ejerforholdene og skel omkring besøgscentret.

Miljøvurdering

Der er udarbejdet en foreløbig miljøscreening for den kommende planlægning (se bilag). Det konkluderes i den foreløbige miljøscreening, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes. De væsentligste beskyttelsesinteresser varetages af rammerne i fredningsforslaget for området. Lokalplanen vil stemme overens med disse rammer. De ændringer, der er foretaget i projektet bl.a. i forhold til placering og udformning af byggeri og anlæg, har medført, at de væsentlige, negative indvirkninger, på miljøet er afbødet.

Tidsplan

Fremlæggelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg i offentlig høring afhænger af Fredningsnævnets behandling af fredningsforslag for Skamlingsbanken. Fredningsnævnets sagsbehandlingstid forventes at være på ½ til 2 år. Hvis Fredningsnævnet kan færdigbehandle fredningsforslaget for Skamlingsbanken på ½ år estimeres, at et forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg kan forelægges Plan-, Bolig- og Miljøudvalget og Byrådet i februar/marts 2019. Byrådet forventes at kunne få forelagt lokalplan og kommuneplantillæg til endelig vedtagelse juni 2019.

Forvaltningen anbefaler, at planforslagene fremlægges i høring i 8 uger. Det vurderes ud fra en forventning om, at planforslagene vil have høj kompleksitet og at høringsperioden vil ligge henover helligdage ifm. påske. Længden af høringsperioden, vil der blive taget endeligt stilling til i forbindelse med den politiske behandling af planforslagene.

Lokalplanen (med tilhørende kommuneplantillæg) er kategoriseret som en B-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, der har kompetence til at træffe beslutning om, at planforslaget (med tilhørende kommuneplantillæg) sendes i offentlig høring.

Plan- og Boligudvalget har den 18. april 2017 vedtaget synopsis for lokalplan 0814-12, som skal muliggøre et nyt boligområde med tæt-lav bebyggelse på El-vej i Seest. Den 31. januar 2018 godkendte Plan-, Bolig- og Miljøudvalget ændringer i grundlaget for lokalplanen.

Det foreliggende forslag til lokalplan er udarbejdet ud fra de principper, der fremgår af det seneste dagsordenspunkt.

Luftfoto med lokalplanens afgrænsning

Politiske fokusområder m.m.

Lokalplanen understøtter de politiske fokusområder i forhold til etablering af boliger i Kolding by.

Arkitekturstrategien har været anvendt som dialogværktøj i forhold til ny bebyggelses tilpasning til omgivelserne, særligt for hvad angår bebyggelsens tæthed og grønne områder.

Baggrund og formål

Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse er et ønske om at opføre tæt/lav boligbebyggelse på området, der i dag er bebygget med Kolding og Omegns Højspændingsselskabs tidligere bygninger på El-Vej. Bygningerne har været anvendt som kommunalt rådgivningscenter samt studier for TV syd.

Planforhold

Lokalplanområdet er rammelagt i kommuneplan 2013-2025 som erhvervsområde (ramme 0814.E1).

Projektet er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen i forhold til anvendelse og bygningshøjde, og der kræves derfor udarbejdelse af et kommuneplantillæg, som skal sikre den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen.

Indkaldelse af idéer og forslag

Da der er tale om en ændring af områdets anvendelse, har der i november 2017 været indkaldt ideer og forslag til områdets fremtidige anvendelse, jf. planlovens §23c.

I offentlighedsfasen har forvaltningen modtaget én bemærkning, som er et ønske om etablering af mindre og ældrevenlige boliger i Seest-området. Ønsket stemmer godt overens med indholdet i den kommende lokalplan.

Lokalplanens indhold