Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
11-05-2021 14:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Fritids- og Idrætsudvalget |
Sted: |
KUC, lok. 106 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 21/74
Resumé
Formand for Fritids- og Idrætsudvalget, Søren Rasmussen, anmoder om, at veterankoordinator, Ronnie Gram, på mødet giver en orientering om, hvilke ønsker og behov veteranerne i Kolding Kommune oplever på fritids- og idrætsområdet, og om disse opfyldes.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 11-05-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Michael Stokholm Krogh
Sagsnr.: 20/16043
Resumé
Der gives på mødet et oplæg om ”Moving Kolding – ungdomsliv i balance”. Projektet har fokus på at skabe trivsel ved at flytte fritidsaktiviteter frem på dagen, så lokalområdet og den lokale folkeskole i samspil tilbyder fritidsaktiviteter i forlængelse af skoledagen. Erfaringer fra prøvehandlingen ”Harte i bevægelse” er baggrund for et ønske om at udrulle projektet yderligere.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget.
Forslag
Senior- Sundheds- og Fritidsdirektøren og Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at oplægget drøftes.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 11-05-2021
Drøftet.
Michael Stokholm Krogh
Sagsfremstilling
”Moving Kolding – ungdomsliv i balance” er inspireret af den islandske samfundsmodel, der med succes har implementeret et forebyggelsesprojekt mod brugen af rusmidler blandt unge. Projektet er et koncept, der er tilpasset danske forhold og tager højde for, at der er store lokale forskelle i Danmark og Kolding Kommune.
Projektet skal fremrykke fritidsaktiviteterne til tidligere på dagen, så flere børn engageres i fritidsaktiviteter. Trænerrollen skal besættes af trænere med en pædagogisk og idrætsspecifik uddannelse for at gøre aktiviteterne mere inspirerende. Erfaringer med at kombinere SFO og foreningsliv tyder på, at forældrene får mere overskud til at engagere sig i foreningerne som frivillige og aktive. Der skal endvidere være et bredere tilbud af kulturelle aktiviteter lokalt, der kan skabe interesser for børnene.
Den lokale skole igangsætter et udviklingsforløb sammen med Dansk Skoleidræt, hvor personalet er blevet kompetenceudviklet i forhold til bevægelse. Børnene bliver mere aktive, og det er målsætningen, at trivslen øges, og dermed børnenes indlæring. Pædagogisk personale på skolen er tiltænkt en rolle som brobyggere til foreningslivet.
Projektet skal drives i lokalområder af en styregruppe med repræsentanter fra skoler, foreninger, haller og andre lokale aktører. For at foreningslivet kan bære en større rolle, er der indarbejdet et foreningsudviklingsforløb sammen med DGI, og med tilknytning af en fritidsudvikler, der kan arbejde på tværs lokalt.
I Kolding har prøvehandlingen ”Harte i bevægelse” været en succes, og to skoler og lokalområder ønsker nu at deltage i den videre udrulning af projektet, der nu har titlen ”Moving Kolding – et ungdomsliv i balance”.
Følgende skoler er i gang som idrætsskoler:
- Lyshøjskolen
- Brændkjærskolen
- Ødis Skole
- Bramdrup Skole
- Dalby Skole
- Fynslund Skole
- Aadalsskolen.
På mødet gives en orientering om status på arbejdet med idræt og bevægelse, og tankerne for det fremadrettede arbejde.
Der er fremsendt et budgetudvidelsesforslag med ønske om at udbrede ”Moving Kolding – ungdomsliv i balance”. Foreløbig er der inden for budgetrammen for Børne- og Uddannelsesområdet samt Fritids- og Idrætsområdet fundet 200.000 kr., fordelt på 2021 og 2022, til at udbrede projektet til yderligere to lokalområder.
Sagsnr.: 20/9279
Resumé
I forbindelse med endnu en Covid-19 nedlukning af foreningsaktiviteter henover vinteren 2020/2021 har forvaltningen gennemført en kortlægning af foreningers eventuelle udfordringer i forbindelse med nedlukningen.
Der blev i februar 2021 udsendt spørgeskema til foreningerne.
Kortlægningen præsenteres for Fritids- og Idrætsudvalget.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 11-05-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Michael Stokholm Krogh
Sagsfremstilling
For at kortlægge frivillige foreningers eventuelle udfordringer i forbindelse med endnu en Covid-19 nedlukning henover vinteren 2020/2021, har foreningerne fået tilsendt et spørgeskema.
Spørgeskemaet er udsendt i februar 2021, og indeholder bl.a. spørgsmål om:
- I hvilken grad foreningerne er økonomisk udfordret
- Antal mistede medlemmer
- Antal mistede frivillige
- Alternative aktiviteter under nedlukning
- Idéer til særlige initiativer til at få gang i foreningerne igen efter nedlukning.
Forvaltningen oplyser, at 115 af 272 (42,3 %) folkeoplysende foreninger har svaret på det udsendte spørgeskema.
Resultatet af kortlægningen samt en orientering om den nedsatte forenings task force bliver præsenteret for Fritids- og Idrætsudvalget.
Sagsnr.: 19/1244
Resumé
’Bevæg dig for livet’ er et projekt under Fritids- og Idrætsafdelingen, der har til formål, gennem et bredt samarbejde, at arbejde for at få flest muligt borgere i bevægelse i og uden for foreningslivet.
