Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
17-02-2020 13:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Teknik- og Klimaudvalget |
Sted: |
Mødelokale 1.2 Vest |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/37722
Resumé
Genbrugsbutikken på Bronzevej, forpagtet af Genbrugskongen, nærmer sig afslutningen af prøveperioden.
I løbet af februar 2020 tilrettes de sidste detaljer i forpagtningskontrakten, således at endelig underskrift kan finde sted ultimo februar 2020.
Der er kun få ændringer til den endelig forpagtningskontrakt, herunder afregning af forbrug, beskrivelse af forpligtelser og afregningsmetode.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-02-2020
Godkendt med den bemærkning, at udvalget ønsker at følge op på projektet med genbrugsbutikken ved at aflægge Genbrugskongen et besøg i forbindelse med et udvalgsmøde efter sommerferien. Her kan ordningen vedrørende hjælp til udsatte borgere også følges.
Sagsfremstilling
Genbrugskongen er nu i almindelig drift, og prøveperioden nærmer sig afslutningen. Perioden er generelt forløbet fint, men der har været en del daglige driftsmæssige og praktiske ting og snitflader, der skulle på plads.
I løbet af februar 2020 tilrettes de sidste detaljer i forpagtningskontrakten, således at endelig underskrift kan finde sted ultimo februar 2020. Da det er et 3-årigt forsøgsprojekt, kan der fortsat løbende ske tilretninger af kontrakten.
Der er indtil videre følgende ændringer/tilføjelser til kontrakten:
- Afregning af forbrug; el og varme
- Beskrivelse af afregningen
- Hjælp til socialt udsatte herunder beboere på Forsorgshjemmet Overmarksgården
Ad 1. Afregning af forbrug; el og varme
Pr. 1. marts 2020 afregnes el via bimåler. Varme afregnes med et fast beløb.
Ad 2. Beskrivelse af afregningen
Der er tilføjet en beskrivelse af forpligtelser og afregningsmetode.
Ad 3. Hjælp til socialt udsatte herunder beboere på Forsorgshjemmet Overmarksgården
I forbindelse med at genbrugsbutikken på Bronzevej blev udbudt til en privat aktør, som skal sælge ting fra genbrugspladsen, er det ikke muligt at indsamle, opbevare og reparere genbrugsmøbler og andet indbo til socialt udsatte, da disse og lignende opgaver ikke kan takstfinansieres.
Der er ca. 5 udflytninger pr. måned, hvor en beboer kan have brug for en seng, en sofa, et bord, stole, stegepande og andre indbo ting. I dag søges der etableringshjælp på jobcentret, men det er oftest ikke muligt for en beboer at blive tilkendt dette.
Der er stor forståelse for ovennævnte udfordring, derfor ønsker forvaltningen og Genbrugskongen at bidrage inden for de retslige rammer.
Med baggrund i en dialog med Overmarksgården, kan dette gøres ved at tilbyde følgende:
- Genbrugsbutikken yder 50 % rabat med en henvisning fra en sagsbehandler
- Et Genbrugspas til interesserede institutioner
- Genbrugskongen tilbyder at kontakte Overmarksgården, når der observeres relevante ting for Overmarksgården, som butikken ikke selv kan sælge
Ad. 1
50 % rabat på priserne i genbrugsbutikken på Bronzevej er meget fordelagtig, da priserne i forvejen er yderst rimelige.
Ad. 2
Genbrugspasset, som er gratis, giver Overmarksgården mulighed for at komme og hente genbrugsmaterialer på alle Kolding Kommunes genbrugspladser.
Det foregår på den måde, at Redux – Affald og Genbrug kontaktes for en aftale. Når man ønsker at hente ting, melder man sin ankomst på genbrugspladsen, afhenter de fundne ting og bagefter registrerer man det.
Ad. 3
En tæt kontakt mellem Overmarksgården og Genbrugskongen kan lette den praktiske afvikling, og på samme tid give værdi for begge parter.
Forvaltningen har været i positiv dialog med Overmarksgården om ovenstående forslag.
Ovennævnte er et eksempel på, hvilke muligheder der er for at hjælpe socialt udsatte borgere, inden for de rammer affaldsbekendtgørelsen giver.
