Dagsorden
Mandag 9. mar 2015 kl. 10:30
Børne- og Uddannelsesudvalget
Mødelokale 2.1
Referat
Resumé
Kvalitetsrapporten 2014 for skoleåret 2013/14 viser et skolevæsen, der på trods af i forvejen gode resultater set i en national kontekst, stadig er i fremgang samlet set.
Kvalitetsrapporten har sin baggrund i en ny bekendtgørelse med nye målparametre, som fremadrettet skal indarbejdes i en ny skabelon for Kolding Kommunes kvalitetsrapporter.
Muligheden for at sammenligne skolerne både kommunalt og nationalt ud fra en socio-økonomisk reference viser, at skolerne samlet se præsterer flot.
Det er tydeligt i skolernes lokale kvalitetsrapporter, at arbejdet med den nye skolereform har været et særligt omdrejningspunkt i skoleåret 2013/14. Der har været arbejdet konstruktivt i forhold til at skabe dialog og inddragelse og målrettet i forhold til at skabe en ramme for den mest hensigtsmæssige organisering.
Der arbejdes ligeledes seriøst med kommunale og lokale mål. Både Skolevisionen Den stolte skole og inklusionsstrategien Plads til alle er en naturlig og integreret del af skolernes pædagogiske praksis, ligesom designpædagogik- og processer er en stadig større del af skolernes dagligdag og kobler sig på både emner og fag, men er også omdrejningspunkt og afsæt for større processer, hvor flere fag og kompetencer er i spil.
Det er tilfredsstillende at ligge på landsgennemsnittet i matematik, men sammenholdt med tendenserne i de nationale test, og set i lyset af at der ikke er en tendens, der peger i retning af betydelige forbedringer i resultaterne, bør der være ambitioner om at forbedre resultaterne, særligt i faget matematik.
Forvaltningen vil følge op på de af skolerne udarbejdede delrapporter ved afholdelse af dialogmøder med hver enkelt skole.
Kvalitetsrapporten har sin baggrund i en ny bekendtgørelse med nye målparametre, som fremadrettet skal indarbejdes i en ny skabelon for Kolding Kommunes kvalitetsrapporter.
Muligheden for at sammenligne skolerne både kommunalt og nationalt ud fra en socio-økonomisk reference viser, at skolerne samlet se præsterer flot.
Det er tydeligt i skolernes lokale kvalitetsrapporter, at arbejdet med den nye skolereform har været et særligt omdrejningspunkt i skoleåret 2013/14. Der har været arbejdet konstruktivt i forhold til at skabe dialog og inddragelse og målrettet i forhold til at skabe en ramme for den mest hensigtsmæssige organisering.
Der arbejdes ligeledes seriøst med kommunale og lokale mål. Både Skolevisionen Den stolte skole og inklusionsstrategien Plads til alle er en naturlig og integreret del af skolernes pædagogiske praksis, ligesom designpædagogik- og processer er en stadig større del af skolernes dagligdag og kobler sig på både emner og fag, men er også omdrejningspunkt og afsæt for større processer, hvor flere fag og kompetencer er i spil.
Det er tilfredsstillende at ligge på landsgennemsnittet i matematik, men sammenholdt med tendenserne i de nationale test, og set i lyset af at der ikke er en tendens, der peger i retning af betydelige forbedringer i resultaterne, bør der være ambitioner om at forbedre resultaterne, særligt i faget matematik.
Forvaltningen vil følge op på de af skolerne udarbejdede delrapporter ved afholdelse af dialogmøder med hver enkelt skole.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 9/3 2015, Byrådet 23/3 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at kvalitetsrapport 2014 godkendes, idet der ikke findes grundlag for at vedtage konkrete handleplaner for den enkelte skole, men således at forvaltningen sikrer, at der arbejdes med at sikre progression i forhold til de tosprogede elevers læse- og matematikresultater generelt,
at Børne- og uddannelsesdirektøren bemyndiges til at iværksætte de fornødne tiltag i forbindelse med offentliggørelse på internettet af kvalitetsrapporten for Kolding kommunale Skolevæsen og for de enkelte skoler under iagttagelse af bestemmelserne vedrørende oplysninger omfattet af tavshedspligten,
at Børne- og uddannelsesdirektøren pålægges at drøfte de ved skolebestyrelsernes udtalelser afgivne bemærkninger med blandt andre skolelederne med henblik på mulig inddragelse i kommende års kvalitetsrapport, og
at kvalitetsrapporten fremadrettet alene udarbejdes i lige år i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser herom, idet dog Børen- og Uddannelsesudvalget hvert år får forelagt statistik og data.
at kvalitetsrapport 2014 godkendes, idet der ikke findes grundlag for at vedtage konkrete handleplaner for den enkelte skole, men således at forvaltningen sikrer, at der arbejdes med at sikre progression i forhold til de tosprogede elevers læse- og matematikresultater generelt,
at Børne- og uddannelsesdirektøren bemyndiges til at iværksætte de fornødne tiltag i forbindelse med offentliggørelse på internettet af kvalitetsrapporten for Kolding kommunale Skolevæsen og for de enkelte skoler under iagttagelse af bestemmelserne vedrørende oplysninger omfattet af tavshedspligten,
at Børne- og uddannelsesdirektøren pålægges at drøfte de ved skolebestyrelsernes udtalelser afgivne bemærkninger med blandt andre skolelederne med henblik på mulig inddragelse i kommende års kvalitetsrapport, og
at kvalitetsrapporten fremadrettet alene udarbejdes i lige år i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser herom, idet dog Børen- og Uddannelsesudvalget hvert år får forelagt statistik og data.
Sagsfremstilling
Kvalitetsrapporten er udarbejdet med baggrund i bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen og i overensstemmelse med de af Uddannelsesudvalget 18. december 2008 vedtagne retningslinjer.
Kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen følger samme skabelon som skolernes delrapporter og er baseret på disse. Denne skabelon lever op til tidligere bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007. Herudover er der i kvalitetsrapporten 2014 tilføjet et ekstra afsnit for at leve op til den ny bekendtgørelse på området.
Efter Byrådets godkendelse vil rapporten, i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav herom, blive offentliggjort på internettet.
Formålet med kvalitetsrapporten er en synliggørelse af arbejdet i folkeskolen med hensyn til
Kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen følger samme skabelon som skolernes delrapporter og er baseret på disse. Denne skabelon lever op til tidligere bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007. Herudover er der i kvalitetsrapporten 2014 tilføjet et ekstra afsnit for at leve op til den ny bekendtgørelse på området.