Projektet har været i gang siden 1. januar 2019, og løber indtil 31. december 2023, som er den periode, Kolding Kommune har forpligtet sig til at være visionskommune i ’Bevæg dig for livet’.
For at kunne fortsætte med at igangsætte, drive og forankre tiltag under ’Bevæg dig for livet, kræver det tilførsel af midler. Der er pt. ikke afsat midler til at igangsætte, drive og forankre tiltag.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Senior- Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter udvidelsesforslaget med henblik på eventuelt at fremsende forslaget til budget 2022.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 11-05-2021
Drøftet. Fremsendes til budgetforhandlingerne vedrørende budget 2022.
Michael Stokholm Krogh
Sagsfremstilling
’Bevæg dig for livet’ er et projekt under Fritids- og Idrætsafdelingen, der har til formål, gennem et bredt samarbejde, at arbejde for at få flest mulige borgere i bevægelse i og uden for foreningslivet.
Projektet har været i gang siden 1. januar 2019, og løber indtil 31. december 2023, som er den periode, Kolding Kommune har forpligtet sig til at være visionskommune i ’Bevæg dig for livet’.
Kolding Kommune har jævnfør visionsaftalen ingen afsatte midler til at lave tiltag for. Derfor skal der til hvert enkelt tiltag ansøges om fondsmidler udefra eller internt i kommunen. Det foreslås, at der oprettes en ’Bevæg dig for livet’-pulje på 350.000 kroner årligt, som benyttes til at iværksætte, drive og forankre tiltag og projekter under visionsaftalen. På den måde kan ressourcerne bruges mere effektivt på projekterne og aktiviteterne frem for at søge fondsmidler. Den oprindelige tanke med at søge om fondsmidler er blevet efterlevet.
Særligt idrætsforeningerne har været hårdt ramt under Covid-19 nedlukningen, og de nyeste foreningsmedlemstal viser en tilbagegang på 1.745 medlemmer i perioden 2019-2020. Med en målsætning om, at der skal være 5.000 flere medlemmer i foreningerne i Kolding Kommune frem mod år 2024, må tiltagene og hjælpen til foreningslivet intensiveres.
Der er derfor brug for hurtigt at kunne understøtte foreningslivet, og her vil ’Bevæg dig for livet’-puljen fremskynde processen og gøre det muligt ved eksempelvis at kompetenceudvikle flere til at blive frivillige og instruktører.
En pulje vil tilmed gøre det lettere at igangsætte tiltag i fællesskab på tværs af forvaltningsområder og i fællesskab med civilsamfundet. Når ’Bevæg dig for livet’ rækker ud til andre afdelinger og forvaltningsområder, civilsamfundet, uddannelsesinstitutioner, foreninger, frivillige osv. vil det styrke og lette samarbejdet, hvis projektet har mulighed for at bidrage med midler på lige fod med samarbejdspartnerne.
Foreningslivets grundsten er de mange ildsjæle og frivillige, der brænder for deres område, men ofte ikke har tid eller ressourcer til en længerevarende proces. Det foreslås derfor, at Fritid og Idræt, og herunder ’Bevæg dig for livet’, kan iværksætte tiltag på op til 20.000 kr. for dermed at sikre fleksibilitet ved mindre projekter, og understøtte Fritids- og Idrætspolitikkens mål om at udvikle en stærk frivillighedskultur og styrke vilkårene for de frivillige.
Forslags-nr. | Tekst: | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | note |
FIU-S-06 |
Bevæg dig for livet årlig driftspulje
| 350 |
350 |
|
|
1 |
| I alt | 350 | 350 |
|
|
|
Note 1.
Projektet indeholder en årlig driftspulje således, at der oprettes en ’Bevæg dig for livet’-pulje på 350.000 kroner årligt, som benyttes til at iværksætte, drive og forankre tiltag og projekter under visionsaftalen.
Bilag
Sagsnr.: 16/20267
Resumé
Kolding Kommune har i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og Lokale- og Anlægsfonden (LOA) etableret et trailcenter ved Seest Idrætspark.
Siden Trailcenteret er taget i brug, har der været udfordringer med unge mennesker, der holder fest ved Trailcenteret og efterlader en del affald og smadrede flasker. Derudover er der også sket hærværk på skabene i portrummet, der er sparket hul i en toiletdør, og der er lavet hærværk på inventaret på et af toiletterne.
For at forebygge disse udfordringer ansøges om et årligt ekstraordinært driftstilskud til Trailcenteret, som blandt andet skal dække udgifter til vagtrundering i weekender.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter udvidelsesforslaget med henblik på at fremsende det til budget 2022.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 11-05-2021
Drøftet. Fremsendes til budgetforhandlingerne vedrørende budget 2022.
Michael Stokholm Krogh
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og Lokale- og Anlægsfonden (LOA) etableret et trailcenter ved Seest Idrætspark.
Et trailcenter er et kombineret klubhus, depot og mødested ude i naturen. En facilitet med servicefunktioner, der kan understøtte de mange idræts- og motionsaktive brugere af stier og ruter i naturen, og som kan inspirere nye brugergrupper til at komme ud. Trailcenteret er for både idrætsforeninger og selvorganiserede idrætsudøvere.
Under ét tag er der etableret en servicebygning og en klubbygning adskilt af et portrum. Portrummet er stedets hjerte – et rum for alle. Der er offentlig adgang til servicebygningen og kontrolleret adgang til klubfaciliteterne.