Bilag
Sagsnr.: 16/18155
Resumé
Kolding Kommune, Region Syddanmark og 5 udvalgte vandværker har indgået et formaliseret samarbejde i form af en partnerskabsaftale om pesticidundersøgelser i udvalgte områder.
Formålet med pesticidundersøgelserne er at få et bedre kendskab til og kortlægning af grundvandsmagasinerne i forhold til mulige pesticidforureninger fra punktkilder inden for de nuværende og kommende kildepladser.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren forslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-02-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Et af Teknik- og Klimaudvalgets fokusområder i 2019-22 er fastholdelsen af en høj forsyningssikkerhed og drikkevandskvalitet.
Kolding Kommune er i gang med en revision af den eksisterende vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan, hvor omdrejningspunktet er forsyningssikkerhed og en robust vandforsyningsstruktur.
Flere af vandværkerne i Kolding kommune har over de seneste par år gjort fund af pesticider (desphenyl-chloridazon og DMS) i drikkevandet. Flere af disse vandværker er derfor gået i gang med at undersøge mulighederne for at finde nye fremtidige kildefelter med en god vandkvalitet. Andre vandværker ønsker at udvide med en ekstra kildeplads for at højne forsyningssikkerheden, mens et enkelt af vandværkerne er i gang med en opsporing af forureningskilden.
Kolding Kommune, Region Syddanmark og 5 udvalgte vandværker har indgået et samarbejde i form af en partnerskabsaftale om pesticidundersøgelser i udvalgte områder.
Der undersøges for 233 forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter i dybe boringer i de forskellige områder. Undersøgelsen udvides eventuelt efterfølgende til ligeledes at omfatte undersøgelse af de mere terrænnære grundvandsmagasiner for at få et indblik i, hvad der eventuelt er på vej imod de dybere grundvandsmagasiner.
Der er indgået eller forventes indgået partnerskabsaftaler med følgende vandværker:
- Mosvig Vandværk
- Forbundsvandværket
- Bjert-Stenderup Vandværk
- Strandhuse Nr. Bjert Vandværk (Bøgebjerg)
- Lunderskov Vandværk
Formålet med pesticidundersøgelserne er at få et bedre kendskab til og kortlægning af grundvandsmagasinerne i forhold til mulige pesticidforureninger fra punktkilder inden for de nuværende og kommende kildepladser.
Baggrund
De mange fund af pesticider i vandværkernes boringer i de senere år kalder på stadig bedre beskyttelse af grundvandet og opbygning af en mere robust vandforsyning, hvor borgerne kan bevare deres tillid til vandforsyningen og drikkevandskvaliteten.
Region Syddanmark har i 2019 prioriteret en forstærket regional indsats over for grundvandstruende pesticidforureninger. Indsatsen, der sker i samarbejde med vandværker, kommuner m.fl., skal målrettes der, hvor den regionale indsats på punktkilder gør en særlig forskel. Indsatsen omfatter opsporing, lokalisering og håndtering af udvalgte pesticidforureninger.
Kolding Kommune har i 2019 etableret et samarbejde, en partnerskabsaftale, med Region Syddanmark og Mosvig Vandværk i forhold til kildeopsporing af en pesticidforurening fundet i 2 af vandværkets 3 boringer. Vandværkets boringer er forurenet med DMS, som er et reststof fra et svampemiddel. Partnerskabsaftalen er underskrevet og projektet pågår pt.
De 4 øvrige partnerskabsaftaler med tilhørende projekter forventes at være underskrevet og igangsat i 1. kvartal 2020.
Alle 5 partnerskaber forventes afsluttet inden sommeren 2020. Der vil blive udarbejdet et notat mellem parterne for hvert projekt med beskrivelse af proces, resultater og eventuelt forslag til en fase 2 undersøgelse.
Kolding Kommune har et ønske om at indgå et partnerskab med Region Syddanmark om opsporing af pesticidtrusler/-punktkilder m.m. i forhold til den eksisterende vandforsyningsstruktur. Dette partnerskab skal omfatte alle kommunens vandværker og være et led i afklaringen af den fremtidige vandforsyningsstruktur. Denne del er ikke igangsat, da Region Syddanmark på nuværende tidspunkt ikke har de fornødne ressourcer.
