Dagsorden
Mandag 7. mar 2016 kl. 08:00
Børne- og Uddannelsesudvalget
CSV
Referat
Resumé
Formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget, Christian Haugk, ønsker en drøftelse, der tager udgangspunkt i det dilemma, der opstår i forbindelse med brug af børne- og straffeattester i relation til flygtninge, nye danskere og andre, hvor vi ikke har mulighed for at sikre den respektives historik i forhold til børne- og straffeattester.
I tilfælde hvor praktikophold, arbejdsprøvning m.v. kan benyttes af personer uden samme mulighed for personhistorik, som for etniske danskere opvokset i Danmark, reducerer vi reelt værdien af børne- og straffeattester?
Dette forhold ønskes, efter forvaltningen har præciseret den måde vi arbejder med attester, praktikanter mv. på i daginstitutionerne, drøftet i udvalget.
I tilfælde hvor praktikophold, arbejdsprøvning m.v. kan benyttes af personer uden samme mulighed for personhistorik, som for etniske danskere opvokset i Danmark, reducerer vi reelt værdien af børne- og straffeattester?
Dette forhold ønskes, efter forvaltningen har præciseret den måde vi arbejder med attester, praktikanter mv. på i daginstitutionerne, drøftet i udvalget.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Lovgivningen indebærer, at vi er forpligtede til at indhente børneattest, inden vi ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver, skal have direkte kontakt med eller færdes blandt børn under 15 år, såfremt ansættelse- eller beskæftigelsesforholdet har karakter af fast tilknytning. Det gælder alle former for ansættelse/beskæftigelse, dvs. fastansatte, vikarer, særlige jobordninger, praktikanter, studerende, frivillige osv. Det administrerer forvaltningen efter. Uddybende procedure findes som bilag til dagsordenspunktet.
Hvis vi indhenter en børneattest på en flygtning, der lige er ankommet til Danmark, og ikke tidligere har haft bopæl i Danmark, vil oplysningerne i børneattesten udelukkende vedrøre den tid vedkommende har opholdt sig i Danmark.
I forhold til børneattester på flygtninge, har Kulturministeren i et svar af 15. februar 2016 på et § 20-spørgsmål oplyst, at Rigspolitiet har udtalt, at det i praksis vil være umuligt at indhente oplysninger fra de lande, der flygtes fra. Endvidere oplyste ministeren, at han vil . se på mulighederne for at justere de nuværende regler om børneattester, så der ikke bruges unødige ressourcer på at indhente blanke attester.
Undervisningsministeren har i et svar af 14. december 2015 til Børne- og Undervisningsudvalget udtalt: Forhold der taler imod ansættelse m.v., kan fx være en børneattest, hvor der fremgår domme for sædelighedsforbrydelser mod børn, eller at børneattesten kun går kort tid tilbage, fordi vedkommende netop er kommet til landet.
Hvis vi indhenter en børneattest på en flygtning, der lige er ankommet til Danmark, og ikke tidligere har haft bopæl i Danmark, vil oplysningerne i børneattesten udelukkende vedrøre den tid vedkommende har opholdt sig i Danmark.
I forhold til børneattester på flygtninge, har Kulturministeren i et svar af 15. februar 2016 på et § 20-spørgsmål oplyst, at Rigspolitiet har udtalt, at det i praksis vil være umuligt at indhente oplysninger fra de lande, der flygtes fra. Endvidere oplyste ministeren, at han vil . se på mulighederne for at justere de nuværende regler om børneattester, så der ikke bruges unødige ressourcer på at indhente blanke attester.
Undervisningsministeren har i et svar af 14. december 2015 til Børne- og Undervisningsudvalget udtalt: Forhold der taler imod ansættelse m.v., kan fx være en børneattest, hvor der fremgår domme for sædelighedsforbrydelser mod børn, eller at børneattesten kun går kort tid tilbage, fordi vedkommende netop er kommet til landet.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 07-03-2016
Et enigt udvalg besluttede at pålægge børne- og uddannelsesdirektøren at kontakte KL i forhold til en vurdering af de nuværende regler for børneattester. Sagen genoptages, når der foreligger nyt i forhold til Kulturministerens tilkendegivelse om at ville se på mulighederne for at justere de nuværende regler om børneattester.
Kristina Jørgensen foreslog herefter, at forvaltningen fortsætter den nuværende praksis, dog således at børneattester skal gå mindst 2 år tilbage.
For stemte Kristina Jørgensen, Ole Alsted, Merete Due Paarup, Birgitte Kragh og Knud Erik Langhoff.
Imod stemte Christian Haugk og Benny Dall.
Resumé
Formanden for Kolding Lærerkreds, Anders Petersen, fremsender følgende:
Kolding Lærerkreds ønsker at indlede drøftelser med Børne- og Uddannelsesforvaltningen for at afsøge mulighederne for at gøre brug af folkeskolelovens § 16b, som giver skolerne mulighed for at konvertere understøttende undervisning til f.eks. tolærerordninger, hvor dette kan begrundes pædagogisk. Der henvises i øvrigt til Undervisningsminister Ellen Trane Nørbys to hyrdebreve til samtlige kommuner.
Det kan konstateres, at 37 kommuner allerede på nuværende tidspunkt har givet skolerne lov til, ud fra en pædagogisk vurdering, at ændre på skoledagens længde.
Kolding Lærerkreds ønsker at indlede drøftelser med Børne- og Uddannelsesforvaltningen for at afsøge mulighederne for at gøre brug af folkeskolelovens § 16b, som giver skolerne mulighed for at konvertere understøttende undervisning til f.eks. tolærerordninger, hvor dette kan begrundes pædagogisk. Der henvises i øvrigt til Undervisningsminister Ellen Trane Nørbys to hyrdebreve til samtlige kommuner.
Det kan konstateres, at 37 kommuner allerede på nuværende tidspunkt har givet skolerne lov til, ud fra en pædagogisk vurdering, at ændre på skoledagens længde.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår, at det meddeles Kolding Lærerkreds,
at § 16b i princippet er en undtagelsesparagraf, og at vi forholder os til de pædagogiske forhold i relation til konkrete ansøgninger om nedsættelse,
at der for indskolingen ikke ændres, idet der så mangler finansieringsbidrag til åbningstid i SFO,
at udvalget ønsker at fremme en mere alsidig skoledag uden at korte den ned, ved at afprøve muligheden for at konvertere bevægelse i udskolingen til ekstra idrætstimer.
Børne- og uddannelsesdirektøren pålægges at holde udvalget orienteret om udviklingen på området.
at § 16b i princippet er en undtagelsesparagraf, og at vi forholder os til de pædagogiske forhold i relation til konkrete ansøgninger om nedsættelse,
at der for indskolingen ikke ændres, idet der så mangler finansieringsbidrag til åbningstid i SFO,
at udvalget ønsker at fremme en mere alsidig skoledag uden at korte den ned, ved at afprøve muligheden for at konvertere bevægelse i udskolingen til ekstra idrætstimer.
Børne- og uddannelsesdirektøren pålægges at holde udvalget orienteret om udviklingen på området.
Sagsfremstilling
Der henvises til efterfølgende redegørelse, som blev taget til efterretning på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde 14. december 2015.
Redegørelse for folkeskolen muligheder for at fravige folkeskolelovens regler om mindste varighed af undervisningstiden
Med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i § 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen for så vidt angår den understøttende undervisning kan godkende fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i § 14 b.
Redegørelse for folkeskolen muligheder for at fravige folkeskolelovens regler om mindste varighed af undervisningstiden
Med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i § 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen for så vidt angår den understøttende undervisning kan godkende fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i § 14 b.
Ministeriet for børn og undervisning har udsendt Vejledning om muligheden for afkortning af skoledagens længde. Forvaltningen har derudover indhentet uddybende fortolkningsbidrag til brug for denne redegørelse.
Muligheden for konvertering af tid til understøttende undervisning har alene til hensigt at understøtte elevernes faglige udvikling og give mulighed for større undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Det er således en betingelse for nedsættelse af tiden til understøttende undervisning, at det sker med disse formål for øje.
Bestemmelsen giver dermed mulighed for at man flytter eksisterende ressourcer rundt, således at de personaleressourcer, der er afsat til understøttende undervisning i stedet anvendes til ekstra personaleressourcer i fagundervisningen. I princippet kan næsten alle ressourcerne flyttes over til faglig støtte og undervisningsdifferentiering i fagene. Der skal altid gives understøttende undervisning, men omfanget er ikke nærmere fastsat i lovgivningen. Hvis der f.eks. er 5 timers understøttende undervisning om ugen, så kan de personaleressourcer, man ville have brugt på f.eks. 4 timers understøttende undervisning, overføres til flere voksne i undervisning i fagene, og skoledagen kan afkortes tilsvarende.
En godkendelse gives på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte klasses behov for fravigelse af reglerne om mindste varighed af undervisningstiden. En godkendelse kan således ikke gives for alle klasser på en bestemt årgang.
For elever i 0. 3. klasse kan godkendelsen gives generelt for en bestemt klasse. Det betyder, at godkendelsen kan gives i alle tilfælde, hvor det findes hensigtsmæssigt at afhjælpe de konkrete problemer i en bestemt klasse ved at have ekstra personale i pågældende klasse.
For elever fra og med 4. klasse skal der derimod være tale om helt særlige tilfælde. Der stilles således skærpede krav til en godkendelse fra 4. klassetrin, idet der skal være vægtige grunde til, at man vurdere, at der skal være yderligere personale i klassen for at afhjælpe problemerne i pågældende klasse.
Ministeriet angiver i sin vejledning at muligheden tænkes anvendt, hvis der f.eks. er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer grundet bl.a. mobning eller sammenbragte klasser. Endvidere tænkes den anvendt, hvis en eller flere enkelte elever befinder sig i en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen f.eks. hvis der er store problemer med uro i klassen som har baggrund i sociale og emotionelle problemer, ADHD eller lignende blandt enkelte elever i klassen.
For indskolingen er der tale om en mere generel vurdering af, om det findes hensigtsmæssigt, at en problemstilling i en klasse bedst løses ved, at der er flere voksne i klassen i undervisningen i fagene. Mens der for mellemtrin og udskoling skal foretages en skærpet vurdering, således at det kun godkendes for disse klassetrin i helt ekstraordinære tilfælde.
Det er skolelederen, der ansøger Børne- og Uddannelsesudvalget (jf. Kolding Kommunes delegerings- og kompetencefordelingsplan) om godkendelse, og der skal forinden indhentes en udtalelse fra skolebestyrelsen på den pågældende skole.
Børne- og Uddannelsesudvalget kan vælge selv at foretage disse godkendelser, men kan også vælge at delegere denne kompetence til forvaltningen eller den enkelte skoleleder.
Godkendelsen kan kun gives i op til 1 skoleår ad gangen med henblik på at sikre, at der løbende tages stilling til, om denne løsning nu også er hensigtsmæssig og nødvendig til afhjælpning af pågældende klasses problemstillinger.
Godkendelsen kan fornyes for den samme klasse, men det kræver en ny ansøgning med en særskilt begrundelse for hvert skoleår, herunder med en redegørelse for, hvorledes ekstra personale i klassen i tidligere skoleår har haft betydning for afhjælpning af klassens problemstillinger og hvorfor ordningen ønskes forlænget.
De ressourcer, der ved anvendelse af bestemmelsen, flyttes til undervisning i fagene, kan alt efter problemernes karakter anvendes både til en decideret tolærerordning og ved brug af andre faggrupper i overensstemmelse med folkeskolelovens almindelige regler om personale i folkeskolen.
Dispensationsmuligheder.
Forvaltningen har forespurgt i Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, hvilke dispensationsmuligheder der er for at udvide ordningen til samtlige klasser for skoleåret 2016/17.
Ministeriet har oplyst, at der ikke er en generel dispensationsmulighed for afkortning af skoledagens længde for samtlige klassetrin, idet folkeskoleloven ikke giver mulighed for at dispensere fra lovens regler. Afkortning af skoledagens længde kan alene ske i overensstemmelse med folkeskolelovens § 16 b efter forudgående godkendelse og på baggrund af en individuel vurdering af behovet i en bestemt klasse, jf. redegørelsen ovenfor.
Fritidstilbud.
Det fremgår af § 16 b, stk. 2, at en fravigelse af bestemmelserne om en mindste varighed af undervisningstiden medfører, at eleverne skal tilbydes plads i skolens fritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Det kan eksempelvis oplyses, at merudgifterne til SFO for Kolding Kommune, i forbindelse med afkortning af skoledagen for en konkret klasse i indskolingen og overflytning af 5 timer/uge til en ekstra lærer i klassen, vil være ca. 100.000 kr. årligt. SFOen vil skulle være åben 1 time ekstra pr. skoledag i 200 skoledage og vil skulle være bemandet med 2 personer.
Det fremgår af § 16 b, stk. 2, at en fravigelse af bestemmelserne om en mindste varighed af undervisningstiden medfører, at eleverne skal tilbydes plads i skolens fritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Det kan eksempelvis oplyses, at merudgifterne til SFO for Kolding Kommune, i forbindelse med afkortning af skoledagen for en konkret klasse i indskolingen og overflytning af 5 timer/uge til en ekstra lærer i klassen, vil være ca. 100.000 kr. årligt. SFOen vil skulle være åben 1 time ekstra pr. skoledag i 200 skoledage og vil skulle være bemandet med 2 personer.
Resumé
Skolebestyrelsen ved Munkevængets Skole ansøger om, at der etableres skolebusordning for elever i 0. 3. klasse bosiddende øst for Vejlevej.
Skolebestyrelsen begrunder ansøgningen i en vurdering af færdselsforholdene for de to lyskryds Galgebjergvej/Islandsvej og Esbjergvej/Lærkevej foretaget af By- og Udviklingsforvaltningen og Politiet efter besigtigelse i efteråret 2015.
Vurderingen oplister en række tiltag, der kan iværksættes for afhjælpning af problemerne. Flere af disse er temmelig dyre, mens andre medfører en dårligere trafikafvikling på en af byens væsentligste indfaldsveje. Befordring af de yngste elever henstår herefter som den billigste løsning til afhjælpning af problemet.
Skolebestyrelsen begrunder ansøgningen i en vurdering af færdselsforholdene for de to lyskryds Galgebjergvej/Islandsvej og Esbjergvej/Lærkevej foretaget af By- og Udviklingsforvaltningen og Politiet efter besigtigelse i efteråret 2015.
Vurderingen oplister en række tiltag, der kan iværksættes for afhjælpning af problemerne. Flere af disse er temmelig dyre, mens andre medfører en dårligere trafikafvikling på en af byens væsentligste indfaldsveje. Befordring af de yngste elever henstår herefter som den billigste løsning til afhjælpning af problemet.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren snarest muligt at tilbyde forældre bosiddende øst for Vejlevej og med børn i 0. 3. klasse på Munkevængets Skole gratis befordring af børnene med bybus (buskort) til/fra skole, og
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at afholde udgiften på ca. 70.000 kr. årligt inden for Børne- og Uddannelsesudvalgets budgetramme.
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren snarest muligt at tilbyde forældre bosiddende øst for Vejlevej og med børn i 0. 3. klasse på Munkevængets Skole gratis befordring af børnene med bybus (buskort) til/fra skole, og
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at afholde udgiften på ca. 70.000 kr. årligt inden for Børne- og Uddannelsesudvalgets budgetramme.
Sagsfremstilling
Som bilag til dagsordenspunktet findes notat udarbejdet af By- og Udviklingsforvaltningen vedr. besigtigelse af de to lyskryds, Galgebjergvej/Islandsvej og Esbjergvej/Lærkevej, foretaget i efteråret 2015 sammen med politiet.
I notatet konkluderes det, at politiet og By- og Udviklingsforvaltningen deler skolens bekymring og anbefaler, at der træffes foranstaltninger til at forbedre specielt de små skolebørns tryghed i forbindelse med krydsning af Vejlevej.