Siden Trailcenteret er taget i brug, har der været udfordringer med unge mennesker, der holder fest ved Trailcenteret og efterlader en del affald og smadrede flasker. Derudover er der også sket hærværk på skabene i portrummet, der er sparket hul i en toiletdør, og der er lavet hærværk på inventaret på et af toiletterne.
For at forebygge disse udfordringer ansøges om et årligt ekstraordinært driftstilskud til Trailcenteret, som blandt andet skal dække udgifter til vagtrundering i weekender.
Trailcenteret understøtter Fritids- og Idrætspolitikkens mål om, at fremtidens fysiske rammer for aktivitet og fællesskab skal udvikles ved blandt andet at sikre adgang til natur og uderum som arenaer for idrætsaktiviteter.
Forslags-nr. | Tekst: | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | note |
FIU-S-07 |
Ekstraordinært driftstilskud Trailcenter
| 225 | 225 | 225 | 225 | 1 |
| I alt | 225 | 225 | 225 | 225 |
|
Note 1.
Projektet indeholder et årligt driftstilskud til Trailcenteret ved Seest Idrætspark til forebyggelse af hærværk, vedligeholdelse m.m.
Sagsnr.: 18/20955
Resumé
Aktiv Fritid er en indsats under Fritid-og Idrætsafdelingen, der skaber bedre muligheder for at inkludere børn og unge i sårbare positioner i fritidslivet gennem et bredt samarbejde. Målgruppen er aldersgruppen 6-18 år. Et aktivt fritidsliv har betydning for et godt børne- og ungdomsliv.
Hvis Aktiv Fritid skal fortsætte i samme format som hidtil med flere børn og unge under projektet, kræver det tilførsel af midler. Alternativ kan man fremadrettet hjælpe hver familie med en procentdel af de udgifter, der er forbundet ved en fritidsaktivitet, hvilket medfører en egenbetaling for familien. Det vurderes herudfra, at projektet dermed ikke rammer de svageste familier, hvor økonomien ikke rækker til at betale en andel af kontingentet, udstyr m.m.
For at hjælpe flest mulige børn og unge til et aktivt fritidsliv, ansøges om en ’Aktiv Fritid’-pulje, som benyttes til at understøtte Aktiv Fritid med kontingentbetaling, køb af udstyr m.m.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter udvidelsesforslaget med henblik på at fremsende det til budget 2022.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 11-05-2021
Drøftet. Fremsendes til budgetforhandlingerne vedrørende budget 2022.
Michael Stokholm Krogh
Sagsfremstilling
Aktiv Fritid er en indsats under Fritid-og Idrætsafdelingen, der skaber bedre muligheder for at inkludere børn og unge i sårbare positioner i fritidslivet gennem et bredt samarbejde. Målgruppen er aldersgruppen 6-18 år. Et aktivt fritidsliv har betydning for et godt børne- og ungdomsliv.
Aktiv Fritid er udvidet med endnu en medarbejder, der skal fokusere på børn og unge i lokalområderne i Kolding Kommune. Det skyldes, at behovet for hjælp blandt de sårbare børn og unge er større end først antaget.
Hvis Aktiv Fritid skal fortsætte i samme format som hidtil med flere børn og unge under projektet, kræver det tilførsel af midler. Alternativ kan man fremadrettet hjælpe hver familie med en procentdel af de udgifter, der er forbundet ved en fritidsaktivitet, hvilket medfører en egenbetaling for familien. Det vurderes herudfra, at projektet dermed ikke rammer de svageste familier, hvor økonomien ikke rækker til at betale en andel af kontingentet, udstyr m.m.
På den baggrund ansøges om en ’Aktiv Fritid’-pulje på 250.000 kroner årligt, som benyttes til at understøtte Aktiv Fritid med kontingentbetaling, køb af udstyr m.m.
Forslags-nr. | Tekst: | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | note |
FIU-S-08 |
Aktiv Fritid årlig driftspulje
| 250 |
250 | 250 | 250 |
1 |
| I alt | 250 | 250 | 250 | 250 |
|
Note 1.
Projektet indeholder en årlig driftspulje således, at der oprettes en ’Aktiv Fritid’-pulje
på 250.000 kroner årligt, som benyttes til betaling af kontingent, udstyr m.m. til børn og unge under Aktiv Fritid.
Sagsnr.: 20/2558
Resumé
Bevillingsmæssig korrektion af budget 2021-2024, budgetposter er medtaget i det vedtagne budget 2021.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at redegørelsen tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 11-05-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Michael Stokholm Krogh
Sagsfremstilling
Følgende poster er medtaget i det vedtagne budget 2021:
Fritids- og Idrætspolitik
Drift
(Beløb i hele 1.000 kr.)
Forslagsnr. | Tekst | Note | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
FIU-S-07 | Padelcenter | 1 | 200 | 200 | 200 | 200 |
FIU-S-14 | Vester Nebels Multihus | 2 |
| 450 | 1.160 | 1.160 |
FIU-S-02 | Trailcenter Seest | 3 | 131 | 174 | 174 | 174 |
FIU-S-06 | Aktiv Fritid | 4 | 488 | 650 | 650 | 650 |
Budgetoverførsel fra 2020 | 5 | 764 | 23 | 23 | 23 | |
IT og telefoni | 6 | -38 | -23 | -23 | -23 | |
I alt |
| 1.545 | 1.451 | 1.451 | 1.428 |
Fritids- og Idrætspolitik
Anlæg
(Beløb i hele 1.000 kr.)
