Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
09-08-2018 13:30:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Handicaprådet |
Sted: |
Mødelokalet stuen, Nicolaiplads |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/5049
Resumé
På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 4. april 2018 fik udvalget en introduktion til forskellige muligheder for at hjælpe handicappede ud på arbejdsmarkedet. Det blev besluttet, at der skulle følges op med forslag til den videre handicapindsats.
Definition og selvopfattelse
Definitionen på et handicap tager udgangspunkt i det enkelte menneskes oplevelse af, om deres fysiske eller psykiske udfordring opleves som en barriere. Dvs. det bliver en selvoplevet tilgang til, om man ser sig selv som handicappet eller ej.
Udviklingen af handicapindsatsen
Der er en række områder, hvor det vurderes, der kan skabes en positiv udvikling til gavn for virksomhederne og borgerne.
- Tidsperspektivet - hurtig reaktion giver hurtigere resultat: Bedre screening af borgere, så f.eks. nogle af de mere skjulte diagnoser opdages med det samme.
- Screeningsværktøj – et fælles redskab: Fra projektet om ”Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap” er der udviklet et screeningsværktøj, som - allerede ved første samtale med borgeren - kan bruges til at identificere evt. uopdagede handicap. Dette værktøj kan med fordel udbredes til at blive brugt som et generelt samtaleværktøj i mødet med borgerne – uanset hvor i forvaltningen de mødes.
- Virksomhedens individuelle behov: Der er mange fordomme og manglede viden om at ansætte handicappede borgere. Der er derfor et potentiale i at øge investeringer i området for derved at kunne skabe arbejdspladser til endnu flere ledige borgere og borgere i fleksjob.
- Jobsøgning og ansættelse på et mere oplyst grundlag: Uagtet hvilket handicap en ledig borger har, vil det gøre jobsøgningsforløbet lettere, hvis der hurtigt bliver klarhed over, præcist hvilke hjælpemidler den enkelte kan få bevilget allerede i starten af jobsøgningsprocessen.
- Synlig understøttelse af CSR hos virksomhederne: Pt. arbejder jobcentret med et projekt ”En håndholdt indsats”, hvor et element er dannelse af netværk og klynger imellem virksomhederne, hvor de udveksler viden om ansættelse af handicappede. Denne del af projektet giver værdi for virksomhederne, og er med til at få flere i job. Det anbefales derfor, at dette fortsætter og grundelementet heri udvikles med flere virksomheder.
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at udvalget drøfter og tager beslutning om den videre udvikling af handicapindsatsen inden for beskæftigelsesområdet, og
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning, og at
Beslutning Handicaprådet den 09-08-2018
Rådet tager orienteringen til efterretning.
Rådet giver tilsagn om aktiv deltagelse i et møde i samarbejde med Jobcenteret med virksomhederne for at formidle viden om handicap og om personer med handicaps forventninger, herunder at understrege vigtigheden af virksomhedernes holdning til disse personer.
I forbindelse med screening ønsker rådet, at der fokuseres mere på hvad folk kan, og ikke hvad de ikke kan.
Rådet ønsker en redegørelse for status på de 2 projekter, der står nævnt sidst.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 21-06-2018
Rådet drøftede dagsordenspunktet og anbefalede bl.a. at man i det videre arbejde retter fokus på at nedbringe fordomme mod handicappede på en arbejdsplads og i stedet fokuserer på deres kompetencer, og hvad de kan bidrage med. Desuden at man øger opmærksomheden på mangfoldighed i arbejdsstyrken med flere handicappede.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-06-2018
Sagsfremstilling
På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 4. april 2018 fik udvalget en introduktion til forskellige muligheder for at hjælpe handicappede ud på arbejdsmarkedet. Det blev besluttet, at der skulle følges op med forslag til den videre handicapindsats.
Dette punkt indeholder et udkast til det videre arbejde med udvikling af handicapindsatsen og følgende emner vil blive gennemgået:
- Udfordringerne for virksomheder og borgere med handicap
- Definition og selvopfattelse
- Dilemmaer og potentialer
- Udviklingen af handicapindsatsen
Udfordringerne for virksomhederne og borgere med handicap
Ifølge en undersøgelse fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for velfærd, så var kun lidt mere end hver anden dansker med et handicap i arbejde i 2016. Til sammenligning var næsten 8 ud af 10 danskere uden et handicap i arbejde i 2016.