I summarisk form begrundes konklusionen i notatet i følgende forhold:
Vejlevej befærdes af ca. 20.000 biler i døgnet, og der forekommer relativt mange trafikuheld i begge kryds.
Grøntiden for fodgængere på tværs er så relativ kort, at langsomtgående børn (typisk de yngste) kan være nødsaget til at tage ophold på midterreposen. Denne repos er 2 m bred (i overensstemmelse med vejreglernes anbefaling om minimumsbredde), men det kan opleves smalt, når trafikken er så tæt og intens, som tilfældet bl.a. er i morgenmyldretrafikken.
Politi, skole og By- og Udviklingsforvaltningen har desuden drøftet mulige forbedringer af forholdene for krydsende skolebørn, hvor følgende kan nævnes:
Forlængelse af grøntiden for fodgængere:
Vil skulle ske på bekostning af andre trafikretninger, og da begge kryds i forvejen er belastet af megen trafik på såvel hoved- som sideretninger, vil det betyde en dårligere trafikafvikling på en af byens væsentligste indfaldsveje.
Sikring af ventende fodgængere på midterrepos:
Kan ske ved udvidelse af ventearealet eller ved opsætning af værn mod kørebanen. Begge dele vil kræve en større ombygning af krydsene, da der ikke umiddelbart ses at være plads til at indskrænke køresporenes bredde.
Krydsning ude af niveau (bro eller tunnel):
Særdeles bekostelig løsning, som i øvrigt primært ville blive benyttet af de fodgængere, som er utrygge ved at benytte fodgængerfelterne i de to lyskryds. Det skyldes videre, at sådanne løsninger ofte vil udgøre en omvej på grund af rampeanlæg og trapper.
Gå-busser (ældre børn ledsager de yngre på særlige opsamlingsruter):
Kan være et relativt stort ansvar at lægge på de ældste. Skolen er meget betænkelig ved en sådan model.
Befordring (bus/taxa) af de mindste skoleelever:
Såvel bybus linje 1 og 2 har halvtimes drift og kører mellem Munkevængets Skole og området øst for Vejlevej. Desuden er der mulighed for at indsætte særlig skolebus, som betjener området øst for Vejlevej.
Historik
I forbindelse med Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling 12. januar 2015 af redegørelse for initiativer i forbindelse med nedlæggelse af Dronning Dorothea Skolen, blev forvaltningen pålagt at tage kontakt til Teknikudvalget med henblik på at se på trafiksikkerhed og mobilitet i forhold til Munkevængets Skole og skolens distrikt.
Teknikudvalget behandlede på møde 7. april 2015 sagen, herunder redegørelse for de trafikale udfordringer specielt i forhold til skolebørnenes passage af Vejlevej. Teknikudvalget vedtog at meddele Børne- og Uddannelsesudvalget, at hvad angår skolebørnenes passage af Vejlevej er det opfattelsen, at de to signalregulerede kryds bør yde skolebørnene tilstrækkelig sikkerhed, om end brugen af dem kræver en vis oplæring samt tilvænning. Børne- og Uddannelsesudvalget blev orienteret om Teknikudvalgets beslutning ved bilag til orienteringssagen på mødet den 13. april 2015.
Skolebestyrelsen ved Munkevængets Skole stiller sig i brev af 11. maj 2015 til Teknikudvalget uforstående over for Teknikudvalgets beslutning, idet skolebestyrelsen nærmere skitserer problematikkerne ved skolebørnenes passage af de to lyskryds. Børne- og Uddannelsesudvalget blev orienteret om skolebestyrelsens henvendelse til Teknikudvalget ved bilag til orienteringssagen på mødet 8. juni 2015.
Med baggrund i skolebestyrelsens brev orienterer By- og Udviklingsforvaltningen på Teknikudvalgets møde den 1. juni 2015 om, at By- og Udviklingsforvaltningen snarest vil tage kontakt til Børne- og Uddannelsesforvaltningen for at koordinere besvarelse og evt. indsats. Teknikudvalget vil herefter blive holdt orienteret i nødvendigt omfang.
Herefter pågår i efteråret 2015 politiets og By- og Udviklingsforvaltningens besigtigelse af de to lyskryds samt drøftelser med skolen i forhold til mulige forbedringer af forholdene for krydsende skolebørn, jf. det tidligere omtalte notat som bilag til dagsordenspunktet.
Økonomi befordring
Børne- og uddannelsesdirektøren oplyser, at der i indeværende skoleår er tale om ca. 30 elever fra Munkevængets Skoles 0. 3. klasse, som er bosiddende øst for Vejlevej. Dette antal elever vil i sagens natur være forskelligt fra skoleår til skoleår.
Befordring af 30 elever med bybus (udstedelse af buskort) vil beløbe sig til en udgift på ca. 70.000 kr. årligt.
Alternativt, som ønsket af bestyrelsen, kan der etableres kørsel med særskilt bus. Under forudsætning af, at der samtidig etableres ét opsamlingssted for eleverne til bussen, vil den årlige udgift hertil beløbe sig til et sted mellem 300.000 og 400.000 kr.
Formålet med etablering af befordring er at træffe foranstaltninger til at forbedre de mindste elevers tryghed i forbindelse med krydsning af Vejlevej. Dette tilgodeses både ved befordring med bybus og ved befordring med særskilt bus. Da befordring med bybus (udstedelse af buskort) er den billigste løsning, anbefales denne. Udgiften vil kunne afholdes inden for Børne- og Uddannelsesudvalgets budgetramme.
I notatet konkluderes det, at politiet og By- og Udviklingsforvaltningen deler skolens bekymring og anbefaler, at der træffes foranstaltninger til at forbedre specielt de små skolebørns tryghed i forbindelse med krydsning af Vejlevej.
I summarisk form begrundes konklusionen i notatet i følgende forhold:
Vejlevej befærdes af ca. 20.000 biler i døgnet, og der forekommer relativt mange trafikuheld i begge kryds.
Grøntiden for fodgængere på tværs er så relativ kort, at langsomtgående børn (typisk de yngste) kan være nødsaget til at tage ophold på midterreposen. Denne repos er 2 m bred (i overensstemmelse med vejreglernes anbefaling om minimumsbredde), men det kan opleves smalt, når trafikken er så tæt og intens, som tilfældet bl.a. er i morgenmyldretrafikken.
Politi, skole og By- og Udviklingsforvaltningen har desuden drøftet mulige forbedringer af forholdene for krydsende skolebørn, hvor følgende kan nævnes:
Forlængelse af grøntiden for fodgængere:
Vil skulle ske på bekostning af andre trafikretninger, og da begge kryds i forvejen er belastet af megen trafik på såvel hoved- som sideretninger, vil det betyde en dårligere trafikafvikling på en af byens væsentligste indfaldsveje.
Sikring af ventende fodgængere på midterrepos:
Kan ske ved udvidelse af ventearealet eller ved opsætning af værn mod kørebanen. Begge dele vil kræve en større ombygning af krydsene, da der ikke umiddelbart ses at være plads til at indskrænke køresporenes bredde.
Krydsning ude af niveau (bro eller tunnel):
Særdeles bekostelig løsning, som i øvrigt primært ville blive benyttet af de fodgængere, som er utrygge ved at benytte fodgængerfelterne i de to lyskryds. Det skyldes videre, at sådanne løsninger ofte vil udgøre en omvej på grund af rampeanlæg og trapper.
Gå-busser (ældre børn ledsager de yngre på særlige opsamlingsruter):
Kan være et relativt stort ansvar at lægge på de ældste. Skolen er meget betænkelig ved en sådan model.
Befordring (bus/taxa) af de mindste skoleelever:
Såvel bybus linje 1 og 2 har halvtimes drift og kører mellem Munkevængets Skole og området øst for Vejlevej. Desuden er der mulighed for at indsætte særlig skolebus, som betjener området øst for Vejlevej.
Historik
I forbindelse med Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling 12. januar 2015 af redegørelse for initiativer i forbindelse med nedlæggelse af Dronning Dorothea Skolen, blev forvaltningen pålagt at tage kontakt til Teknikudvalget med henblik på at se på trafiksikkerhed og mobilitet i forhold til Munkevængets Skole og skolens distrikt.
Teknikudvalget behandlede på møde 7. april 2015 sagen, herunder redegørelse for de trafikale udfordringer specielt i forhold til skolebørnenes passage af Vejlevej. Teknikudvalget vedtog at meddele Børne- og Uddannelsesudvalget, at hvad angår skolebørnenes passage af Vejlevej er det opfattelsen, at de to signalregulerede kryds bør yde skolebørnene tilstrækkelig sikkerhed, om end brugen af dem kræver en vis oplæring samt tilvænning. Børne- og Uddannelsesudvalget blev orienteret om Teknikudvalgets beslutning ved bilag til orienteringssagen på mødet den 13. april 2015.
Skolebestyrelsen ved Munkevængets Skole stiller sig i brev af 11. maj 2015 til Teknikudvalget uforstående over for Teknikudvalgets beslutning, idet skolebestyrelsen nærmere skitserer problematikkerne ved skolebørnenes passage af de to lyskryds. Børne- og Uddannelsesudvalget blev orienteret om skolebestyrelsens henvendelse til Teknikudvalget ved bilag til orienteringssagen på mødet 8. juni 2015.
Med baggrund i skolebestyrelsens brev orienterer By- og Udviklingsforvaltningen på Teknikudvalgets møde den 1. juni 2015 om, at By- og Udviklingsforvaltningen snarest vil tage kontakt til Børne- og Uddannelsesforvaltningen for at koordinere besvarelse og evt. indsats. Teknikudvalget vil herefter blive holdt orienteret i nødvendigt omfang.
Herefter pågår i efteråret 2015 politiets og By- og Udviklingsforvaltningens besigtigelse af de to lyskryds samt drøftelser med skolen i forhold til mulige forbedringer af forholdene for krydsende skolebørn, jf. det tidligere omtalte notat som bilag til dagsordenspunktet.
Økonomi befordring
Børne- og uddannelsesdirektøren oplyser, at der i indeværende skoleår er tale om ca. 30 elever fra Munkevængets Skoles 0. 3. klasse, som er bosiddende øst for Vejlevej. Dette antal elever vil i sagens natur være forskelligt fra skoleår til skoleår.
Befordring af 30 elever med bybus (udstedelse af buskort) vil beløbe sig til en udgift på ca. 70.000 kr. årligt.
Alternativt, som ønsket af bestyrelsen, kan der etableres kørsel med særskilt bus. Under forudsætning af, at der samtidig etableres ét opsamlingssted for eleverne til bussen, vil den årlige udgift hertil beløbe sig til et sted mellem 300.000 og 400.000 kr.
Formålet med etablering af befordring er at træffe foranstaltninger til at forbedre de mindste elevers tryghed i forbindelse med krydsning af Vejlevej. Dette tilgodeses både ved befordring med bybus og ved befordring med særskilt bus. Da befordring med bybus (udstedelse af buskort) er den billigste løsning, anbefales denne. Udgiften vil kunne afholdes inden for Børne- og Uddannelsesudvalgets budgetramme.
Resumé
De to institutioner Vamdrup Børnehave og Daginstitutionen Kongeåen foreslås sammenlagt pr. 1. oktober 2016.
Baggrunden for forslaget er:
Baggrunden for forslaget er:
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at Vamdrup Børnehave og Daginstitutionen Kongeåen sammenlægges pr. 1. oktober 2016,
at de to fysiske afdelinger fastholdes,
at forældrene fremover kan booke én institution (den fusionerede institution)
at afdelingernes nuværende åbningstider ikke ændres i forbindelse med fusionen,
at de to eksisterende forældrebestyrelser fortsætter frem til 1. oktober 2016, således at der afholdes valg til den ny fælles forældrebestyrelse med tiltrædelse ved fusionens start,
at den nye fælles forældrebestyrelse fastlægger de overordnede pædagogiske principper for den sammenlagte institution,
at antallet af forældrerepræsentanter fastsættes til 5 og antallet af medarbejderrepræsentanter til 2 ved den sammenlagte institutions opstart. De i styrelsesvedtægten fastlagte bestemmelser er i øvrigt gældende,
at institutionernes nuværende forældrebestyrelser pålægges i fællesskab at fremsende forslag til nyt navn for den sammenlagte institution med henblik på udvalgets endelige beslutning herom i august 2016, og
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at sikre tilretning af ansættelsespapirer og øvrige personalemæssige spørgsmål.
at Vamdrup Børnehave og Daginstitutionen Kongeåen sammenlægges pr. 1. oktober 2016,
at de to fysiske afdelinger fastholdes,
at forældrene fremover kan booke én institution (den fusionerede institution)
at afdelingernes nuværende åbningstider ikke ændres i forbindelse med fusionen,
at de to eksisterende forældrebestyrelser fortsætter frem til 1. oktober 2016, således at der afholdes valg til den ny fælles forældrebestyrelse med tiltrædelse ved fusionens start,
at den nye fælles forældrebestyrelse fastlægger de overordnede pædagogiske principper for den sammenlagte institution,
at antallet af forældrerepræsentanter fastsættes til 5 og antallet af medarbejderrepræsentanter til 2 ved den sammenlagte institutions opstart. De i styrelsesvedtægten fastlagte bestemmelser er i øvrigt gældende,
at institutionernes nuværende forældrebestyrelser pålægges i fællesskab at fremsende forslag til nyt navn for den sammenlagte institution med henblik på udvalgets endelige beslutning herom i august 2016, og
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at sikre tilretning af ansættelsespapirer og øvrige personalemæssige spørgsmål.
Nyt forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at Vamdrup Børnehave og Daginstitutionen Kongeåen sammenlægges pr. 1. oktober 2016,
at de to fysiske afdelinger fastholdes,
at forældrene fremover kan booke én institution (den fusionerede institution). Børn som er startet eller som har booket plads inden fusionen er garanteret at fortsætte i den konkrete afdeling,
at afdelingernes nuværende åbningstider ikke ændres i forbindelse med fusionen,
at de to eksisterende forældrebestyrelser fortsætter frem til 1. oktober 2016, således at der afholdes valg til den ny fælles forældrebestyrelse med tiltrædelse ved fusionens start,
at den nye fælles forældrebestyrelse fastlægger de overordnede pædagogiske principper for den sammenlagte institution,
at antallet af forældrerepræsentanter fastsættes til 5 (3 fra Daginstitutionen Kongeåen og 2 fra Vamdrup Børnehave) og antallet af medarbejderrepræsentanter til 3 (2 fra Daginstitutionen Kongeåen og 1 fra Vamdrup Børnehave) ved den sammenlagte institutions opstart. I denne sammensætning forudsættes indtænkt lovens krav om særskilt repræsentation fra specialgruppen. Det samlede antal i bestyrelsen bliver således 5 forældrerepræsentanter og 3 medarbejderrepræsentanter. De i styrelsesvedtægten fastlagte bestemmelser er i øvrigt gældende,
at institutionernes nuværende forældrebestyrelser pålægges i fællesskab at fremsende forslag til nyt navn for den sammenlagte institution med henblik på udvalgets endelige beslutning herom i august 2016, og
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at sikre tilretning af ansættelsespapirer og øvrige personalemæssige spørgsmål.
at Vamdrup Børnehave og Daginstitutionen Kongeåen sammenlægges pr. 1. oktober 2016,
at de to fysiske afdelinger fastholdes,
at forældrene fremover kan booke én institution (den fusionerede institution). Børn som er startet eller som har booket plads inden fusionen er garanteret at fortsætte i den konkrete afdeling,
at afdelingernes nuværende åbningstider ikke ændres i forbindelse med fusionen,
at de to eksisterende forældrebestyrelser fortsætter frem til 1. oktober 2016, således at der afholdes valg til den ny fælles forældrebestyrelse med tiltrædelse ved fusionens start,
at den nye fælles forældrebestyrelse fastlægger de overordnede pædagogiske principper for den sammenlagte institution,
at antallet af forældrerepræsentanter fastsættes til 5 (3 fra Daginstitutionen Kongeåen og 2 fra Vamdrup Børnehave) og antallet af medarbejderrepræsentanter til 3 (2 fra Daginstitutionen Kongeåen og 1 fra Vamdrup Børnehave) ved den sammenlagte institutions opstart. I denne sammensætning forudsættes indtænkt lovens krav om særskilt repræsentation fra specialgruppen. Det samlede antal i bestyrelsen bliver således 5 forældrerepræsentanter og 3 medarbejderrepræsentanter. De i styrelsesvedtægten fastlagte bestemmelser er i øvrigt gældende,
at institutionernes nuværende forældrebestyrelser pålægges i fællesskab at fremsende forslag til nyt navn for den sammenlagte institution med henblik på udvalgets endelige beslutning herom i august 2016, og
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at sikre tilretning af ansættelsespapirer og øvrige personalemæssige spørgsmål.
