Dagsorden eller referat

Unge menneskers mulighed for at blive selvhjulpne og selvforsørgende er afgørende for deres selvværd og livskvalitet. Men for nogle unge kan livet med uddannelse, bolig, sundhed, egen bolig og fodfæste på arbejdsmarkedet være uoverskueligt.

Disse unge risikerer at blive afhængige af offentlige ydelser resten af deres liv. Eksempelvis modtog næsten 5 % af de unge i Kolding Kommune mellem 18 og 25 år uddannelseshjælp eller kontanthjælp i 2017.

Beskrivelse af indsigter

Kolding Kommune har igangsat et tværgående strategisk projekt, kaldet ”Klar til voksenlivet”, hvor man siden foråret 2017 har arbejdet på at finde en fælles, tværgående løsning, som kan hjælpe disse unge. Det er sket i tæt samarbejde mellem Skoleområdet, Social- og Handicapområdet samt Arbejdsmarkedsområdet.

Løsningen er bygget på en fælles forståelse af:

• at den unges behov og ønsker skal være i centrum
• at løsninger skal koordineres på tværs af fagområder
• at kommunen skal forebygge og investere i løsninger på tværs af fagområder
  
  

Der er gennemført en designproces med unge fra 8. klasser, 9. klasser, unge på 16-18 år samt unge over 18 år, der ikke er i uddannelse eller job. Forældre til unge i udskolingen er også blevet inddraget.

De unge gav blandt andet udtryk for, at de ikke ønsker at skille sig negativt ud, og de vil gerne føle sig ”almindelige”. Hvis de har personlige udfordringer, vil de ikke presses til at snakke om det med voksne, de ikke kender eller ikke har tillid til.

De unge lægger således stor vægt på tillid og relationer, hvis de skal åbne sig og spørge om hjælp. Derfor er det vigtigt, at de har nem adgang til nogle voksne, som de har tillid til, og som kan hjælpe dem.

Talentspejder-konceptet

De tre forvaltninger foreslår en fælles løsning. Fra 8. klasse screenes de unge, som kan være i risiko for at få udfordringer med at tage en uddannelse eller blive selvforsøgende. Allerede fra dette tidspunkt skal de tilbydes en tværgående indsats.

Denne indsats formes som et talentudviklingsforløb. Her får de unge og deres forældre et tilbud om at deltage i forløbet. Den unge vil blive koblet med en personlig ”talentspejder”, der sammen med den unge og familien skal finde ud af, hvordan den unge kan få udviklet sine talenter. Målet er, at gøre de unge selvhjulpne og selvforsørgende.

Helt praktisk skal talentspejderne fungere som coach, støtteperson og kontaktperson for den unge. Talentspejderen skal hjælpe den unge med at få adgang til forvaltningernes eksisterende indsatser. Men talentspejderen skal også kunne se muligheder, alternative veje og eventuelt nye indsatser, der kunne give mening for den unge.

Derfor skal talentspejderen have direkte kontakt til en gruppe af fagspecialister fra forvaltningerne, kaldet ”specialistgruppen”. Derved kan den unge få hjælp fra de relevante fagpersoner, UDEN at den unge selv skal løbe rundt i systemet. Det klarer talentspejderen for den unge.

Den unge skal opleve, at talentspejderen er den gennemgående figur, som hjælper og understøtter, når den unge har behov for det.

Fremtid

Denne løsning er unik for Kolding og det er helt nyt, at de unge så tidligt mødes med en koordineret, tværfaglig indsats. Tankegangen bygger på vores fælles målsætning i kommunen om altid at tage udgangspunkt i borgerens centrum og at skabe selvværd og sammenhæng for borgeren.

Derudover er løsningen i overensstemmelse med de intentioner og krav om én kontaktperson og én plan på tværs, som ligger i den kommende lovgivning omkring den Forberedende Grunduddannelse (FGU) og den ’sammenhængende kommunale ungeindsats’. Derfor vil denne løsning kunne danne grundlag for tilpasningen af Koldings indsats for de unge.

I første omgang vil unge med de tungeste socialsager ikke blive inkluderet i talentudviklingsforløbene, da de allerede får betydelige indsatser. Dog kan de blive inkluderet, hvis det vurderes, at de er klar til det.

Forslag

Forslaget indebærer, at der ansættes af 6 talentspejdere, der skal hjælpe de unge i Koldings folkeskoler. Talentspejderne skal have deres daglige gang på skolerne, hvor de skal opbygge relationer til de unge og gennemføre talentudviklingsforløbene. Organisatorisk placeres de under Unge- og Aktivitetschefen på Arbejdsmarkedsområdet.