Forslagsnr. | Tekst | Note | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
FIU-A-17 | Vonsild Kunstgræs- og Aktivitetsbane | 7 | 1.900 |
|
|
|
FIU-A-20 | Ankerhus | 8 | 550 |
|
|
|
Note 1: Driftstilskud til padelcenter ved Sydbank Arena
Note 2: Vester Nebels multihus til styrkelse af mulighederne for, at alle kan deltage i aktivitet og foreningsliv samt udvikle fremtidens fysiske rammer for aktivitet og fællesskab ønsker man nu at etablere et multihus i Vester Nebel
Note 3: Driftsudvidelsen indeholder udgifter til vedligeholdelse og drift af trailcenter i Seest
Note 4: Udvidelse af projektet i forhold til at rekruttere og fastholde sårbare børn og unge i en fritids-, idræts og kulturaktivitet
Note 5: Regnskabsresultat fra 2021
Note 6: Merudgifter til IT og telefoni
Note 7: Etablering af Vonsild Kunstgræs- og aktivitetsbane
Note 8: Udarbejdelse af miljøscreening og nedrivning af ejendommen
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Sagsnr.: 20/34114
Resumé
Den selvejende institution Lunderskov Hallen anmoder om godkendelse af etablering af projekt Lunderskov Multicenter samt om frigivelse af det i anlægsbudgettet for 2021 afsatte rådighedsbeløb på 4,500 mio. kr. til projekt 4871 - Fritidsfaciliteter i Lunderskov mf.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at Fritids- og Idrætsudvalget anmoder om at det afsatte rådighedsbeløb på 4,500 mio. kr. til projekt 4871- Fritidsfaciliteter i Lunderskov mf. frigives.
at behandling af driftstilskud til Lunderskov Multicenter afventer og fastlægges senere i processen.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 11-05-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Michael Stokholm Krogh
Sagsfremstilling
I de sidste 8 år har frivillige grupper og bestyrelsen for Lunderskov Hallen arbejdet med projektet ”Lunderskov Multicenter”. Der har været mange ideer på bordet omkring udformning, indretning og anvendelse, men hele vejen igennem har visionen været den samme, nemlig at skabe et samlingspunkt, for alle borgere i alle aldre, indeholdende
idræt, kultur, sociale sammenkomster, underholdning m.m.
I løbet af den tid, der er gået siden projektet første gang blev lagt frem, har det vist sig mest hensigtsmæssigt at fortsætte med en etapeopdelt tilgang til projektet.
I 2019 blev styringen af projektet lagt ind under bestyrelsen i Lunderskov Hallen, som sidenhen har arbejdet videre med bl.a. at få finansieringen på plads for et etape-opdelt projekt.
Første etape består i at opføre en fysisk sammenbygning af Lunderskov Hallen og Multihuset (det gamle rådhus) som vil åbne for projektets potentialer. Projektet skal sammenbinde de to eksisterende bygninger med en tilbygning, der fremstår åben og imødekommende.
- Sammenbygningen skal være centrets hjerte med hovedindgang og mødested for brugerne.
- Sammenbygningen skal indeholde et centralt cafeområde og åbne sig op ud mod centrets to bygninger.
- Sammenbygningen er nøglen og drivkraften til, at der kan skabes endnu mere liv og aktivitet i Multihuset og Lunderskovhallen.
- Sammenbygningen vil skabe en naturlig synergi for aktiviteterne i centret.
Planerne for sammenbygningen lever fuldt ud op til visionen for Lunderskov Multicenter, ligesom den opfylder de behov, som blev synliggjort ved DGI´s behovsanalyse i 2018. Sammenbygningen opfylder samtidig de ønsker og behov, som borgere i byen fremsatte ved udarbejdelsen af Borgerplanen. Det vurderes at være den vigtigste etape, da den skal få synergien imellem de forskellige aktiviteter i centret til at blomstre, men samtidig er det imidlertid også den mest komplekse del på grund af, at to eksisterende bygninger med forskellig arkitektur sammenbygges, samt en matrikelsammenlægning og etablering af vej og parkeringspladser.
Halbestyrelsen oplyser, at de efterfølgende etaper bl.a. er at arbejde med centrets indhold med de relevante foreninger, borgergrupper mf. samt at arbejde med attraktive udearealer. På sigt åbner sammenbygningens placering og udformning ligeledes op for en mulig udvidelse af Lunderskov Hallen.
Den nye sammenbygning ejes af den selvejende institution Lunderskov Hallen. Multihuset (det gamle rådhus) ejes af Kolding Kommune, og der er lavet en driftsaftale med Lunderskov Hallen efter en selvstyre model.
På baggrund af den fremsendte projektbeskrivelse og budget ansøges om frigivelse af rådighedsbeløb til anlægsbevilling vedrørende projekt nr. 4871 - Fritidsfaciliteter i Lunderskov mf.
Af det fremsendte budget fremgår det, at anlæg af første etape af Lunderskov Multicenter forventes at være i alt 7,700 mio. kr., som ud over den kommunale anlægsbevilling under Fritids- og Idrætsudvalget på 4,500 mio. kr. ønskes finansieret via borgerplan- og centerbypuljemidler under Lokaldemokratiudvalget (LDU), samlet 3,267 mio. kr.
