Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
22-02-2018 17:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Kolding Kommunes Landsbysamarbejde - KKL |
Sted: |
Mødelokale 1.2 Øst og 1.2 Vest |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/515
Resumé
Kolding Kommune har modtaget ansøgninger til årets landsbypulje på godt 4.6 mio. kr.
19 landsbyer har fremsendt 85 projektansøgninger, som spænder fra enkeltindsatser med nyt inventar til skitseprojekter, der skal forskønne og forbedre de lokale miljøer.
Der er fortsat stor interesse for at sikre forsamlingshusene gode betingelser med nyt inventar og løbende vedligeholdelse.
Samtlige ansøgninger er vedhæftet sagen som bilag.
Kontaktforum har på mødet den 1. februar 2018 fundet en fælles løsning inden for budgetrammen på fordeling af puljemidlerne, hovedsageligt ud fra de gældende prioriteringer.
Kontaktforums forslag til fordeling af Landsbypuljen 2018 kan ses af vedhæftede skema.
Derudover er der overførte midler på i alt 670.000 kr. fra Landsbypuljen 2017 til færdiggørelse af Skanderup stien, færdiggørelse af stierne i Birkemosen i Eltang og til beplantning i Sdr. Stenderup.
Udvalgte projekter vil blive nærmere gennemgået på mødet i KLF den
22. februar 2018.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Beslutning Kolding Kommunes Landsbyforum - KLF den 22-02-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kontaktforums prioriteringsliste er udsprunget af et behov for at styre de mange ansøgninger, som langt overskrider budgetrammen.
- Forskønnelse af landsbyerne,
f.eks. skitseprojekter, beplantninger, vejtræer, torve, pladser og fællesarealer, stier og forsamlingshuse.
- Inventar og materialer,
f.eks. bålhytter, borde/bænke, broer, legeredskaber, infotavler, belysning og mindre maskinindkøb.
- Diverse foreninger og klubber,
f.eks. inventar til forsamlingshuse, brochurer, formidling.
Kontaktforum vil i løbet af det kommende år se på de gældende kriterier og prioriteringer og ønsker i samarbejde med udvalget at udarbejde en fælles prioriteringsliste.
På mødet den 22. februar vil de anbefalede projekter kort blive gennemgået af landsbyrepræsentanterne. Der er sat fokus på udvalgte projekter, som nærmere vil blive gennemgået på mødet af de ansvarlige landsbyrepræsentanter.
Aller
Der blev i 2017 afsat midler til udarbejdelse af en helhedsplan for de rekreative muligheder omkring Aller Mølledam. Der er nedsat en lokal arbejdsgruppe med en bred repræsentation fra de frivillige i området og fra fonden, Aller Mølle.
I arbejdet med helhedsplanen er der dukket yderligere rekreative potentialer frem, muligheder som vil gøre området omkring Aller Mølledam endnu mere attraktivt i rekreativ og i læringsmæssig henseende. Der er også skitseret på at forskønne området omkring bålhytten med forbedrede adgangsforhold og strukturerende beplantninger og forslag til placering af en p-plads.
I arbejdet med helhedsplanen er der dukket yderligere rekreative potentialer frem, muligheder som vil gøre området omkring Aller Mølledam endnu mere attraktivt i rekreativ og i læringsmæssig henseende. Der er også skitseret på at forskønne området omkring bålhytten med forbedrede adgangsforhold og strukturerende beplantninger og forslag til placering af en p-plads.
Oversigtsplan over området ved Aller Mølle.
Der er derfor søgt om supplerende midler til færdiggørelse af skitseprojektet, eftersom det har vist sig at opgaven var større end først antaget.
Kontaktforum har imødekommet med 20.000 kr. til færdiggørelse af helhedsplanen, hvor der vil blive udarbejdet en inddeling i etaper og et økonomisk overslag.
I 2016 blev der desuden bevilliget og opført en bålhytte som første synlige mulighed til at udvikle fællesskabet omkring et fælles mødested.
I 2018 er der bevilliget grus omkring hytten og på adgangsvejen.
Desuden er der givet et supplerende beløb til en bro over Taps Å/Aller Mølleå– supplement til bevilling i 2017, da det i løbet af året er blevet tydeligt, at broen måtte have et længere spænd og placeres højere af hensyn til vandgennemstrømningen.
Kontaktforum har imødekommet 75.000 kr. til broen over Aller Mølleå.
Udsnit af helhedsplan med hytte, træbro og flydebro.
Der er et ønske om en flydebro/trædæk, der vil kunne bruges til bl.a. skoleklasser i Natur og Teknik. Desuden er der ønske om at etablere to shelters i området.
Kontaktforum har imødekommet med 10.000 kr. i 2018 til at lave forundersøgelser, bl.a. myndighedsbehandling, vedr. etablering af faciliteterne – og ser frem til at modtage en ansøgning til landsbypuljen 2019.
Sdr. Stenderup
Beplantning omkring Torvet.
Der blev i 2017 udarbejdet et skitseprojekt for Torvet i Sdr. Stenderup i samarbejde med en lokal arbejdsgruppe.
Torvet i Sdr. Stenderup, forslag til forskønnelse.
Projektet beskriver en pladsdannelse med en samlet belægningsflade og med et enkelt beplantningsudtryk, der omkranser selve torvet.
Der blev i 2017 uddelt 80.000 kr. til beplantning omkring Torvet. I løbet af 2017 blev man klar over at dette beløb ikke rakte og pengene er overført til 2018 hvor Kontaktforum støtter med yderligere 42.500 kr., så man i 2018 kan gennemføre et samlet beplantningsprojekt.