I takt med at virksomhederne giver udtryk for mangel på arbejdskraft, er der tilsvarende bedre muligheder for at få ledige ud i job. Også ledige med et psykisk eller fysisk handicap rummer mange stærke kompetencer, der med fordel kan blive sat i spil på arbejdsmarkedet. Denne gruppe af ledige kan derved være et væsentligt bidrag til at imødekomme efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft hos virksomhederne.
Både hos jobcentret og handicaporganisationerne er det oplevelsen, at mange virksomheder gerne vil ansætte handicappede. Det er dog centralt, at der er åbenhed omkring udfordringerne, og rettidig og fyldestgørende information om hjælpemidler eller mulighederne for en personlig assistent.
Der er dog nogle virksomheder, som ikke ønsker at ansætte handicappede eller f.eks. borgere i fleksjob, fordi de frygter, at det er for udfordrende, forbundet med større økonomiske omkostninger eller at det vil være umuligt at afskedige vedkommende, hvis der bliver behov for det. Kilde: ”Fjern barriererne – en undersøgelse af barrierer for inklusion af mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet”, Dansk Handicap Forbund, 2018.
Mange handicappede kommer på arbejdsmarkedet via et fleksjob. For en del af dem er vejen dertil lang, og de oplever undervejs, at fokus mest er på, hvad de ikke kan, frem for på deres kompetencer. En del af afklaringsprocessen indeholder beskrivelse af, hvilke evner der er nedsatte, og hvor der skal kompenseres.
Dette kan være nødvendigt for at finde den rette kompensation, men kan samtidig virke demotiverende for den enkelte. Et skifte i fokus over til kompetencer og evner kunne udløse potentialer, motivere og frigive ressourcer.
Handicappede har en fortrinsret frem for ikke-handicappede. En fjernelse af denne fortrinsret vil øge arbejdsgivernes incitament til at vurdere ansøgerne på et mere fair og lige grundlag fremfor en vægtning af eventuelle negative faktorer for den ene af grupperne. For gruppen af borgere med et handicap (psykisk såvel som fysisk) har det også stor betydning at blive valgt på sine kompetencer fremfor som konsekvens af fortrinsret.
Definition og selvopfattelse
Definitionen på et handicap tager udgangspunkt i det enkelte menneskes oplevelse af, om deres fysiske eller psykiske udfordring opleves som en barriere. Dvs. det bliver en selvoplevet tilgang til, om man ser sig selv som handicappet eller ej. Denne definition kan opleves som forholdsvis bred, men er central i arbejdet med borgerne for at finde det rette job på de rette præmisser.
Det betyder dog, at der bliver tale om en meget bred skala, som rummer handicappede af vidt forskellig karakter. I den ene ende kan være det meget synlige fysiske handicap med manglende lemmer, eller at en kørestol er nødvendig. I den anden ende af skalaen kan der være tale om et usynligt handicap som f.eks. en uopdaget ordblindhed, som har skabt barrierer og givet nederlag igennem et helt liv, inden den opdages, og der kan kompenseres for det.
Det giver stor bredde i målgruppen af borgere med et handicap, og mange faktorer der spiller ind. Ud fra definitionen betyder det også, at mange borgere har et uopdaget handicap, og at man ikke registrerer dette. Hverken jobcentret eller Dansk Handicapforbund har præcise tal på, hvor mange det drejer sig om i Kolding Kommune. Det er derfor belagt med stor usikkerhed, når det kommer til at opgøre, hvor mange mennesker der har et handicap, og hvilken slags det handler om.
Dilemmaer og potentialer i indsatsen
Indenfor området er der nogle problemstillinger, som giver udfordringer for både virksomhederne og den enkelte ledige borger, men der er også flere muligheder for at skabe løsninger og gå ad nye veje for at afhjælpe dette.
1. Virksomhedernes situation
- Kommunikation om mulighederne: Mange virksomheder giver udtryk for, at de gerne vil ansætte handicappede, men der er en bekymring omkring ansættelse og afskedigelse, og desuden omkring det økonomiske i forhold til anskaffelsen af hjælpemidlerne. Generel kommunikation kan være et skridt på vejen med at åbne døre, men den egentlige indsats gøres bedst ved det konkrete møde ude på virksomheden, hvor løsningen skræddersys til virksomhed og medarbejder.