Bag talentspejderne etableres en ny ’specialistgruppe’ af fagspecialister, som skal understøtte talentspejderne i at finde de bedste løsninger på de unges udfordringer. Disse fagpersoner kommer fra social-, uddannelses- og arbejdsmarkedsområderne.

Økonomi

Ansættelsen af talentspejderne kræver en investering på 3 mio. kr. årligt. Disse midler findes ved at foretage en omprioritering af den aktive beskæftigelsesindsats for de unge.

Investeringen i den øgede kvalitet skal reducere behovet for (a) beskæftigelsesindsatser, (b) offentlig forsørgelse samt (c) øvrige kommunale udgifter til disse unge på længere sigt.

Arbejdsmarkedschefen, Skolechefen, Social- og Handicapchefen samt Udviklingschefen fra Senior- og Socialforvaltningen deltager på mødet.

Kolding Kommune har i en årrække haft aftale med KFUM’s sociale arbejde om drift af 4 væresteder i Kolding:

Folkekøkkenet, der er opsøgende i forhold til alkoholmisbrugere.
De modtager 2.236.860 kroner i tilskud.

Café Paraplyen, som er en åben social café, der særligt retter sig mod svage og udsatte grupper.
De modtager 1.436.847 kroner i tilskud.

Gademix, hvor målgruppen er unge mellem 7 og 16 år i sydvestkvarteret.
De modtager 627.371 kroner i tilskud.

Børnekontakten, et værested for unge i alderen 6 til 10 år i Skovparken.
De modtager 566.000 kroner i tilskud.

Alle værestederne modtager tilskud fra § 18 midlerne – tilskud til frivilligt socialt arbejde.

I 2016 blev samarbejdsaftalerne mellem Kolding Kommune og de 4 væresteder revideret og tilrettet.

Det betyder, at der fremadrettet skal afholdes et årligt dialogmøde mellem Kolding Kommune, repræsentanter fra Social- og Sundhedsudvalget og ledelsen for KFUM’s sociale arbejde.

Derudover skal der afholdes et årligt dialogmøde mellem Kolding Kommune, styregrupper, leder og konsulenter forud for budgetlægningen for det kommende år.

KFUM´s Sociale Arbejde udpeger en fast kontaktperson, der dækker alle fire institutioner, som Kolding Kommune har indgået en aftale med.

Kolding Kommune udpeger kontaktpersoner fra Social- og Sundhedsudvalget til henholdsvis Folkekøkkenet, gademix og Børnekontakten.

Da Café Paraplyen er en selvejende institution, udpeges i stedet en repræsentant til bestyrelsen.

Energiredegørelsen for 2017 omhandler Kolding Kommunes forbrug af el, vand og varme i kommunens ejede og lejede ejendomme.

Det samlede forbrug er opgjort for perioden 2006-2017 samt opgjort for hvert politikområde i perioden 2015-2017.

Redegørelsen omfatter en vurdering og fremlægning af: 

• Mål og planer for energibesparelser i de kommunale ejendomme
• Investeringer i energibesparende tiltag
• Kolding Kommunes samlede forbrug af el, vand og varme 
• Forbruget under de enkelte politikområder
• De kommunale ejendommes samlede miljøbelastning
• Den årlige forrentning opnået af investeringer i Energihandleplanen

Redegørelsen udarbejdes med udgangspunkt i Energihandlingsplan III, som løber fra 2015 til og med 2022 og er samtidig en status for reduktion af CO2-emissioner i kommunens ejendomme.

Status for energiforbruget i 2017, er et fald i forhold til el, vandforbruget er stagneret, og varmeforbruget er steget en anelse.

Der er mange udfordringer i, blandt andet at få trimmet de tekniske installationer, så de kun kører efter behov og ikke med overtemperaturer eller efter lukketid. Der er oven i det, en oplevelse af at krav til indeklimaet er blevet væsentlig højere. Dette medfører ofte en stigning i energiforbruget. Samtidig har adfærd en stor betydning, både positivt og negativt.

Der investeres i både, el, vand og varmebesparende tiltag gennem Energihandleplanen. Der arbejdes med tekniske installationer, klimaskærmsforbedringer i samarbejde med vedligehold, samt at der køres adfærdskampagner og undervisning til serviceledere i eget CTS-anlæg. Energiforbrug overvåges over Energistyringsprogrammet Greenline og dermed kan meget overforbrug stoppes i tide.

Bygningsvedligeholdelse for perioden 2019-2022 for ejendomme under Sundhedspolitik.