Efter Byrådets godkendelse vil rapporten, i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav herom, blive offentliggjort på internettet.
Formålet med kvalitetsrapporten er en synliggørelse af arbejdet i folkeskolen med hensyn til
- kvalitetssikring af driften, herunder opnåelse af politiske målsætninger
- systematisering af arbejdet, evaluering og kvalitetsudvikling
- at bidrage til en åben kommunikation om skolen
Kvalitetsrapporten kan som beretning om skolevæsenet for skoleåret 2013-14 ikke stå alene. En række områder er underkastet særlig opmærksomhed og separat politisk behandling, fordi de vurderes at være særligt centrale for den samlede udvikling. Det drejer sig f.eks. om den årlige status på de kommunale læsetest, årsberetningen for topsprogsområdet, årsberetningen for Ungdommens Uddannelsesvejledning, styrelsesvedtægten for skolevæsenet og dens bilag og ikke mindst den løbende udvikling og behandling af specialundervisningsområdet.
Kvalitetsrapporten 2014 indeholder følgende hovedkonklusioner
Resultaterne af 9. klasses afgangsprøver ligger på et højt niveau. Der er fremgang ved flere af de individuelle afgangsprøver kun i to fag er der en lille tilbagegang. Det er glædeligt og særdeles tilfredsstillende, at Kolding Kommunes resultater ligger over landsgennemsnittet både i de bundne fag og i dansk, og at der over en treårig periode ses en markant forbedring af resultaterne. Det er tilfredsstillende at ligge på landsgennemsnittet i matematik, men sammenholdt med tendenserne i de nationale test, og set i lyset af at der ikke er en tendens, der peger i retning af betydelige forbedringer i resultaterne, bør der være ambitioner om at forbedre resultaterne særligt i faget matematik.
Der er ved afgangsprøverne i 10. klasse fremgang i seks ud af syv prøver. I flere af fagene er fremgangen markant.
Resultaterne af læseprøverne på 8. årgang er de bedste i de år, der er blevet afholdt TL3 i 8. klasse (dvs. siden 2009). Der er desværre en tilbagegang hos de tosprogede elever, hvorfor der bør være en særlig opmærksomhed rettet mod denne elevgruppe.
Det er meget tilfredsstillende, at de fleste skoler i Kolding Kommune ligger over det forventede gennemsnit sammenholdt med en socio-økonomisk reference, ligesom det er meget tilfredsstillende, at Kolding Kommune på nuværende tidspunkt indfrier de fleste af de nationalt fastsatte mål og resultatmål. Resultaterne viser ligeledes, at der bør være fokus på at styrke faget matematik i indskolingen.
Rammen om elevernes udbytte af undervisningen
Der er en lille stigning i den del af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning, ligesom der kan konstateres en lille stigning i antallet af planlagte undervisningstimer. De tilbageførte midler fra lærerlockouten i foråret 2013 er brugt til både flere fagfaglige timer og til holddeling og tolærerordning.
Skolerne lykkes med deres indsatser i forhold til at skabe et godt undervisningsmiljø og at fastsætte procedurer i forhold til at håndtere elevfravær. Fraværet er igen faldende og er over en treårig periode faldet fra 8,6 skoledage/elev til 7,6 skoledage/elev. Særligt det ulovlige fravær er lavt og ligger på 0,4 skoledag/elev i skoleåret 2013/14.
Med den nye folkeskolereform stilles der krav om, at 95 % af al undervisning varetages af lærere med undervisningskompetence i faget i 2020. Seneste undersøgelse af lærernes undervisningskompetencer i Kolding Kommune viser, at kompetencedækningen i skoleåret var på 90,5 %. Der er særlig behov for at sikre større kompetencedækning i fagene historie, kristendom, hjemkundskab og natur og teknik.
Mål og tiltag, kommunalt og lokalt
Både kommunalt og lokalt på skolerne har implementeringen af skolereformen stor opmærksomhed. En tydelig og godt forankret skolevision skaber et godt fundament for denne implementering. Der er en tydelig tendens til, at skolerne, udover arbejdet med folkeskolereformen, også er optaget af lokale indsatsområder, som understøtter de kommunale mål.
Designpædagogik- og processer er en stadig større del af skolernes pædagogiske praksis. Design kobler sig op på både emner og fag, men er også omdrejningspunkt og afsæt for større processer, hvor flere fag om kompetencer er i spil.
Flere års indsatser i forhold til at styrke de naturvidenskabelige fag ser ud til at bære frugt.
Som opfølgning på sidste års kvalitetsrapport henvises til afsnittene om:
Kommunale læsetest:
Som opfølgning på sidste års læseprøver i 8. klasse har forvaltningen været i dialog med skolerne i forbindelse med skoleledermøde og på opfølgningsmøde på skolernes kvalitetsrapporter. Der er udarbejdet en ny evalueringsplan, og de kommunale læsekonsulenter vil fremadrettet være fysisk placeret i skoleafdelingen og bliver en del af skoleafdelingens konsulentteam.
Niveauet i de naturvidenskabelige fag:
Flere års fokus på området med forskellige indsatser i forhold til styrkelse af de naturvidenskabelige fag ser ud til at bære frugt. Resultaterne ved afgangsprøverne 2013 viser, at en målrettet indsats i forhold til elevernes læringsudbytte i faget giver gevinst. Et skærpet fokus på metoder, mål og læring på alle skoler vil fremme den positive udvikling også i de kommende år.
Lærerkompetencer:
Med den nye folkeskolereform stilles der krav om at 95% af al undervisning varetages af lærere med undervisningskompetence i faget i 2020. Seneste undersøgelse af lærernes undervisningskompetence viser, at kompetencedækningen i skoleåret var på 90,5 %. Der er særligt behov for at sikre større kompetencedækning i fagene historie, kristendom, hjemkundskab og natur og teknik. Børne- og Uddannelsesforvaltningen peger på, at den fornødne kompetencedækning sikres ved at målrette planlægningen (fagfordelingen) endnu mere end tidligere, i højere grad at målrette rekrutteringen af nye medarbejdere i forhold til behovet for undervisningskompetence i forskellige fag lokalt samt at kompetenceudvikle lærerne gennem en samlet kommunal indsats.
