Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
09-06-2021 12:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Teknik- og Klimaudvalget |
Sted: |
Mødelokale 1.2 Vest |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 21/4638
Resumé
Kolding Kommune har udarbejdet forslag til spildevandsplantillæg 05 for et nyt boligområde ved Vonsild Øst, omfattet af Lokalplan 0415-15. Området er på nuværende tidspunkt udlagt til at skulle separatkloakeres.
Forslaget til Spildevandsplantillæg 05 har været fremlagt i 8 ugers offentlig høring.
Der er indkommet høringssvar fra grundejer og BlueKolding, der begge ønsker, at delområderne 12 og 13 også medtages i spildevandsplantillæg 05, der oprindeligt kun indeholdt delområderne 7, 9, 10, 11 og 14. Delområderne vil herefter selv skulle håndtere tag- og overfladevand, enten ved nedsivning eller udledning til det nærliggende vandløb.
Det vurderes, at en tilføjelse af delområderne 12 og 13 ikke vil have en indflydelse på den samlede udledning eller antallet af udledningspunkter fra lokalplanområdet til Dalby Møllebæk. Det vil derfor ikke medføre en miljømæssig påvirkning af Dalby Møllebæk, hvis de to områder inkluderes i spildevandsplantillægget.
Det vurderes, da de berørte parter begge ønsker de to områder inkluderet, at tilføjelsen af de to delområder ikke kræver en ny otte ugers høringsperiode.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Spildevandsplantillæg 05 til Kolding Kommunes Spildevandsplan 2018-2025 godkendes endeligt med den tilføjelse, at delområde 12 og 13 indlemmes som områder, der alene spildevandskloakeres.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 09-06-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Tobias Jørgensen
Sagsfremstilling
Forslag til Spildevandsplantillæg 05 til Kolding Kommunes Spildevandsplan 2018-2025 er udarbejdet for at ændre delområderne 7, 9, 10, 11 og 14 i Lokalplan 0415-15 fra planlagt separatkloakeret til planlagt spildevandskloakeret.
- Husspildevand fra områdets boliger tilsluttes offentlig kloak
- Regnvand fra bygninger, veje, stier og fællesarealer udledes til Dalby Møllebæk gennem et eller flere private regnvandsbassiner, der etableres i delområderne 7, 9 10, 11, 12, 13 og/eller 14, eller det håndteres lokalt i fællesanlagte, private regnvandsanlæg (LAR anlæg).
Forslaget til Spildevandsplantillæg 05 har været fremlagt i 8 ugers offentlig høring.
Der er indkommet høringssvar fra grundejer og BlueKolding, der begge ønsker at delområderne 12 og 13 også medtages i spildevandsplantillæg 05, der oprindeligt kun indeholdt delområderne 7, 9, 10, 11 og 14.
Det vurderes, at en tilføjelse af delområderne 12 og 13 ikke vil have en indflydelse på den samlede udledning eller antallet af udledningspunkter fra lokalplanområdet til Dalby Møllebæk. Det vil derfor ikke medføre en miljømæssig påvirkning af Dalby Møllebæk, hvis de to områder inkluderes i spildevandsplantillægget.
Da det er begge de berørte parter, der ønsker de to områder inkluderet i spildevandsplantillægget, er det vurderet, at tilføjelsen af de to delområder 12 og 13 ikke kræver en ny otte ugers høring.
Området, der spildevandskloakeres, er indrammet med blåt herunder:
Bilag
Sagsnr.: 21/8376
Resumé
En boligudstykning med 12 byggegrunde i Stepping er ifølge lokalplan 1361-21 Stepping og Spildevandsplan 2018-2025 (Blå Plan) udlagt til separatkloakering.
Udstykningen ejes af Kolding Kommune, som ønsker området spildevandskloakeret. Boligområdet vil herefter selv skulle håndtere tag- og overfladevand lokalt på grundejerniveau.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at forslag til spildevandsplantillæg 06 til Kolding Kommunes Spildevandsplan 2018-2025 fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 09-06-2021
Godkendt.