Energiredegørelsen for 2017 omhandler Kolding Kommunes forbrug af el, vand og varme i kommunens ejede og lejede ejendomme.

Det samlede forbrug er opgjort for perioden 2006-2017 samt opgjort for hvert politikområde i perioden 2015-2017.

Redegørelsen omfatter en vurdering og fremlægning af: 

• Mål og planer for energibesparelser i de kommunale ejendomme
• Investeringer i energibesparende tiltag
• Kolding Kommunes samlede forbrug af el, vand og varme 
• Forbruget under de enkelte politikområder
• De kommunale ejendommes samlede miljøbelastning
• Den årlige forrentning opnået af investeringer i Energihandleplanen

Redegørelsen udarbejdes med udgangspunkt i Energihandlingsplan III, som løber fra 2015 til og med 2022 og er samtidig en status for reduktion af CO2-emissioner i kommunens ejendomme.

Status for energiforbruget i 2017, er et fald i forhold til el, vandforbruget er stagneret, og varmeforbruget er steget en anelse.

Der er mange udfordringer i, blandt andet at få trimmet de tekniske installationer, så de kun kører efter behov og ikke med overtemperaturer eller efter lukketid. Der er oven i det, en oplevelse af at krav til indeklimaet er blevet væsentlig højere. Dette medfører ofte en stigning i energiforbruget. Samtidig har adfærd en stor betydning, både positivt og negativt.

Der investeres i både, el, vand og varmebesparende tiltag gennem Energihandleplanen. Der arbejdes med tekniske installationer, klimaskærmsforbedringer i samarbejde med vedligehold, samt at der køres adfærdskampagner og undervisning til serviceledere i eget CTS-anlæg. Energiforbrug overvåges over Energistyringsprogrammet Greenline og dermed kan meget overforbrug stoppes i tide.

Bygningsvedligeholdelse for perioden 2019-2022 for ejendomme under Socialpolitik.

Ejendomme der fra 2018 henhører under Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget overgår fra budget 2019 til et selvstændigt politikområde.

Ultimo marts 2018 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:

Socialpolitik, serviceudgifter:

• Regnskabet forventes at være tæt på det korrigerede budget på 307 mio. kr.   
• Området er under pres, som følge af 4 dyrere enkeltsager, der samlet set er anslået til 8 mio. kr. Der er tæt opfølgning og fokus på området, også i forhold til om det er en tendens der fortsætter.  
• Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2019, men et foreløbigt skøn er, at der overføres ca. -5 mio. kr.

Socialpolitik, overførsler:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 8.476.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2019.

Sundhedspolitik, serviceudgifter:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 106.313.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2019.

Aktivitetsbestemt medfinansiering

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 347.688.000 kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2019.

Den nuværende sundhedsaftale for 2015-2018 er gældende frem til den nye aftale træder i kraft den 1. september 2019. Udviklingen af den ny sundhedsaftale for perioden 2019-2022 indledes på et politisk opstartsmøde den 24. april 2018.

Sundhedsaftalen dækker de områder, eller de målgrupper, som Sundhedskoordinationsudvalget beslutter at indgå aftaler om.

Sundhedskoordinationsudvalget har ansvaret for sundhedsaftalen og understøtter, at Regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen kan godkende sundhedsaftalen.

Formålet med mødet er, at parterne i fællesskab finder frem til, hvad der skal danne grundlag for den politiske vision i den kommende sundhedsaftale.

Udgangspunktet for konferencen vil være de seneste sundhedspolitiske udspil fra Kommunekontaktråd Syddanmark, De praktiserende Læger i Region Syddanmark og Region Syddanmark. Derudover vil der være en præsentation af resultaterne fra den nationale sundhedsprofil, ’Hvordan har du det? 2017’ samt et overleveringspapir udarbejdet af det afgåede Sundhedskoordinationsudvalg.

Løsninger i det tværsektorielle samarbejde

Sundhedsaftalen bygger på fælles politiske visioner og målsætninger for samarbejdet mellem kommuner, region og de praktiserende læger, og formålet med sundhedsaftalen er, at borgere og patienter modtager en sammenhængende indsats af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, de har behov for. Sundhedsaftalen favner somatik- og psykiatriområdet.

Det seneste årti er den gennemsnitlige indlæggelsestid faldet markant, og borgere udredes og behandles i langt højere grad ambulant på sygehusene. Samtidig bliver de kommunale sygeplejer og akutfunktioner i stigende grad involveret i færdigbehandlingen af borgere i deres eget hjem eller nærmiljø. Den udvikling er både et resultat af den medicinske og teknologiske udvikling, men ligeledes af hensyn til borgere og pårørende, som foretrækker at forblive i eget hjem, hvis muligt. Desuden er der et nationalt fokus på at udvikle det nære sundhedsvæsen.