Opfølgning på lukning af Dronning Dorothea Skolen:
I forbindelse med Byrådets beslutning om nedlæggelse af Dronning Dorothea Skolen pr. 1. august 2014 er der på Bramdrup Skole iværksat tiltag, der omhandler kompetenceudvikling for personalet. I forbindelse med overleveringen af eleverne fra Dronning Dorothea Skolen er der blevet arbejdet målrettet med de enkelte elever, både mellem ledelserne og personalerne. Dette har bl.a. omfattet vidensdeling og et besøg på Bramdrup Skole af de daværende elever fra Dronning Dorothea Skolen. Skolen har påbegyndt et genrepædagogisk tiltag, der skal understøtte tydelige læringsmål og evaluering for den enkelte elev. Indsatsen omfatter hele det pædagogiske personale på skolen. Skolen deltager sammen med Børnehaven Tusindfryd, som nu er distriktsbørnehave, i Styrk Sproget indsatsen, iværksat af Undervisningsministeriet i samarbejde med BUF.
Der er i januar 2015 planlagt et oplæg om skole/hjem samarbejdet med psykolog Basim Osman for både forældre og skolens personale.
Kvalitetsrapporten 2014 indeholder følgende hovedkonklusioner
Resultaterne af 9. klasses afgangsprøver ligger på et højt niveau. Der er fremgang ved flere af de individuelle afgangsprøver kun i to fag er der en lille tilbagegang. Det er glædeligt og særdeles tilfredsstillende, at Kolding Kommunes resultater ligger over landsgennemsnittet både i de bundne fag og i dansk, og at der over en treårig periode ses en markant forbedring af resultaterne. Det er tilfredsstillende at ligge på landsgennemsnittet i matematik, men sammenholdt med tendenserne i de nationale test, og set i lyset af at der ikke er en tendens, der peger i retning af betydelige forbedringer i resultaterne, bør der være ambitioner om at forbedre resultaterne særligt i faget matematik.
Der er ved afgangsprøverne i 10. klasse fremgang i seks ud af syv prøver. I flere af fagene er fremgangen markant.
Resultaterne af læseprøverne på 8. årgang er de bedste i de år, der er blevet afholdt TL3 i 8. klasse (dvs. siden 2009). Der er desværre en tilbagegang hos de tosprogede elever, hvorfor der bør være en særlig opmærksomhed rettet mod denne elevgruppe.
Det er meget tilfredsstillende, at de fleste skoler i Kolding Kommune ligger over det forventede gennemsnit sammenholdt med en socio-økonomisk reference, ligesom det er meget tilfredsstillende, at Kolding Kommune på nuværende tidspunkt indfrier de fleste af de nationalt fastsatte mål og resultatmål. Resultaterne viser ligeledes, at der bør være fokus på at styrke faget matematik i indskolingen.
Rammen om elevernes udbytte af undervisningen
Der er en lille stigning i den del af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning, ligesom der kan konstateres en lille stigning i antallet af planlagte undervisningstimer. De tilbageførte midler fra lærerlockouten i foråret 2013 er brugt til både flere fagfaglige timer og til holddeling og tolærerordning.
Skolerne lykkes med deres indsatser i forhold til at skabe et godt undervisningsmiljø og at fastsætte procedurer i forhold til at håndtere elevfravær. Fraværet er igen faldende og er over en treårig periode faldet fra 8,6 skoledage/elev til 7,6 skoledage/elev. Særligt det ulovlige fravær er lavt og ligger på 0,4 skoledag/elev i skoleåret 2013/14.
Med den nye folkeskolereform stilles der krav om, at 95 % af al undervisning varetages af lærere med undervisningskompetence i faget i 2020. Seneste undersøgelse af lærernes undervisningskompetencer i Kolding Kommune viser, at kompetencedækningen i skoleåret var på 90,5 %. Der er særlig behov for at sikre større kompetencedækning i fagene historie, kristendom, hjemkundskab og natur og teknik.
Mål og tiltag, kommunalt og lokalt
Både kommunalt og lokalt på skolerne har implementeringen af skolereformen stor opmærksomhed. En tydelig og godt forankret skolevision skaber et godt fundament for denne implementering. Der er en tydelig tendens til, at skolerne, udover arbejdet med folkeskolereformen, også er optaget af lokale indsatsområder, som understøtter de kommunale mål.
Designpædagogik- og processer er en stadig større del af skolernes pædagogiske praksis. Design kobler sig op på både emner og fag, men er også omdrejningspunkt og afsæt for større processer, hvor flere fag om kompetencer er i spil.
Flere års indsatser i forhold til at styrke de naturvidenskabelige fag ser ud til at bære frugt.
Som opfølgning på sidste års kvalitetsrapport henvises til afsnittene om:
Kommunale læsetest:
Som opfølgning på sidste års læseprøver i 8. klasse har forvaltningen været i dialog med skolerne i forbindelse med skoleledermøde og på opfølgningsmøde på skolernes kvalitetsrapporter. Der er udarbejdet en ny evalueringsplan, og de kommunale læsekonsulenter vil fremadrettet være fysisk placeret i skoleafdelingen og bliver en del af skoleafdelingens konsulentteam.
Niveauet i de naturvidenskabelige fag:
Flere års fokus på området med forskellige indsatser i forhold til styrkelse af de naturvidenskabelige fag ser ud til at bære frugt. Resultaterne ved afgangsprøverne 2013 viser, at en målrettet indsats i forhold til elevernes læringsudbytte i faget giver gevinst. Et skærpet fokus på metoder, mål og læring på alle skoler vil fremme den positive udvikling også i de kommende år.
Lærerkompetencer:
Med den nye folkeskolereform stilles der krav om at 95% af al undervisning varetages af lærere med undervisningskompetence i faget i 2020. Seneste undersøgelse af lærernes undervisningskompetence viser, at kompetencedækningen i skoleåret var på 90,5 %. Der er særligt behov for at sikre større kompetencedækning i fagene historie, kristendom, hjemkundskab og natur og teknik. Børne- og Uddannelsesforvaltningen peger på, at den fornødne kompetencedækning sikres ved at målrette planlægningen (fagfordelingen) endnu mere end tidligere, i højere grad at målrette rekrutteringen af nye medarbejdere i forhold til behovet for undervisningskompetence i forskellige fag lokalt samt at kompetenceudvikle lærerne gennem en samlet kommunal indsats.