LDU behandler og tager stilling til frigivelse af borgerplan- og centerbypuljemidler.
Forvaltningen oplyser, at behandlingen af det årlige driftstilskud til projektet afventer en nærmere præcisering og fastlægges dermed senere i processen.
Repræsentanter fra halbestyrelsen oplyser, man forventer at igangsætte projektet ultimo 2021, således at første etape med sammenbygningen af Lunderskov Hallen og Multihuset er etableret i løbet af 2022.
Vedlagt er projektbeskrivelse for Lunderskov Multicenter – byens mødested samt DGI´s behovsanalyse fra 2018.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beløbet på 4,500 mio. kr. svarer til det budgetterede. I forhold til hel eller delvis momsafløftning henvises til de særlige regler på området. Såvel projektets indhold samt organiseringen i lokalt regi kan have betydning herfor og inden udbetaling af tilskuddet på 4,500 mio. kr. anbefales, i samarbejde mellem Kolding Kommune, Den Selvejende Institution Lunderskov Hallen og Kommunens Revision en konkret afklaring heraf.
Herudover er der ingen bemærkninger til punktet.
Bilag
Sagsnr.: 21/1657
Resumé
Formandsskabet ønsker en evaluering af tidsplan og procedure for indsendelse og præsentation af anlægsønsker til Fritids- og Idrætsudvalget i forbindelse med budgetlægningen.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at Fritids- og Idrætsudvalget drøfter den nuværende procedure for indsendelse og præsentation af anlægsønsker.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 11-05-2021
Drøftet.
Michael Stokholm Krogh
Sagsfremstilling
Tidsplan og procedure for indsendelse og præsentation af anlægsønsker til Fritids- og Idrætsudvalget i forbindelse med budgetlægning 2022 ser således ud:
Januar | Orientering til foreninger m.v. om ansøgningsfrist |
1. marts | Ansøgningsfrist |
16. marts | Ansøgninger sendes i høring i Fritidsrådet |
13. april | Ansøgninger forelægges Fritids- og Idrætsudvalget – her udtages et antal projekter, som udvalget ønsker nærmere belyst |
20. maj | Udvalgte ansøgere fremlægger projekter for Fritids- og Idrætsudvalget |
8. juni | Politisk behandling i Fritids- og Idrætsudvalget – ansøgninger prioriteres og fremsendes til videre budgetbehandling |
Juni – august | Kvalificering af anlægsønsker, som ønskes fremsendt til videre budgetbehandling |
26. august | Sidste frist for at fremsende anlægsønsker videre – fra stående udvalg |
Ansøgningerne skal indeholde:
- Projektbeskrivelse, herunder hvilken problemstilling projektet løser, og hvor mange brugere/borgere projekterne kommer tilgode.
- Anlægsbudget, herunder finansieringsplan og mulig egenfinansiering.
- Udkast til driftsbudget.
I forbindelse med indsendelse og præsentation af anlægsønsker til budget 2022 har Forvaltningen modtaget 62 ansøgninger.
Formandsskabet ønsker en evaluering af processen.
Sagsnr.: 21/74
Resumé
Næstformand for Fritids- og Idrætsudvalget Yrsa Mastrup (V), Michael Stokholm Krogh (V), Trille Nikolajsen (V) og Ole Martensen (V) anmoder Forvaltningen om at undersøge, hvorledes Kolding Kommune, i samarbejde med Parasport Danmark, kommer videre med, at alle kan dyrke idræt på lige vilkår.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 11-05-2021
Drøftet. Forvaltningen anmodes om at udarbejde en undersøgelse og efterfølgende sagsfremstilling til drøftelse.
Michael Stokholm Krogh
Sagsfremstilling
Kolding Kommune skal være værtsby for Special Olympics Idrætsfestival i 2022. Med dette værtsskab vil Kolding Kommune sammen med Parasport Danmark skabe grobund for, at målgruppen får mere bevægelse ind i hverdagen, og i højere grad bliver integreret i det lokale foreningsliv.
Næstformand for Fritids- og Idrætsudvalget Yrsa Mastrup (V), Michael Stokholm Krogh (V), Trille Nikolajsen (V) og Ole Martensen (V) anmoder Forvaltningen om at undersøge, hvorledes Kolding Kommune, i samarbejde med Parasport Danmark, kommer videre med, at alle kan have idræt på lige vilkår, her tænkes specielt på handicappede børn, unge og ældre.
Det skal undersøges, hvordan Kolding Kommune kommer videre med parasporten. Undersøgelsen skal indeholde følgende aspekter:
- Et tværgående samarbejde med Social-og Sundhedsudvalget, Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget.
- Hvilke foreninger, der i dag samarbejder med parasport, og hvilke erfaringer de har.
- Et samarbejde med foreninger i Kolding Kommune.
- Et samarbejde på tværs i Trekantområdet.
- Om der på sigt skal arbejdes frem mod et Parasportsråd.
- Økonomi.