Region Syddanmark har oplyst, at der er ubrugte midler fra partnerskabspuljen fra 2019 til rådighed i 2020. Der kan derfor indgås flere partnerskabsaftaler svarende til de 5, der allerede er igangsat.
Sagsnr.: 20/2920
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen fremsætter forslag til prioritering af byggemodningsrammen for 2020 med udgangspunkt i den korrigerede budgetramme for 2020.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at prioriteringen af byggemodningsrammen godkendes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-02-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen har i samarbejde med Centralforvaltningen udarbejdet et forslag til prioritering af byggemodningsrammen i 2020 med udgangspunkt i den korrigerede budgetramme for 2020. Der er samtidig skitseret en foreløbig disponering af en del af byggemodningsrammen i 2021 og 2022.
Forslaget er udarbejdet med afsæt i den tidligere politiske prioritering fra fællesmødet mellem Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Teknik- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget den 20. november 2018, hvor det blev besluttet, at kommunens rolle som udstykker primært er at sikre udvikling i landsbyer og centerbyer, mens udviklingen i den centrale del af Kolding by primært sker via private udviklere. Der er dog også lagt vægt på at sikre salgsemner med en hurtig omsætningshastighed, således at indtægtsbudgettet for salg af jord og ejendomme i 2020 og fremefter kan realiseres.
De nuværende afsatte rådighedsbeløb til byggemodningsrammen er på 47.599.000 kr. i 2020, 43.610.000 kr. i 2021, 23.405.000 kr. i 2022 og 23.405.000 kr. i 2023.
I 2019 var der et merforbrug på 2.277.000 kr. i forhold til det korrigerede budget. De milde vejrforhold (længere anlægsperiode) og flere færdiggørelser end forventet har været årsag til merforbruget. Merforbruget vil nedjustere budgettet for 2020. Samlet byggemodningsramme for 2020 forventes derfor på nuværende tidspunkt at blive justeret til 45.322.000 kr.
I skemaet nedenfor er de prioriterede byggemodningsprojekter listet op.
Byggemodningsprojekter (beløb i 1.000 kr.) | 2020 | 2021 | 2022 | Note |
Boligformål: |
|
|
|
|
Westerbygård, 14 grunde (afslutning) | 3.000 |
|
| 1 |
Sønderkobbel (Ved Allervej), 24 grunde (afslutning) | 3.500 |
|
| 2 |
Stepping, 1. etape |
| 2.500 |
| 3 |
Skanderup, 12-14 grunde | 5.000 | 1.000 |
| 4 |
Hvidkærgårdsvej, Vamdrup, 13 grunde | 1.500 | 4.500 |
| 5 |
Vonsild Øst, byggemodning af større område sammen med private investorer | 6.000 |
|
| 6 |
Vester Nebel, syd for Elkærholmparken |
| 6.000 | 4.500 | 7 |
Viuf Vesterby, 3. etape | 1.000 | 4.500 |
| 8 |
Eltang, 2. etape |
| 1.500 | 6.000 | 9 |
Sdr. Stenderup |
| 2.500 |
| 10 |
Taps |
|
| 2.500 | 11 |
Arkæologi, forundersøgelser, analyser, planlægning | 3.000 | 4.000 | 3.000 |
|
Stikveje til storparceller | 1.500 | 1.500 |
|
|
Færdiggørelser boligudstykninger | 3.000 | 5.000 | 5.000 |
|
|
|
|
|
|
Boligformål i alt | 27.500 | 33.000 | 21.000 |
|
|
|
|
|
|
Erhvervsformål: |
|
|
|
|
Bramdrup Industripark, etape 2, Neptunvej | 12.000 | 5.000 |
| 12 |
Stikveje i eksisterende erhvervsområder | 4.000 | 2.000 |
| 13 |
|
|
|
|
|
Erhvervsformål i alt | 16.000 | 7.000 |
|
|
|
|
|
|
|
Prioriteret af rammen i alt | 43.500 | 40.000 | 21.000 |
|
|
|
|
|
|
Byggemodningsrammen i alt | 45.322 | 43.610 | 23.405 |
|
Det fremgår af skemaet, at byggemodningsrammen i 2020 stort set balancerer med prioriteringen.