Udfordringer i det nære sundhedsvæsen

I de kommende år vil der blive markant flere mennesker med kroniske sygdom som f.eks. KOL eller diabetes.

Kilde: Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030, Statens Institut for Folkesundhed

Der forventes en markant stigning i antallet af mennesker med psykiske lidelser. Særligt kæmper en stigende gruppe unge med psykiatriske problemstillinger, hvilket fremgår af den seneste Sundhedsprofil.

Der er på mange områder, og mere end nogensinde før, brug for et sundhedsvæsen, der er indrettet efter de sundhedsmæssige udfordringer, som vi står overfor nu, og i årene der kommer.

Sundhedskoordinationsudvalgets overleveringspapir

Det afgående Sundhedskoordinationsudvalg har udarbejdet et overleveringspapir, med det formål, at lette det nye Sundhedskoordinationsudvalgs arbejde.

I det understreges, at det er vigtigt, at alle er ambitiøse omkring at:

• styrke det kommunale og regionale politiske ejerskab til sundhedsaftalen
• sætte yderligere politisk retning, herunder påvirker den nationale dagsorden
• skabe en dynamisk sundhedsaftale for 2019-2022 med få mål
• formidle resultater af sundhedssamarbejdet og betydningen for de syddanske borgere
   

Det afgående udvalg har sammenholdt de visioner, som hhv. de 22 kommuner, de praktiserende læger i Syddanmark og Region Syddanmark er optaget af. De har fundet frem til følgende ligheder, der er fremhævet i overleveringspapiret:

• Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
• Lighed i sundhed
• Et styrket tværsektorielt samarbejde
• Udvikle og styrke samarbejdet med borgeren og pårørende
• Et udvidet samarbejde med civilsamfundet
  
  

Anbefalinger til Sundhedsaftalen 2019-2022

Det afgående Sundhedskoordinationsudvalg har drøftet en række sundhedspolitiske udfordringer, som kan være af betydning for Sundhedsaftalen 2019-2022 og som kræver en helhedsorienterede indsats. Der er på den baggrund udvalgt følgende fokusområder:

• Rygning
• Psykisk sygdom
• Børn og unges mentale sundhed
• Den ældre medicinske patient
• Senfølger af kræft
• En tættere kobling mellem sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
   

Som forberedelse til konferencen den 24. april, er det derfor relevant at drøfte, hvad Social- og Sundhedsudvalget særligt er optaget af løses i det tværsektorielle sundhedssamarbejde, samt hvilke politiske fokusområder der ønskes bragt ind i det tværsektorielle sundhedssamarbejde.

Oplæg fra Kommunekontaktrådet, KL’s udspil om sundhedsfremme og forebyggelse samt Sundheds- og Ældreministeriets udspil ”Sundhed, hvor du er” (20 anbefalinger) er vedlagt sagen som bilag.

Folketinget vedtog den 8. juni 2017 loven om de særlige psykiatriske pladser. I Region Syddanmark oprettes 15 pladser i Vejle pr. 1. marts 2018, hvorfor det ikke har været muligt at henvise borgere endnu. Senere på året suppleres der med 17 pladser i Esbjerg.

Loven blev vedtaget uden at inddrage kommunerne i forhold til af afsøge behovet for pladser, og det har efterfølgende vist sig, at kommunernes indmelding om behov var halvdelen af de pladser, der på landsplan blev vedtaget, skulle oprettes. Kolding Kommune tilkendegav, at behovet var en plads årlig.

Formålet med ophold på de særlige psykiatriske pladser er, at tilbyde en længerevarende behandlings- og rehabiliteringsindsats, for at stabilisere borgerens helbred og forbedre borgerens evne til at mestre sin hverdag, samt at forebygge antallet af voldsepisoder og konflikter, der skaber utryghed blandt øvrige borgere/patienter og ansatte.

Målgruppen for de særlige pladser er/visitationskriterier:

•        En særlig gruppe borgere, som har en svær psykisk lidelse

•        Har særlige sociale problemer

•        Vurderes at være i nærliggende og væsentlig fare for andre og er uforudsigelig i sin adfærd.

•        Har haft gentagende indlæggelser eller en længerevarende indlæggelse

•        Opholdet vurderes af afgørende betydning for borgenes behov og vurderes egnet til at forhindre, at borgeren vil fortsætte sit
misbrug, kriminalitet og vold.

Alle kriterierne skal være opfyldt.