Sagsnr.: 21/1657
Resumé
Byrådet godkendte d. 23. februar 2021 Budgetstrategi 2022-2025. Blandt de økonomiske mål i strategien er videreførelsen af et årligt omstillingsmål på 0,5 % af servicerammen.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Det foreslås,
at der tages stilling til, hvordan realiseringen af omstillingsmålet i 2022 og 2023 realiseres.
at foreløbig konsekvensbeskrivelse for realiseringen af omstillingsmålet fremsendes til byrådsseminaret d. 14. juni til orientering.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 11-05-2021
Udvalget besluttede at realisere omstillingsmålet i 2022 med følgende forslag:
Forslag 7 KUC 50.000
Forslag 8 Skolehaller 50.000
Forslag 9 Kolding Stadion, løbende bygningsvedligehold 91.000
Forslag 10 Cuben 75.000.
Der tages ikke stilling til udmøntning af realisering af omstillingsmålet i 2023 på nuværende tidspunkt.
Michael Stokholm Krogh
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte d. 23. februar 2021 Budgetstrategi 2022-2025. Blandt de økonomiske mål i strategien er videreførelsen af et årligt omstillingsmål på 0,5 % af servicerammen.
Målet skal hvert år realiseres af de stående udvalg og indgå i udvalgenes budgetbidrag. Fagudvalget skal levere en konkret konsekvensbeskrivelse til økonomiudvalget for budgetåret og de tre overslagsår som en del af budgetbidraget.
Realisering af omstillingsmålet kan for eksempel ske gennem effektivisering, digitalisering, velfærdsteknologi eller andre tekniske tiltag, der kan bidrage til at opgaver løses smartere eller på en ny måde. Det løbende fokus på omstilling kan også medføre politisk besluttede omlægninger af serviceniveauet.
Omstillingsmålet foretrækkes som mekanisme frem for årlige sparekataloger, da det giver det enkelte fagudvalg mulighed for at planlægge flerårige omstillinger og investeringer, der frigør ressourcer.
I forbindelse med vedtagelsen af budget 2021 er omstillingsmålet delvist realiseret for årene 2022-2025.
Herefter udestår realisering for årene 2024 og 2025.
(Beløb i hele 1.000 kroner.)
| 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Sparemål | 266 | 664 | 1.057 | 1.450 |
Der kan ske udmøntning på tværs af ovenstående politikområder, således at målet øges for et område og reduceres tilsvarende på et andet område.
Omstillingsmålet foreslås realiseret på følgende måde:
| Forslag (hele 1.000 kroner) | 2022 | 2023 |
1 | Fritidsklubber | -50 | -50 |
2 | Voksenundervisning | -50 | -50 |
3 | Medlems-/aktivitetstilskud | -100 | -100 |
4 | Uddannelses- og opstartspuljen | -50 | -50 |
5 | Ferieaktiviteter | -178 | -178 |
6 | Eventpuljen | -50 | -50 |
7 | KUC | -50 | -50 |
8 | Skolehaller | -150 | -150 |
9 | Kolding Stadion, løbende bygningsvedligehold | -100 | -100 |
10 | Cuben | -75 | -75 |
11 | Kolding Talent | -50 | -50 |
12 | Fritid Idræt Award | -200 | -200 |
| I alt | -1.103 | -1.103 |
1 – Fritidsklubber
Forslaget medfører, at 9 Foreningsdrevne Fritidsklubber reduceres i tilskuddet pr. tilmeldt barn.
Det afsatte beløb er ikke lovbundet.
2 – Voksenundervisning
Forslaget medfører, at der ydes et mindre tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning, hvilket kan betyde, at der igangsættes færre hold, eller der ydes et mindre pensionisttilskud.
Det afsatte beløb er ikke lovbundet, dog skal der jf. Folkeoplysningslovens § 6, nr. 1 afsættes et beløb til den folkeoplysende voksenundervisning.
3 – Medlems-/aktivitetstilskud
Forslaget medfører, at der vil være et mindre beløb til fordeling til medlemmer under 25 år blandt de folkeoplysende aktivitetsforeninger.
Det afsatte beløb er ikke lovbundet, dog skal der jf. Folkeoplysningslovens § 15, afsættes et beløb til aktiviteter for børn og unge under 25 år.
4 – Uddannelses- og opstartspuljen
Forslaget medfører, at det afsatte beløb til tilskud til leder- og instruktøruddannelse, opstart af nye foreninger, nye initiativer i foreningsregi, og tilskud til integration af handicappede i foreningslivet vil blive reduceret.
Det afsatte beløb er ikke lovbundet, dog skal der jf. Folkeoplysningslovens § 6, nr. 3 afsættes et beløb til udviklingsarbejde.
5 – Ferieaktiviteter
Forslaget medfører, at det ikke længere er muligt at yde økonomisk støtte til foreninger m.v., som afvikler ferieaktiviteter for børn i skolernes sommer- og efterårsferie.
Det afsatte beløb er ikke lovbundet.
6 – Eventpuljen
Forslaget medfører, at der vil være en reduceret mulighed for at yde økonomisk støtte til foreninger m.v., som medvirker til at tiltrække større nationale og internationale arrangementer til kommunen.
Det afsatte beløb er ikke lovbundet.
7 – KUC
Forslaget medfører, at der reduceres i forbruget af kontorhold på KUC.
Det afsatte beløb er ikke lovbundet.
8 – Skolehaller
Forslaget medfører, at der er færre midler til drift af skolehaller.
Det afsatte beløb er ikke lovbundet.
9 – Kolding Stadion, løbende bygningsvedligehold
Forslaget medfører, at der reduceres i den løbende vedligehold af bygninger på Fritids- og Idrætsområdet, hvilket kan medføre en dårligere bygningsstand.