Sagsfremstilling
Med baggrund i følgende foreslås de to institutioner Vamdrup Børnehave og Daginstitutionen Kongeåen sammenlagt pr. 1. oktober 2016:
- Faldende børnetal
- Hensynet til fortsat at have en større børne- og personalegruppe (pædagogiske og kompetencemæssige hensyn)
Børnetallet er faldende i Vamdrup. Pr. 1. januar 2016 er der indskrevet hhv. 106 børn i Daginstitutionen Kongeåen (24 i vuggestuen og 82 i børnehaven) og 30 børn i Vamdrup Børnehave.
De forventede indskrivningstal for de to institutioner i de kommende 7 år ser således ud:
De forventede indskrivningstal for de to institutioner i de kommende 7 år ser således ud:
De anførte tal i tabellerne er gennemsnitstal for hele året, hvorfor man ikke umiddelbart kan sammenligne tallene for 2016 med de oplyste tal pr. 1. januar 2016.
De anførte tal er trukket fra hhv. Nem Børn (allerede bookede pladser/fødte børn) og fra Kolding Kommunes befolkningsprognose.
Det må således konstateres, at begge institutioner har faldende børnetal.
Begge afdelinger forudsættes videreført. Forældrene vil fremover kunne booke én institution (den fusionerede institution). Institutionen foretager den endelige placering af det enkelte barn i fysisk afdeling og på konkret stue, idet der tages hensyn til forældrenes ønsker herom.
Institutioner med få børn pr. årgang er for det enkelte barn sårbare. Børn har behov for at kunne vælge mellem et vist antal jævnaldrende børn for at finde det/de andre børn, som barnet fungerer med såvel socialt som i leg.
En medarbejdergruppe af en vis størrelse er med til at give et ordentligt pædagog-fagligt miljø. Kolding Kommune har de seneste 10 15 år gennemført et markant løft på den pædagogfaglige indsats, idet der bestandigt er ambitioner om at sikre det enkelte barns udvikling og læring. Ambitionen er, at daginstitutioner aldrig må blive opbevaring eller pasning, men skal have et målrettet, fagligt indhold, som gør det enkelte barn så klar som muligt til opstart i skolen, og som udvikler barnet motorisk, følelsesmæssigt og kognitivt med henblik på videreudvikling i ungdoms- og voksenlivet.
Det faglige niveau i institutionerne har Kolding Kommune sikret ved en målrettet indsats i forhold til lovgivningens 6 læreplanstemaer, herunder læreplaner i alle dagtilbud, udarbejdelse af kompetencevurderinger på det enkelte barn, støtteindsatser til børn med særlige behov og en central initieret og tværgående indsats vedr. efteruddannelse af kompetencepædagoger og faglig fastholdelse i netværksgrupper.
Denne indsats ønskes fastholdt i alle Kommunens institutioner, men bliver dagtilbuddet for lille, er det ikke muligt at fastholde et fagligt acceptabelt niveau.
Af de nævnte årsager vurderes det, at en fusion vil være en rigtig god løsning.
Der foreslås en fusion med følgende konstruktion
De anførte tal er trukket fra hhv. Nem Børn (allerede bookede pladser/fødte børn) og fra Kolding Kommunes befolkningsprognose.
Det må således konstateres, at begge institutioner har faldende børnetal.
Begge afdelinger forudsættes videreført. Forældrene vil fremover kunne booke én institution (den fusionerede institution). Institutionen foretager den endelige placering af det enkelte barn i fysisk afdeling og på konkret stue, idet der tages hensyn til forældrenes ønsker herom.
Institutioner med få børn pr. årgang er for det enkelte barn sårbare. Børn har behov for at kunne vælge mellem et vist antal jævnaldrende børn for at finde det/de andre børn, som barnet fungerer med såvel socialt som i leg.
En medarbejdergruppe af en vis størrelse er med til at give et ordentligt pædagog-fagligt miljø. Kolding Kommune har de seneste 10 15 år gennemført et markant løft på den pædagogfaglige indsats, idet der bestandigt er ambitioner om at sikre det enkelte barns udvikling og læring. Ambitionen er, at daginstitutioner aldrig må blive opbevaring eller pasning, men skal have et målrettet, fagligt indhold, som gør det enkelte barn så klar som muligt til opstart i skolen, og som udvikler barnet motorisk, følelsesmæssigt og kognitivt med henblik på videreudvikling i ungdoms- og voksenlivet.
Det faglige niveau i institutionerne har Kolding Kommune sikret ved en målrettet indsats i forhold til lovgivningens 6 læreplanstemaer, herunder læreplaner i alle dagtilbud, udarbejdelse af kompetencevurderinger på det enkelte barn, støtteindsatser til børn med særlige behov og en central initieret og tværgående indsats vedr. efteruddannelse af kompetencepædagoger og faglig fastholdelse i netværksgrupper.
Denne indsats ønskes fastholdt i alle Kommunens institutioner, men bliver dagtilbuddet for lille, er det ikke muligt at fastholde et fagligt acceptabelt niveau.
Af de nævnte årsager vurderes det, at en fusion vil være en rigtig god løsning.
Der foreslås en fusion med følgende konstruktion
- Institutionen er organisatorisk og ledelsesmæssigt én institution, men de to fysiske afdelinger fastholdes.
- Der vil være én ledelse af institutionen. Den vil i en opstartsfase bestå af: en dagtilbudsleder, to souschefer og en afdelingsleder. Ledelsen sammensættes i opstartsfasen således, at lederen af Daginstitutionen Kongeåen bliver leder af den sammenlagte institution, souschefen i daginstitutionen Kongeåen bliver souschef i den sammenlagte institution, lederen af Vamdrup Børnehave bliver ligeledes souschef i den sammenlagte institution, og afdelingslederen i Daginstitutionen Kongeåen bliver afdelingsleder. Nuværende souschef i Vamdrup Børnehave tilbydes at fortsætte som pædagog i den sammenlagte institution. Den nuværende leder af Vamdrup Børnehave har oplyst, at hun agter at gå på efterløn pr. 1. november 2017. Den souschefstilling som hun foreslås at få i den ny struktur, nedlægges i forbindelse med hendes fratræden.
- Der vil være en fælles bestyrelse for den sammenlagte institution. I henhold til de af Byrådet fastlagte styrelsesregler skal forældre fra begge afdelinger være repræsenteret i bestyrelsen (bilag).
- Antallet af forældrerepræsentanter fastlægges til 5 og antallet af medarbejderrepræsentanter til 2.
- Åbningstiden fortsætter uændret i begge afdelinger.
- Personalet vil være tilknyttet én af afdelingerne, men vil skulle være fleksible og dække hinanden af i nogle tilfælde (sygdomsperioder, ferieperioder, særlige projekter med en gruppe børn og lign.).
- Personalet vil ansættelsesretligt være ansat med tjeneste ved den sammenlagte institution.
En fusion vil medføre følgende fordele
- Det faglige niveau kan fastholdes i de to institutioner, idet de to afdelinger tilsammen vil råde over et tilstrækkeligt antal medarbejdere til at kunne dække de lovpligtige læreplanstemaer og til at sikre den nødvendige faglige sparring.
- Det vil sikre en mere fleksibel og dermed lidt mere rentabel institution.
- Der vil kunne laves spændende, fælles, faglige projekter for børnene på tværs af f.eks. årgange, eller projekter målrettet en bestemt gruppe børn med et særligt fokus på f.eks. motorik, musik eller sprog. Børnene vil have mulighed for at danne andre relationer end til den sædvanlige børnegruppe i egen afdeling.
- Daginstitutionen Kongeåen har en fysisk ressource, som kan tænkes ind i sådanne projekter. En bus, som er en stor fordel, fordi det netop muliggør, at man kan besøge hinanden og samle børnene på tværs af afdelingerne.
Processen
- Fusionen foreslås gennemført pr. 1. oktober 2016. Det vil sikre tilstrækkelig med tid til at gennemføre de forudgående opgaver i bl.a. forældrebestyrelsen. Det giver også mulighed for i de kommende måneder at øge samarbejdet og få afklaret praktiske og pædagogiske forhold, inden sammenlægningen er en realitet.
- I løbet af foråret 2016 foretages nyvalg til forældrebestyrelsen ved den sammenlagte institution, således at denne kan træde i funktion ved sammenlægningens start. Kolding Kommunes regler for valg til forældrebestyrelser i institutioner med to fysisk adskilte afdelinger følges.
- Frem til fusionstidspunktet 1. oktober 2016 inddrages de to eksisterende bestyrelser i planlægningsarbejdet. Således afvikles der i relation til fusionen fælles møder mellem forældrebestyrelserne.
- Der gennemføres en inddragende proces med medarbejderne fra begge institutioner.
- Processens gennemførelse tager udgangspunkt i Få fat i fusionen, som er en vejledning til gennemførelse af fusioner (bilag).
Ledelsen i de to nuværende institutioner har begge vist interesse for at indgå i en fusion.
Jf. Kolding Kommunes delegerings- og kompetencefordelingsplan besluttes den sammenlagte institutions navn af Børne- og Uddannelsesudvalget. Det anbefales, at navnet besluttes med baggrund i forslag fra institutionernes nuværende forældrebestyrelser.
Den 3. februar 2016 har de to ledere orienteret om fusionen i hver deres institution således: MED-udvalget, personalet, forældrebestyrelsen, øvrige forældre i nævnte rækkefølge. Samme dag blev dagsordenen offentliggjort.
Høring
Forældrebestyrelsen ved Daginstitutionen Kongeåen
Bestyrelsen er meget positiv for ideen. Den ser både fordele og muligheder i fusionen, idet der fås én fleksibel institution med et tilsammen større børnetal og dertil hørende personalegruppe.
I forhold til de ting, der i øvrigt nævnes i oplægget, har bestyrelsen følgende kommentarer:
Fastholdelse af de to fysiske afdelinger bliver nødvendigt, for at vi kan tilbyde de gode rammer for vores børn og personale.
At booke til én institution ser vi som en fordel, hvor ledelsen i samarbejde med forældrene sikrer, at kommende børn får plads der, hvor vi bedst kan tilfredsstille deres behov og ønsker. Samtidig sikres det, at vi får så optimal en drift af den samlede institution som muligt.
At sammenlægningen skal ske pr. 1. oktober, mener vi, er fornuftigt. Det er med til at sikre, at vi som institutionsbestyrelser kan komme godt ind i arbejdet sammen med ledelsen og personalegruppen. Derved får vi mulighed for at udarbejde et grundlag til de overordnede pædagogiske principper til den nye bestyrelse, der træder i kraft 1. oktober 2016.
Bestyrelsessammensætningen bekymrer os. I Daginstitutionen Kongeåen har vi gode erfaringer med personalerepræsentation fra de forskellige afdelinger, 1 fra vuggestuen, 1 fra børnehaven og 1 fra specialområdet.
Vi foreslår en sammensætning med 5 forældrerepræsentanter og 4 personalerepræsentanter (de tre nuværende suppleret med 1 fra Vamdrup Børnehave og lederen af institutionen som sekretær). En sådan bestyrelsessammensætning vil bevirke, at vi får forskellige personalesynspunkter fra begge matrikler, baseret på deres kompetencer inden for deres arbejdsområde.
Den øvrige konstruktion for institutionen er vi helt enige i. Såfremt børnetallet kommer til at passe i forhold til prognoser og de børn, der er kendte, er der god mening i, at institutionen ultimo 2017, når lederen af Vamdrup Børnehave går på efterløn, nedlægger hendes stilling, og at der herefter fremadrettet kun er én ledelse bestående af: dagtilbudslederen, souschefen og afdelingslederen.
Forældrebestyrelsen ved Vamdrup Børnehave
Bestyrelsen bakker op om fusionen, idet den kan se mange fordele med hensyn til både de pædagogfaglige kompetencer og de fysiske rammer. Dog har bestyrelsen en række forbehold, som den ønsker, der bliver taget hensyn til:
Jf. Kolding Kommunes delegerings- og kompetencefordelingsplan besluttes den sammenlagte institutions navn af Børne- og Uddannelsesudvalget. Det anbefales, at navnet besluttes med baggrund i forslag fra institutionernes nuværende forældrebestyrelser.
Den 3. februar 2016 har de to ledere orienteret om fusionen i hver deres institution således: MED-udvalget, personalet, forældrebestyrelsen, øvrige forældre i nævnte rækkefølge. Samme dag blev dagsordenen offentliggjort.
Høring
Forældrebestyrelsen ved Daginstitutionen Kongeåen
Bestyrelsen er meget positiv for ideen. Den ser både fordele og muligheder i fusionen, idet der fås én fleksibel institution med et tilsammen større børnetal og dertil hørende personalegruppe.
I forhold til de ting, der i øvrigt nævnes i oplægget, har bestyrelsen følgende kommentarer:
Fastholdelse af de to fysiske afdelinger bliver nødvendigt, for at vi kan tilbyde de gode rammer for vores børn og personale.
At booke til én institution ser vi som en fordel, hvor ledelsen i samarbejde med forældrene sikrer, at kommende børn får plads der, hvor vi bedst kan tilfredsstille deres behov og ønsker. Samtidig sikres det, at vi får så optimal en drift af den samlede institution som muligt.
At sammenlægningen skal ske pr. 1. oktober, mener vi, er fornuftigt. Det er med til at sikre, at vi som institutionsbestyrelser kan komme godt ind i arbejdet sammen med ledelsen og personalegruppen. Derved får vi mulighed for at udarbejde et grundlag til de overordnede pædagogiske principper til den nye bestyrelse, der træder i kraft 1. oktober 2016.
Bestyrelsessammensætningen bekymrer os. I Daginstitutionen Kongeåen har vi gode erfaringer med personalerepræsentation fra de forskellige afdelinger, 1 fra vuggestuen, 1 fra børnehaven og 1 fra specialområdet.
Vi foreslår en sammensætning med 5 forældrerepræsentanter og 4 personalerepræsentanter (de tre nuværende suppleret med 1 fra Vamdrup Børnehave og lederen af institutionen som sekretær). En sådan bestyrelsessammensætning vil bevirke, at vi får forskellige personalesynspunkter fra begge matrikler, baseret på deres kompetencer inden for deres arbejdsområde.
Den øvrige konstruktion for institutionen er vi helt enige i. Såfremt børnetallet kommer til at passe i forhold til prognoser og de børn, der er kendte, er der god mening i, at institutionen ultimo 2017, når lederen af Vamdrup Børnehave går på efterløn, nedlægger hendes stilling, og at der herefter fremadrettet kun er én ledelse bestående af: dagtilbudslederen, souschefen og afdelingslederen.
Forældrebestyrelsen ved Vamdrup Børnehave
Bestyrelsen bakker op om fusionen, idet den kan se mange fordele med hensyn til både de pædagogfaglige kompetencer og de fysiske rammer. Dog har bestyrelsen en række forbehold, som den ønsker, der bliver taget hensyn til:
1. Første valgperiode skal løbe fra 1. oktober 2016 til 31. december 2017. Der ønskes hermed dispensation for de første 3 måneder, således at der ikke skal vælges en ny bestyrelse allerede efter disse første 3 måneder, men derimod først efter 1 år og 3 måneder. Herefter løber valgperioderne fra 1. januar til 31. december.