- CSR og partnerskaber mellem virksomhederne og jobcentret: De fleste større virksomheder har en CSR-profil, hvor ansættelse af både handicappede og borgere med udfordringer er en del af virksomhedens værdisæt, og et område, hvor de gerne vil bruge ressourcer på at bidrage til, at også denne gruppe får fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er desuden gevinster at hente ved at bringe virksomhederne sammen og lade dem udveksle viden og erfaringer.
- Niveau for arbejdspladsindretning: For flere af de mindre virksomheder er der en udfordring med at investere i området. F.eks. ved investering i hæve-sænke-borde som vil kunne give en handicappet med rygproblemer mulighed for at arbejde det pågældende sted, men hvor virksomheden ikke har investeret i det. Ud fra en investeringstankegang kan der være et potentiale i at udfordre dette område, da der kan være arbejdspladser at hente hos særligt de små virksomheder. I det udspil, som Beskæftigelsesministeren ventes at præsentere inden sommerferien, forventes det, at dette emne vil indgå.
- Borgerens udfordringer
- Tidsperioden indtil udfordringen opdages: For de borgere, hvor handicappet ikke er opdaget, og hvor det spiller ind i forhold til at få og holde fast i et job, er det afgørende, at det opdages hurtigt. Det kan f.eks. være en ikke diagnosticeret ADHD eller ordblindhed, som betyder, at vedkommende ikke kan få et job eller oplever at blive afskediget pga. sociale problemer med kollegerne, eller at opgaverne ikke løses korrekt.
- Borgerens møde med jobcentret: Mødet med jobcentret hænger sammen med ovenstående omkring tid, men handler også om at medarbejderne skal adressere udfordringerne og turde stille de kritiske spørgsmål til borgerens situation for at kunne hjælpe vedkommende videre på bedste vis. F.eks. en borger med ADHD, hvor diagnosticeringen først sker i voksenlivet, fordi der viser sig et mønster med ikke at kunne passe ind på en arbejdsplads. Eller ved en ordblindhed fordi borgeren ikke kan læse en manual eller skrive en ansøgning.
- Den individuelle løsning: Når lovgivning og retningslinjer styrer et område, kan der tit ske det, at der udarbejdes et katalog af muligheder, som alle tilbydes. For at møde borgeren ud fra principperne om Borgerens Centrum bør en tilgang med mere individuelle løsninger prioriteres.
- Det individuelle hjælpemiddelpapir: For at fremme mulighederne for ansættelse for en ledig med et handicap kunne det være en mulighed at udarbejde et ”mulighedspapir”, som borgeren kan have med ud til samtaler med en potentielt kommende arbejdsgiver.
- Kompetencer frem for begrænsninger: Fra projektet om ”Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap” er en af erfaringerne, at borgerne opdager, at de via projektet bliver mødt med udgangspunkt i de kompetencer og evner, de har, fremfor med fokus på de begrænsninger, deres handicap sætter for deres arbejdsevne.
Udviklingen af handicapindsatsen
Opsummerende er der en række områder, hvor det vurderes, der kan skabes en positiv udvikling til gavn for virksomhederne og borgerne.
Der er tale om følgende indsatser, som gennemgås nedenfor:
- Tidsperspektivet – hurtig reaktion giver hurtigere resultat
- Screeningsværktøj – et fælles redskab
- Virksomhedens individuelle behov
- Jobsøgning og ansættelse på mere oplyst grundlag
- Synlig understøttelse af CSR hos virksomhederne
- Ad 1) Tidsperspektivet - hurtig reaktion giver hurtigere resultat: Der kan være god økonomi i en bedre screening af borgere, så f.eks. nogle af de mere skjulte diagnoser opdages med det samme. På den måde kan der kompenseres for dem i forhold til et kommende job, hvor de rigtige hjælpemidler bevilges. Tilsvarende at arbejdsgiver er vel orienteret omkring udfordringer og eventuelt behov for hensyntagen. Det vil forkorte den tid, borgeren modtager forsørgelse og sikre hurtigere job, og at vedkommende får de rette forudsætninger for at kunne holde fast i det.
- Ad 2) Screeningsværktøj – et fælles redskab: Fra projektet om ”Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap” er der udviklet et screeningsværktøj, som allerede ved første samtale med borgeren kan bruges til at identificere evt. uopdagede handicap. Dette værktøj kan med fordel udbredes til at blive brugt som et generelt samtaleværktøj i mødet med borgerne – uanset hvor i forvaltningen de mødes. Screeningsværktøjet kan give den ledige en mulighed for at blive mødt ud fra fokus om kompetencer, frem for fokus på udfordringer. Derved bliver der arbejdet ud fra Borgerens Centrum, fordi fokus er på, hvad vedkommende KAN, hvad de gerne VIL, og hvordan vi HJÆLPER dem bedst.