Det afsatte beløb er ikke lovbundet.
10 – Cuben
Forslaget medfører, at der er færre midler til drift af Cuben, hvilket kan medføre en lavere servicestandard.
Det afsatte beløb er ikke lovbundet.
11 – Kolding Talent
Forslaget er en generel besparelse fra projektet, som Talentrådet kan udmønte.
Det afsatte beløb er ikke lovbundet.
12 – Fritid og Idræt Award
Forslaget medfører, at det ikke længere er muligt at gennemføre Fritid og Idræt Award, der er Fritids- og Idrætsudvalget tak til de frivillige under det folkeoplysende område, samt hædring af mestre. Til awarden uddeles priserne Årets forening, Årets leder, Årets publikumspris, Årets Talent, Årets Talentudvikler, Årets Idrætsnavn samt Ungdomslederpriser.
Det afsatte beløb er ikke lovbundet.
Bilag
Sagsnr.: 20/24234
Resumé
Lederne af de foreningsdrevne fritidsklubber har henvendt sig til Fritids- og Idrætsudvalget i forhold til de aktuelle udfordringer, som følge af nedlukning i forbindelse med Covid-19.
Der gives en orientering af deres udfordringer.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 11-05-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Michael Stokholm Krogh
Sagsfremstilling
I Kolding Kommune er der forskellige aktører, der driver eftermiddagsklubberne for børn fra 4.- 6. klasse. I forbindelse med en evaluering af området, blev der i 2019 besluttet, at fastholde modellen i Kolding med dels foreninger, og dels skoleområdet som driftsansvarlig for fritidsklubberne.
De foreningsdrevne fritidsklubber bliver drevet af foreninger, og betragtes som et foreningstilbud. De er derfor også underlagt de restriktioner, der gælder for foreninger i forbindelse med Covid-19.
De overordnede restriktioner fastlægges nationalt. Det betyder blandt andet, at indendørs foreningsaktiviteter har været lukket ned siden den 16. december 2020. Fra og med den 21. april 2021 er det igen tilladt med indendørs fritids- og idrætsaktiviteter for børn og unge under 18 år med et forsamlingsloft på 25 personer.
Forældrene i de foreningsdrevne fritidsklubber er ligesom i andre foreningstilbud blevet opfordret til at fortsætte med at betale kontingent. Nogen forældre har valgt at melde deres børn ud i forhold til de udmeldelsesregler, der er fastsat af det enkelte tilbud.
Forældrebetaling i private klub- og fritidstilbud er et anliggende mellem forældrene og det private tilbud.
De foreningsdrevne fritidsklubber har i nedlukningsperioden opretholdt det fulde tilskud fra Kolding Kommune.
I forbindelse med Covid-19 har nedlukningen af de foreningsdrevne fritidsklubber medført et fald i antallet af medlemmer i de enkelte fritidsklubber. Reduktionen i antallet af medlemmer giver økonomiske udfordringer, hvorfor flere af de foreningsdrevne fritidsklubber har reduceret i antallet af personale.
Der er indhentet yderligere oplysninger om de aktuelle udfordringer. Der er ikke kommet svar fra fritidsklubben i Brændkjær.
Fritidsklub/ område | Tilmeld-te børn efteråret 2020 | Tilmeldte nu | Mistede indtægter i 2021 |
Brændkjær | 23 | ? | ? |
Dalby | 88 | 59 | 20.200 |
Harte | 46 | 36 | 40-60.000 forventet for hele 2021 |
Bramdrupdam | 46 | 26 | 21.000 |
KIF | 49 | 33 | 17.000 |
Nr. Bjært/ Strandhuse | 113 | 51 | Har refunderet kontingent til medlemmer fra jan-april 2021 |
Sdr. Bjert | 39 | 22 Fra jan-april 2021 kun 1 tilmeldt | 114.000 |
Seest | 84 | 68 | 42.800 |
Vonsild | 76 | 63 | 28.600 |
Personale
I KIF, Dalby og Bramdrupdam har 5 timeansatte medarbejdere været hjemsendt uden løn.
Harte har ikke reduceret i personale.
I Nr. Bjært/Strandhuse har personalet været hjemsendt uden løn i 3 måneder. Èn af de deltidsansatte er der ikke job og økonomi til pt., og der er halveret i arbejdstiden for to deltidsansatte. Det er muligt, at der nedjusteres yderligere.
I Sdr. Bjert er alle opsagt, undtaget den daglige leder.
I Seest er der ikke opsagt personale.
Vonsild har fra nedlukningsstart 2020 opsagt 3 ungarbejdere á 2 timer (ikke genansat), fra 15. januar 2021 er 1 medarbejder på 8 timer opsagt (ikke genansat), og fra 15. februar 2021 til 15 marts 2021 er 1 medarbejder på 10 timer opsagt (genansat).
Kompensationsordninger
Sdr. Bjert har søgt kompensationsordninger, men har ikke fået del i ordningen.
Kontakt til medlemmerne
Hos fritidsklubberne i KIF, Dalby og Bramdrupdam er der løbende sendt orienterende mails ud til børn og forældre, hvor der er appelleret til deres forståelse for situationen i fritidsklubben. De har også mødt flere af fritidsklubbens medlemmer udendørs i nedlukningsperioden, hvor der har været talt om børnenes og fritidsklubbens situation. De har lavet enkelte udendørs arrangementer i klubberne, når det har været tilladt.