2. Vamdrup Børnehave skal sikres 2 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant i den nye fælles bestyrelse.
3. Når Bodil går på efterløn, skal det sikres, at der fortsat skal være en ledelsesperson i Vamdrup Børnehave, som personale, børn og forældre har daglig kontakt til. Ledelsesteamet skal altså være synligt og have sin daglige gang i begge afdelinger.
4. Det er vigtigt, at den fusionerede institution afspejler begge børnehaver. Det skal være en ny, fælles børnehave med 2 afdelinger og altså ikke kun f.eks. Daginstitutionen Kongeåen fordelt på 2 afdelinger. Det er vigtigt, at både Daginstitutionen Kongeåen og Vamdrup Børnehaves hidtidige arbejde og erfaringer respekteres og bibeholdes af hensyn til de 2 afdelingers forskelligheder og styrker.
5. Der skal være mulighed for, at nye forældre kan få en rundvisning i begge afdelinger, så de kan danne sig et ordentligt indtryk af begge afdelinger og dermed vælge den afdeling, der passer dem bedst. Dette vil styrke den nye børnehave, da de forskellige muligheder i de to afdelinger vil gøre det muligt at ramme så mange i målgruppen som muligt.
6. Jf. fusionsforslaget om én institution to afdelinger, hvor man booker én samlet institution, og børnene herefter bliver fordelt efter forældrenes ønsker, så er det vigtigt, at børnene skal sikres at kunne blive i den afdeling, hvor de er startet, og dermed ikke risikere en evt. opdeling af de to afdelinger, hvor de små f.eks. er i den ene afdeling og de store i den anden. En sådan opdeling vil fjerne fordelen med de 2 afdelinger med hver deres fordele at byde på.
7. Børn, der allerede har booket plads (til 2016, 2017 og 2018), inden fusionen træder i kraft 1. oktober 2016, skal sikres den plads, de har ønsket.
8. Ved booking af institutionen skal forældrene sikres muligheden for at vælge afdeling for ikke at risikere at skræmme nogen væk.
9. Det skal fremgå af præsentationen af den fusionerede institution (profil på kommunen hjemmeside), at der er mulighed for at vælge afdeling. Der skal være en tydelig angivelse af fordelene ved de to afdelinger, så man derved favner bredt og rammer så mange i målgruppen som muligt.
10. Der skal være en ligelig fordeling af kompetencer og ressourcer mellem de to afdelinger, så det faglige niveau bibeholdes.
11. Børn skal kunne flytte afdeling i de perioder, hvor Kolding Kommune har bestemt, at der skal være behovsåbent og altså ikke i andre ferieperioder, sygdomsperioder osv.
Forvaltningens kommentering af høringssvarene
Det konstateres, at begge institutioner bakker op om fusionen. Forvaltningen har følgende bemærkninger til de konkrete kommentarer:
Vedr. forældrebestyrelsen:
- Styringsmæssigt er der et lovkrav om, at der findes én forældrebestyrelse i én institution. Det vurderes herudover hensigtsmæssigt med én fælles bestyrelse, da en ny fælles bestyrelse skal igangsætte arbejdet med fælles overordnede principper for institutionen. Dette arbejde vil blive udskudt, hvis forældrebestyrelsen først tiltræder efter 1 år og 3 måneder. Det fastholdes derfor, at forældrebestyrelsen vælges i forbindelse med institutionens start, hvilket eksempelvis kan ske inden for den første måned efter fusionen.
- Fordelingen af bestyrelsesrepræsentanter foreslås at være: Vamdrup Børnehave skal have 2 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant og Daginstitutionen Kongeåen skal have 3 forældrerepræsentanter og 2 medarbejderrepræsentanter. I denne sammensætning forudsættes indtænkt lovens krav om særskilt repræsentation fra specialgruppen. Det samlede antal i bestyrelsen bliver således 5 forældrerepræsentanter og 3 medarbejderrepræsentanter.
Vedr. stedlig ledelse, opstart pr. 1. oktober 2016 og fastholdelse af de to fysiske afdelinger:
Alle emner er forudsat i sagsfremstillingen.
Som beskrevet i forslaget skal der være stedlig ledelse på hver matrikel, f.eks. i form af en afdelingsleder eller en souschef. Institutionens øverste leder skal have sin faste gang på begge matrikler.
Vedr. booking:
Den ene institution, Kongeåen, bakker op om én fælles indgang til booking kombineret med, at den ny institution efterfølgende i samarbejde med forældrene placerer børn ud fra forældrenes ønsker. Vamdrup Børnehave påpeger derimod, at forældrene skal sikres mulighed for at vælge afdeling. Forvaltningen vurderer, at det vil binde kapacitetsstyringen langt ud i fremtiden, hvis der kan bookes i hver afdeling. Dette kombineret med det faldende børnetal vil være uhensigtsmæssigt. Forældrenes mulighed for at vælge, vurderes at være til stede i forbindelse med institutionsledelsens drøftelse med forældrene. Forslaget om booking af institutionen med efterfølgende konkret placering af barnet ud fra ønsker og drøftelse med forældrene fastholdes derfor.
Vedr. børn som er startet eller som har booket plads inden fusionen:
Disse børn flytter ikke afdeling, men de vil i forbindelse med fælles projekter mellem afdelingerne, f.eks. skolestartprojekt, lejlighedsvist samles i den anden afdeling.
Vedr. principper for arbejdet i den fusionerede institution:
Forvaltningen vurderer, at det netop ligger inden for rammerne for den kommende fælles forældrebestyrelse og ledelse at tilgodese ønsker om:
Alle emner er forudsat i sagsfremstillingen.
Som beskrevet i forslaget skal der være stedlig ledelse på hver matrikel, f.eks. i form af en afdelingsleder eller en souschef. Institutionens øverste leder skal have sin faste gang på begge matrikler.
Vedr. booking:
Den ene institution, Kongeåen, bakker op om én fælles indgang til booking kombineret med, at den ny institution efterfølgende i samarbejde med forældrene placerer børn ud fra forældrenes ønsker. Vamdrup Børnehave påpeger derimod, at forældrene skal sikres mulighed for at vælge afdeling. Forvaltningen vurderer, at det vil binde kapacitetsstyringen langt ud i fremtiden, hvis der kan bookes i hver afdeling. Dette kombineret med det faldende børnetal vil være uhensigtsmæssigt. Forældrenes mulighed for at vælge, vurderes at være til stede i forbindelse med institutionsledelsens drøftelse med forældrene. Forslaget om booking af institutionen med efterfølgende konkret placering af barnet ud fra ønsker og drøftelse med forældrene fastholdes derfor.
Vedr. børn som er startet eller som har booket plads inden fusionen:
Disse børn flytter ikke afdeling, men de vil i forbindelse med fælles projekter mellem afdelingerne, f.eks. skolestartprojekt, lejlighedsvist samles i den anden afdeling.
Vedr. principper for arbejdet i den fusionerede institution:
Forvaltningen vurderer, at det netop ligger inden for rammerne for den kommende fælles forældrebestyrelse og ledelse at tilgodese ønsker om:
- Den fusionerede institution skal afspejle begge afdelinger.
- Nye forældre kan få en rundvisning i begge afdelinger.
- En ligelig fordeling af kompetencer og ressourcer mellem de to afdelinger, så det faglige niveau bibeholdes.
Vedr. præsentation på hjemmesiden:
Den fusionerede institution vil blive præsenteret på en ny fælles hjemmeside her vil hver afdeling selvfølgelig skulle præsenteres. Men der vil også skulle beskrives, hvilket fælles ståsted og fælles tiltag, den fusionerede institution har.
Den fusionerede institution vil blive præsenteret på en ny fælles hjemmeside her vil hver afdeling selvfølgelig skulle præsenteres. Men der vil også skulle beskrives, hvilket fælles ståsted og fælles tiltag, den fusionerede institution har.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-02-2016
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 07-03-2016
Resumé
Kvalitetsrapporten 2014/2015 er en evaluering af kvaliteten i Kolding Kommunale Skolevæsen. Den bygger på resultatoplysninger om skolevæsenet som helhed og den enkelte skole. Vurderingsgrundlaget er de nationale mål for folkeskolen, som de lokale resultater holdes op imod.
I Kvalitetsrapporten tegnes der et samlet set meget positivt billede af kvaliteten i Kolding Skolevæsen. Det faglige niveau og elevernes trivsel er tilfredsstillende.
Kvalitetsrapporten giver ikke anledning til udarbejdelse af handleplaner med henblik på at forbedre det faglige niveau, jf. folkeskolelovens § 40a.
I Kvalitetsrapporten tegnes der et samlet set meget positivt billede af kvaliteten i Kolding Skolevæsen. Det faglige niveau og elevernes trivsel er tilfredsstillende.
Kvalitetsrapporten giver ikke anledning til udarbejdelse af handleplaner med henblik på at forbedre det faglige niveau, jf. folkeskolelovens § 40a.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at kvalitetsrapport 2014/15 godkendes, idet der ikke findes grundlag for at vedtage konkrete handleplaner,
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren nøje at følge udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning i de nationale test, udviklingen i niveauet i mundtlig og skriftlig engelsk i folkeskolens afgangsprøve samt udviklingen i andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse,
at børne- og uddannelsesdirektøren pålægges at drøfte skolebestyrelsernes udtalelser til rapporten med blandt andre skolelederne med henblik på mulig inddragelse i den næste kvalitetsrapport,
at børne- og uddannelsesdirektøren bemyndiges til at iværksætte de fornødne tiltag i forbindelse med offentliggørelse på internettet af kvalitetsrapporten for Kolding kommunale Skolevæsen og skolebestyrelsernes udtalelser til rapporten under iagttagelse af bestemmelserne vedrørende oplysninger omfattet af tavshedspligten.
at kvalitetsrapport 2014/15 godkendes, idet der ikke findes grundlag for at vedtage konkrete handleplaner,
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren nøje at følge udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning i de nationale test, udviklingen i niveauet i mundtlig og skriftlig engelsk i folkeskolens afgangsprøve samt udviklingen i andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse,
at børne- og uddannelsesdirektøren pålægges at drøfte skolebestyrelsernes udtalelser til rapporten med blandt andre skolelederne med henblik på mulig inddragelse i den næste kvalitetsrapport,
at børne- og uddannelsesdirektøren bemyndiges til at iværksætte de fornødne tiltag i forbindelse med offentliggørelse på internettet af kvalitetsrapporten for Kolding kommunale Skolevæsen og skolebestyrelsernes udtalelser til rapporten under iagttagelse af bestemmelserne vedrørende oplysninger omfattet af tavshedspligten.
Sagsfremstilling
Udarbejdelse af kvalitetsrapporten er lovpligtig, jf. folkeskolelovens § 40a. De nærmere krav til rapportens udarbejdelse er fastsat i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. Rapporten er udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen og i overensstemmelse med de retningslinjer, som Byrådet vedtog den 26. oktober 2015.
I tråd med intentionerne i folkeskolereformen og den ny bekendtgørelse om kvalitetsrapporter fra juni 2014 er kvalitetsrapportens form og indhold ændret i forhold til kommunens tidligere kvalitetsrapporter. Tidligere byggede evalueringen på oplysninger om de pædagogiske processer, nøgletal og faglige resultatoplysninger. Indeværende rapport afspejler, at kvalitetsrapporten i højere grad skal ses som et værktøj til mål- og resultatopfølgning, og den bygger primært på kvantitative resultatoplysninger til belysning af status for opfyldelsen af de nationale mål på folkeskoleområdet.
Såfremt rapporten viser, at niveauet i skolevæsenet som helhed eller på en skole ikke er tilfredsstillende, skal der, jf. folkeskolelovens § 40 a, som en del af kvalitetsrapporten udarbejdes en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.
Kvalitetsrapporten består af:
Kvalitetsrapporten 2014/2015.
Bilag 1 - Resultatoplysninger almenområdet.
Bilag 2 - Resultatoplysninger specialområdet.
Bilag 3a og b - Resultater af de nationale test (fortrolige). Behandles på lukket dagsordenspunkt.
Bilag 4: Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15.
Efter Byrådets godkendelse offentliggøres rapporten og skolebestyrelsernes udtalelser til rapporten på internettet. Dette er et lovkrav, jf. folkeskolelovens § 40a, stk. 4.
Kvalitetsrapportens hovedkonklusioner
Resultatoplysningerne i kvalitetsrapporten tegner et samlet set meget positivt billede af kvaliteten i Kolding Skolevæsen. Det faglige niveau vurderes som tilfredsstillende; eleverne har et højt udbytte af undervisningen, og niveauet er stigende. Det stigende faglige niveau kommer til udtryk ved, at der set over en treårig periode er en samlet set positiv udvikling i resultaterne af folkeskolens afgangsprøve og de nationale test. På langt de fleste faglige resultatoplysninger ligger Kolding Kommune desuden på niveau med eller over landsgennemsnittet.
Med hensyn til elevernes trivsel, tegner rapporten ligeledes et tilfredsstillende billede. Kolding Kommune ligger på niveau med eller over landsgennemsnittet og klarer sig desuden flot sammenlignet med kommuner, der ligner Kolding på en række socioøkonomiske faktorer. Udviklingen i elevernes trivsel kan ikke følges over tid, idet den nationale trivselsmåling blev gennemført første gang i skoleåret 2014/15.
I Skolevæsenet arbejdes der konstruktivt med de nationale mål for folkeskolen. To mål er allerede opfyldt; nemlig understøttelsen af 95-procent-målæstningen, og at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. På fire ud af de seks øvrige mål for folkeskolen, som der følges op på i rapporten, er der en positiv udvikling set over en treårig periode. På et mål er målopfyldelsen uændret og på et mål (trivsel) kan progressionen endnu ikke følges.
Det er fuldt ud forventeligt, at ikke alle mål for folkeskolen er opfyldt. For det første er data indsamlet 1 år inde i reformen. For det andet er de nationale mål for folkeskolen og de dertil hørende måltal sat ambitiøst, for at skolerne har et mål at arbejde henimod. Det er forventningen, at målopfyldelsen øges, når de igangsatte reforminitiativer har været i gang over længere tid.
På trods af det generelt høje niveau i Skolevæsenet er der enkelte opmærksomhedspunkter. Det drejer sig om andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning i de nationale test, hvor andelen er faldende set over en treårig periode. Desuden ses et fald i niveauet i mundtlig og skriftlig engelsk i folkeskolens afgangsprøve, og endelig er der en svag tendens til, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, er faldende. Udviklingerne giver ikke anledning til konkrete opfølgningsinitiativer, men bør følges nøje for at sikre, at der ikke er tale om varige tendenser.
Udtalelser fra skolebestyrelserne
Inden Børne- og Uddannelsesudvalgets og Byrådets drøftelse af rapporten indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten, jf. folkeskolelovens § 40a, stk. 2. Nedenfor følger de indkomne udtalelser og forvaltningens bemærkninger hertil.
En skolebestyrelse har ikke udtalt sig om kvalitetsrapporten.
Følgende skolebestyrelser tager kvalitetsrapporten til efterretning:
Taps Skole, Fynslundskolen og Børnehaven Spiren, Munkevængets Skole, Bramdrup Skole, Dalby Skole, Sdr. Bjert Centralskole, Harte Skole, Ødis Skole, Rådhusskolen, Vester Nebel Skole, Vamdrup Skole, Brændkjærskolen.
Følgende skolebestyrelser har bemærkninger som følger:
Alminde-Viuf Fællesskole
Skolebestyrelsen ved Alminde-Viuf Fællesskole tager som helhed kvalitetsrapporten til efterretning.
For Alminde-Viuf Fællesskoles vedkommende har vi dog bemærket, at specielt karaktererne i fagene idræt og biologi skriftligt ligger noget under gennemsnittet for Kolding kommune, så her skal der måske ydes en ekstra indsats.