- Ad 3) Virksomhedens individuelle behov: Der er mange fordomme og manglende viden om at ansætte handicappede borgere. Noget viden kan med fordel udbredes centralt fra, men ofte handler en løsning med en fastansættelse af et skræddersyet forløb om, hvor der skabes en løsning, der passer netop til den virksomhed og den borgers behov. Der er derfor et potentiale i at øge investeringer i området, for derved at kunne skabe arbejdspladser til endnu flere ledige borgere og borgere i fleksjob.
- Ad 4) Jobsøgning og ansættelse på et mere oplyst grundlag: Uagtet hvilket handicap en ledig borger har, vil det gøre jobsøgningsforløbet lettere, hvis der hurtigt bliver klarhed over, præcist hvilke hjælpemidler den enkelte kan få bevilget allerede i starten af jobsøgningsprocessen. Derved kan vedkommende lettere tage en snak med en potentiel ny arbejdsgiver om, hvilke opgaver (og hvordan) der kan løftes.
- Ad 5) Synlig understøttelse af CSR hos virksomhederne: Pt. arbejder jobcentret med et projekt ”En håndholdt indsats”, hvor et element er dannelse af netværk og klynger imellem virksomhederne, hvor de udveksler viden om ansættelse af handicappede. Denne del af projektet giver værdi for virksomhederne, og er med til at få flere i job. Det anbefales derfor, at dette fortsætter og grundelementet heri udvikles med flere virksomheder.
En naturlig forudsætning for udvikling af handicapindsatsen er at relevante parters erfaringer og viden inddrages i det videre arbejde. Eksempelvis foregår de to projekter, som jobcentret arbejder med, i et tæt samarbejde med Dansk Handicapforbund. Desuden at samarbejdspartnere, kommunens forskellige råd og interesseorganisationer høres ved nye tiltag og politikker.
Sagsnr.: 18/8516
Resumé
På det sociale område skal sagsbehandlingstider offentliggøres.
I sager, hvor en borger kan søge om hjælp, skal det således fastsættes, hvor lang tid der må gå, før der foreligger en afgørelse.
Oplysninger om de aktuelle sagsbehandlingstider for Familierådgivningen, Børnehandicap, Misbrugscenteret og Psykiatrirådgivningen er indsamlet med henblik på at fristernes længde vurderes og fastsættes.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at sagsbehandlingstiderne fastsættes som foreslået i vedlagte bilag,
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Beslutning Handicaprådet den 09-08-2018
Rådet konstaterer med tilfredshed, at der er sket reduktion af sagsbehandlingstid for nogle områder.
Rådet udtrykker ønske om, at dette også kommer til at omfatte misbrugsbehandling, midlertidigt ophold i boform, pasning af nærtstående, synshjælpemidler og bil.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 20-06-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 at:
”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse”.
Kompetencen til på Social- og Sundhedsvalgets område at fastsætte fristerne er delegeret fra Byrådet til Social- og Sundhedsvalget. Social- og Sundhedsvalget skal således fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om ydelse, til der er truffet afgørelse, for de retsområder der i henhold til styrelsesvedtægten er delegeret til Social- og Sundhedsvalget.
Fristen skal som udgangspunkt fastsættes for hvert sagområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår afgørelse kan forventes.
Bilag
Sagsnr.: 18/8516
Resumé
På det sociale område skal sagsbehandlingstider offentliggøres.
I sager, hvor en borger kan søge om hjælp, skal det således fastsættes, hvor lang tid der må gå, før der foreligger en afgørelse.
Oplysninger om de aktuelle sagsbehandlingstider for Handicaprådgivningen og Hjælpemiddelafdelingen er indsamlet med henblik på at fristernes længde vurderes og fastsættes.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget, Handicaprådet (høring), Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at sagsbehandlingstiderne fastsættes som foreslået i vedlagte bilag,
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Beslutning Handicaprådet den 09-08-2018
Rådet konstaterer med tilfredshed, at der er sket reduktion af sagsbehandlingstid for nogle områder.