Opfølgning på lukning af Dronning Dorothea Skolen:
I forbindelse med Byrådets beslutning om nedlæggelse af Dronning Dorothea Skolen pr. 1. august 2014 er der på Bramdrup Skole iværksat tiltag, der omhandler kompetenceudvikling for personalet. I forbindelse med overleveringen af eleverne fra Dronning Dorothea Skolen er der blevet arbejdet målrettet med de enkelte elever, både mellem ledelserne og personalerne. Dette har bl.a. omfattet vidensdeling og et besøg på Bramdrup Skole af de daværende elever fra Dronning Dorothea Skolen. Skolen har påbegyndt et genrepædagogisk tiltag, der skal understøtte tydelige læringsmål og evaluering for den enkelte elev. Indsatsen omfatter hele det pædagogiske personale på skolen. Skolen deltager sammen med Børnehaven Tusindfryd, som nu er distriktsbørnehave, i Styrk Sproget indsatsen, iværksat af Undervisningsministeriet i samarbejde med BUF.
Der er i januar 2015 planlagt et oplæg om skole/hjem samarbejdet med psykolog Basim Osman for både forældre og skolens personale.
De samarbejdsrelationer, som Dronning Dorthea Skolen har været en del af SSP, Værested, Kvarternet-værk, Hot-Spot og boligområdet i øvrigt er overtaget af Bramdrup Skole.
Udtalelser fra skolebestyrelserne
Følgende skolebestyrelser har ingen kommentarer/tager kvalitetsrapporten til efterretning: Alminde-Viuf Fællesskole, Bakkeskolen, Bramdrup Skole, Brændkjærskolen, Christianfeld Skole, Dalby Skole, Eltang Skole og Børnehave, Fynslundskolen, Harte Skole, Munkevængets Skole, Parkskolen, Specialcenter Rådhusskolen, Sdr. Bjert Centralskole, Sdr. Stenderup Centralskole, Sdr. Vang Skole, Sjølund-Hejls Skole, Skanderup-Hjarup Forbundsskole, Vamdrup Skole, Vester Nebel Skole, Vonsild Skole, Ødis Skole, Aalykkeskolen.
Følgende skolebestyrelser har bemærkninger som følger:
Kongsbjergskolen
Skolebestyrelsen udtrykker stor anerkendelse til alle medarbejdere og elever på skolen og skolerne, og at eleverne løftes i forhold til det forventede niveau ud fra den socioøkonomiske baggrund.
Med baggrund i de samlede karakterer for de naturvidenskabelige områder, som kan have forskellige begrundelser, vil det være ønskeligt med et kommunalt fokusområde, økonomisk såvel som uddannelsesmæssigt de næste år.
Stadig et ønske om at højne elevernes tilgang til ungdomsuddannelserne sammen med UU, og gerne gennem skoleprojekter, der kan motivere og styrke de unge til en ungdomsuddannelse.
Lyshøjskolen
Overordnet set anser skolebestyrelsen rapporten som et godt og informativt dokument, som en indikation på, hvor skolerne befinder sig såvel individuelt som helhedsmæssigt. Dog kunne man med fordel indarbejde et bedre overblik over skolerne sammenhæng mellem opsatte mål resultat- (ny) fokus indsats/mål (note: Hvorfor er det, at målsætningen ikke opnås hvad skal til? manglende målopfyldelse i kontrast til elevresultater) det fortjener rapportens mange informationer.
Skolebestyrelsen har noteret sig følgende:
Matematik i kommunens helhedsbillede kommenteres med en negativ udvikling. Indsats ubeskrevet, men skolebestyrelsen formoder, at der tages initiativer, der evt. kan komme alle skoler til gode.
I forhold til målopfyldelse for skolerne, så har kommunikationen mellem forvaltning og skolerne et forbedringspotentiale. Skolebestyrelsen er enig i, at kommunikation af mål er vigtig i alle sammenhænge og ser frem til at være en del af den ny kommunikation.
Det fremgår i rapporten, at lokalt fastsatte mål mangler beskrivelse af tidsmål/deadline og succeskriterier. Udover af skolebestyrelserne kan bidrage, formodes det, at der vil ske en præcisering og evt. opfølgning fra kommunens side af dette overfor de enkelte skoler.
Af naturlige årsager indgår inklusion flere steder med kommentarer kunne man forestille sig, at Kolding Kommune går foran med inklusionsmålinger (konsekvenser positive som negative til læring og korrigering fremadrettet?).
Taps Skole
Skolebestyrelsen ønsker, at der kunne stå procentsats ud for Gennemført folkeskolens afgangsprøve. Der er ønske om, at der inddrages karaktergennemsnit for alle skoler. Herudover giver skolebestyrelsen udtryk for, at der generelt er tale om en fin rapport, specielt i forhold til specialområdet. Samtidig glæder skolebestyrelsen sig over, at den ulovlige fraværsprocent er nedadgående.
Forvaltningens kommentering af høringssvarene
Ad Kongsbjergskolen
Der har de seneste år været særlig fokus på det naturvidenskabelige område. Resultaterne er generelt i positiv udvikling. Der vil i skoleåret 2015/16 være særlig fokus på at uddanne lærere i faget natur og teknologi, så flere lærere opnår undervisningskompetence i dette fag.
Ad Lyshøjskolen
Der vil i arbejdet med udarbejdelsen af den nye skabelon for kvalitetsrapporter blive tilstræbt at skabe tydeligere sammenhæng mellem resultater, indsatser og opfølgning.
Der har allerede på nuværende tidspunkt været igangsat indsatser med henblik på at styrke faget matematik. Skolerne matematikvejledere er blevet opkvalificeret, og der er iværksat matematikvejledernetværk, som bl.a. i skoleåret 2014/15 har arbejdet med de nye fælles mål for faget matematik. Netværket vil i skoleåret 2015/16 have særlig fokus på, hvorledes matematikundervisningen i indskolingen kan styrkes.
Forvaltningen og skolerne er i løbende dialog omkring både de kommunale og lokale mål. Kvalitetsrapporten følges op af en opfølgningssamtale, hvor både forvaltning og skole er repræsenteret, ligesom forvaltningen årligt tager rundt på skolerne med henblik på at indgå i dialog omkring pædagogiske udviklingspunkter. Der vil som en del af projektet Program for læringsledelse være særlig fokus på at styrke dialogen mellem skole og forvaltning omkring den enkelte skoles udviklingsmål.
Ad Taps Skole
Ønsket omkring procentsats for gennemførelse af afgangsprøverne samt
ønsket om inddragelse af karaktergennemsnit for alle skoler tages med i processen omkring udarbejdelse af ny skabelon for kvalitetsrapporten.
Handleplaner
Såfremt niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende, skal der som en del af kvalitetsrapporten udarbejdes en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen. Handlingsplanen skal indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af handlingsplanen, de tiltag som skal tages for at forbedre niveauet, hvem der er ansvarlig for tiltagene, og en tidsplan for tiltagene og den forventede effekt.