Idet det må forventes, at der bliver behov for at prioritere yderligere midler til byggemodning af erhvervsområder inden for nær fremtid, må det imødeses, at der bliver behov for at styrke byggemodningsrammen fremadrettet.
Note 1:
Westerbygård, Sdr. Bjert. Byggemodningen er afsluttet og parcellerne er sat til salg. 10 af de 14 parcelhusgrunde er solgt. Afventer slutfakturaer for projektet.
Note 2:
Sønderkobbel, Christiansfeld. Den første etape af byggemodningen mellem Luneskoven og Allervej bliver afsluttet i første kvartal 2020. 8 af de 24 parcelhusgrunde er solgt.
Note 3:
Stepping. Byggemodningen kan projekteres i 2020, og anlægsarbejderne opstartes i starten af 2021. Lokalplanarbejdet skal startes op igen i 2020 med ændret vejtilslutning.
Note 4:
Skanderup. Lokalplanen forventes vedtaget i marts 2020. Byggemodningen projekteres umiddelbart efter lokalplanen vedtages og forventes afsluttet ultimo 2020. Salg forventes påbegyndt ultimo 2020.
Note 5:
Ved Hvidkærgårdsvej, Vamdrup. Lokalplanen forventes vedtaget i 2. kvartal 2020. Projekteringen af byggemodningen for 1. etape med 13 parcelhusgrunde startes op umiddelbart efter lokalplanens vedtagelse og selve byggemodningen forventes afsluttet i foråret 2021, hvor salget opstartes.
Note 6:
Vonsild Øst. Byggemodningen af dette store område indledes med anlæg af fordelingsvejen (privat fællesvej) i fællesskab med de private investorer. Lokalplanen forventes vedtaget i 3. kvartal 2020. Fordeling af anlægsudgifterne mellem alle investorer er ikke forhandlet endnu.
Note 7:
Vester Nebel har vist sig at være attraktiv og foreslås opprioriteret med igangsætning af delområdet syd for Elkærholmparken, mens udviklingsområdet på den anden side af Koldingvej afventer byvæksttemaet. Arbejdet med lokalplan og kommuneplantillæg igangsættes i 2020 og byggemodningen forventes igangsat i 2021.
Note 8:
Viuf Vesterby. Hele området er omfattet af gældende lokalplan. Området byder på muligheder for en 3. etape.
Note 9:
Eltang. Parcelhusgrundene i 1. etape er udsolgt, og området byder på muligheder for en 2. etape. Lokalplanen forventes vedtaget i anden halvdel af 2021. Der kan være mulighed for udbud af storparcel forud for eller parallelt med planlægningen.
Note 10:
Sdr. Stenderup. Planlægningsarbejdet er igangsat og forventes færdiggjort i 2020. Byggemodningen igangsættes i 2021.
Note 11:
Taps. Udviklingen i Taps afventer igangsætning af planlægning i 2021. Forventet byggemodning af første etape i 2022.
Note 12:
Bramdrup Industripark. Der planlægges etablering af en sidevej til Venusvej (ca. 700-800 m) inklusive et nyt vejkryds på Dons Landevej, ca. halvvejs mellem Saturnvej og Venusvej. I forbindelse med denne etape forventes det, at det meste af plantebæltet omkring Bramdrup Industripark plantes.
Note 13:
Det har vist sig, at salg af erhvervsparceller ofte udløser anlæg af en sidevej til de eksisterende stamveje. Derfor afsættes et beløb for at kunne reagere på dette behov.
Øvrige udviklingstiltag:
Agerøvej, Drejens
Området har vist sig at være særligt attraktivt, og dette kan udnyttes ved at udbyde den sidste storparcel til salg. Lokalplanen kan igangsættes i samarbejde med køber og forventes vedtaget i første halvdel af 2021. Privat udvikling og byggemodning.
Hejls
Der arbejdes pt. på at sikre udvikling af det kommunalt ejede areal (helt eller delvist) via en privat udvikler.
Harte
Der arbejdes pt. på at sikre udvikling af det kommunalt ejede areal (helt eller delvist) via en privat udvikler.