Rådet udtrykker ønske om, at dette også kommer til at omfatte misbrugsbehandling, midlertidigt ophold i boform, pasning af nærtstående, synshjælpemidler og bil.
Rådet ønsker forelagt/en orientering på næste møde om evt. muligheder for ovenstående ønske, og såfremt ønsket ikke kan imødekommes en orientering om hvorfor.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 20-06-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 at:
”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse”.
Kompetencen til på Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets område at fastsætte fristerne er delegeret fra Byrådet til Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget. Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget skal således fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om ydelse, til der er truffet afgørelse, for de retsområder der i henhold til styrelsesvedtægten er delegeret til Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Fristen skal som udgangspunkt fastsættes for hvert sagområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår afgørelse kan forventes.
I vedhæftede bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingsfrister. Fristerne svarer til den tid, det i øjeblikket tager at behandle 80 – 90 % af sagerne på de enkelte sagsområder.
Hjælpemiddelafdelingen har i maj måned 2018 oplyst en kortere sagsbehandlingstid end året før med hensyn til;
· kropsbårne hjælpemidler
· informationsteknologiske hjælpemidler
· hjælpemidler for voksne over 25 år
· informationsteknologiske forbrugsgoder
· forbrugsgoder til voksne over 25 år
· særlig indretning og reparation vedr. biler
· boligindretninger for voksne over 25 år
Ændringen skyldes, at Hjælpemiddelafdelingen i maj 2018 har haft
mulighed for at foretage mere præcis vurdering af sagsbehandlingstiden for 80-90% af ansøgningerne på de forskellige sagsområder.
Bilag
Sagsnr.: 18/18313
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Beslutning Handicaprådet den 09-08-2018
Rådet tager orienteringen til efterretning og konstaterer samtidigt, at der er tale om et meget højt beløb, der vil umuliggøre ferierejser for mange.
Beregningen viser udgiften for 1 dag, og hertil kommer selve rejsens pris.
Sagsfremstilling
På et FU-møde under DH Kolding har tilkøb af ferie været drøftet.
Handicaprådet ønsker på denne baggrund, at få en orientering om, hvordan Kolding Kommune beregner pris på tilkøb af ferie.
I januar 2018 trådte Lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse i kraft, og loven gør det muligt for borgere i botilbud at tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse under ferie, udover det eksisterende serviceniveau på 5 dages ferie (jf. beslutning på Socialudvalgsmøde den 17. december 2014).
Hensigten med loven er blandt andet at give beboerne i botilbud mulighed for at tage det personale, som de allerede kender, med på ferie udover de 5 dage.
Handicaprådet tog på deres møde den 24. maj 2018 orienteringen om Tilkøb af ferieledsagelse i botilbud til efterretning.
I vejledning til loven fremgår det, at ”… botilbuddet ikke må opnå en økonomisk fortjeneste på tilkøbsydelsen eller opkræve en lavere pris, end omkostningerne til levering af tilkøbsydelsen kan begrunde”.
Prisen på tilkøbet skal svare til de faktiske omkostninger. Den pris, borgeren skal betale for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie er i Kolding Kommune beregnet til 2.693 kr. pr. døgn + eventuelt helligdagstillæg. Hertil kommer et administrationsgebyr på 250 kr. pr. ferie.
Prisen er baseret på 1 ledsager.
Har borgeren behov for flere ledsagere samtidig stiger prisen.
Takst for tilkøb af ledsagelse ved ferie 2018
| | Hverdage | Søndag |
| | 50% | |
| Pæd. Trin 27 - grundløn | 185,81 | 278,72 |
| Pæd. Trin 30 - 6 års erfaring | 195,04 | 292,56 |
| Pæd. Trin 34 - 10 års erfaring | 208,34 | 312,51 |
| | ||
| Gns | 196,40 | 294,60 |
| Ferietillæg 11,5 % | 22,59 | 33,88 |
| | ||
| Pris pr. time | 218,98 | 328,47 |
| | ||
| Kolonidøgn jf. forhåndsaftale = 8 + 3 timer | 11 | 11 |
| | ||
| Koloni tillæg pr. døgn | 284,44 | 568,19 |
| | ||
| Pris pr. kolonidøgn pr. medarbejder | 2.693 | 4.181 |
| | ||
| Administrationsgebyr pr. ferie | 250 ,00 | |
Sagsnr.: 18/12215
Resumé
Regeringen har vedtaget, at der fremover skal være frit valg på genoptræning efter udskrivning fra sygehus.