Et ophold kan vare mellem tre og seks måneder. Under opholdet kan der anvendes tvang inden for psykiatrilovens rammer.

I forbindelse med visitationen, skal der foretages en samlet vurdering af borgerens udfordringer med misbrug, evt. tidligere eller aktuelle dom(me), risikoen for tilbagefald i kriminalitet, historik af anvendelse af tvang i psykiatrien og magtanvendelse på botilbud inddrages.

Indholdet i tilbuddet er psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling, socialfaglig indsatser, beskæftigelse og aktiviteter. Et ophold på de særlige pladser kræver, at borgeren er motiveret for at tage imod behandlingstilbuddet – dvs. skal sige ja til tilbuddet.

Udfordringerne i forhold til brugen af pladserne er bl.a., at denne særlige målgruppe som oftest ikke har nogen sygdomsindsigt, og at de ikke ønsker indlæggelse på psykiatrisk afdeling. De indvilliger ofte ikke i en frivillig indlæggelse, men må indlægges med tvang eller på baggrund af en dom. Brugerne af pladserne ønsker ikke en indlæggelse, som vil begrænse deres frihed, og de har ikke et ønske om ændring i deres misbrug. Borgeren kan ikke indlægges med tvang på de særlige pladser.

Økonomi

Kommunerne har en medfinansiering på 80 procent af udgifterne til pladserne. De særlige pladser koster 1.750.000 kr. pr. år, det vil sige, at den kommunale medfinansiering er 1.400.000 kr. pr. plads pr. år. Kolding Kommunens andel er opgjort til 3.200.000 kr. pr. år (uden modregning af den kommunale DUT). Hvis der er ledige pladser, skal omkostningerne fordeles mellem kommunerne på baggrund af befolkningstal - dvs. alle kommuner kommer til at medfinansiere de særlige psykiatripladser, uanset om de anvender pladserne eller ej. For kommunen kan der også samtidig være en udgift for det botilbud, som borgeren bor i.

Udviklingen af model for pårørendesamarbejde

Senior- og Socialforvaltningen har siden efteråret 2016 haft fokus på, hvordan det er at være pårørende til en person, der modtager hjælp fra Senior- og Socialforvaltningen. Forvaltningen har blandt andet interviewet pårørende til borgere, der bor på plejecenter, modtager sygepleje eller hjemmehjælp, er handicappet eller er tilknyttet misbrugs- eller psykiatriområdet.

Indsigterne fra interviews med de pårørende dannede rammen for en temadag i marts 2017, med deltagelse af Seniorudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Ældrerådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

På baggrund af temadagen i marts og workshops og borgermøde i august og oktober 2017 har forvaltningen udarbejdet udkast til pårørendemodel.

Model for pårørendesamarbejde

Model for pårørendesamarbejde bygger på de fortællinger og indsigter, som de pårørende har bidraget med i udvikling af modellen. Modellen er bygget op om fire temaer, som de pårørende har peget på:

• På med iltmasken for at kunne hjælpe: Iltmasken hjælper til, at de pårørende tillader at have fokus på sig selv
• Værktøjskassen til hjælperrollen: For at kunne påtage sig hjælperrollen, er det vigtigt at man har adgang til en værktøjskasse med nyttige redskaber
• Pusterummet: Som pårørende har man brug for at tage en pause fra rollen og lade batterierne op
• Fællesskaber for pårørende: Pårørende kan have brug for at have meningsfulde fællesskaber
  
  

Temaerne i modellen skal bruges i det fremadrettede arbejde med at udvikle pårørendesamarbejdet i Kolding Kommune.

Virkeliggørelse af model for pårørendesamarbejde

I budget 2018 er der afsat midler til at ansætte en pårørendeguide. Pårørendeguiden skal have fokus på at hjælpe pårørende i Kolding Kommune. Det kan være alt fra hjælp til at udfylde formularer, en samtale om det, der er svært i familien, eller støtte til den pårørende, der har brug for et pusterum. Pårørendeguiden skal også understøtte den politiske ambition om, at det skal være nemmere for pårørende at navigere rundt i de konkrete tilbud, der allerede findes i kommunen og udvikle fremtidige indsatser på pårørendeområdet.

Pårørendeguiden skal være bindeleddet, der sammen med samarbejdspartnere skaber sammenhæng og selvværd for den pårørende. Modellen for pårørendesamarbejde vil løbende blive evalueret med deltagelse af pårørende.

På www.kolding.dk/pårørende kan alle interesserede følge med i pårørendesamarbejdet og de konkrete initiativer, der iværksættes for at styrke pårørendesamarbejdet i Kolding Kommune.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.