Generelt
Forud for igangsætning af byggemodningsprojekter ligger oftest en planlægningsproces. Da der pt. er stort pres på planlægningsområdet med flere store planlægningsopgaver, kan planlægningen i nogle tilfælde være en begrænsende faktor i forhold til igangsætningen af byggemodningen.
Generelt er der tale om en dynamisk proces omkring køb af jord, planlægning, byggemodning og salg, som kræver en tæt koordinering mellem forvaltningerne. Der sker løbende tilpasninger af tidsplanerne, da indsigelser og andre forsinkelser i planlægningen kan resultere i tidsforskydninger i projekternes gennemførelse.
Der kan også ske ændringer, hvis et område udbydes som storparceller i stedet for at blive byggemodnet til salgsklare byggegrunde, eller hvis et område overtages af private udstykkere i det hele taget.
Forvaltningerne forbereder et fællesmøde mellem Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Teknik- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget før sommerferien 2020, hvor der kan gøres status og drøftes fælles prioritering for 2021 og fremefter.
By- og udviklingsdirektøren er bemyndiget til at budgetomplacere inden for byggemodningsrammen, så tilpasninger i byggemodningsrammen vil løbende kunne ske ved budgetomplaceringer i løbet af året.
Sagsnr.: 19/6245
Resumé
BlueKolding har ændret selskabets betalingsvedtægter, da der er kommet nye gebyrer til.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at de reviderede betalingsvedtægter for BlueKolding godkendes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-02-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
BlueKolding har foretaget en vurdering af udgifterne til administration af en række services, og disse udgifter har bestyrelsen besluttet at finansiere med gebyr.
Både typen af gebyr og størrelsen af disse, har Blue Kolding sammenholdt med andre forsyningsselskaber. BlueKolding har besluttet at lægge sig på samme niveau.
De nye gebyrer er: |
|
Håndtering af flytninger | 125 kr. |
Viderefaktureres fra vandværkerne for levering af målerdata | 36 kr. |
Faktura, der ikke afregnes via betalingsservice (pr. stk.) | 49 kr. |
|
|
Eksisterende gebyrer: |
|
Rykkerskrivelser | 100 kr. |
Oprettelse af en betalingsaftale (afdragsordning) | 100 kr. |
De reviderede betalingsvedtægter indeholder følgende ændringer:
Der opkræves et gebyr for håndtering af ejerskifte og fraflytning, herunder udarbejdelse af flytteopgørelser, hos den hidtidige ejer/bruger. Gebyrets størrelse vil fremgår af den gældende prisliste.
Ændringerne er indrammet med gult på side 29 i vedlagte betalingsvedtægt fra december 2019.
Bilag
Sagsnr.: 10/29885
Resumé
Teknik- og Klimaudvalget orienteres om spildevandstaksterne for 2020 for BlueKolding A/S.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen om taksterne for 2020 tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-02-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Byrådet skal årligt godkende eller afvise spildevandstakster, der er indstillet til myndighedsgodkendelse, af spildevandsforsyningsselskaber beliggende inden for kommunen. Dette sker med baggrund i bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. § 3.
Ifølge styrelsesvedtægt for Kolding Kommune, § 22, stk. 2, varetager Teknik- og Klimaudvalget denne opgave. Byrådet har vedtaget en kompetencedelegeringsplan for 2018-2021, hvor by- og udviklingsdirektøren er bemyndiget til at godkende spildevandstaksterne mod, at de forelægges Teknik- og Klimaudvalget til orientering.
Forsyningssekretariatet udmelder på baggrund af forsyningsselskabets indmeldte oplysninger en indtægtsramme for 2020. Kommunalbestyrelsen sikrer med sin godkendelse af taksten, at grundlaget herfor er i overensstemmelse med kommunens planer for forsyningsområdet.
Driftsbidrag:
| 2019 (ekskl. moms) | 2020 (ekskl. moms) |
Vandafledningsbidrag pr. m3 |
|
|
Op til 500 m3 | 34,45 kr. | 34,45 kr. |
500 – 20.000 m3 | 27,56 kr. | 27,56 kr. |
Over 20.000 m3 | 13,78 kr. | 13,78 kr. |
|
|
|
Fast bidrag pr. stik | 474,40 kr. | 474,40 kr. |
Tilslutningsbidrag:
| 2019 (ekskl. moms) | 2020 (ekskl. moms) |
Bidrag pr. boligenhed | 51.606,00 kr. | 51.966,00 kr. |
Tilslutningsbidraget er prisindeksreguleret efter Danmarks Statistik prisindeks for Byggeri og boligforhold.