På baggrund af nærværende kvalitetsrapport vurderes der ikke at være behov for at udarbejde sådanne handleplaner for skolevæsenet som sådan eller for enkelte skoler.
Forvaltningen vil følge op på de af skolerne udarbejdede delrapporter ved afholdelse af dialogmøde med hver enkelt skole
Udtalelser fra skolebestyrelserne
Følgende skolebestyrelser har ingen kommentarer/tager kvalitetsrapporten til efterretning: Alminde-Viuf Fællesskole, Bakkeskolen, Bramdrup Skole, Brændkjærskolen, Christianfeld Skole, Dalby Skole, Eltang Skole og Børnehave, Fynslundskolen, Harte Skole, Munkevængets Skole, Parkskolen, Specialcenter Rådhusskolen, Sdr. Bjert Centralskole, Sdr. Stenderup Centralskole, Sdr. Vang Skole, Sjølund-Hejls Skole, Skanderup-Hjarup Forbundsskole, Vamdrup Skole, Vester Nebel Skole, Vonsild Skole, Ødis Skole, Aalykkeskolen.
Følgende skolebestyrelser har bemærkninger som følger:
Kongsbjergskolen
Skolebestyrelsen udtrykker stor anerkendelse til alle medarbejdere og elever på skolen og skolerne, og at eleverne løftes i forhold til det forventede niveau ud fra den socioøkonomiske baggrund.
Med baggrund i de samlede karakterer for de naturvidenskabelige områder, som kan have forskellige begrundelser, vil det være ønskeligt med et kommunalt fokusområde, økonomisk såvel som uddannelsesmæssigt de næste år.
Stadig et ønske om at højne elevernes tilgang til ungdomsuddannelserne sammen med UU, og gerne gennem skoleprojekter, der kan motivere og styrke de unge til en ungdomsuddannelse.
Lyshøjskolen
Overordnet set anser skolebestyrelsen rapporten som et godt og informativt dokument, som en indikation på, hvor skolerne befinder sig såvel individuelt som helhedsmæssigt. Dog kunne man med fordel indarbejde et bedre overblik over skolerne sammenhæng mellem opsatte mål resultat- (ny) fokus indsats/mål (note: Hvorfor er det, at målsætningen ikke opnås hvad skal til? manglende målopfyldelse i kontrast til elevresultater) det fortjener rapportens mange informationer.
Skolebestyrelsen har noteret sig følgende:
Matematik i kommunens helhedsbillede kommenteres med en negativ udvikling. Indsats ubeskrevet, men skolebestyrelsen formoder, at der tages initiativer, der evt. kan komme alle skoler til gode.
I forhold til målopfyldelse for skolerne, så har kommunikationen mellem forvaltning og skolerne et forbedringspotentiale. Skolebestyrelsen er enig i, at kommunikation af mål er vigtig i alle sammenhænge og ser frem til at være en del af den ny kommunikation.
Det fremgår i rapporten, at lokalt fastsatte mål mangler beskrivelse af tidsmål/deadline og succeskriterier. Udover af skolebestyrelserne kan bidrage, formodes det, at der vil ske en præcisering og evt. opfølgning fra kommunens side af dette overfor de enkelte skoler.
Af naturlige årsager indgår inklusion flere steder med kommentarer kunne man forestille sig, at Kolding Kommune går foran med inklusionsmålinger (konsekvenser positive som negative til læring og korrigering fremadrettet?).
Taps Skole
Skolebestyrelsen ønsker, at der kunne stå procentsats ud for Gennemført folkeskolens afgangsprøve. Der er ønske om, at der inddrages karaktergennemsnit for alle skoler. Herudover giver skolebestyrelsen udtryk for, at der generelt er tale om en fin rapport, specielt i forhold til specialområdet. Samtidig glæder skolebestyrelsen sig over, at den ulovlige fraværsprocent er nedadgående.
Forvaltningens kommentering af høringssvarene
Ad Kongsbjergskolen
Der har de seneste år været særlig fokus på det naturvidenskabelige område. Resultaterne er generelt i positiv udvikling. Der vil i skoleåret 2015/16 være særlig fokus på at uddanne lærere i faget natur og teknologi, så flere lærere opnår undervisningskompetence i dette fag.
Ad Lyshøjskolen
Der vil i arbejdet med udarbejdelsen af den nye skabelon for kvalitetsrapporter blive tilstræbt at skabe tydeligere sammenhæng mellem resultater, indsatser og opfølgning.
Der har allerede på nuværende tidspunkt været igangsat indsatser med henblik på at styrke faget matematik. Skolerne matematikvejledere er blevet opkvalificeret, og der er iværksat matematikvejledernetværk, som bl.a. i skoleåret 2014/15 har arbejdet med de nye fælles mål for faget matematik. Netværket vil i skoleåret 2015/16 have særlig fokus på, hvorledes matematikundervisningen i indskolingen kan styrkes.
Forvaltningen og skolerne er i løbende dialog omkring både de kommunale og lokale mål. Kvalitetsrapporten følges op af en opfølgningssamtale, hvor både forvaltning og skole er repræsenteret, ligesom forvaltningen årligt tager rundt på skolerne med henblik på at indgå i dialog omkring pædagogiske udviklingspunkter. Der vil som en del af projektet Program for læringsledelse være særlig fokus på at styrke dialogen mellem skole og forvaltning omkring den enkelte skoles udviklingsmål.
Ad Taps Skole
Ønsket omkring procentsats for gennemførelse af afgangsprøverne samt
ønsket om inddragelse af karaktergennemsnit for alle skoler tages med i processen omkring udarbejdelse af ny skabelon for kvalitetsrapporten.
Handleplaner
Såfremt niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende, skal der som en del af kvalitetsrapporten udarbejdes en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen. Handlingsplanen skal indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af handlingsplanen, de tiltag som skal tages for at forbedre niveauet, hvem der er ansvarlig for tiltagene, og en tidsplan for tiltagene og den forventede effekt.
På baggrund af nærværende kvalitetsrapport vurderes der ikke at være behov for at udarbejde sådanne handleplaner for skolevæsenet som sådan eller for enkelte skoler.
Forvaltningen vil følge op på de af skolerne udarbejdede delrapporter ved afholdelse af dialogmøde med hver enkelt skole
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 09-03-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Resumé
Kolding Kommune har pligt til at sørge for transport af elever mellem skole og hjem, hvis skolevejen er vurderet til at være trafikfarlig.