Bakkeskolen
Skolebestyrelsen bemærker:
I tråd med intentionerne i folkeskolereformen og den ny bekendtgørelse om kvalitetsrapporter fra juni 2014 er kvalitetsrapportens form og indhold ændret i forhold til kommunens tidligere kvalitetsrapporter. Tidligere byggede evalueringen på oplysninger om de pædagogiske processer, nøgletal og faglige resultatoplysninger. Indeværende rapport afspejler, at kvalitetsrapporten i højere grad skal ses som et værktøj til mål- og resultatopfølgning, og den bygger primært på kvantitative resultatoplysninger til belysning af status for opfyldelsen af de nationale mål på folkeskoleområdet.
Såfremt rapporten viser, at niveauet i skolevæsenet som helhed eller på en skole ikke er tilfredsstillende, skal der, jf. folkeskolelovens § 40 a, som en del af kvalitetsrapporten udarbejdes en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.
Kvalitetsrapporten består af:
Kvalitetsrapporten 2014/2015.
Bilag 1 - Resultatoplysninger almenområdet.
Bilag 2 - Resultatoplysninger specialområdet.
Bilag 3a og b - Resultater af de nationale test (fortrolige). Behandles på lukket dagsordenspunkt.
Bilag 4: Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15.
Efter Byrådets godkendelse offentliggøres rapporten og skolebestyrelsernes udtalelser til rapporten på internettet. Dette er et lovkrav, jf. folkeskolelovens § 40a, stk. 4.
Kvalitetsrapportens hovedkonklusioner
Resultatoplysningerne i kvalitetsrapporten tegner et samlet set meget positivt billede af kvaliteten i Kolding Skolevæsen. Det faglige niveau vurderes som tilfredsstillende; eleverne har et højt udbytte af undervisningen, og niveauet er stigende. Det stigende faglige niveau kommer til udtryk ved, at der set over en treårig periode er en samlet set positiv udvikling i resultaterne af folkeskolens afgangsprøve og de nationale test. På langt de fleste faglige resultatoplysninger ligger Kolding Kommune desuden på niveau med eller over landsgennemsnittet.
Med hensyn til elevernes trivsel, tegner rapporten ligeledes et tilfredsstillende billede. Kolding Kommune ligger på niveau med eller over landsgennemsnittet og klarer sig desuden flot sammenlignet med kommuner, der ligner Kolding på en række socioøkonomiske faktorer. Udviklingen i elevernes trivsel kan ikke følges over tid, idet den nationale trivselsmåling blev gennemført første gang i skoleåret 2014/15.
I Skolevæsenet arbejdes der konstruktivt med de nationale mål for folkeskolen. To mål er allerede opfyldt; nemlig understøttelsen af 95-procent-målæstningen, og at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. På fire ud af de seks øvrige mål for folkeskolen, som der følges op på i rapporten, er der en positiv udvikling set over en treårig periode. På et mål er målopfyldelsen uændret og på et mål (trivsel) kan progressionen endnu ikke følges.
Det er fuldt ud forventeligt, at ikke alle mål for folkeskolen er opfyldt. For det første er data indsamlet 1 år inde i reformen. For det andet er de nationale mål for folkeskolen og de dertil hørende måltal sat ambitiøst, for at skolerne har et mål at arbejde henimod. Det er forventningen, at målopfyldelsen øges, når de igangsatte reforminitiativer har været i gang over længere tid.
På trods af det generelt høje niveau i Skolevæsenet er der enkelte opmærksomhedspunkter. Det drejer sig om andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning i de nationale test, hvor andelen er faldende set over en treårig periode. Desuden ses et fald i niveauet i mundtlig og skriftlig engelsk i folkeskolens afgangsprøve, og endelig er der en svag tendens til, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, er faldende. Udviklingerne giver ikke anledning til konkrete opfølgningsinitiativer, men bør følges nøje for at sikre, at der ikke er tale om varige tendenser.
Udtalelser fra skolebestyrelserne
Inden Børne- og Uddannelsesudvalgets og Byrådets drøftelse af rapporten indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten, jf. folkeskolelovens § 40a, stk. 2. Nedenfor følger de indkomne udtalelser og forvaltningens bemærkninger hertil.
En skolebestyrelse har ikke udtalt sig om kvalitetsrapporten.
Følgende skolebestyrelser tager kvalitetsrapporten til efterretning:
Taps Skole, Fynslundskolen og Børnehaven Spiren, Munkevængets Skole, Bramdrup Skole, Dalby Skole, Sdr. Bjert Centralskole, Harte Skole, Ødis Skole, Rådhusskolen, Vester Nebel Skole, Vamdrup Skole, Brændkjærskolen.
Følgende skolebestyrelser har bemærkninger som følger:
Alminde-Viuf Fællesskole
Skolebestyrelsen ved Alminde-Viuf Fællesskole tager som helhed kvalitetsrapporten til efterretning.
For Alminde-Viuf Fællesskoles vedkommende har vi dog bemærket, at specielt karaktererne i fagene idræt og biologi skriftligt ligger noget under gennemsnittet for Kolding kommune, så her skal der måske ydes en ekstra indsats.
Bakkeskolen
Skolebestyrelsen bemærker:
- At de faglige resultater for Kolding Kommune ligger over landsgennemsnittet i de bundne prøver og med stigning for tredje år i træk.
- Lærernes kompetencedækning i Kolding Kommune er højere i perioden end landsgennemsnittet.
- Rapporten viser et højt fagligt niveau og en høj grad af trivsel i Kolding kommunale skolevæsen.
- Alt i alt en meget tilfredsstillende kvalitetsrapport, der dokumenterer faglighed, trivsel og kvalitet.
Christiansfeld Skole
Skolebestyrelsen ved Christiansfeld Skole har ingen indvendinger mod kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/15, og vi hæfter os ved at rapporten tegner et samlet set positivt billede af kvaliteterne i Kolding Skolevæsen.
Vi håber, at Kolding Kommune fortsætter med den positive prioritering af ressourcerne til vore skoler, som vi bl.a. mener er alt afgørende for, at vi kan komme i mål med skolereformens nationale mål og fortsætte den positive udvikling i Kolding Skolevæsen. Uden den gode lærer/pædagog vil det være svært at nå målene og bibeholde den positive udvikling. Med de bemærkninger tager vi kvalitetsrapporten til efterretning.
Eltang Skole og Børnehave
Bestyrelsen ved Eltang Skole og Børnehave har ingen kommentarer til kvalitetsrapporten for 2014 - 2015, men bemærker at læringsfremmende tiltag som inklusion og trivsel ikke fylder væsentligt i kvalitetsrapporten.
Kongsbjergskolen
Skolebestyrelsen har gennemgået datamaterialet, der er udsendt i forbindelse med udtalelsen til kvalitetsrapporten.
Det er glædeligt, at det for Kongsbjergskolen, samt skolerne i Kolding Kommune generelt er lykkedes at løfte elevernes læring/karakterer også set i lyset af de socioøkonomiske referencer. Ligeledes, at vi som skole har løftet elevernes karakterer i de fag, vi har haft fokus på, og hvor skolen har iværksat forskellige tiltag.
Skolebestyrelsen er dog også klar over, at tal viser et øjebliksbillede, og at der ved ganske små ændringer i klassesammensætninger eller andre faktorer, kan give faldende eller højere karakterer på et andet tidspunkt. Derfor vil vi evaluere nøje, om dette er vedvarende ændringer efter næste eksamen.
Tilslutningen til SFO er fortsat faldende og meget lav. Dette vil vi arbejde på at undersøge for at kunne iværksætte de ændringer, der skal til for at imødekomme forældrenes behov og ønsker for at få deres børn passet og udviklet.
Andelen af elever, der er opgjort til at være i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutningen af 9 kl. er opgjort til 100%, og dette tal er efter nærmere undersøgelser korrekt, hvilket er meget positivt.
Det er fortsat vigtigt for os, at skolens personale med professionel tilgang til motivation og læring giver eleverne faglige og sociale kompetencer på et højt niveau, hermed dannelse til at kunne begå sig i et demokratisk samfund. Vores flerårige langsigtede arbejde med skolens vision i et samarbejde mellem alle medarbejdere og dermed fokus på dette vurderer vi også som en del af baggrunden for de forbedrede karakterer og den høje tilslutning til ungdomsuddannelserne.
Lyshøjskolen
Skolebestyrelsen mener, at det generelle indtryk er, at skolevæsenet i Kolding Kommune er i en fin stand, og der er gode resultater i rapporten.
I forhold til at man har truffet beslutning om at skifte kvalitetsrapport form, mener skolebestyrelsen ved Lyshøjskolen, at det er vigtigt at være opmærksom på, at datamaterialet i den nye kvalitetsrapport langt overvejende er kvantitative data, som udelukkende beskriver de hårde fakta.
Skolebestyrelsen ser gerne der arbejdes på, at supplere datamaterialet med udvikling af evalueringsredskaber, som kan evaluere på dannelse og elevernes alsidige udvikling.
Sdr. Vang Skole
Skolebestyrelsen er tilfreds med en mere overskuelig kvalitetsrapport. Den er informativ, og der er klare mål.
Det opfordres til at lave en digital oversigt/en online løsning, hvor taloversigten bliver nemmere at overskue, og hvor man evt. kan udvælge de områder/skoler, man vil kigge på.
Der er en fejl på side 24 samt i bilag 1 i den socioøkonomiske reference ved Sdr. Vang Skole 2014/2015. Der skal ikke stå 0,5 men 0,8 da karaktergennemsnittet er 7,6 mens dens socioøkonomiske reference er 6,8.
Sjølund-Hejls Skole
Skolebestyrelsen ved Sjølund-Hejls Skole ønsker at tilkendegive vores tilfredshed med og anerkendelse af det positive billede, der tegnes af Kolding Kommunes skolevæsen i en meget flot kvalitetsrapport. Det er positivt at se de gode resultater og virkningen af de mange forskellige indsatser, der har været arbejdet med.
Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Skolebestyrelsen ved Skanderup-Hjarup Forbundsskole ønsker at formuleringen konkrete måltal om at reducere andelen af dårlige elever år for år på side 14 i rapporten omformuleres.
Selvom dårlige er sat i anførselstegn, finder skolebestyrelsen ikke formuleringen anerkendende.
Aalykkeskolen
Kvalitetsrapporten giver et godt overblik over kvaliteten i det samlede skolevæsen, hvor både faglighed og trivsel indgår.
Skolebestyrelsen kan konstatere, at Kolding Kommunes skolevæsen er et veldrevet skolevæsen, hvor kommunens samlede faglige niveau er stigende, og trivslen blandt elever ligeledes er stigende. Skolebestyrelsen hæfter sig ved, at eleverne i Kolding trives godt blandt sammenlignelige kommuner.
Bilagene med fakta synes svært læsbare, hvorfor vi opfordrer til en yderligere læsbar og håndterbar udgave.
Skolebestyrelsen lægger mærke til, at der er klasser i Kolding Kommune med meget lave klassekvotienter på f.eks. 12 elever med heraf høje afledte omkostninger pr. elev.
Vonsild Skole
Skolebestyrelsen har ingen kommentarer til kvalitetsrapporten og tager den derfor til efterretning.
Bestyrelsen glædes over de fine resultater for Kolding Kommune og ikke mindst Vonsild Skole. Det er resultater der efter bestyrelsens overbevisning tegner godt for det samlede skolevæsen i Kolding.
Forvaltningens kommentering af høringssvarene
Ad Eltang Skole og Børnehave
Rapporten er udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. I bekendtgørelsen beskrives det, hvilke oplysninger der er obligatoriske i rapporten. Faglige resultatoplysninger såsom afgangskarakterer og testresultater udgør en større del af de obligatoriske kvalitetsindikatorer end indikatorer om trivsel og inklusion. Dette afspejles i rapporten.
Ad Lyshøjskolen
Kolding Kommune deltager i Program for Læringsledelse, der er et stort forskningsprogram under Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Forvaltningen og de enkelte skoler får derigennem data, der belyser perspektiver vedrørende elevernes dannelse og alsidige udvikling. Data herfra danner bl.a. grundlag for den udviklingssamtale, som forvaltningen i løbet af foråret 2016 tager med alle skoler som opfølgning på kvalitetsrapporten.
Ad Sdr. Vang Skole
Forvaltningen vil fremadrettet arbejde på, at rapportens bilag med talmateriale bliver mere oversigtlige, lettere at håndtere og dermed nemmere at læse.
Forvaltningen har ikke ressourcer til at lave en digital løsning, hvor data kan trækkes for specifikke institutioner og områder. Der henvises i stedet til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings Åbenhedsinitiativ; et digitalt værktøj, hvor skolens interessenter kan få adgang til og sammenligne centrale nøgletal for grundskolerne. Se mere på www.uddannelsesstatistik.dk.
Fejlene er rettet i den endelig rapport.
Ad Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Formuleringen er ændret i den endelige rapport.
Ad Aalykkeskolen
Se bemærkning til Sdr. Vang Skole
Skolestrukturen, der har indflydelse på skolernes klassekvotienter, er politisk besluttet.
Handleplaner
Ifølge folkeskoleloven skal der som en del af kvalitetsrapporten udarbejdes en handleplan, såfremt niveauet i skolevæsenet som helhed eller på den enkelte skole ikke er tilfredsstillende. Handleplanen skal indeholde opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet, jf. folkeskolelovens § 40a.
Koldings kvalitetsrapport 2014/2015 giver ikke anledning til udarbejdelse af handleplaner.
Opfølgning på rapporten
Forvaltningen vil følge op på kvalitetsrapporten ved afholdelse af udviklingssamtaler med hver enkelt skole. På mødet drøftes de mål, som skolen på baggrund af relevante data såsom kvalitetsrapporten og skolens resultater i T1 Program for Læringsledelse har opstillet for skolen.
Skolebestyrelsen ved Christiansfeld Skole har ingen indvendinger mod kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/15, og vi hæfter os ved at rapporten tegner et samlet set positivt billede af kvaliteterne i Kolding Skolevæsen.
Vi håber, at Kolding Kommune fortsætter med den positive prioritering af ressourcerne til vore skoler, som vi bl.a. mener er alt afgørende for, at vi kan komme i mål med skolereformens nationale mål og fortsætte den positive udvikling i Kolding Skolevæsen. Uden den gode lærer/pædagog vil det være svært at nå målene og bibeholde den positive udvikling. Med de bemærkninger tager vi kvalitetsrapporten til efterretning.
Eltang Skole og Børnehave
Bestyrelsen ved Eltang Skole og Børnehave har ingen kommentarer til kvalitetsrapporten for 2014 - 2015, men bemærker at læringsfremmende tiltag som inklusion og trivsel ikke fylder væsentligt i kvalitetsrapporten.
Kongsbjergskolen
Skolebestyrelsen har gennemgået datamaterialet, der er udsendt i forbindelse med udtalelsen til kvalitetsrapporten.
Det er glædeligt, at det for Kongsbjergskolen, samt skolerne i Kolding Kommune generelt er lykkedes at løfte elevernes læring/karakterer også set i lyset af de socioøkonomiske referencer. Ligeledes, at vi som skole har løftet elevernes karakterer i de fag, vi har haft fokus på, og hvor skolen har iværksat forskellige tiltag.
Skolebestyrelsen er dog også klar over, at tal viser et øjebliksbillede, og at der ved ganske små ændringer i klassesammensætninger eller andre faktorer, kan give faldende eller højere karakterer på et andet tidspunkt. Derfor vil vi evaluere nøje, om dette er vedvarende ændringer efter næste eksamen.
Tilslutningen til SFO er fortsat faldende og meget lav. Dette vil vi arbejde på at undersøge for at kunne iværksætte de ændringer, der skal til for at imødekomme forældrenes behov og ønsker for at få deres børn passet og udviklet.
Andelen af elever, der er opgjort til at være i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutningen af 9 kl. er opgjort til 100%, og dette tal er efter nærmere undersøgelser korrekt, hvilket er meget positivt.