Harte G&IFs Fritidsklub har en lukket Facebookgruppe, hvor der i hele perioden er holdt kontakt til medlemmerne/forældrene, og hvor der løbende er informeret om retningslinjer m.m. Klubben holder til i Harte Fritidscenter, som har været nedlukket i store perioder, og har derfor ikke haft mulighed for at tilbyde børnene nogen form for kontakt med personale. Heller ikke udenfor, da de ikke har haft mulighed for at tilbyde toiletfaciliteter til de ansatte og medlemmerne.
Fritidsklubben i Nr. Bjært/Strandhuse har løbende sendt orienterende mails ud til børn og forældre, og har appelleret til deres forståelse for situationen i fritidsklubben. Personalet har mødt flere af fritidsklubbens medlemmer udendørs i nedlukningsperioden, hvor børnenes og fritidsklubbens situation er drøftet. Lederen har jævnligt været i dialog med en forældrerepræsentant fra Lyshøjskolen.
Fritidsklubben i Sdr. Bjert har løbende informeret forældre og børn. De har tilbudt at holde åben i sommerferien. De er i løbende dialog med forældrene.
I Fritidsklubben i Seest har de en Facebookgruppe, hvor der løbende er lagt oplysninger ud til forældre og børn.
Fritidsklubben i Vonsild har holdt kontakten gennem Vonsild Skoles Aula, Facebook og Snapchat. De har genåbnet straks det var muligt at være udenfor.
For fritidsklubber, der drives af skoler og/eller ungdomsskoler, gælder andre regler. Elever, der har 50 procent fremmøde på skolen, må møde i klubtilbud m.v. med 50 procent fremmøde, på samme måde som i skolen. Det betyder, at eleverne må mødes i f.eks. klubtilbud den ene uge, men ikke den næste uge. Eleverne må således ikke møde i f.eks. klubtilbud i de uger, hvor de ikke møder til undervisning på skolen/institutionen. Fremmødet foregår indendørs.
Forældrebetalingen fortsætter, som udgangspunkt, som normalt.
Ungdomsskolen i Kolding driver 6 eftermiddagsklubber, disse har været lukket og genåbnet i forhold til de restriktioner, der gælder for Skoleområdet. Fra uge 6-2021 blev der åbnet for elever fra 4. klasse i skolerne. Dermed må de komme i fritidsklubberne hver dag. Fra den 15. marts 2021 har elever fra 5. og 6. klasse haft mulighed for at komme i fritidsklubberne de dage, de er i skole.
Forældrene har ikke modtaget kompensation for den periode, der har været lukket.
Under nedlukningen i foråret 2020 blev der udbetalt refusion til de forældre, der ønskede dette.
Sagsnr.: 19/1159
Resumé
På mødet orienteres om status på Fritids- og Idrætspolitikken.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 11-05-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Michael Stokholm Krogh
Sagsfremstilling
I 2019 blev en ny Fritids- og Idrætspolitik vedtaget frem til og med 2021. Politikken er udformet i samarbejde med en strategigruppe bestående af fritids- og idrætslivets medspillere. Ud over Fritids- og Idrætsudvalget har Fritidsrådet, samråd, organisationer, foreninger, aftenskoler, kommunale medarbejdere og unge studerende været med ”på banen”.
Fritids- og Idrætspolitikken følges op af strategier og handleplaner inden for de udvalgte fokusområder, og det sker i tæt samarbejde med den strategigruppe, som har været med i hele processen omkring Fritids- og Idrætspolitikkens tilblivelse.
Strategigruppen afklarer løbende prioriteringen af indsatsområder i politikken. På nuværende tidspunkt sættes tilskudsreglerne under lup.
På mødet gives en status på handleplanerne for Fritids- og Idrætspolitikken.
Vedhæftet bilag:
- Tidsplan for strategigruppen og arbejdsgrupper 2021.
Bilag
Sagsnr.: 20/34758
Resumé
Deltagelse i ekstraordinære kommunale aktiviteter, medlemmer af Fritids- og Idrætsudvalget.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at udvalget på mødet drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 11-05-2021
Udvalgsmedlemmer kan tilmelde sig Idrætsmødets Konference senest den 30. juni 2021 via mail til milan@kolding.dk.
Michael Stokholm Krogh
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af protokolleret beslutning.
Der forelægger en invitation til Idrætsmødet i Aalborg 2021, der i år udskydes til den 31. aug-1. sep. 2021. Programmet offentliggøres snarest, og bliver efterfølgende tilsendt udvalgsmedlemmerne.
Bilag
Sagsnr.: 20/34779
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 11-05-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Michael Stokholm Krogh
Sagsnr.: 20/34803
Resumé
Orientering fra Fritids- og Idrætsudvalgets område.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 11-05-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Michael Stokholm Krogh
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutning under punktet, idet dette i hvert enkelt sag vil kræve en forudgående optagelse af et punkt på dagsorden.
Der orienteres om:
- Budgetrealisering 2020
- Status på fremrykkede anlægsprojekter 2020
- Kunstgræsbaner.
Bilag
Resumé
Hvert deltagende udvalgsmedlem skal godkende beslutningsprotokollen ved at trykke ”godkend” under punktet ”underskriftsark” i First Agenda.