Hvert år fremlægges en liste over sådanne særligt trafikfarlige skoleveje til politisk godkendelse.
Teknikudvalget har på baggrund af skolevejsvurderingerne, gennemført af Sydøstjyllands Politi og By- og Udviklingsforvaltningen, høringsret inden Børne- og Uddannelsesudvalget endeligt godkender listen for det kommende skoleår.
Sagen behandles i
Teknikudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at listen over særligt trafikfarlige skoleveje for skoleåret 2015-2016 godkendes og fremsendes til Børne- og Uddannelsesudvalget.
Nyt forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at listen over særligt trafikfarlige skoleveje for skoleåret 2015-2016 godkendes.
at listen over særligt trafikfarlige skoleveje for skoleåret 2015-2016 godkendes.
Sagsfremstilling
Definition:
En særligt trafikfarlig skolevej er en vej, hvor de trafikale forhold skønnes at være så vanskelige, at de medfører betydelig risiko for skolebørnene. Vurderes en vej at være trafikfarlig, skal kommunen sørge for befordring.
Baggrund og lovgrundlag:
Vurderingen af skolevejene, der foretages i et samarbejde mellem Sydøstjyllands Politi, Børne- og Uddannelsesforvaltningen samt By- og Udviklingsforvaltningen, har hjemmel i Færdselslovens § 3, stk. 3, hvoraf det fremgår, at:
Det påhviler politi og vejmyndigheder, efter samråd med skolerne, at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen.
Af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 13. april 1978 om sikring af skoleveje fremgår det derudover bl.a.:
På steder, hvor de trafikale forhold er så vanskelige, at de, uanset hvilke tekniske forholdsregler der træffes, frembyder betydelig risiko for børnene, eller hvor trafikale ulemper ikke med rimelighed kan forlanges afhjulpet, påhviler det.......vedkommende kommune at sørge for befordring mellem skolen og hjemmet.......
Endeligt er det i denne sammenhæng relevant at omtale Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 20. juni 2014 om befordring af elever i folkeskolen, hvoraf det i § 3 bl.a. fremgår:
Kommunalbestyrelsen afgør, om der skal ydes befordring.
.på grundlag af et skøn over de trafikale forhold på skolevejen, elevens alder og udviklingstrin og evt. andre konkrete omstændigheder. Kommunalbestyrelsen afgør, når det er relevant, spørgsmålet på grundlag af udtalelser om vejens farlighed fra politiet og vejmyndighederne.
Teknikudvalget har derfor som vejmyndighed udtalelsesret i sagen.
Endelig skal det oplyses, at kommunen ligeledes har befordringsforpligtelse overfor elever, der har længere skolevej end:
- 2 1/2 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin
- 6 km på 4.-6. klassetrin
- 7 km på 7.-9. klassetrin
- 9 km i 10. klasse
Metode til skolevejsvurdering:
Når politi og vejteknikere på opfordring fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen vurderer skolevejene, indgår der primært følgende parametre:
- Oversigtsforhold (uoverskuelige sving/bakketoppe)
- Kørebanebredde (asfalteret areal)
- Evt. faciliteter for gående/cyklende (fortov, sti, cykelbane)
- Afstand til faste genstande (skal bl.a. sikre at der er mulighed for at vige, hvis man bliver presset af forbikørende)
- Kørebane og rabatters tilstand
- Hastighed (skiltet/faktisk)
- Trafikmængde
- Andel af store køretøjer
- Uheldstal (specielt fokus på uheld med lette trafikanter)
De faktuelle oplysninger (typisk trafik og uheldsdata) indsamles på forhånd, inden de øvrige forhold vurderes ved en fælles besigtigelse af strækningen.
I vurderingen foretages ikke en konkret vurdering i forhold til elevernes alder, ligesom vejrmæssige forhold (f.eks. betinget af årstidsvariation), der kan påvirke den færdselsmæssige situation, heller ikke er medtaget i bedømmelsen. En aldersvurdering kan ikke foretages af vejteknikere, men må foretages af relevante fagfolk med pædagogisk indsigt, typisk placeret i skolevæsenet.
Listen for skoleåret 2015-2016:
Hvad angår listen for det kommende skoleår, foreslås følgende veje optaget i forhold til sidste års liste:
- Dalbyvej fra nr. 52 til Dalby Møllevej (Dalby Skole)
- Stubdrupvej fra Brændsmadevej til byskiltet ved hallen (Harte Skole)
- Kirkevejen fra rundkørslen ved Gl. Lunderskovvej til Nagbøl Kirkevej (Kongsbjergskolen)
- Klebækvej fra Gl. Lunderskovvej til nr. 23 (Skanderup-Hjarup Forbundsskole)
Følgende strækninger er vurderet til at være ikke-trafikfarlige:
- Del af Kastanie Alle (Skanderup-Hjarup Forbundsskole)
- Del af Gl. Lunderskovvej (Skanderup-Hjarup Forbundsskole)
Skolevejsvurderingerne er foretaget efter konkrete skole-/forældrehenvendelser.
Desuden lægges der op til at lade følgende udgå af den tidligere liste:
- Tøndervej, Vamdrup - fra byskiltet ved Vamdrup og mod sydvest til kommunegrænsen mod Vejen (Vamdrup Skole)
Det skyldes at Banedanmarks omfattende lastbilkørsel på bl.a. Tøndervej i forbindelse med dobbeltsporsarbejdet mellem Vamdrup og Vojens er afsluttet.
Desuden skal det oplyses, at Børne- og Uddannelsesudvalget i juni 2014 har vedtaget at skolekørslen opretholdes i skoleåret 2014-2015 for:
- Skanderup Landevej mellem Hylkedalvej og det østlige byzoneskilt i Skanderup (Skanderup-Hjarup Forbundsskole)
- Nagbølvej fra skoledistriktsgrænsen mod Kongsbjergskolen til Røddingvej (Vamdrup Skole),
idet By- og Udviklingsforvaltningen anmodes om nye trafiktællinger.
Disse tællinger er gennemført i efteråret 2014 og fremsendt til Børne- og Uddannelsesforvaltningen.
For begge strækningers vedkommende er det forvaltningens opfattelse, at de registrerede ændringer i trafikmængderne er så relativt små, at de nævnte strækninger fortsat må anbefales klassificeret som ikke-trafikfarlige.
Forslaget understøtter udvalgspolitikken i forhold til fokusområdet Trafiksikkerhed.
Beslutning Teknikudvalget den 02-02-2015
Godkendt.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 09-03-2015
Godkendt.