En ny Folkepark ønskes på den gamle legeplads´ areal bag torvet
I 2017 blev der desuden startet en proces omkring gentænkning af legepladsen i Sdr. Stenderup. I processen blev det tydeligt, at det ikke er en egentlig legeplads, der er behov for – Sdr. Stenderup Centralskole har nylig renoveret skolegården med indretning af forskellige muligheder til leg og udfoldelse. I stedet ønsker man, at der skal være fokus på familier og de mange besøgende, der cykler på Stenderuphalvøen til ophold og til inspiration – og ideen om en Folkepark opstod. En park, hvor det kreative miljø i Sdr. Stenderup og omegn bliver synligt gennem kunst og unikt inventar.
Foreløbig skitse af Folkeparken i Sdr. Stenderup.
Kontaktforum har imødekommet med 25.000 kr. til færdiggørelse af skitseprojektet og 40.000 kr. til etablering af en træbænk omkring et markant træ, hvorfra der er udsigt til landskabet og Solkær Enge.
Forsamlingshuset Dannevirke
Forsamlingshuset Dannevirke er desuden imødekommet med 140.000 kr. til et nyt tag, hvor landsbypuljens bidrag svarer til de 30 % egenfinansiering, der modsvares af 70 % fra en statslig landsbybygningsfornyelsespulje.
Kolding Kommunes restaureringsarkitekt er involveret i valg af materialer mv.
Kolding Kommunes restaureringsarkitekt er involveret i valg af materialer mv.
Almind
Aktivitetsparken med klubhus
Aktivitetsparken Traditionelt dansk klubhus i Almind, får nu en kærlig hånd.
Et meget traditionelt dansk klubhus fra 1950´erne indrettes på ny og får nye funktioner som socialt mødested for byens borgere. Huset kan bruges som samlingssted i forbindelse med events i byen og som base for dagplejen. Huset kan også benyttes til private arrangementer.
Der er lagt et fantastisk stort frivilligt arbejde i renoveringen, og der er indhentet sponsorater på bl.a. tagpap og køkkenelementer.
Klubhuset ligger ved den gamle sportsplads, som blev indrettet i 2005 til en aktivitetspark. Omlægningen blev dengang finansieret ved landsbypuljemidler.
Kontaktforum støtter projektet med 100.500 kr.
Eventskiltning
Almind og Viuf har i fællesskab udarbejdet et ambitiøst program for eventskiltning, og har været i dialog med forvaltningen om et design, som både vurderes at kunne indpasses diskret, samtidig med at det er enkelt at vedligeholde.
Almind og Viuf har i fællesskab udarbejdet et ambitiøst program for eventskiltning, og har været i dialog med forvaltningen om et design, som både vurderes at kunne indpasses diskret, samtidig med at det er enkelt at vedligeholde.
Kontaktforum imødekommer ansøgningen med 20.000 kr. og har samtidig fokus på, om modellen vil kunne benyttes i andre sammenhænge.
Harte, Landbomuseet
I 2017 blev igangsat en proces omkring udarbejdelse af en helhedsplan for Landbomuseet, med vægt på at skabe sammenhæng mellem museum og landskab.
Beløbet til rådgivning blev delt i to og der søges i år til færdiggørelse af restbeløbet. Landbomuseet er indrettet på den statsejede ejendom, Brødsgård, som ligger midt i det statsejede skovområde, Harte Skov.
Forslag til en samlet friarealplan omkring Landbomuseet.
Der har været afholdt workshops og arbejdsmøder mellem de mange frivillige, Naturstyrelsen, samt repræsentanter fra relevante afdelinger i forvaltningen.
Landbomuseet er i Outdoorstrategien udpeget til et vigtigt mødested for mange mennesker.
Landbomuseet er i Outdoorstrategien udpeget til et vigtigt mødested for mange mennesker.
Det tegner til et godt samarbejde med Naturstyrelsen omkring mulighederne i landskab og bygningsmasse og Kontaktforum har som aftalt imødekommet ansøgningen.
Taps
Der blev i 2017 udarbejdet helhedsplan for området omkring Taps Skole og sportsplads. Helhedsplanen er blevet udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra hjemmeplejen, krolfklubben, idrætsforeningerne og fra cykelklubben.
Helhedsplanen har samlet de mange ønsker til forbedringer af faciliteterne og skabe landskabelige sammenhænge i området. Forslag til helhedsplanen er vedhæftet sagen som bilag.
Helhedsplan for det rekreative område i Taps.
Detailudsnit af arealet ved hjemmeplejens bygning viser en cykellounge og opholdsplads.
Den nedlagte skole er nu rammen for Kolding Kommunes hjemmehjælperfunktion. Området bag bygningen mod sportspladsen henligger som en noget forfalden terrasse og der er brug for en opretning. Der er store vandproblemer og ujævnt terræn. I området har der tidligere været opsat en multibane.
Taps er en cykelby og projektet har udviklet sig til en vision om en udendørs cykellounge, hvor man kan rengøre og pusle om cyklerne og samtidig etablere en opholdsplads til hjemmeplejens ansatte og byens borgere.
Kontaktforum imødekommer en ansøgning på 35.000 kr. til detailprojekt omkring afvandingsforhold og placering af ledninger i området. Desuden 150.000 kr. til anlæg af første etape af pladsen.
Bilag
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Kolding Kommunes Landsbyforum - KLF den 22-02-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der kan ikke træffes beslutning under punktet, fordi det kun er et orienteringspunkt.
Bilag