Lovforslaget betyder, at borgere, der er udskrevet med en genoptræningsplan efter udskrivning fra sygehus, skal tilbydes frit valg ved privat leverandør, hvis kommunen ikke kan tilbyde genoptræning inden for syv kalenderdage.
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget.
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Beslutning Handicaprådet den 09-08-2018
Rådet tager orienteringen til efterretning og erklærer sig enig i konklusionen i sidste afsnit.
Herudover vil vi henlede opmærksomheden på patienter, der har været indlagt i Fælles Akut Modtagelse og blinde og svagt synede.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 20-06-2018
Sagsfremstilling
Lovændringen om frit valg af genoptræning efter udskrivning fra sygehus, betyder at borgere, der er udskrevet med en genoptræningsplan fra sygehuset, skal tilbydes frit valg ved privat leverandør, hvis kommunen ikke kan tilbyde genoptræning inden for 7 kalenderdage.
Ændringen indebærer, at KL skal indgå kontrakter med private leverandører på kommunernes vegne.
Bekendtgørelsen i tillæg til lovforslaget er endnu ikke udarbejdet. KL har afgivet høringssvar til forslaget, og KL er enig i, at det er vigtigt, at borgerne hurtigt bliver tilbudt genoptræning.
KL påpeger, at lovændringen vil føre til dårligere behandling for borgerne og en stor ekstraregning til kommunerne. Kvalitet forudsætter kompetencer, erfaring og volumen.
Kommunerne har siden kommunalreformen løbende arbejdet med kompetenceudvikling af medarbejderne og udviklet forskellige modeller for tværkommunale samarbejder. Det er afgørende for kvaliteten af genoptræningen, at terapeuten beskæftiger sig med et tilstrækkeligt stort antal borgere med samme problemstillinger for at opnå de nødvendige kompetencer. Det bliver derfor en væsentlig udfordring at sikre kvaliteten af genoptræningen, når mange små og uens private leverandører skal tilbyde genoptræningen.
Kolding Kommune har via Sundhedsstrategisk Forum, skrevet under på et brev, som kommunerne i hele landet (97 kommuner) støtter op om.
I brevet gøres opmærksom på uklarhed omkring tidsfristen, dvs. den måde ventetiden opgøres på. Samtidig anmodes der om, at implementering af lovforslaget udsættes, sådan at det kan lade sig gøre at indgå kontrakter med private leverandører. Brevet er vedhæftet som bilag.
Målet for ventetid til genoptræning er i dag på max 14 dage. På grund af overgang til nyt omsorgssystem i Kolding Kommune, kan aktuelle ventetider til genoptræning ikke trækkes. Men grundet en generel aktivitetsstigning på genoptræningsområdet og øvrige aktiviteter, er det bedste bud, at ventetiden generelt er tæt på eller over de 14 dage. Det vil derfor kræve en del ekstra ressourcer at overholde de 7 dage.
På udvalgsmødet præsenteres en manuel stikprøveoptælling på ventetid til genoptræning i de seneste 14 dage i Kolding Kommune.
Med henblik på at nedbringe ventetiden har Kolding Kommune en tæt dialog med Sygehus Lillebælt om vigtigheden af, at patienterne får det rigtige genoptræningstidspunkt i deres genoptræningsplaner.
I nogle tilfælde udskydes opstarten af genoptræningen til efter 7 dage. Det kan f.eks. skyldes, at der lægefagligt stilles krav om, at træningen ikke må starte op før efter f.eks. 20 dage. I de tilfælde vil det rigtige genoptræningstidspunkt være de 20 dage efter udskrivelse, og det er vigtigt, at lægerne er opmærksomme på at skrive denne dato og ikke udskrivelsesdatoen i genoptræningsplanen, da det ellers vil give et forkert billede af ventetiden.
Et andet emne i dialogen med Sygehus Lillebælt er, at det bliver endnu mere vigtigt, at genoptræningsplanen er udarbejdet, når borgeren udskrives eller afslutter sin ambulante kontrol.
Et yderligere, internt tiltag for at nedbringe ventetiden i Kolding Kommune er, at der arbejdes med at øge andelen af borgere, der anvender digital træning til deres genoptræning.
I forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget er der på landsplan afsat 61 mio. kr. i 2018 og 50 mio. kr. årligt fra 2019 til bl.a. at sikre den nødvendige kapacitet.