Resumé
Den 12. marts 2014 meddelte Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering, at Kolding Kommune fik bevilget 7.014.000 kr. til projekt Helhedsorienteret indsats for socialt udsatte familier.
Projektmidlerne er ansøgt i samarbejde med Jobcentret, men projektet er forankret i Familierådgivningen.
Projektet er bevilget for perioden april 2014 - december 2016.
Der foreligger status på projekt Helhedsorienteret indsats.
Sagen behandles i
Socialudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (orientering), Børne- og Uddannelsesudvalget (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
at status på projekt Helhedsorienteret indsats tages til efterretning.
Nyt forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at status på projektet tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Formålet med projekt Helhedsorienteret indsats er at skabe en helhedsorienteret familieindsats og et effektivt samarbejde på tværs af forvaltningerne.
Endelig er det et mål i sig selv, at Kolding Kommune får større erfaring med og får indarbejdet procedurer i forbindelse med samarbejder på tværs af forvaltninger og fagområder, og dermed får et opgør med silotænkningen.
Den aktuelle status er, at projektet har været i gang i 8 måneder. Der er ansat en projektleder, en projektmedarbejder i KFUM socialt arbejde, og 2 case managere, samt indgået en samarbejdsaftale med KFUM socialt arbejde.
Endvidere er der visiteret 20 familier til projektet.
Den helhedsorienterede indsats omkring hver familie er central. Der lægges stor vægt på, at alle relevante samarbejdsparter inddrages, og at:
- Der er et godt tværfagligt samarbejde omkring familien, da det kan være afgørende for, om familien får den støtte de har behov for og den indsats, der tilbydes familien er helhedsorienteret.
- Der udarbejdes én samlet plan for indsatsen i familien.
- Der omkring hver familie bliver nedsat et tværfagligt team, hvor alle tværfaglige samarbejdspartnere inviteres til opfølgningsmøder.
- Hver familie har en case manager, hvis opgave er, at koordinere og sikre den helhedsorienterede indsats i familien.
- Civilsamfundet er inddraget som en vigtig og aktiv samarbejdspartner i projektet. Hver familie vil få tilbudt en frivillig familieambassadør.
- Formidlingen af frivillige familieambassadører sker i samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde.
Det er endnu for tidligt at pege på og fremhæve konkrete resultater, der er opnået i projektet, men der er i perioden sket følgende udvikling:
Det opleves, at det har været nemt at få kontakt til familierne. De vil rigtig gerne samarbejde, og har et ønske om at klare sig selv.
I maj 2014 var 23 af forældrene på kontanthjælp.
I november 2014 er status:
5 forældre er i uddannelse.
3 forældre er på barsel.
4 forældre modtager fortsat kontanthjælp, men er i aktivering.
11 forældre modtager kontanthjælp, og er i gang med afklaring i forhold til aktiveringsplan eller ressourceforløb.
I maj 2014 var 22 børn anbragt uden for hjemmet.
I november 2014 er status:
2 børn er hjemgivet.
2 børn hvor der er truffet afgørelse om hjemgivelse og udarbejdet hjemgivelsesplan.
2 børn har fået øget samværet med forældrene.
2 børn har fået et mere stabilt samvær med forældrene.
2 børn hvor der afventes afgørelse om øget samvær.
Der er igangsat en proces omkring udvikling af det tværfaglige samarbejde. Det opleves, at de tværfaglige samarbejdspartnere er glade for at blive inddraget i, at lave én i plan for hele indsatsen omkring familien, også selvom det i starten kan være tidskrævende.
Beslutning Socialudvalget den 17-12-2014
Godkendt.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 09-03-2015
Godkendt.
Resumé
I henhold til Kolding Kommunes kasse- og regnskabsregulativ vedrørende aflæggelse af anlægsregnskaber fremsendes oversigt over igangværende anlægsarbejder og afsluttede anlægsarbejder under 2 mio. kr. for 2014 under Børne- og Uddannelsesudvalgets område.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 9/3 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at anlægsregnskabet for 2014 over igangværende anlægsarbejder og afsluttede anlægsarbejder under 2 mio. kr. godkendes.
at anlægsregnskabet for 2014 over igangværende anlægsarbejder og afsluttede anlægsarbejder under 2 mio. kr. godkendes.
Sagsfremstilling
Af Kolding Kommunes kasse- og regnskabsregulativ vedrørende aflæggelse af anlægsregnskaber fremgår, at det bevillingsansvarlige udvalg årligt skal udarbejde en oversigt over
- igangværende anlægsarbejder
- afsluttede anlægsarbejder, hvor bruttoudgifterne ikke overstiger 2 mio. kr.
Igangværende anlægsarbejder 2014 Børnepasningspolitik:
Projekt nr. | Beskrivelse | U/I | Bevillingsbeløb | Forbrug | Afvigelse |
- hele 1.000 kr. - | |||||
4601 | Ombygning af SFO lokaler på Dollerupgård til daginstitution | U | 7.250 | 2.351 | 4.899 |
4655 | Børnepasningspolitik Planlagt bygningsvedligehold 2014 | U | 9.473 | 9.483 | -10 |
7753 | Ny specialbørnehave | U | 31.275 | 13.989 | 17.286 |
Note/anm. angiver merforbrug/mindreindtægt
Afsluttede anlægsarbejder under 2 mio. kr. for 2014 - Børnepasningspolitik:
Projekt nr. | Beskrivelse | U/I | Bevillingsbeløb | Forbrug | Afvigelse |
- hele 1.000 kr. - | |||||
4623 | Solceller på daginstitutioner | U | 1.000 | 1.003 | -3 |
Note/anm. angiver merforbrug/mindreindtægt
Igangværende anlægsarbejder 2014 Uddannelsespolitik:
Projekt nr. | Beskrivelse | U/I | Bevillingsbeløb | Forbrug | Afvigelse |
- hele 1.000 kr. - | |||||
4649 | Uddannelsespolitik Planlagt bygningsvedligeholdelse 2014 | U | 20.454 | 20.467 | -13 |
8114 | Vester Nebel Skole, Pulje til ombygning, fase 1 | U | 10.000 | 9.846 | 154 |
Note/anm. angiver merforbrug/mindreindtægt
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 09-03-2015
Godkendt.
Resumé
I henhold til Kolding Kommunes kasse- og regnskabsregulativ vedrørende aflæggelse af anlægsregnskaber fremsendes oversigt over afsluttede anlægsarbejder over 2 mio. kr. for 2014 under Børne- og Uddannelsesudvalgets område.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 9/3 2015, Økonomiudvalget, Byrådet.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at anlægsregnskabet for 2014 over afsluttede anlægsarbejder over 2 mio. kr. godkendes.
at anlægsregnskabet for 2014 over afsluttede anlægsarbejder over 2 mio. kr. godkendes.