Takstbladet for BlueKolding Spildevand A/S 2020 er vedlagt som bilag.
De fremsendte takster ligger inden for den af Forsyningssekretariatet udmeldte indtægtsramme.
Forsyningssekretariatet kontrollerer tidligere års økonomiske rammer for forsyningsselskabet, derved bliver eventuelle over/under forbrug reguleret i de næste års økonomiske rammer.
BlueKolding A/S prisfastsætter tilslutningsbidrag, så det sikres en finansiering af de forestående anlægsinvesteringer og en stabil fremtidig prisudvikling. For BlueKolding Spildevand A/S handler det om finansiering af anlægsaktiver – særligt i forhold til kommende klimasikringsprojekter.
Bilag
Sagsnr.: 07/4849
Resumé
Teknik- og Klimaudvalget orienteres om de godkendte taktser for 2020 for private vandværker i Kolding kommune.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen om taksterne for 2020 tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-02-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Byrådet skal i henhold til Vandforsyningslovens § 53, stk. 1, godkende private vandværkers takster og ifølge styrelsesvedtægt for Kolding Kommune, § 22, stk. 2, varetager Teknik- og Klimaudvalget denne opgave. Byrådet har vedtaget en kompetencedelegeringsplan for 2018-2021, hvor by- og udviklingsdirektøren er bemyndiget til at godkende vandforsyningstaksterne mod, at de forelægges Teknik- og Klimaudvalget til orientering.
Takstblade 2020
33 ud af 34 vandværker i Kolding kommune har fremsendt takstblad for 2020 til godkendelse.
Stepping Vandværk mangler at indsende takstblad. De er blevet anmodet om takstbladet pr. brev, som de andre vandværker. Der er efterfølgende sendt rykker ud samt sket henvendelse telefonisk.
Der er for hver af de 33 vandværker udarbejdet en økonomisk oversigt og teknisk vurdering.
Der vurderes at være god sammenhæng i vandværkernes økonomi, og der er ikke sket markante prisstigninger fra 2019 til 2020.
Der er vedhæftet en samlet oversigt over takster for vandværker i Kolding kommune for 2020.
Den overordnede økonomiske vurdering er baseret på vandværkernes omsætningsaktiver/likvide midler. ”OK” henviser til, at vandværkerne har råd til at klare de daglige driftsomkostninger og mindre udfordringer. ”Fint” henviser til, at vandværket har råd til store og mere omfattende anlægsudgifter, f.eks. store ledningsrenoveringer, nyt vandbehandlingsanlæg, renovering af boringer og vandværket m.m.
BlueKolding Vand A/S, Bramdrupdam, Strandhuse-Nr. Bjert og Vamdrup vandværker og TRE-FOR Vand A/S er omfattet af Vandsektorlovens (Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold) kapitel 3, Indtægtsramme m.v.
Forsyningssekretariatet udmelder, på baggrund af vandværkernes oplysninger, en indtægtsramme for vandværkselskabernes samlede omkostninger til drift og anlæg, som en samlet beløbsmæssig grænse for vandselskabets indtægter. Kolding Kommune skal godkende taksterne og påse, at de ligger indenfor den udmeldte indtægtsramme.
Forvaltningen har fokus på, at der i takstbladene ikke er overladt noget til forhandling eller andre uklare definitioner.
Bilag
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Teknik- og Klimaudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-02-2020
Drøftet med notering af aktiviteten den 24. februar 2020.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Aktivitet:
- 24. februar 2020, kl. 13.00-14.00
Officiel åbning af det etniske talentfællesskab SHEWorks – Redux, Kolding
Resumé
På mødet orienteres om nyt fra By-og Udviklingsforvaltningen inden for udvalgets område.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-02-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der kan ikke træffes beslutning under punktet, fordi det kun er et orienteringspunkt.
Bilag
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-02-2020
Godkendt.