Tobias Jørgensen
Sagsfremstilling
Forslag til Spildevandsplantillæg 06 – Nyt boligområde ved Stepping - til Kolding Kommunens Spildevandsplan 2018-2025 (Blå Plan) er udarbejdet for at præcisere, hvordan spildevand og regnvand skal håndteres i det nye boligområde.
Nyt boligområde ved Stepping
Spildevandsplantillæg 06 lægger op til, at områdets spildevand tilsluttes spildevandsforsyningens (BlueKoldings) kloaksystem, og at regnvand håndteres lokalt på grundejerniveau via nedsivningsanlæg.
Området ønskes ændret til et planlagt spildevandskloakeret område således:
- Husspildevand fra områdets boliger tilsluttes offentlig kloak.
- Regnvand fra hver enkelt boliggrund håndteres lokalt på egen grund via nedsivningsanlæg.
- Regnvand fra veje og stier håndteres af vejens ejer.
Husspildevand
Spildevand fra områdets boliger tilsluttes BlueKoldings ledningssystem.
Regnvand
Der planlægges lokal håndtering af tag- og overfladevand til nedsivningsanlæg (LAR-anlæg).
Høring og endelig vedtagelse
Forslaget til spildevandsplantillæg 06 vil blive fremlagt i 8 ugers offentlig høring fra uge 24, 2021.
Efter endt høringsperiode vil spildevandsplantillægget og eventuelle høringssvar blive forelagt Byrådet til endelig vedtagelse.
Bilag
Sagsnr.: 21/10128
Resumé
Lokalplan 0619-72 Ved Dons Landevej – en campingplads, giver mulighed for etableringen af en campingplads på et landbrugsareal på ca. 8 ha.
I Blå Plan, Kolding Kommunes spildevandsplan 2018-2025, er området udlagt til separatkloakering, men grundet områdets anvendelse og beliggenhed, udlægges området til i stedet at spildevandskloakeres. Området vil herefter selv skulle håndtere alt tag- og overfladevand, enten ved nedsivning eller forsinket udledning til Donsrod Å.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at forslag til spildevandsplantillæg 07 til Kolding Kommunes Spildevandsplan 2018-2025 fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 09-06-2021
Godkendt.
Tobias Jørgensen
Sagsfremstilling
Forslag til Spildevandsplantillæg 07 - Ny campingplads ved Dons Landevej - til Kolding Kommunens Spildevandsplan 2018-2025 (Blå Plan) er udarbejdet for at præcisere, hvordan spildevand og regnvand skal håndteres i det ny campingområde.
Spildevandsplantillæg 07 lægger op til, at områdets spildevand tilsluttes spildevandsforsyningens (BlueKoldings) kloaksystem, og at regnvand håndteres lokalt i området dels via nedsivningsanlæg og dels gennem udledning til Donsrod Å, efter rensning og forsinkelse i et privat regnvandsbassin.
Ændringen fra fremtidig separatkloakering til fremtidig spildevandskloakering skyldes, at området i den nye lokalplan forbliver i landzone, hvor der normalt kun spildevandskloakeres.
Delområde 2b og 3 vil ikke have behov for regnvandskloakering, da der er tale om arealer til campingenheder og grønne områder, mens delområde 1 og 2a udgøres af henholdsvis et ankomstareal og et område til campinghytter.
Der stilles krav til, at tag- og overfladevand fra delområde 1 (ankomstarealer) føres til privat regnvandsbassin, med udledning til Donsrod Å, så vandet renses og ikke nedsives direkte i grundvandet.
Høring og endelig vedtagelse
Forslaget til spildevandsplantillæg 07 vil blive fremlagt i 8 ugers offentlig høring fra uge 24, 2021.
Efter endt høringsperiode vil spildevandsplantillægget og eventuelle høringssvar blive forelagt Byrådet til endelig vedtagelse.
Bilag