Det er fortsat vigtigt for os, at skolens personale med professionel tilgang til motivation og læring giver eleverne faglige og sociale kompetencer på et højt niveau, hermed dannelse til at kunne begå sig i et demokratisk samfund. Vores flerårige langsigtede arbejde med skolens vision i et samarbejde mellem alle medarbejdere og dermed fokus på dette vurderer vi også som en del af baggrunden for de forbedrede karakterer og den høje tilslutning til ungdomsuddannelserne.
Lyshøjskolen
Skolebestyrelsen mener, at det generelle indtryk er, at skolevæsenet i Kolding Kommune er i en fin stand, og der er gode resultater i rapporten.
I forhold til at man har truffet beslutning om at skifte kvalitetsrapport form, mener skolebestyrelsen ved Lyshøjskolen, at det er vigtigt at være opmærksom på, at datamaterialet i den nye kvalitetsrapport langt overvejende er kvantitative data, som udelukkende beskriver de hårde fakta.
Skolebestyrelsen ser gerne der arbejdes på, at supplere datamaterialet med udvikling af evalueringsredskaber, som kan evaluere på dannelse og elevernes alsidige udvikling.
Sdr. Vang Skole
Skolebestyrelsen er tilfreds med en mere overskuelig kvalitetsrapport. Den er informativ, og der er klare mål.
Det opfordres til at lave en digital oversigt/en online løsning, hvor taloversigten bliver nemmere at overskue, og hvor man evt. kan udvælge de områder/skoler, man vil kigge på.
Der er en fejl på side 24 samt i bilag 1 i den socioøkonomiske reference ved Sdr. Vang Skole 2014/2015. Der skal ikke stå 0,5 men 0,8 da karaktergennemsnittet er 7,6 mens dens socioøkonomiske reference er 6,8.
Sjølund-Hejls Skole
Skolebestyrelsen ved Sjølund-Hejls Skole ønsker at tilkendegive vores tilfredshed med og anerkendelse af det positive billede, der tegnes af Kolding Kommunes skolevæsen i en meget flot kvalitetsrapport. Det er positivt at se de gode resultater og virkningen af de mange forskellige indsatser, der har været arbejdet med.
Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Skolebestyrelsen ved Skanderup-Hjarup Forbundsskole ønsker at formuleringen konkrete måltal om at reducere andelen af dårlige elever år for år på side 14 i rapporten omformuleres.
Selvom dårlige er sat i anførselstegn, finder skolebestyrelsen ikke formuleringen anerkendende.
Aalykkeskolen
Kvalitetsrapporten giver et godt overblik over kvaliteten i det samlede skolevæsen, hvor både faglighed og trivsel indgår.
Skolebestyrelsen kan konstatere, at Kolding Kommunes skolevæsen er et veldrevet skolevæsen, hvor kommunens samlede faglige niveau er stigende, og trivslen blandt elever ligeledes er stigende. Skolebestyrelsen hæfter sig ved, at eleverne i Kolding trives godt blandt sammenlignelige kommuner.
Bilagene med fakta synes svært læsbare, hvorfor vi opfordrer til en yderligere læsbar og håndterbar udgave.
Skolebestyrelsen lægger mærke til, at der er klasser i Kolding Kommune med meget lave klassekvotienter på f.eks. 12 elever med heraf høje afledte omkostninger pr. elev.
Vonsild Skole
Skolebestyrelsen har ingen kommentarer til kvalitetsrapporten og tager den derfor til efterretning.
Bestyrelsen glædes over de fine resultater for Kolding Kommune og ikke mindst Vonsild Skole. Det er resultater der efter bestyrelsens overbevisning tegner godt for det samlede skolevæsen i Kolding.
Forvaltningens kommentering af høringssvarene
Ad Eltang Skole og Børnehave
Rapporten er udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. I bekendtgørelsen beskrives det, hvilke oplysninger der er obligatoriske i rapporten. Faglige resultatoplysninger såsom afgangskarakterer og testresultater udgør en større del af de obligatoriske kvalitetsindikatorer end indikatorer om trivsel og inklusion. Dette afspejles i rapporten.
Ad Lyshøjskolen
Kolding Kommune deltager i Program for Læringsledelse, der er et stort forskningsprogram under Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Forvaltningen og de enkelte skoler får derigennem data, der belyser perspektiver vedrørende elevernes dannelse og alsidige udvikling. Data herfra danner bl.a. grundlag for den udviklingssamtale, som forvaltningen i løbet af foråret 2016 tager med alle skoler som opfølgning på kvalitetsrapporten.
Ad Sdr. Vang Skole
Forvaltningen vil fremadrettet arbejde på, at rapportens bilag med talmateriale bliver mere oversigtlige, lettere at håndtere og dermed nemmere at læse.
Forvaltningen har ikke ressourcer til at lave en digital løsning, hvor data kan trækkes for specifikke institutioner og områder. Der henvises i stedet til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings Åbenhedsinitiativ; et digitalt værktøj, hvor skolens interessenter kan få adgang til og sammenligne centrale nøgletal for grundskolerne. Se mere på www.uddannelsesstatistik.dk.
Fejlene er rettet i den endelig rapport.
Ad Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Formuleringen er ændret i den endelige rapport.
Ad Aalykkeskolen
Se bemærkning til Sdr. Vang Skole
Skolestrukturen, der har indflydelse på skolernes klassekvotienter, er politisk besluttet.
Handleplaner
Ifølge folkeskoleloven skal der som en del af kvalitetsrapporten udarbejdes en handleplan, såfremt niveauet i skolevæsenet som helhed eller på den enkelte skole ikke er tilfredsstillende. Handleplanen skal indeholde opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet, jf. folkeskolelovens § 40a.
Koldings kvalitetsrapport 2014/2015 giver ikke anledning til udarbejdelse af handleplaner.
Opfølgning på rapporten
Forvaltningen vil følge op på kvalitetsrapporten ved afholdelse af udviklingssamtaler med hver enkelt skole. På mødet drøftes de mål, som skolen på baggrund af relevante data såsom kvalitetsrapporten og skolens resultater i T1 Program for Læringsledelse har opstillet for skolen.
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen samt Børne- og Uddannelsesforvaltningen har i et samarbejde udarbejdet retningslinjer for pulje til kultursamarbejder i den åbne skole.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren og Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Baggrund
I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2016 blev ændringsforslaget Etablering af skole/kulturpulje til at styrke samarbejdet mellem skoler og kulturinstitutioner vedtaget. Der blev afsat 500.000 kr. årligt i årene 2016-2019 til den fælles pulje. Midlerne til puljen blev fundet i egne budgetter; 250.000 kr. fra Kulturpolitikken, 250.000 kr. fra Uddannelsespolitikken.
En arbejdsgruppe for skole/kultursamarbejdet, med repræsentanter fra begge forvaltninger samt Pædagogisk Center, skoler og kulturinstitutioner, har formuleret retningslinjer for tildeling fra puljen.
Formålet med puljen er at understøtte elevernes læring i den åbne skole gennem en øget kulturforståelse. Puljen opdeles i en strakspulje, hvor der kan søges mindre beløb til at igangsætte og projektmodne fælles udviklingsprojekter, samt en egentlig projektpulje, hvor skoler og kulturinstitutioner i fællesskab kan søge midler til kulturprojekter ind i den åbne skole.
Der er allerede etableret fælles skole/kulturprojekter med ekstern støtte eller egenfinansieret. For eksempel er der etableret et brassband på Christiansfeld Skole i et samarbejde med Musikskolen samt udvikling af undervisningsforløb i et samarbejde mellem Stadsarkivet og flere folkeskoler. Lignende projekter vil fremadrettet også kunne søge projektmidler internt til fælles kulturelle udviklingsprojekter.
I behandlingen af ansøgninger vil der bl.a. blive lagt vægt på en geografisk spredning af projekterne fordelt ud på både større og mindre skoler, ligesom udviklingsprojekter, projekter, der understøtter skolens faglige mål samt projekter med flere end to deltagende aktører vil blive prioriteret.
Ansøgningerne vil blive behandlet i et samarbejde mellem de to forvaltninger.
Med puljen forventes der at komme et øget antal samarbejds- og udviklingsprojekter mellem skoler og uddannelsesinstitutioner, der blandt andet vil føre til flere elever, der kan arbejde med æstetiske udtryk (tegne, spille, skrive o.s.v.) og som gennem kultur bliver i stand til at forholde sig til, og reflektere over det fællesskab og det samfund, som de er en del af.
Resumé
Børne- og Uddannelsesforvaltningen udarbejder én gang årligt en rapport over it-tilstanden på Kommunens folkeskoler. Formålet med rapporten er at give et overblik over de forskellige indsatser samt sætte fokus på kommende udfordringer.
Rapporten for 2015 er udarbejdet med fokus på anbefalingerne i den digitale strategi for folkeskolerne og på baggrund af den grundlæggende strategi for it i Kolding Kommunes folkeskoler, I Kolding ses it som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø.
Rapporten for 2015 er udarbejdet med fokus på anbefalingerne i den digitale strategi for folkeskolerne og på baggrund af den grundlæggende strategi for it i Kolding Kommunes folkeskoler, I Kolding ses it som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
IT-rapporten 2015 tager udgangspunkt i initiativer og handlinger for it på skoleområdet for kalenderåret 2015.
Fokus har i høj grad været at lægge sig op ad den eksisterende digitale strategi for skoleområdet, hvor udgangspunktet er at bruge it kreativt og inspirerende og der, hvor det giver mening.
Styregruppe for skole-it
Den kommunale styregruppe, som blev til i efteråret 2014, er i løbet af 2015 blevet en velfungerende sparringsgruppe, der jævnligt mødes til drøftelser, sparring og afdækning af behov på skolerne.
21. århundredes kompetencer
Der har gennem hele 2015 været fokus på, hvordan der kan tilføjes det målstyrede element en dimension omkring netop de kompetencer, der bliver efterspurgt i fremtiden. Ultimo 2015 åbnede officielt på Pædagogisk Center det nyeste tiltag, Pædagogisk Innovations-Laboratorium (PIL). PIL er ligesom Legoteket drevet af tanken om at skabe læring med afsæt i 21. century skills.
KL-projekt it og læring
Andet halvår af 2015 har budt på et intenst udviklingsprojekt med 14 andre kommuner. Projektet havde 6 mødegange, og mellem mødegangene var der lagt op til lokalt udviklingsarbejde i de enkelte kommuner.
It-supportere
På forsøgsbasis ansatte Pædagogisk Center to it-supportere, der havde til opgave at servicere skolerne med diverse it-tekniske udfordringer. Formålet med dette var at frigøre lærere, der er uddannet og ansat til pædagogisk arbejde, så de kunne praktisere deres kerneopgave.
Follow you-print
2015 blev året, hvor der blev lavet markante ændringer i forhold til print på skolerne. I stedet for en decentralt betalt printløsning gik man over til en centralt betalt og mere trimmet printløsning. Den nye løsning går kort fortalt ud på, at print følger brugeren.
Indkøb af devices for centralt afsatte midler
Skolerne har som de foregående år fået tildelt 500.000 kr. fra det samlede budget til indkøb af pcer.
Digitale læremidler
Samlet set har skolerne i Kolding indkøbt digitale læremidler for godt 3 mio. kr. Motivationen til det store indkøb af digitale læremidler beror blandt andet på Undervisningsministeriets tilskudspulje til at medfinansiere indkøb af digitale læremidler.
Brugerportalsinitiativet, herunder valg af læringsplatform
KL har i sin fælleskommunale digitaliseringsstrategi fremsat krav om et digitalt løft af folkeskolen. Et initiativ i den retning er, at alle kommuner skal indkøbe en læringsplatform. I anden halvdel af 2015 har der været stor fokus på valg af denne læringsplatform. Det endelige valg træffes forår 2016. Der forventes en udgift i størrelsesordenen 0,5 mio. kr., der afholdes af Centralforvaltningen. I øvrigt henvises til følgende 2 links http://www.kl.dk/Fagomrader/Administration-og-digitalisering/Digitaliseringsstrategier1/Den-falleskommunale-digitaliseringsstrategi/ og
http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_72295/cf_202/F-lleskommunal_Digitaliseringstrategi_2016-2020.PDF
Fokus har i høj grad været at lægge sig op ad den eksisterende digitale strategi for skoleområdet, hvor udgangspunktet er at bruge it kreativt og inspirerende og der, hvor det giver mening.
Styregruppe for skole-it
Den kommunale styregruppe, som blev til i efteråret 2014, er i løbet af 2015 blevet en velfungerende sparringsgruppe, der jævnligt mødes til drøftelser, sparring og afdækning af behov på skolerne.
21. århundredes kompetencer
Der har gennem hele 2015 været fokus på, hvordan der kan tilføjes det målstyrede element en dimension omkring netop de kompetencer, der bliver efterspurgt i fremtiden. Ultimo 2015 åbnede officielt på Pædagogisk Center det nyeste tiltag, Pædagogisk Innovations-Laboratorium (PIL). PIL er ligesom Legoteket drevet af tanken om at skabe læring med afsæt i 21. century skills.
KL-projekt it og læring
Andet halvår af 2015 har budt på et intenst udviklingsprojekt med 14 andre kommuner. Projektet havde 6 mødegange, og mellem mødegangene var der lagt op til lokalt udviklingsarbejde i de enkelte kommuner.
It-supportere
På forsøgsbasis ansatte Pædagogisk Center to it-supportere, der havde til opgave at servicere skolerne med diverse it-tekniske udfordringer. Formålet med dette var at frigøre lærere, der er uddannet og ansat til pædagogisk arbejde, så de kunne praktisere deres kerneopgave.
Follow you-print
2015 blev året, hvor der blev lavet markante ændringer i forhold til print på skolerne. I stedet for en decentralt betalt printløsning gik man over til en centralt betalt og mere trimmet printløsning. Den nye løsning går kort fortalt ud på, at print følger brugeren.
Indkøb af devices for centralt afsatte midler
Skolerne har som de foregående år fået tildelt 500.000 kr. fra det samlede budget til indkøb af pcer.
Digitale læremidler
Samlet set har skolerne i Kolding indkøbt digitale læremidler for godt 3 mio. kr. Motivationen til det store indkøb af digitale læremidler beror blandt andet på Undervisningsministeriets tilskudspulje til at medfinansiere indkøb af digitale læremidler.
Brugerportalsinitiativet, herunder valg af læringsplatform
KL har i sin fælleskommunale digitaliseringsstrategi fremsat krav om et digitalt løft af folkeskolen. Et initiativ i den retning er, at alle kommuner skal indkøbe en læringsplatform. I anden halvdel af 2015 har der været stor fokus på valg af denne læringsplatform. Det endelige valg træffes forår 2016. Der forventes en udgift i størrelsesordenen 0,5 mio. kr., der afholdes af Centralforvaltningen. I øvrigt henvises til følgende 2 links http://www.kl.dk/Fagomrader/Administration-og-digitalisering/Digitaliseringsstrategier1/Den-falleskommunale-digitaliseringsstrategi/ og
http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_72295/cf_202/F-lleskommunal_Digitaliseringstrategi_2016-2020.PDF
Kompetenceudvikling af mediepatruljer (udvalgte elever) og lærere
Der arbejdes fortsat med mediepatruljer som strategisk værktøj i forbindelse med udvikling af digitale kompetencer på skolerne. Mediepatruljerne har i løbet af året fået forskellige input formidlet fra centralt hold. Kolding er i 2015 blevet kursussted for Microsofts uddannelsesaktiviteter. Disse uddannelsesaktiviteter bruges og vil blive brugt strategisk til kompetenceudvikling på it-fronten for både lærere og mediepatruljer.
Udfordringer fremover
- Antallet af devices på skolerne er en fortsat udfordring. Dette forstærkes af et fremtidigt krav om brug af læringsplatform i alle fag på alle klassetrin.
- Der vil fortsat være brug for strategisk kompetenceudvikling for at sikre vellykket implementering af læringsplatform.