Sagsfremstilling
Af Kolding Kommunes kasse- og regnskabsregulativ vedrørende aflæggelse af anlægsregnskaber fremgår, at det bevillingsansvarlige udvalg årligt skal aflægge anlægsregnskaber for afsluttede anlægsarbejder, hvor bruttoudgifterne overstiger 2 mio. kr. med henblik på behandling i Økonomiudvalg og Byråd.
Afsluttede anlægsarbejder for 2014 på over 2 mio. kr. Børnepasningspolitik:
Afsluttede anlægsarbejder for 2014 på over 2 mio. kr. Børnepasningspolitik:
Projekt nr. | Beskrivelse | U/I | Bevillingsbeløb | Forbrug | Afvigelse |
- hele 1.000 kr. - | |||||
4602 | Lovliggørelse og tilbygning af tidligere SFo-lokaler på Fælleden | U | 12.441 | 12.444 | -3 |
7754 | Midtbyens Børnehus, Nybygning | U | 26.152 | 26.147 | 5 |
Note/anm. angiver merforbrug/mindreindtægt
Afsluttede anlægsarbejder for 2014 på over 2 mio. kr. Uddannelsespolitik:
Projekt nr. | Beskrivelse | U/I | Bevillingsbeløb | Forbrug | Afvigelse |
- hele 1.000 kr. - | |||||
4607 | Solceller på skoler | U | 4.000 | 3.898 | 102 |
4625 | Flytning af Pædagogisk Central fra Ålegården til Dronning Dorothea Skolen | U | 5.125 | 5.130 | -5 |
8088 | Universitet | U | 153.007 | 151.765 | 1.242 |
8113 | Dalby Skole, Pulje til ombygning, fase 1 | U | 14.000 | 13.997 | 3 |
Note/anm. angiver merforbrug/mindreindtægt
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 09-03-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Resumé
For Børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo februar 2015 vedrørende serviceudgifter 16,0, hvilket er 0,7 % mindre end forventet.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo februar 2015 vedrørende serviceudgifter 14,8, hvilket er 0,4 % mindre end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 7,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 1,6 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 7,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,8 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo februar 2015 vedrørende serviceudgifter 14,8, hvilket er 0,4 % mindre end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 7,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 1,6 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 7,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,8 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 9/3 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo februar 2015 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
(Beløb i hele 1.000 kr.):
Børnepas- ningspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
Fælles formål | 52.982 | 7.136 | 13,5 % | 16,7 % | |
Dagplejen | 108.671 | 17.010 | 15,7 % | 16,7 % | |
Daginstitutioner | 233.498 | 39.171 | 16,8 % | 16,7 % | |
Særlige tilbud | 12.328 | 1.973 | 16,0 % | 16,7 % | |
Tilskud til puljeordninger, private klubber og institutioner | 20.811 | 3.187 | 15,3 % | 16,7 % | |
I alt | 428.290 | 68.477 | 16,0 % | 16,7 % |
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo februar 2015 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
Uddannelses- politik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
Almen folkeskole m.v. | 534.967 | 82.406 | 15,4 % | 16,7 % | 1 |
Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning | 22.967 | 3.799 | 16,5 % | 16,7 % | |
Skolefritidsordninger (SFO) | 42.414 | 11.479 | 27,1 % | 16,7 % | 1 |
Børnespecialundervisning | 164.527 | 24.530 | 14,9 % | 16,7 % | |
Bidrag til statslige og private skoler | 69.030 | 0 | 0,0 % | 0,0 % | 2 |
Efterskoler og ungdomskostskoler | 19.129 | 1.039 | 5,4 % | 5,0 % | 3 |
Ungdommens Uddannelsesvejledning | 8.949 | 1.702 | 19,0 % | 16,7 % | 4 |
Specialpædagogisk bistand til voksne | 11.846 | 2.655 | 22,4 % | 16,7 % | 5 |
Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov | 15.671 | 3.508 | 22,4 % | 16,7 % | 5 |
Produktionsskoler m.v. | 809 | 475 | 58,7 % | 60,0 % | |
Ungdomsskolevirksomhed | 23.049 | 3.388 | 14,7 % | 16,7 % | |
I alt | 913.358 | 134.981 | 14,8 % | 15,2 % |
Note 1: Budgettet til inklusion v/pædagoger og pædagogernes andel af den understøttende undervisning står på skolernes budgetter, medens udgifterne trækkes på skolefritidsordningernes budget. Det forklarer underforbruget på de almene skoler og overforbruget på skolefritidsordningerne. Primo marts budgetomplaceres, så budget og udgifter står korrekt.
Note 2: Der betales kun én gang årligt i august måned til staten.
Note 3: Der betales kun én gang årligt til staten, men ekstraordinære kommunale tilskud udbetales primo året.
Note 4: Overforbruget på Ungdommens Uddannelsesvejledning skyldes, at midler til Ungepakke II står som overskud i 2014 og først overføres til UU i forbindelse med overførsler fra 2014 til 2015.
Note 5: Budgetterne på CSV skal tilrettes, da aktiviteten er større end budgetterne lægger op til. Dette sker primo marts.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo februar 2015 vedrørende overførsler opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
Uddannelses- politik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
Danskuddannelse | 3.272 | 3.010 | 92,0 % | 16,7 % | 1 |
I alt | 3.272 | 3.010 | 92,0 % | 16,7 % |
Note 1: Den høje forbrugsprocent skyldes forskelle i hvordan statsrefusioner, modulbetalinger og lønninger registreres omkring den 1. i måneden. Budgetopfølgning i Excel-regneark viser, at budgettet overholdes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 09-03-2015
Godkendt.
Resumé
Deltagelse i aktiviteter.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 9/3 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget på mødet drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
at udvalget på mødet drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål, at tilvejebringe dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 09-03-2015
Det samlede udvalg anmode om at deltage i besigtigelsen den 25/3 2015.
Resumé
Børne- og uddannelsesdirektøren giver på mødet en orientering om udvalgt nyt på Børne- og Uddannelsesudvalgets område.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 9/3 2015.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutninger under punktet, idet dette i hver enkelt sag ville kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 09-03-2015
Godkendt.
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 9/3 2015.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 09-03-2015
Orienteringen blev taget til efterretning.