I Kolding Kommune tilføres der ca. 900.000 kr. i 2018 og 750.000 kr. i 2019. Dette skal ses i sammenhæng med, at Kolding kommune i 2016, via sats-puljemidler, fik tildelt et midlertidigt beløb til nedbringelse af ventetiden til genoptræning. Det betyder, at der i 2017 og 2018 hvert år er tilført 674.045 kr. til nedbringelse af ventetiden. Pengene har været anvendt til ekstra bemanding, men da der i samme periode har været et øget antal genoptræningsplaner, har puljemidlerne primært været medvirkende til at ventetiden ikke er steget yderligt.
Da puljemidlerne udløber med udgangen af 2018, vil midlerne, der tilføres fritvalgsordningen fra 2019 og fremover, for Kolding Kommune betyde, at der tilføres ca. 76.000 kr. sammenlignet med nuværende budget. Det vil derfor være nødvendigt at sikre nedbringelse af ventetiden i 2018, hvorefter det må vurderes, hvorvidt ændrede arbejdsgange sammen med de tilførte midler vil kunne fastholde ventetiden på 7 dage.
Dertil kommer, at det forventes, at der vil være en ikke ubetydelig ekstra administration forbundet med driften af forslaget.
Endeligt skal det bemærkes at lovgivningen udelukkende omhandler borgere, der har været indlagt på sygehuset og via sundhedsloven har ret til genoptræning. Borgere, der henvises fra speciallæge, egen læge eller via plejepersonale har ikke samme rettigheder i forhold til igangsætning af genoptræningsforløb hvorved der er risiko for en skævvridning af kommunens indsatser medførende øget ulighed i sundhed.
Bilag
Sagsnr.: 17/19357
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Beslutning Handicaprådet den 09-08-2018
Beslutning Handicaprådet den 24-05-2018
Der udarbejdes en mødeplan for perioden 2018-2021, hvor mødeafholdelse på de eksterne steder indarbejdes.
CSV Christiansfeld og PPR tilføjes.
Beslutning Handicaprådet den 05-04-2018
Til rådets næste møde udarbejdes oplæg til afholdelse af nogle af Handicaprådets møder eksternt.
Sagsfremstilling
I forbindelse med at Handicaprådet i perioden 2018-2021 ønsker at afholde nogle af deres møder uden for forvaltningen, er der følgende forslag til eksterne steder:
Tilføjelse til sagsfremstilling
Oversigt med forslag til afholdelse af Handicaprådets møder eksternt i perioden 2018-2021.
Oversigten er vejledende, der kan forekomme ændringer i mødedato/-måned, hvis stederne ikke har mulighed for at huse rådet de ønskede tidspunkter.
| Sted | Adresse | Kontaktperson | Mødedato |
| Marielund | Sygehusvej 10 6000 Kolding | | Marts 2021 |
| Bramdrupdam Bofællesskaber | Centervej 7-31 6000 Kolding | 7979 7090 | Oktober 2021 |
| Hjælpemiddel-depotet | | | Oktober 2019 |
| CSV Kolding | Skovvejen 18 6000 Kolding | Forstander Bente Ellegaard 7979 6358 / 2041 6250 | Marts 2019 |
| STU Christiansfeld (Under CSV Kolding) | Kongensgade 34 6070 Christiansfeld | Afdelingsleder Gitte Jensen 5140 7532 | 8. november 2018 |
| Nordhøj – Multiflex | Niels Bohrs Vej 6000 Kolding | Bettina 4023 7023 | 11. oktober 2018 |
| Levisonsvej Bofællesskabet | Levisonsvej 22 6000 Kolding | Afd.leder Lise Pallesen 2135 4372 | Juni 2020 |
| Toppen – afslastningssted | Reinholdtsbakke 27B 6640 Lunderskov | 7979 1252 | Juni 2021 |
| Låsbyhøj (når færdigt) | | | |
| Bo- og Levestedet Horskær | Pottehusvej 7 6580 Vamdrup | Tlf. 75 58 13 36 Fax. 75 58 02 20 | Maj 2019 |
| PPR Kolding | Møllegården 1 6000 Kolding | Leder Birgitte Østerlund Aagaard 7979 7114 / 3089 7894 | Marts 2020 |
Sagsnr.: 18/950
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Orientering fra Handicaprådsmedlemmerne og Handicapchefen.
Bilag