- Den ny ordblindetest har medført øget pres på skolernes bestand af it-hardware.
- Udsigten til at det ministerielle tilskud til digitale læremidler bortfalder, vil presse enten skolernes økonomi eller digitaliseringsprocessen.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 07-03-2016
Benny Dall foreslog at IT rapport 2015 tages til efterretning, samt at forvaltningen pålægges at udarbejde oversigt over nødvendige IT investeringer i 2017 og frem for at vi lever op til egne målsætninger og lovbundne krav til IT anvendelse i undervisningen.
Udvalget pålægger forvaltningen, i samarbejde med IT afdelingen, at udarbejde notat til udvalget om at optimere snitfladen.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at reglen for optagelse i børnehave ændres til: Barnet kan optages i børnehave den 1. i den måned, barnet fylder 3 år. Dog kan et barn indtil 2 måneder før det fylder 3 år optages i en børnehave, såfremt der er en ledig plads i børnehaven, og såfremt der er et pædagogisk argument, der taler for optagelse før 3 år,
at redegørelsen for status i øvrigt tages til efterretning.
at reglen for optagelse i børnehave ændres til: Barnet kan optages i børnehave den 1. i den måned, barnet fylder 3 år. Dog kan et barn indtil 2 måneder før det fylder 3 år optages i en børnehave, såfremt der er en ledig plads i børnehaven, og såfremt der er et pædagogisk argument, der taler for optagelse før 3 år,
at redegørelsen for status i øvrigt tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Faldende børnetal med geografiske forskydninger
Den seneste befolkningsprognose er udarbejdet i foråret 2015. Børnetallet i aldersgruppen for vuggestuebørn de kommende par år er nogenlunde stabilt, mens antallet af børn i aldersgruppen for børnehavebørn er faldende de kommende par år. Der kommer en ny befolkningsprognose i foråret 2016, som vil blive gransket nøje.
Det skal bemærkes, at der er store geografiske forskelle i udviklingen af børnetallet. De fleste skoledistrikter har faldende børnetal, mens distrikterne i den sydlige midtby, særligt Aalykke, Sdr. Vang og Brændkjær skoledistrikter, har stigende børnetal i de nærmeste år.
Pladssituationen for de mindste børn, 0 2 år
Pladserne udgøres af pladser hos private passere (§ 80), vuggestuepladser i private daginstitutioner, vuggestuepladser i kommunale daginstitutioner samt kommunale dagplejere.
Dagplejen omfatter den største andel af pladser. I dagplejen er der mulighed for at ændre udbuddet af pladser via rekruttering og afskedigelse, dvs. uden afledte anlægsudgifter.
Hvert kvartal vurderer forvaltningen situationen som baggrund for stillingtagen til en evt. justering af dagplejen. Der er dog flere faktorer, der gør det vanskeligt at finde det rigtige niveau: Hvordan er udviklingen i private pladser? Hvordan stemmer virkeligheden overens med prognosen? Hvor meget sygdom og andet fravær er der hos dagplejen? Hvor mange børn og familier med særlige behov skal dagplejen skabe rammer for? Antal børn der bliver placeret i minidagpleje eller skal tælle for flere pladser end 1? Hvor mange dagplejere over 58 år findes der i det enkelte område? Disse skal ikke modtage gæstebørn jf. overenskomsten.
Hertil kommer de økonomiske overvejelser/serviceniveau: Jo tættere man skærer ind til benet, des billige bliver det, men med større risiko for dårligere service så som manglende udbud af pladser i et lokalområde, ringere muligheder for gæsteplacering efter forældrenes ønske eller langt fra bopælen, ringere muligheder for at iværksætte tidlig indsats for børn og familier med særlige behov etc.
En yderligere udfordring er, at det ikke er muligt at skaffe tilstrækkelig med kvalificerede dagplejere, hvor behovet er allerstørst; den sydlige midtby.
Pladssituationen for børn i børnehavealderen, 3 6 år
Pladserne udgøres af pladser i private og kommunale daginstitutioner.
For Kolding Kommune som helhed er der pladser nok. Udbuddet er dog meget forskelligt geografisk. I Kolding midtby, her defineret ved skoledistrikterne Munkevænget, Lyshøj, Seest, Aalykke, Brændkjær, Sdr. vang og Dalby, er det ikke altid muligt for forældre at booke en plads i nærområdet. Udfordringen er særlig stor i den sydlige del af midtbyen.
I de fleste distrikter uden for midtbyen er der tilstrækkeligt med pladser. I enkelte distrikter kan der dog være udfordringer ind imellem, oftere i den nordlige del af Kommunen, sjældnere i den vestlige og sydlige del af Kommunen.
Det skal bemærkes, at selv om der er tilstrækkeligt med pladser i et lokalområde, er det ikke altid muligt at booke en plads i den af forældrene foretrukne institution jf. også beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget 8. juni 2015 vedr. kapacitetsstyring strategi og praksis vedr. åbning/lukning af pladser.
Stram økonomisk styring
Børneområdet har fokus på budgetoverholdelse og altså på at indfri de i budgettet indlagte sparemål. Det har derfor været nødvendigt at skære pladsudbuddet ind til benet og minimere antallet af pladser, der i perioder ikke benyttes. Det har den konsekvens for borgerne, at udbuddet af dagtilbudspladser begrænses, og det kan være sværere at få en plads lokalt. For dagplejen har det yderligere den betydning, at det kan være sværere at finde passende gæsteplacering.
Booking af pladser
Booking af pladser administreres ud fra de reviderede regler for pladsanvisning, vedtaget af Børne- og Uddannelsesudvalget 14. december 2015.
Pladsanvisningen er siden blevet opmærksom på, at forvaltningen vil kunne tilbyde en bedre borgerservice, såfremt der vedtages en dispensationsmulighed for, at et barn kan optages i børnehave fra den 1. i den måned, barnet er 2 år og 10 måneder, såfremt der er ledig plads i børnehaven, og såfremt der er et pædagogisk argument, der taler for optagelse før den 1. i den måned, barnet fylder 3 år.
Situationen opstår fx ved tilflytning til Kolding Kommune, eller når en dagplejer stopper eller er langtidssygemeldt. Med dispensationsreglen vil det være muligt at undgå, at barnet skal i et 0 - 2 års pasningstilbud i 1 2 måneder, før det kan optages i en børnehave.
Den seneste befolkningsprognose er udarbejdet i foråret 2015. Børnetallet i aldersgruppen for vuggestuebørn de kommende par år er nogenlunde stabilt, mens antallet af børn i aldersgruppen for børnehavebørn er faldende de kommende par år. Der kommer en ny befolkningsprognose i foråret 2016, som vil blive gransket nøje.
Det skal bemærkes, at der er store geografiske forskelle i udviklingen af børnetallet. De fleste skoledistrikter har faldende børnetal, mens distrikterne i den sydlige midtby, særligt Aalykke, Sdr. Vang og Brændkjær skoledistrikter, har stigende børnetal i de nærmeste år.
Pladssituationen for de mindste børn, 0 2 år
Pladserne udgøres af pladser hos private passere (§ 80), vuggestuepladser i private daginstitutioner, vuggestuepladser i kommunale daginstitutioner samt kommunale dagplejere.
Dagplejen omfatter den største andel af pladser. I dagplejen er der mulighed for at ændre udbuddet af pladser via rekruttering og afskedigelse, dvs. uden afledte anlægsudgifter.
Hvert kvartal vurderer forvaltningen situationen som baggrund for stillingtagen til en evt. justering af dagplejen. Der er dog flere faktorer, der gør det vanskeligt at finde det rigtige niveau: Hvordan er udviklingen i private pladser? Hvordan stemmer virkeligheden overens med prognosen? Hvor meget sygdom og andet fravær er der hos dagplejen? Hvor mange børn og familier med særlige behov skal dagplejen skabe rammer for? Antal børn der bliver placeret i minidagpleje eller skal tælle for flere pladser end 1? Hvor mange dagplejere over 58 år findes der i det enkelte område? Disse skal ikke modtage gæstebørn jf. overenskomsten.
Hertil kommer de økonomiske overvejelser/serviceniveau: Jo tættere man skærer ind til benet, des billige bliver det, men med større risiko for dårligere service så som manglende udbud af pladser i et lokalområde, ringere muligheder for gæsteplacering efter forældrenes ønske eller langt fra bopælen, ringere muligheder for at iværksætte tidlig indsats for børn og familier med særlige behov etc.
En yderligere udfordring er, at det ikke er muligt at skaffe tilstrækkelig med kvalificerede dagplejere, hvor behovet er allerstørst; den sydlige midtby.
Pladssituationen for børn i børnehavealderen, 3 6 år
Pladserne udgøres af pladser i private og kommunale daginstitutioner.
For Kolding Kommune som helhed er der pladser nok. Udbuddet er dog meget forskelligt geografisk. I Kolding midtby, her defineret ved skoledistrikterne Munkevænget, Lyshøj, Seest, Aalykke, Brændkjær, Sdr. vang og Dalby, er det ikke altid muligt for forældre at booke en plads i nærområdet. Udfordringen er særlig stor i den sydlige del af midtbyen.
I de fleste distrikter uden for midtbyen er der tilstrækkeligt med pladser. I enkelte distrikter kan der dog være udfordringer ind imellem, oftere i den nordlige del af Kommunen, sjældnere i den vestlige og sydlige del af Kommunen.
Det skal bemærkes, at selv om der er tilstrækkeligt med pladser i et lokalområde, er det ikke altid muligt at booke en plads i den af forældrene foretrukne institution jf. også beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget 8. juni 2015 vedr. kapacitetsstyring strategi og praksis vedr. åbning/lukning af pladser.
Stram økonomisk styring
Børneområdet har fokus på budgetoverholdelse og altså på at indfri de i budgettet indlagte sparemål. Det har derfor været nødvendigt at skære pladsudbuddet ind til benet og minimere antallet af pladser, der i perioder ikke benyttes. Det har den konsekvens for borgerne, at udbuddet af dagtilbudspladser begrænses, og det kan være sværere at få en plads lokalt. For dagplejen har det yderligere den betydning, at det kan være sværere at finde passende gæsteplacering.
Booking af pladser
Booking af pladser administreres ud fra de reviderede regler for pladsanvisning, vedtaget af Børne- og Uddannelsesudvalget 14. december 2015.
Pladsanvisningen er siden blevet opmærksom på, at forvaltningen vil kunne tilbyde en bedre borgerservice, såfremt der vedtages en dispensationsmulighed for, at et barn kan optages i børnehave fra den 1. i den måned, barnet er 2 år og 10 måneder, såfremt der er ledig plads i børnehaven, og såfremt der er et pædagogisk argument, der taler for optagelse før den 1. i den måned, barnet fylder 3 år.
Situationen opstår fx ved tilflytning til Kolding Kommune, eller når en dagplejer stopper eller er langtidssygemeldt. Med dispensationsreglen vil det være muligt at undgå, at barnet skal i et 0 - 2 års pasningstilbud i 1 2 måneder, før det kan optages i en børnehave.
Resumé
Resultatet af afstemninger om frokostordning i daginstitutionerne er, at der fra 2017 2019 skal være frokostordning i 11 daginstitutioner, heraf har de 5 af daginstitutionerne ikke tidligere haft frokostordning.
Det er derfor nødvendigt, at det i samarbejde med By- og Udviklingsforvaltningen afdækkes, hvilken anlægsøkonomi der er forbundet med ombygning af institutionskøkkener m.v. for de 5 daginstitutioner.
Det er derfor nødvendigt, at det i samarbejde med By- og Udviklingsforvaltningen afdækkes, hvilken anlægsøkonomi der er forbundet med ombygning af institutionskøkkener m.v. for de 5 daginstitutioner.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
I følgende daginstitutioner, der ikke tidligere har haft frokostordning, har forældrebestyrelsen/forældrene netop valgt, at der skal være frokostordning for de 3 6 årige fra 2017 2019:
- Daginstitutionen Palmeallé (på betingelse af at maden kan produceres i institutionen)
- Daginstitutionen Petersbjerggård
- Daginstitutionen Skovbrynet
- Daginstitutionen Firkløveret (afd. Abildvej)
- Daginstitutionen Tved (ikke i Musikbørnehaven og Idrætsbørnehaven)
Forvaltningen foreslår, at der sammen med By- og Udviklingsforvaltningen igangsættes en afdækning af behovet for ombygning af institutionskøkkener m.v. samt den hermed forbundne anlægsøkonomi. Det kan blive nødvendigt at afsætte ekstra anlægsmidler i budgettet. Børne- og Uddannelsesudvalget vil blive orienteret på et kommende møde om status på dette.
I følgende institutioner er der allerede indført frokostordning for de 3 6 årige, og disse institutioner fortsætter med ordningen:
I følgende institutioner er der allerede indført frokostordning for de 3 6 årige, og disse institutioner fortsætter med ordningen:
- Børnehuset Ved Åen
- Daginstitutionen Drejens
- Midtbyens Børnehus
- Daginstitutionen Nordstjernen
- Daginstitutionen Troldblomst
- Vonsild Børnehus, afdeling Sanseslottet
Der er således ingen institutioner, der har fravalgt den indførte ordning.
Byrådet har som bekendt indført obligatorisk frokostordning for alle vuggestuebørn (0 2 årige). Denne ordning er ikke berørt af ovenstående.
Byrådet har som bekendt indført obligatorisk frokostordning for alle vuggestuebørn (0 2 årige). Denne ordning er ikke berørt af ovenstående.
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at anmodningen efterkommes,
Sagsfremstilling
I 2008 besluttede Byrådet at indgå en samarbejdsaftale med Team Danmark om at være Team Danmark elitekommune. I den sammenhæng blev der under Børne- og Uddannelsesudvalgets område oprettet en eliteidrætslinje på Brændkjærskolen med et spor fra 7.-10. klasse.
Et ph.d. projekt har de seneste tre år fulgt eliteidrætsklasser i 15 Team Danmark elitekommuner herunder Kolding. Undersøgelsen viser, at eliteidrætsklasserne løfter eleverne fagligt og giver en fleksibilitet, der gør det muligt at kombinere skole og sport. Talenterne oplever at være i et miljø, hvor de får forståelse for deres sport, hvilket smitter af på deres generelle trivsel.
Hvert år vurderes ansøgerne ud fra en sportslig betragtning, som peger på, at der har været en stigning i antallet af ansøgere til 7. klasse med et højt sportsligt potentiale. Ved denne optagelsesproces i 2016 har der været et usædvanligt højt niveau blandt ansøgerne, der giver grundlag for at optage forventeligt 32 af ansøgerne. De er alle vurderet til at have samme sportslige potentiale, som de ansøgere der er blevet optaget de foregående år. I denne alder er det svært at forudsige, hvem der udvikler sig til eliteidrætsudøvere. Det vurderes, at en skærpelse af kravet til udøvernes potentiale vil give en risiko for, at der fravælges talenter, der på længere sigt viser sig at have størst potentiale.
Antallet af ansøgere til eliteidrætslinjens 10.klasse har været nedadgående de seneste år, og antallet af udøvere på eliteidrætslinjen, der fortsætter i 10 klasse er meget lille. I det seneste år har eliteidrætslinjens elever i 10. klasse været placeret i den almene idrætsklasse, og det samme kommer til at gøre sig gældende for det kommende skoleår. Derfor er behovet for at oprette en ekstra 7. klasse i år højere prioritet end at fastholde muligheden for at oprette en særskilt eliteidrætsklasse på 10. årgang.
Ved at omprioritere klassefordelingen holdes den oprindelige tildeling af klasser til Brændkjærskolen på samme niveau. Udgifterne forventes derfor at kunne holde sig inden for den afsatte ramme. Såfremt udviklingen viser, at behovet for 2 spor er mere permanent, vil der i der i det kommende år blive taget en særskilt sag op i udvalget.
Eliteidrætseleverne kommer fra et bredt udsnit af forskellige skoler i Kolding Kommune. Enkelte elever optages fra andre kommuner.
Resumé
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bevilgede den 12. marts 2014, 7.014.000 kr. til projekt Helhedsorienteret indsats for socialt udsatte familier.
Projektmidlerne blev ansøgt i samarbejde med Jobcentret.
Formålet med projektet er at skabe en helhedsorienteret familieindsats og et effektivt samarbejde på tværs af forvaltningsområderne beskæftigelse-, uddannelse-, social- og sundhed med områdecheferne som overordnet styregruppe for projektet.
Endelig er det et mål i sig selv, at Kolding Kommune får større erfaring og får indarbejdet procedurer i forbindelse med samarbejder på tværs af forvaltninger og fagområder, og dermed får et opgør med silotænkningen.
Projektet er afgrænset til 20 familier med anbragte børn, eller børn som er i risiko for at blive anbragt. Det vil være familier, som har flere aktive sager i afdelinger i Senior- og Socialforvaltningen og i Jobcenteret samtidig.
I projektet er der fokus på at øge trivslen for udsatte familier i Kolding ved;
- At flere forældre kommer i arbejde / uddannelse
- At færre børn er anbragt
- At skabe et effektivt tværfagligt samarbejde
- At støtte involvering af frivillige / civilsamfundet
De 20 medvirkende familier i projektet bestod i udgangspunktet tilsammen af 36 børn og 31 voksne. 19 af børnene var anbragt uden for hjemmet og 17 boede hjemme. Alle voksne var på kontanthjælp.
Projektperioden startede 1. maj 2014 og løber indtil 31.december 2016.
Inden afslutning og endelig afrapportering af projektet kan det allerede konkluderes, at det har haft en betydningsfuld effekt på samtlige succeskriterier.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at status på projekt Helhedsorienteret indsats for udsatte familier tages til efterretning
at der fra 2017 afsættes 1,0 mio. kr. til fortsat drift af projektet, som finansieres af de afledte besparelser inden for Familierådgivningens budgetramme
Nyt forslag
Sagsfremstilling
Hver familie har 1 case manager tilknyttet. Case managerne har hver 10 familier, og opgaven er at udrede, planlægge og koordinerer indsatserne omkring hver familie samt være familiens tovholder.
Case manageren har ikke myndighed, men følger familien rundt i systemet, og har fokus på at skabe forståelse og helhed samt at få lavet én samlet helhedsorienteret plan for familien uden at have fokus på kun et myndighedsområde, men fokus på alle områderne.
Det betyder, at alle myndighedsområder vægtes lige og at case manageren sikrer at koordinere, således at der skabes et overblik og en helhed med én plan på tværs af forvaltninger og sektorer. Dermed undgås dobbelt foranstaltninger som for eksempel mentorstøtte i både psykiatriområdet og fra Jobcentret.
Der følges tæt op på de foranstaltninger, der er iværksat i de forskellige forvaltninger og sektorer. Hver 3. måned samles familien og det private og professionelle netværk til netværksmøde. På netværksmødet laves der én fælles indsatsplan, som er en overligger for de øvrige handleplaner, behandlingsplaner, jobplaner, uddannelsesplaner mv.
Der lægges vægt på, at sikre, at familien inddrages og i den forbindelse er der fokus på;
- At det er vigtigt at inddrage familien for at kunne finde de bedste løsninger.
- At give familien myndigheden tillbage.
- At alle gør det så godt de kan.
- At alle har et ønske om at få det godt.
- At alle kan noget, og det skal de have lov til. Det man kan selv, skal man selv.
- At familiens netværk skal inddrages.
Familien er værter ved netværksmøderne og indkalder det professionelle netværk og hører, hvad de har at tilbyde, for at hele familien kommer i bedre trivsel. Familien bager kage, boller eller lignende til netværksmøderne. De hjælper med at lave kaffe/te og med at dække bord. Familien kommer 15 minutter før mødestart, så de er med til at tage imod gæsterne og familien er de sidste der går, når mødet er afsluttet. Det er vigtigt, at familierne er med til at tage ansvar for de aftaler der laves.
Resultater
Konsulentfirmaet Deloitte foretager monitorering og effektmåling af projektet. Der indberettes hver 3. måned med henblik på måling af progression og effekt.
Der laves registrering i forhold til;
- Forældrenes trivsel og funktionsniveau
- Børnenes trivsel og funktionsniveau
- Graden af hvorvidt forældrene føler sig inddraget.
- Økonomi på alle områder.
Ved sidste måling i december 2015, er der følgende progression;
- 19 ud af 20 familier modtager familiebehandling.
- 6 ud af 19 børn er hjemgivet.
- 3 børn er flyttet til et andet anbringelsessted. Enten til en mindre indgribende anbringelse eller for at sikre, at barnet får den rette støtte.
- 7 forældre har fået mere samvær med deres børn.
- 3 børn er født inden for det sidst år og ingen af børnene er der foranstaltninger på.
- 6 familier har fået bedre bolig.
- 6 familier har fået færre samarbejdsvanskeligheder.
- 2 anbringelser er ændre fra tvang til frivillig anbringelse.
- 2 forældre får mindre medicin.
- 11 forældre er kommet i tandbehandling.
Ved indskrivning i projektet var 31 forældre på kontanthjælp, heraf 2 i aktivering. Ved sidste måling i december 2015, er der følgende progression;
- 3 forældre er på SU
- 12 forældre er i vejledning og opkvalificering
- 8 forældre er i praktik
- 1 forældre er i uddannelse på særlige vilkår
- 4 forældre har mentor støtte
- 2 forældre er i ressource forløb
- 3 forældre er i sundhedstilbud
(Sundhedstilbud er også indeholdende misbrugsbehandling og derfor er det samlede antal ikke 31 i ovenstående)
Familiens trivsel
Registreringerne viser tydeligt, at både børn og forældre har fået det markant bedre.
Det er særligt vigtigt at bemærke;
- At børnenes funktionsniveau er forbedret. Man kan ikke siger, at der er nogle særlige områder børnene er udfordret på.
- Børnes trivsel er ligeledes øget væsentligt. De er dog fortsat særlig udfordret i forhold til sociale styrker, hvor registeringen viser, at de ligger uden for normal området.
- At forældrenes funktionsniveau er forbedret merkant. Forældrene er forsat udfordret på 3 områder: sociale problemer, samfundsliv og socialt liv.
- Forældrenes trivsel er ligeledes øget. Fra gennemsnitlig at være i risiko for depression eller stress belastning til nu, hvor de umiddelbart ikke er i risiko for ovenstående.
Inddragelse
Det fremgår tydeligt af tilfredshedsbarometeret, at forældrene føler sig inddraget i langt højere grad end ved projektets start i september 2014.
Samlet betyder det, at case managers opgave med at planlægge, koordinere og være familiens tovholder gør:
- At der bliver taget hånd om hele familien.
- At forældre og børn får overblik over deres egen situation samt at der kommer styr på forskellige praktiske ting som bolig, økonomi, tandbehandling mv.
- At samarbejdet på tværs af forvaltninger og sektorer koordineres, således at man arbejder samme vej.
- At forældre og børn føler sig set, hørt og forstået.
- Foranstaltningerne er blevet mindre indgribende.
- At der er startet udredning af de voksnes tilknytning til arbejdsmarkedet. For de fleste er der lagt en jobplan.
- Nogle af de mest belastede familier får mere overskud.
- De begynder at have drømme for fremtiden.
- De har færre konflikter.
- De føler sig inddraget.
- De forstår formålet med de foranstaltninger, der iværksættes, og kan samarbejde herom.
- De føler sig ikke at alene.
Derfor kommer forældrene i bedre trivsel og når forældre trives bedre, trives deres børn bedre. Det vil sige færre foranstaltninger på alle områder.
Økonomi
Deloittes effektmålinger viser, at der foreløbig er opnået følgende økonomiske resultater:
- Skoler og dagtilbud har mindreudgifter for ca. 150.000 kr.
- Familierådgivningen har mindreudgifter for ca. 900.000 kr.
- Jobcentret har merudgifter for ca. 80.000 kr.
En samlet økonomisk effekt på ca. 1,0 mio. kr. som forventes at stige i årene fremover.
Samarbejde med KFUM socialt arbejde
Der indgået samarbejdsaftale mellem Kolding Kommune og KFUM Socialt arbejde. KFUM Socialt arbejde har fået del i projektmidlerne til dækning af udgifter til ansættelse af projektmedarbejder samt godtgørelse af udgifter til uddannelse af frivillige og projektansatte. Hertil er der afsat 1,815 mio. kr. i budgettet for projektet.
Det er aftalt, at KFUM Socialt arbejde står for, at varetage udvikling af et frivilligt tilbud til udsatte familier, omhandlende at få en frivillig og neutral familieambassadør.
Målet i projektplanen var, at der skulle være fundet 20 frivillige familieambassadører i december 2014. Målet blev ikke opfyldt. Der er pt. fundet 10 familieambassadører og startet 3 gruppeforløb; mødre gruppe, kreativ gruppe og madgruppe. Det har taget lang tid for KFUM Socialt arbejde at få fundet frivillige familieambassadør, og at imødekomme det ønske familierne har, om at mødes i grupper. Siden november 2015 er der dog sket en udvikling, som betyder, at der er blevet etableret grupper, holdt arrangementer for de frivillige og familierne mv.
Forankring af projektet
Familierådgivningen vil gerne fortsætte det gode arbejde, og fremme de gode resultater. På den baggrund foreslås det, at de 2 case managere forankres i Familierådgivningen og får tilknyttet tilsammen 30 familier. De samlede omkostninger vil være ca. 1,0 mio. kr., der finansieres af afledte besparelser i Familierådgivningen.
Endvidere skal familieambassadør- og gruppetilbuddet til udsatte familier fortsat udvikles i samarbejde med en frivillig organisation. Det skal undersøges nærmere, i hvilket omfang og hvem der skal levere ydelserne, samt om finansieringen kan ske via frivillighedsmidler eller om, pengene skal findes et andet sted.
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Af Kolding Kommunes kasse- og regnskabsregulativ vedrørende aflæggelse af anlægsregnskaber fremgår, at det bevillingsansvarlige udvalg årligt skal udarbejde en oversigt over
- igangværende anlægsarbejder
- afsluttede anlægsarbejder, hvor bruttoudgifterne ikke overstiger 2 mio. kr.
Igangværende anlægsarbejder 2015 Børnepasningspolitik:
| Projekt nr. | Beskrivelse | U/I | Bevillingsbeløb | Forbrug | Afvigelse |
| | | | - hele 1.000 kr. - | ||
| 4655 | Planlagt bygningsvedligeholdelse 2014 2017 | U | 29.102 | 20.665 | 8.437 |
| 7753 | Ny specialbørnehave | U | 31.275 | 30.613 | 662 |
Note/anm. angiver merforbrug/mindreindtægt
Igangværende anlægsarbejder 2015 Uddannelsespolitik:
Igangværende anlægsarbejder 2015 Uddannelsespolitik:
| Projekt nr. | Beskrivelse | U/I | Bevillingsbeløb | Forbrug | Afvigelse |
| | | | - hele 1.000 kr. - | ||
| 4649 | Planlagt bygningsvedligeholdelse 2014 2017 | U | 66.527 | 45.225 | 21.302 |
| Ombygning Stenderup Skole børnehave/dagplejehus | U | 4.000 | 3.481 | 519 | |
| 4763 | Specialområdet, bygningsmæssige ændringer | U | 8.000 | 233 | 7.767 |
Note/anm. angiver merforbrug/mindreindtægt
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Af Kolding Kommunes kasse- og regnskabsregulativ vedrørende aflæggelse af anlægsregnskaber fremgår, at det bevillingsansvarlige udvalg årligt skal aflægge anlægsregnskaber for afsluttede anlægsarbejder, hvor bruttoudgifterne overstiger 2 mio. kr. med henblik på behandling i Økonomiudvalg og Byråd.
Afsluttede anlægsarbejder for 2015 over 2 mio. kr. Børnepasningspolitik:
Afsluttede anlægsarbejder for 2015 over 2 mio. kr. Børnepasningspolitik:
| Projekt nr. | Beskrivelse | U/I | Bevillingsbeløb | Forbrug | Afvigelse |
| | | | - hele 1.000 kr. - | ||
| 4601 | Ombygning af SFO lokaler på Dollerupgård til daginstitution | U | 7.250 | 7.254 | -4 |
Note/anm. angiver merforbrug/mindreindtægt
Afsluttede anlægsarbejder for 2015 over 2 mio. kr. Uddannelsespolitik:
Afsluttede anlægsarbejder for 2015 over 2 mio. kr. Uddannelsespolitik:
| Projekt nr. | Beskrivelse | U/I | Bevillingsbeløb | Forbrug | Afvigelse |
| | | | - hele 1.000 kr. - | ||
| 8114 | Vester Nebel Skole, pulje til ombygning, fase 1 | U | 10.000 | 9.974 | |
Note/anm. angiver merforbrug/mindreindtægt
Resumé
For Børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo februar 2016 vedrørende serviceudgifter 15,7, hvilket er 1,0 % mindre end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo februar 2016 vedrørende serviceudgifter 14,9, hvilket er 0,3 % mindre end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 1,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2017.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 2,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2017.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo februar 2016 vedrørende serviceudgifter 14,9, hvilket er 0,3 % mindre end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 1,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2017.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 2,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2017.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo februar 2016 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Beløb i hele 1.000 kr.):
Beløb i hele 1.000 kr.):
| Børnepasningspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Fælles formål | 49.022 | 7.226 | 14,7 | 16,7 | |
| Dagplejen | 95.828 | 15.196 | 15,9 | 16,7 | |
| Daginstitutioner | 243.412 | 38.736 | 15,9 | 16,7 | |
| Særlige tilbud | 15.239 | 2.247 | 14,7 | 16,7 | |
| Tilskud til puljeordninger, private klubber og institutioner | 21.027 | 3.204 | 15,2 | 16,7 | |
| I alt | 424.528 | 66.609 | 15,7 | 16,7 | |
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo februar 2016 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelsespolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Almen folkeskole m.v. | 523.000 | 84.182 | 16,1 | 16,7 | |
| Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning | 21.887 | 3.527 | 16,1 | 16,7 | |
| Skolefritidsordninger (SFO) | 65.533 | 10.843 | 16,5 | 16,7 | |
| Børnespecialundervisning | 151.955 | 24.580 | 16,2 | 16,7 | |
| Bidrag til statslige og private skoler | 69.000 | 0 | 0,0 | 0,0 | |
| Efterskoler og ungdomskostskoler | 17.900 | 725 | 4,1 | 4,0 | |
| Ungdommens Uddannelsesvejledning | 10.741 | 1.615 | 15,0 | 16,7 | |
| Specialpædagogisk bistand til voksne | 12.447 | 2.609 | 21,0 | 16,7 | 1 |
| Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov | 19.708 | 4.029 | 20,4 | 16,7 | 2 |
| Produktionsskoler m.v. | 693 | 500 | 72,2 | 76,0 | |
| Ungdomsskolevirksomhed | 23.216 | 3.953 | 17,0 | 16,7 | |
| I alt | 916.080 | 136.563 | 14,9 | 15,2 | |
Note 1: Den høje forbrugsprocent skyldes, at indtægter fra Fredericia Kommune endnu ikke er bogført. Korrigeres der for dette, er forbrugsprocenten 16,8.
Note 2: Forbrugsprocenten på vores egen skole, CSV, er 15,9 %. Overskrivelsen skyldes, at udgifter til elever i andre kommuner er steget voldsomt. Der er en analyse under udarbejdelse.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo februar 2016 vedrørende overførsler opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelsespolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Danskuddannelse | 5.686 | 4.303 | 75,7 | 16,7 | 1 |
| I alt | 5.686 | 4.303 | 75,7 | 16,7 | |
Note 1: Der er endnu ikke bogført indtægter og statsrefusion, hvorfor forbrugsprocenten er meningsløs. Der forventes budgetoverholdelse.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg